Lykkens musikanter

Hallo?

Vær venlig og kig over på kontoret!

Lige nu? Jeg sidder lige og slås med et problem.

Et problem? Jeg slås med hundred problemer!

Men det interesserer dig ikke. Jeg venter dig her om 2 minutter.

Ja, selvfølgelig!

Slæber du det pjat med herover!

Det er ikke noget pjat, det morer mig.

Skal livet være morsomt?!

- Det kan det vel være. - Bliv gift og få børn!

Du interesserer dig ikke en kæft for forretningen, -

- men sidder hele dagen og klimprer og skriver noder.

Min lillebror har en søn, der kan overtage hans sagfører-forretning.

Hvad har jeg? Du har ikke engang giftet dig.

Jeg har ingen børnebørn. Når jeg kreperer, hvad så?

Læg den forbandede node og kig i papirerne på skrivebordet!

- Hvad er det? - Regnskaber, min ven.

Vi får et overskud på nær ved 1 mio.

Det er da pragtfuldt.

Er du klar over, hvad vi skal betale i skat?

Vi risikerer at gå fallit!

- Det lyder abnormt. - Skattelovene er abnorme.

Man kan ikke gå fallit med 1 mio. i overskud.

Jo! Det gælder om at få 1 mio. i underskud!

- Det har jeg ingen forstand på. - Det er på tide, du får det!

- Hvad er der? - Frk. Hansen er kommet.

Send hende ind!...Vent derude. Jeg vil tale med dig om lidt.

- (banker på) - Kom ind.

- Direktøren ville tale med mig. - Jeg er overrasket, frk. Hansen.

I dag kom De kun et kvarter for sent.

- De må undskylde... - Læs lige dét brev igennem.

- Det er maskinskrevet i går, ikke? - Jo...

Kan De selv finde fejlene? Der er 4.

I dét er der kun 2.

Sig mig, frk. Hansen, hvad går der af Dem?

De var pligtopfyldende før.

Men nu! Kommer for sent og sjusker med Deres arbejde.

- Jeg kan ikke bruge Dem mere. - Er jeg afskediget?

Ja, hent Deres tilgodehavende ved kassen.

- Må jeg ikke forklare - Nej. Farvel.

Farvel...

- (banker på) - Kom ind.

Undskyld ... jeg ville bare spørge, om jeg måtte få lov til at blive?

Blive?! Når jeg siger noget, mener jeg det. De er sagt op.

Jeg er godt klar over, at jeg ikke har passet mit arbejde...

Der har været så meget, private sorger...

Deres privatliv interesserer mig ikke. Var der ellers noget?

Kunne du ikke have hørt på, hvad hun ville sige?

Det er dog et menneske.

Mit personale er mennesker efter fyr-aften. Vi må videre.

Jeg skal ikke videre. Jeg står af her. Jeg rejser.

- Fordi jeg har fyret frk. Hansen? - Blandt andet også derfor.

Jeg anede jo ikke, at du var forelsket i hende.

Forelsket? Jeg har ikke set hende før i dag.

Vi havde aftalt, du skulle træde ind i firmaet.

Og så vil du rejse, fordi jeg fyrer en uduelig funktionær!

Hvad er meningen?

Det er håbløst at forklare dig det, for du kan ikke forstå det.

- Så får jeg lige ½ sød. - Er du blevet syg?

- Det er til katten. - (telefonen ringer)

Ja, det er ismejeriet.

De taler med advokat Dagerman.

Fru Lydia Wiljengren er kunde hos Dem. Vil De bede hende ringe?

Ja, det er vigtigt. Jeg kan ikke selv ringe.

Hendes telefon er i uorden. Tak skal De have.

Farvel.

- Er der noget i vejen? - En besked til fru Lydia.

- Hendes telefon er afbrudt. - Nu igen.

Bekymringer?

Fru Wiljengren har ikke betalt sin telefonregning.

Hun svarer ikke på mine breve. Ja, hun er håbløs.

Hvorfor betaler hun ikke sin telefon?

- Hun har nok ikke pengene. - Jeg troede, hun var rig.

Hendes afdøde mand sad godt i det.

Han havde den store musikhandel. Men da hun blev enke, gik det galt.

Hun er særpræget.

Og nu har hun ikke flere penge.

Det behøver du ikke tage så tungt.

Jo, hun tror, jeg har brugt hendes penge.

Hun nærer en indgroet mistillid til sagfører-standen.

Ja, den type kender man jo.

Næ, hun kan ikke klassificeres som nogen type.

Hun er henrivende, venlig mod alle andre. Om mig siger hun...

Advokat Dagerman er en svinder

Han nægter at udbetale flere af mine penge.

Min mand efterlod mig en formue. Hvor er pengene blevet af?

- De har vel brugt dem? - Jeg, der er sa økonomisk?!

Nej. Det er advokaten!

Før i tiden kunne jeg hæve hvad som helst hos ham.

- Det var ikke småpenge! - Derfor er der ikke flere.

Hvad? Mener De, at... Årh, pjat.

- Har De ført regnskab? - Nej, det er hans pligt.

- Har han ikke ført regnskab? - Jo, jo!

Han har sendt det ene regnskab efter det andet.

Men regnskabet er forkert, for hvis det er rigtigt, ejer jeg ikke en øre.

Tværtimod, skylder jeg ham penge.

Er det utænkeligt? Der er andre, De skylder penge.

Uh, dér var De ikke helt fin, lille Rakel.

- Hvor stor er den månedsregning? - Den er ikke helt lille.

De kan få den sidste af de gamle mahogni-stole. Så er vi kvit, ikke?

- Jeg har jo fået 5. - Så må De også havenummer 6.

- Jeg sender Texas hen med den. - Et øjeblik.

- Tag det med hjem til Solvejg. - Det er alt for galt.

Når folk betaler deres regning, far de noget til børnene.

Så kommer jeg i aften, hvis jeg må.

Det bliver da dejligt. Så skal vi have en stor musik-aften, ikke?

Fru Wiljengren... Vi er mange her i kvarteret, -

- som synes, det er lidt synd for Dem.

Fordi De altid skal plages med økonomiske problemer.

- Og det er jo ikke nødvendigt. - Nej, det er det ikke!

Jeg må også se at få en anden sagfører!

Der er noget i vejen med ham.

- Er der noget i vejen med mig? - Ja.

Gud, er der? Tænks det sagde min mand også altid.

"Der er nu noget i vejen med dig, Lydia," sagde han.

"Men det er derfor, jeg elsker dig," sagde han.

Kan De ikke få logerende, der betaler for at bo der?

De betaler da alle sammen. Ikke Solvejg, min niece.

Hun har forstuvet foden, og så er hun svensker.

Men Nancy betaler både for kost og logi.

Hun betaler meget mere, end hun skulle.

- Men hun er ikke så musikalsk... - Nancy er all right.

Ja, det er de alle sammen..

Texas...han passer haven, han tager sig af det grove.

Så spiller han fortryllende på guitar. Det er også betaling.

- Og Solvejg spiller på saxofon. - Hvad med Gogoj?

Gogoj...åh ja, Gogoj.

Han er altså halvblods og født melankolsk.

Men ellers kunne han ikke spille så følsomt på celloen.

Men han kan ikke betale sin husleje, Rakel.

Alt, hvad han tjener, køber han gaver for til Solvejg.

Endelig tjener han ikke så meget som elevator-føreren.

Hvad er det, De siger, De er, Gogoj?

- Kineser. - Så hils på en landsmand.

Det er godt. Men jeg er født i Hongkong.

- Er jeg så ikke kineser? - Absolut. Glæder mig.

Der er dejligt i Hongkong.

Har De været i Hongkong for nylig?

Jeg flyttede derfra, da jeg var ½ år. Hjemve har jeg trods alt.

Jeg savner den sidste mahogni-stol.

- Du forstyrrer Gogojs musik. - Hvor er den stol?

- Den har Miraklet i ismejeriet fået. - Hun har snart alle dine møbler.

Nej, hun har kun fået de 6 mahognistole.

Slagteren har fået meget mere. For ikke at tale om købmanden.

- Det kan ikke blive ved med at gå. - Det går da glimrende, Nancy.

Så længe vi kan bevare skinnet udadtil, sa skal det nok gå.

Vi kan da få en lille smule kredit endnu.

Og når vi om et øjeblik rullero gardinerne op, hvad sker der sa?

Så standser folk op, kigger ind og lytter til musikken og hvisker:

"Derinde bor den velhavende fru Wiljengren. Hun kan sagtens."

Men om dagen er gardinerne trukket for, og stuen er tom, -

- fordi de få møbler, vi har, er i havestuen.

Om dagen er havestuen møbleret af hensyn til naboerne, som siger:

"Se, dér bor den velhavende fru Wiljengren. Hvor kan hun sagtens."

Ja, men jeg kan jo faktisk også sagtens, Nancy!

Har vi det ikke vidunderligt?

- Har I helt glemt mig! - Nej, nu henter vi aftenens solskin.

Aftenens solskin? Det lød smukt.

- Nej, har du noget med til mig? - Det er ikke noget særligt.

- Ægte fransk parfume. - "Solskin!" Hun hedder Solvejg.

For mig hedder hun Solskin.

Du er blevet så overspændt. Det trætter mig.

Det irriterer mig, at han kalder dig for Solskin!

Fjernt fra verdens byer

ligger der et land

gemt bag gyldne skyer

Sten og støv og sand

hey-ho cowboy

spor din hest

rid med solen

vinden er vest

nær ved bålets gløder

lyser nu dit smil

aftenhimlen bløder

glemt er de mange mil

Hey-ho cowboy

spor din hest

rid med solen

vinden er vest

- Skal De synge i aften? - Ja.

Åh, det bliver den helt store aften.

nær er alt det fjerne

det der var engang

lyt du tavse stjerne

til en cowboys sang

hey-ho cowboy

spor din hest

rid med solen

vinden er vest.

- Værsgo, gå bare ind. - Tak.

- Godaften, brormand. - Vi kommer for tidligt.

Du er ikke færdig med at spise.

Jeg spiser for sent. I får ikke mad med. I kan få kaffe.

Gæstfri og elskværdig som sædvanlig.

Hvorfor skulle jeg være elskværdig?

- Her er en hyggelig atmosfære. - Ja, i aften oser du af charme.

Det er ikke for min fornøjelses skyld, jeg har inviteret jer.

- Er Jon ikke hjemme? - Nej, han kommer ikke mere.

Hvor er han taget hen?

Hvem er hun? Det er da en rigtig sangerinde.