Call Mom! (Ring mamma!)

Stop.

-Det er Niki. -Hej, det er mor.

Jeg ville bare minde om frokosten i morgen.

-Tomas og Liv kommer. -Jeg kommer.

Klokken 12.

-Sidder du på toilettet? -Undskyld.

-Bare fortsæt med det. -Okay.

Hej.

For fanden, min nakke. Jeg elsker at slikke dig, skat.

Fandens.

-I kan tage måtten frem! -Okay.

-Kan vi ses senere? -Jeg ved ikke, hvornår jeg har fri.

-Du har fri 15.20. Vi ses 15.40. -Find også bænkene frem!

15.40 her, okay? Jeg skal være hjemme senest klokken 17.

-Okay. -Jeg er nødt til at komme.

Vi spiller høvdingebold!

-Rektor er her. -Hej, amigo.

Tinder-Massøren: "Længe siden. Skal vi ses?"

Hej, Siri.

Hej, Siri.

Jeg lytter.

Send sms til Tinder-Massøren.

Hvad vil du sige?

Skal hen til mor. Hjemme klokken 22.

-Vil du sende det? -Ja.

Okay. Den sendes nu.

Du må gå rundt om, Niki.

Hej! Hej, min ven.

Jeg er én person. Du er to personer.

Tomas tre personer. Og Liv fire personer.

-Hvor er de andre? -De kommer klokken 13.

-Du sagde 12 til mig. -Du kommer jo altid for sent.

Skal de være frosne?

Fandens! Jeg hakkede mig i fingeren.

Skal du tisse? Så tis.

-Hej! -Hej.

-Hej, mor. -Hej.

-Hej, Liv. -Hej, farmor.

-Hvor er I fine. -Tak.

-Jeg tog den her med. -Åh, tak!

-Hvordan går det? -Fint.

-Jeg har lavet din yndlingsret. -Hvor godt.

Så lå jeg og ventede på, at Niki skulle lægge sig.

Og det tog en evighed, for hun havde så mange bumser.

-Er du begyndt at surfe igen? -Hvad?

"Tryg, stabil fyr med stort hjerte, som ikke siger nej til et eventyr."

-Virker det? -Er du på Tinder? Far?

-Må jeg også få noget vin? -Nej.

-Hvorfor ikke? -Fordi du er 14.

-Hvad mener du med "eventyr"? -En weekendtur eller noget.

-Hold nu op. -Måske bjergklatring.

Det er ikke det, det betyder.

-Hvad betyder det så? -Et knald.

-Hvad? -Det må du da have forstået.

Der burde stå: "Siger ikke nej til et knald."

-Hold nu op. -Hvorfor bliver du så stresset?

Jeg vil ikke tale om det. Vi kan vel tale om noget andet sjovt, I lavede som små.

Nej, om hvorfor min storebror beskriver et knald som et eventyr.

Mor, hvor hyggeligt med en lørdagsfrokost. Hvordan var vinen?

-Rigtig god. -Du har ikke spist noget.

-Hvad? -Skal du ikke spise noget?

Jo, det skal jeg.

Hvorfor har du ikke spist noget? Mor?

-Niki ... -Mor.

-Er du mæt, Tomas? -Ja tak. Det var rigtig godt.

-Vil I have lidt is? -Ja, gerne.

-Er der sket noget? -Hold nu op med at råbe!

-Jeg råber ikke. Sig, hvad det er. -Hvis du vil skændes, kan du bare gå.

Er du tilfreds nu?

-Niki! Niki, bliv. Behøver du at gå? -Vi ses snart, okay?

Niki! Nu kommer du med op og spiser is.

Hej! Har du fundet en ny at knalde med, nu hvor far er død?

Tag ham, hvis du vil have en lidt yngre. Han er nyskilt og liderlig.

Bare gå. Der er alligevel ingen, der orker dig.

Hallo! Niki, er du der?

Niki, er du hjemme? Hallo?

-Hallo? -Hej! Det er mig.

Hej! Går det godt? Jeg tog hele arbejdet med mig.

-Havde du glemt, at vi skulle ses? -Nej.

Åh, fandens. Fortsæt.

Det er skønt.

Maggie: "Ses i morgen. Taxien kommer klokken 15."

-Sådan. -Det der er skønt.

Fandens, fandens, fandens ...

Taxien er ikke kommet endnu.

-Hvad er klokken? -15.10.

-Den burde være kommet. -Jeg ringer og tjekker.

Velkommen til Taxi Göteborg. Du står i kø som nummer et. Vent venligst.

Det er Anna. Du må tage den.

Hej, Anna. Vi sidder i taxien. Vi ses snart.

Det bliver godt. Den bedste dag i dit liv. Den bedste dag i dit liv.

Hop op.

Det var ikke sådan, det skulle være. Det var ikke sådan, det skulle være ...

Brud! Gift dig med mig i stedet!

-Ved du, hvornår jeg må tage hjem? -Jeg tjekker.

-Hej. -Hej, Alex.

-Hvordan går det? -Godt.

Det kan jeg se. Jeg tager lige din puls.

-Den er lidt høj. Er du stadig svimmel? -Nej.

-Jeg troede, du var i København. -De tilbød mig et vikariat. Jeg sagde ja.

-Sikke noget pænt tøj du har på. -Maggie skal giftes.

Vi må se, om jeg når vielsen. Maggie er på vej.

-Jeg kan køre dig. Jeg har fri nu. -Nej, det behøver du ikke.

-Jo, bare giv mig fem minutter. -Ja.

-Hvornår kommer du tilbage? -Om en time.

-Tager du så juleaften for mig? -Helt sikkert.

Jeg, Maggie, beder dig, Anna, om at være min elskede -

min ven og min hustru.

Mit ønske er at give dig min dybeste kærlighed -

mit ærligste venskab -

og at dele glæder og sorger med dig.

Jeg går. Men bland ikke de smertestillende piller med alkohol.

-Jeg siger til dig ... -Okay.

-Jeg vil dele glæder og sorger med dig. -Nu må I gerne kysse hinanden.

-Vi er ikke færdige endnu. -Nej ... Okay.

Jeres løfter om gensidig kærlighed -

-minder om Guds omsorg og kærlighedens gave.

Er vi færdige nu?

Niki, jeg fandt en kasse, der er din.

Vil du komme og hente den? Inden onsdag. Ellers smider jeg den ud.

Hallo?

-Hej! -Hej.

-Det er far. -Jeg er her ikke.

-Hej, Tomas. -Hej. Er Liv der?

-Nej. -Log på FaceTime.

-Lad mig se. -Tror du, at hun gemmer sig i skabet?

-Ring, når du hører fra hende. Tak. -Værsgo.

-Hej. -Hej.

-Tak! -Er der sket noget?

Far er helt syg i hovedet. Jeg må ikke gå ud.

-Er det far? -Nej, det er en, jeg chatter lidt med.

-Svarer du med det samme? -Ja.

Du skal jo vente.

Nu viser du, at du er vild med ham. Ingen svarer med det samme.

-Hvor længe skal man vente? -12 timer.

-Hvorfor det? -Du skal nedbryde hans selvtillid.

Nu er han heroppe. Han skal bare helt ned.

-Hallo? -Hej.

-Hvem er det? -Niki.

-Er det dig, Alex? -Undskyld, jeg har ringet forkert.

-Okay. -Men det var sjovt at tale med dig.

-Farvel. -Farvel.

Jeg skriver til Tomas, så han ikke ringer til politiet.

-Hvem var ham Alex, du talte med før? -En, jeg var sammen med for længe siden.

-Hvornår? -Da jeg var 23.

-Bollede I meget? -Ja.

-Hvor? -Mest i bilvasken i centrum.

Hvorfor stoppede det?

Fordi han skulle læse til sygeplejer i København.

Kan du stadig lide ham? Du lød så underlig, da du svarede før.

-Hvad mener du? -"Er det dig, Alex?"

Sådan sagde jeg det ikke. Jeg sagde: "Er det dig, Alex?"

-"Er det dig, Alex?" -Nej. "Er det dig, Alex?" Helt normalt.

Desuden ringede han forkert. Det kan vel godt ske?

Gjorde han det?

Hvis han er så underlig, så glem ham. Det er bare belastende.

Stort nej. Ham kan jeg ikke lide.

Godnat.

Du ser godt ud i lyserødt. Det er der ikke mange, der gør.

Den er meget gammel.

-Jeg stiller din kaffe her. -Tak.

-Du havde ikke noget selskab? -Nej.

Min datter skulle komme, men hun blev desværre syg.

-Vil du have lidt brød? Ost eller skinke? -Ost, tak.

Det henter jeg. Der kommer en sygeplejerske og ordner droppet.

-Hej! -Hvor er kassen?

Den står heroppe.

Nej, nej, nej ... Alt det her skal smides ud.

Hvad er der sket med armen?

Den her er jo rigtig fin.

-Jeg tager den her. -Nej, det er min.

-Du havde jo smidt den ud. -Nej, jeg beholder den.

Den her kjole købte jeg i Milano i 1969.

-Hvorfor gør du det her nu? -Jeg rydder bare lidt op.

Du opfører dig, som om du er døende.

Hvad?

Hvad kigger du på?

-Mor, er du okay? -Ja.

Mor? Vil du ikke åbne?

Mor!

-Hej, Sofia. -Hej.

Velkommen til radiopsykologen. Hvad fik dig til at ringe?

Hun bliver altid vred, og det er altid min skyld.

Går du rundt og laver noget andet lige nu? Hvad laver du?

Jeg gør bare lidt rent.

-Kan det ikke vente? -Jo.

Godt. Stop lidt op, og tænk over, hvad du er så bange for.

Jeg ved det ikke.

Det lyder, som om du har meget blandede følelser over for din datter.

-Elsker du hende? -Ja.

-Har du sagt det til hende? -Nej, men det har jeg tænkt mig.

Det har du tænkt dig. Hvad frygter du, at der sker, hvis du siger det til hende?

At hun ikke har det på samme måde.

Jeg kan høre, at du er berørt, og at det her er svært at tale om.

Men måske bidrager det til, at du ...

-Okay, vi ses. -Ja. Jeg ringer og bestiller.

Farvel, skat. De her fødder ...

Tak, vi ses. Hav det godt.

Hej!

Vi kan bare tage af sted. 20 minutter.