Jerry Seinfeld: 23 Hours to Kill

EN ORIGINAL COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

JERRY SEINFELD I

De optræder i aften, ikke?

Ja, det gør jeg.

De siger, der er for meget trafik til at lande.

-Hvad gør jeg? -Intet problem.

De kan sætte mig af her.

Tak!

Mange tak!

Du godeste.

Sikke et øjeblik.

Sikke en følelse. Sikke en bedrift det er…

…af jer.

Det, I lige har gennemgået…

…at gå i byen og kæmpe med

livets naturlige forhindringer.

Besværlige folk, planlægning.

Irriterende venner, som I sidder med nu…

…der af en eller anden grund

krævede unødvendig palaver frem og tilbage

om "Hvem skal med?"

"Hvornår er det?" og "Hvordan kommer vi derhen?"

"Henter du ikke mig?" "Skal jeg ikke hente dig?"

"Det er på vejen." "Det er en omvej."

"Min bil." "Din bil."

"En bil." "To biler."

"Hvornår skal vi spise? Har du spist? Jeg har ikke."

"Spiser du? Jeg er sulten." "Jeg er mæt."

"Jeg har spist slik hele dagen. Jeg trænger til fast føde."

"Hvad med billetterne? Hvem har dem?

Har du billetterne?"

Hvor ofte har I hørt "billetter" i dag?

"Husk billetterne."

"Har du billetterne?" "Ja, jeg har dem!"

"Har du deres billetter?" "Jeg købte ikke til dem.

De må selv købe billetter.

De har ikke betalt for sidst, jeg købte billetter."

Hvorfor er ens venner så irriterende?

De mennesker man har valgt at bruge sit liv på?

Det giver ikke mening.

Man ville droppe dem alle omgående,

hvis det ikke var mere irriterende

at finde nye folk og høre om deres irriterende problemer,

som de aldrig gør noget ved…

…ændre navne og numre i telefonen,

slette de gamle kontakter.

"For fanden. Jeg beholder disse idioter.

Det er de samme måltider, ferier og film.

Hvilken forskel gør selskabet?"

"Jeg vil bare ud." Det her er ude.

Folk taler om at gå ud.

"Vi bør gå ud. Lad os gå ud. Vi går aldrig ud."

Tja…

…dette er ude.

Det gode ved at være ude er, at man ikke skal være ude længe.

Bare længe nok til at få næste følelse, som I alle får.

Den følelse er: "Jeg må hjemad."

Efter alt det arbejde

I lagde i at slæbe jeres røv hen, hvor den er nu,

er I kun halvvejs gennem mareridtet.

Hvor end man er, når som helst i livet, kommer tiden,

hvor man bare må væk derfra.

Man er på arbejde. Man vil hjem.

Man er hjemme. "Jeg arbejder hele ugen. Jeg må ud."

Du er ude, og det er sent. "Jeg må hjemad."

"Jeg skal op." "Jeg skal til lufthavnen."

"Hvornår skal vi ombord?" Flyet letter.

"Hvornår lander vi?" Flyet lander.

"Åbner de snart, så vi kan komme ud?" Ingen vil være nogen steder.

Ingen kan lide noget.

Vi er gnavne og irritable,

og vi håndterer det ved at gå fra sted til sted.

Og derfor…

…finder vi på ting, som det vi laver lige nu.

Det er en opfundet, uægte, opreklameret, unødvendig, særlig event.

Sådan er det.

Mange mennesker arbejdede hårdt på den,

så vi alle kan slå lidt tid ihjel.

Derfor er jeg her. Jeg havde heller ikke noget at lave.

Det kan jeg sige. I kender mig.

Vi kender hinanden på et vist niveau…

elektronisk, ganske vist…

…igennem mange, mange år.

Vi går gennem livet sammen. En smuk ting.

I kender mig.

I kender mit arbejde og mit liv.

I ved med sikkerhed…

…jeg kunne være hvor som helst i verden nu.

Helt ærligt. Hvis I var mig,

ville I så stå heroppe og lave endnu en af disse?

Måske … måske ikke.

Men jeg er glad for at være her.

Jeg elsker det.

Dette kunne være mit yndlingssted i hele verden,

lige her, lige nu. Det kunne det.

Vi elsker dig!

Tak, søde. Jeg elsker også dig.

Dette er mit foretrukne slags intime forhold.

Jeg elsker dig, du elsker mig, og vi mødes aldrig.

Det er ting, vi gør for at bilde os selv ind, at livet er okay.

Det er dette også. I morgen siger I:

"Mit liv er okay. Jeg så en komiker fra tv i 90'erne

på Beacon Theater på Broadway i New York."

Selv om livet faktisk stinker.

Det ved jeg, fordi alle folks liv stinker.

Jeres liv stinker. Mit liv stinker også.

Måske knap så meget.

Men alligevel, i den store stankhed…

…der er menneskelivet, stinker alles liv.

Vær ikke ked af, at dit liv stinker.

Det bedste, man kan lære i livet:

"Stinker" og "fantastisk" ligger tæt.

De er ikke så forskellige.

Vi bor her i New York.

Jeg er træt af at høre om restauranter.

"Jerry, vi var på en fantastisk restaurant i går.

Den var fantastisk. Lige dig.

Han ville elske den. Ikke? Du ville elske den. "

"Du." I ved, hvordan vennerne udpeger en?

"Du. Ville han ikke?

Han ville elske stedet."

"Kunne du lide det?" "Ikke rigtig, men du…"

Jeg kan ikke lide fantastiske restauranter.

Giv mig "ikke dårlig". "Hvordan er maden?" "Ikke dårlig."

"Fint. Lad os få det overstået."

"Vil I høre dagens ret?" "Nej. Er den god, sæt den på menuen.

Jeg vil ikke høre om mad, der forsøger at komme på holdet."

Jeg aner ikke, hvad du taler om.

"Vi svitser den. Vi krydderpanerer den.

Vi drypper den med noget, der er en reduktion af noget andet."

Stop drypperiet. Vi kan ikke klare drypperiet!

Der er for meget drypperi!

Hvis I ikke reducerede det, var det ikke nødvendigt at dryppe!

Måltidet tager to en halv time.

Man får ondt i røven. Det er ikke halvt så godt

som en skål Lucky Charms og Pepsi.

Regningen ligger altid i en bog som en historie.

Ja, her er historien.

Engang fik du ribben. Det er historien.

Bagefter står man på gaden:

"Var det fantastisk?" Alle siger "fantastisk."

"Jeg syntes ikke, det var så fantastisk."

"Det stank, ikke? Stedet stinker."

Mange fantastiske steder stinker!

Så tager man til baseball og får en hotdog.

Hotdoggen er kold.

Brødet er ikke ristet.

Sælgeren har været i fængsel og er ude på prøve.

Man elsker den hotdog hver gang.

Stinker den? Ja.

Er den fantastisk? Ja.

Så tætte på hinanden er de!

"Stinker" og "fantastisk" er de eneste bedømmelser,

folk bruger om ting nu om dage.

"Lad os se den nye film. Den er fantastisk."

"Jeg har hørt, den stinker."

"Hvordan stinker den? Den er fantastisk."

"Starten er fantastisk. Resten stinker."

"Nå, det stinker." "Ja, det kunne have været fantastisk."

"Stinker" og "fantastisk" er det samme.

Man køber en is og går henad gaden,

da isen falder af kræmmerhuset

og rammer jorden. Det stinker.

Hvad siger man? "Fantastisk."

Mad er et godt emne. Lad os tale om det.

Vi var i Las Vegas for nylig.

Alle siger: "Jerry, du skal prøve buffeten.

De har en buffet.

Kom nu. Du kan få det, du vil fra buffeten."

Hvad er ideen bag en buffet?

"Det går ikke så godt.

Hvordan kan vi gøre det værre?

Hvorfor lader vi ikke folk, der har svært ved portionsstørrelser…

…deltage i en slags Caligula-madorgie

med ubegrænset menneskelig indtagelse?

Lad os lave indgangen som en chokoladerutsjebane."

En buffet er som at tage hunden med til dyrehandleren og lade den købe ind.

Du giver den tegnebogen på parkeringspladsen:

"Gå du bare ind, og køb det, du mener,

er den rette mængde hundemad.

Bedøm det efter bedste hundeevne.

Jeg venter i bilen.

Lad vinduet stå på klem, så jeg kan få luft."

Folk klarer sig ikke godt i et uovervåget spisemiljø.

Ingen i en restaurant siger: "Jeg vil have en yoghurtis,

spareribs, madtærte, krabbe, fire kager og en omelet."

Folk sammensætter sidste måltids-lister

på deres tallerkner.

Det er en perfekt model for alle deres følelsesmæssige problemer

og personlige vanskeligheder.

De går bare rundt og holder dem frem.

"Her er mine problemer.

Det er en salat med en kugle is ovenpå.

Jeg har nogle uafklarede ting,

jeg prøver at løse her ved buffeten."

De antaster fremmede.

"Undskyld, hvor fandt du det? Hvad er det? Det så jeg ikke.

Hvad er det? Er det et karamelliseret kyllingelår?

Det må jeg have. Giv mig dit. Du ved, hvor de er. Kom nu!"

Lad os…