Christmas Inheritance

EN ORIGINAL FILM FRA NETFLIX

TOYS FOR TOTS-GALLA

HJEM & PEJS GAVER

- Skål! - Skål!

- Hej. Har I set miss Langford? - Nej.

- Har I set miss Langford? - Nej, desværre.

Hej! Miss Langford?

- Nej, desværre. - Desværre.

- Mr. Pittman. Undskyld mig, mr. Pittman? - Ja, lige et øjeblik.

Jeg er mrs. Worthington. Formand for Toys for Tots' bestyrelse.

Bare lad mig blive færdig her.

Miss Langford repræsenterer firmaet Hjem & Pejs Gaver,

- gør hun ikke? - Det gør hun. Jeg er næsten færdig.

Hun skulle have præsenteret det for 20 minutter siden.

- Jeg kan ikke finde hende. - Sådan!

Sådan lukker man en handel. Undskyld. Hej. Hvad ville du?

Hvor er din forlovede, mr. Pittman?

Sådan! 10 point fra den russiske dommer.

Tusind tak. Man glemmer ikke bare årevis af gymnastiktræning.

Tak.

- Til min yndlingsvelgørenhedsorganisation. - Toys for Tots takker dig.

Jeg fordobler det, hvis du kan springe over den der.

- Glem det. - Er du bange?

Jeg firdobler det. Det er meget legetøj til mange børn.

- Kom nu, Ellen! - Hun gør det!

- Jeg vil have den check med det samme. - Jeg skriver den nu.

Miss Langford!

"Festarving."

FESTARVING RAMLER IND I JULEBAL

DRAMA FOR FESTARVINGEN

HJEM OG PEJS GAVER

"...hvor kendissen Ellen Langford,

arving til forretningsgiganten Hjem & Pejs Gaver,

havde gang i de samme slags løjer, der gav hende øgenavnet 'festarving'."

- Er min datter kommet endnu, Alice? - Hun sidder i bestyrelseslokalet.

- Skal jeg hente hende? - Nej, jeg henter hende.

FORÅRS/SOMMERKOLLEKTION

Hej! Jeg har tænkt på noget. Tiden er moden til et mere moderne slogan.

"Hjemmet for gaver fra hjertet" lyder lidt gammeldags.

Lige nu vil jeg kun høre om det her slogan.

- Ups. - Nemlig. "Ups".

Jeg brugte en time på at berolige mrs. Worthington over telefonen.

Det var for et godt formål, far. Og jeg blev udfordret.

Du blev udfordret? Er du 12 år?

I offentligheden er du ambassadør for det her firma.

Når du bliver direktør, vil du blive firmaets ansigt udadtil.

Så du har besluttet dig? Om at gå på pension?

Det troede jeg. Nu bliver det lidt af en udfordring.

Jeg bliver nødt til at overdrage firmaet til en, jeg kan stole på.

- Undskyld. - Du kan gøre det bedre.

Vil du ikke nok? For vores alles skyld.

Jeg ved ikke, Alice, måske er det min skyld.

Efter Nora døde, lod jeg Ellie slippe af sted med for meget for at råde bod på det.

Tror du, jeg forkælede hende lidt?

Nej da. Får alle børn ikke en Ferrari i julegave?

- Det er sjovt. - Jeg glemte det næsten.

Det vigtigste. Det er din tur til at skrive julebrevet.

Har du tænkt over, hvad du vil skrive?

Hej far. Undskyld, Alice. Har du lyst til at spise frokost med mig?

Jeg beklager, skat, men jeg har et telefonmøde kl. 13.

- Jeg rykker det til 15. Han er din. - Virkelig? Dejligt.

Jeg er virkelig ked af det, far.

Nej, hør, El... Tak. Det er ikke kun din fejl, Ellie. Det er også min skyld.

Jeg vil gøre mere end bare sige undskyld.

Jeg vil gøre noget for at råde bod på det.

- Det behøver du ikke, skat. - Jo. For din, firmaets og mors skyld.

Og for min skyld. Jeg vil bevise, at jeg ikke bare er en festabe. At jeg kan lede.

- Okay. Strålende. - Sejt.

- Hvad tænkte du på? - Altså, jeg...

Jeg er ikke rigtig kommet på noget endnu, men...

Hvad med endnu en fundraiser for Toys for Tots til valentinsdag?

Vi kunne holde en stor fest, og jeg kunne kontakte pressen.

Prøv at høre, Ellie. Du er bekymret for vores offentlige ry.

- Jep. - Det er fint. Det er jeg også.

Jeg tror, du har brug for at lære lidt om firmaets ånd.

Som handler om alle dem, der køber vores gaver.

- Klart. - Almindelige mennesker, ikke ligesom os.

- Jeg forstår. - De fleste kunder kommer fra små byer.

Vent, jeg tror, jeg har det.

- Hvad du kan gøre. - Virkelig?

- Ja. - Hvad?

Du må tage på forretningsrejse for mig.

Fint.

Aflever julebrevene til onkel Zeke.

- Skal jeg tage til Snow Falls? - Det er min tur til at aflevere dem.

Men du burde gøre det i stedet og se, hvor det hele begyndte.

Fint. Hvornår?

I aften? Virkelig?

- Du gør grin. - Gør ikke et stort nummer ud af det, skat.

Hvad med Maui? Vi kan ikke få pengene tilbage for de billetter.

- Vi tager først af sted juleaften. - Skal du klare dig på 100 dollar?

Det kan jeg godt. Jeg har et sted at bo. Onkel Zeke ejer en kro.

- Den er ret fed. - Hvorfor kun 100 dollar?

Far og onkel Zeke havde ikke mere end det, da de begyndte.

Kom nu! Det er da en sød tanke.

Så hvis du klarer den her udfordring, får du lov til at køre hele gesjæften?

Du behøver ikke at få det til at lyde som en gangsterfilm, men ja.

- Du må hellere tage dine kreditkort med. - Det må jeg ikke. Det er imod reglerne.

- Det er vanvittigt. - Mit navn står på alle mine kort.

- Og hvad så? - Det er en anden del af aftalen.

Man bliver behandlet anderledes, når man er arving til så stort et firma.

Så jeg skal skjule min sande identitet.

Hvorfor gør du det her mod dig selv, skat?

Jeg er træt af at blive betragtet som et dumt rigmandsbarn.

Jeg vil bevise over for min far og mig selv, at jeg kan klare mig på egen hånd.

- Og at jeg ikke bare er festarvingen. - Ja, det er...

- Hvad handler alt det her om? - Julebrevene?

- Ja. - Prøv at se bag på kortet.

Det er Hjem & Pejs Gavers oprindelige forretningsplan.

Onkel Zeke og far skrev den ned der, da de fik idéen.

- Hvad med alle de her breve? - Hver jul skriver de

et nyhedsbrev til hinanden om, hvad der er sket i løbet af året. Godt som skidt.

- Hvorfor ikke sende en e-mail? - Se på datoerne.

Nogle af de breve blev skrevet, før e-mail fandtes.

Pointen med det er, at de er tvunget til at være sammen hver jul.

- Det er en firmatradition. - Nå, men...

Vi må af sted. Der er nok virkelig meget trafik hen til lufthavnen lige nu.

- Har du set på billetten? - Nej, hvorfor?

Altså, du skal nok ikke bekymre dig om trafikken til lufthavnen.

Havnemyndighedernes busterminal byder dig velkommen til New York City.

Hold øje med omgivelserne og efterlad ikke ejendele...

Værsgo. Husk, det fungerer kun, hvis ingen ved, hvem du er.

- Jeg er med. - Godt. Hils Zeke fra mig.

Det skal jeg nok. Bare rolig. Jeg kan godt klare mig selv.

- Det kan jeg. - Ja.

- Okay. - Nå ja, Ellie.

- Dine kreditkort? - Ja, selvfølgelig.

- Tak. - Fint.

Platinkortet?

Godt forsøgt.

- Farvel. - Bon voyage.

Sidste udkald til Kennebunkport, Augusta, Waterville og Snow Falls.

Hej. Er det her, man tjekker bagagen ind?

- Ja da. - Der er nogle skrøbelige ting heri.

Kan du sørge for, de ikke hopper for meget rundt?

- Det skal jeg nok. - Tak.

Undskyld.

Undskyld mig.

Pas på, skatter.

Undskyld. Jeg prøver at finde mit sæde, men jeg kan ikke se sædenumrene.

- Det er, fordi der ikke er nogen. - Hvordan ved man så, hvor man skal sidde?

Det ved jeg ikke. Man sætter sig bare? Værsgo.

- Tak. - Det var så lidt.

Okay.

- Leder du efter noget? - Serviceknappen.

- Hvilken knap? - Serviceknappen.

For at tilkalde kabinepersonalet. Jeg kunne godt bruge et glas vin.

- Du kører ikke meget i bus, gør du? - Det er min første gang.

- Nej da. - Jo.

- Jeg har stor erfaring. Kathy Garver. - Jeg hedder Ellen La...

- Bare glem det. - Hyggeligt at møde dig, Ellen.

VELKOMMEN TIL SNOW FALLS

Hallo.

Hallo!

Undskyld.

Undskyld. Jeg sover stadig lidt. Tusind tak.

Har du ikke byttepenge?

- Det er fint. Glædelig jul. - Undskyld.

Du må også have en glædelig jul!

Vær forsigtig!

Nej! Pas på!

- Åh, du godeste. - Prøver du at skabe en ulykke?

- Du ramte min kuffert! - Hvad laver din kuffert ude på vejen?

Jeg kiggede væk i et øjeblik, og så kom der en fyr og...

- En fyr? - Ja.

Gider du...

- Har du brug for en taxa? - Ikke fra dig, tak. Jeg venter.

Du kommer til at vente længe. Der er kun en taxa her.

- Det er fint, jeg bruger bare Uber. - Ja, ikke rigtig.

- Lyft? - Det er et helt fremmed sprog her.

Desuden har vi heller ikke særlig god dækning.

INGEN DÆKNING

Det er super.

Bare hop ind. Det er på husets regning. Det er det mindste, jeg kan gøre.

Stol på mig. Jeg er dit bedste bud lige nu.

- Er du fra New York? - Ja. Hvordan vidste du det?

- Du har bare det der udtryk. - Hvilket udtryk?

Det er bare... Du var på den anden bus, og det er den fra New York.

- Har du nogensinde været der? - Ja, jeg har været der.

- Hvad syntes du så om det? - Jeg kom tilbage hertil, gjorde jeg ikke?

Fint.

SNOW FALLS PENSIONAT

- Tak for turen. - Det var så lidt.

Har du booket et værelse?

- Arbejder du også her? - Ja, jeg er bestyreren. Jake Collins.

Hyggeligt at møde dig. Jeg kører taxa, når Hermans podagra generer ham.

Jeg er her faktisk for at mødes med ejeren.

- Zeke. - Ja, er han her?

- Han tog ud af byen i morges. - Hvad?

- Sagde han, hvornår han kommer tilbage? - Har du mødt Zeke?

Vores chef og alle hans mystiske ture for at "kommunikere med elementerne".

Vi dødelige er ikke værdige til de oplysninger.

- Hans ord, ikke mine. - Sagde han, hvor længe han vil være væk?

- Kelly? - Han sagde: "Jeg kommer, når jeg kommer."

- Kan kommer, når han kommer. - Kan du ringe og sige, jeg er her?

Det er Ellen Lan... London.

Som jeg sagde, er signalet her til grin. Og Zeke er ikke til mobiler.

Ja, men min far...

Jeg troede bare, han vidste, at jeg kom.

Han sagde ikke noget til mig. Vil du stadig have et værelse, miss Lan-London?