처음 200줄입니다.
Hej! Den virker ikke.
Den virker for mig.
Mary! Mary Roberts!
Fart på! Nu kommer han.
Hvad er der i vejen med dig? Hvorfor er du ikke inde og hjælpe Lola?
Jeg er meget ked af det, sir, men opvasken.
Glem opvasken. Gør det senere!
Du ved, at du er nødt til at hjælpe hende med at skifte kostume.
Ja, sir.
Kom nu af sted, før jeg mister besindelsen.
Kom nu! Kom i gang, kom i gang! Afsted
Vi vil have Lola!
Vi vil have Lola!
Vi vil have Lola!
Og nu, mine herrer, det har altid været mit mål
at bringe jer den bedste underholdning, man kan købe for penge.
Jeg har bragt hertil, med store omkostninger...
Åh, tag et stykke fedt og glid af.
Hvem sagde det?
Det skal du få betalt!
- Skynd dig, Lola, de bliver urolige. - Jeg skal se godt ud, ikke?
- Ja, men en af dem skød efter mig! - Hold op med at klynke.
Åh, skynd dig!
Hvis vi nogensinde får penge nok kan vi komme ud af denne møgby.
- Kom nu, skynd dig! - Hvordan ser jeg ud?
Som en million. Kom nu!
Baby!
Sig, Finn, du er en heldig kartoffel at have en herlig tøs som Lola.
Det er jeg bestemt.
Hvad mener du?
Hun er den heldige kartoffel der er gift til en herlig fyr som mig.
Det er mig!
Har du set min mand?
Ja, der er han, derovre.
Om jeg vil!
Tjener!
Jeg vil have en stor flaske vin!
Lige her.
Kom nu, bring den herover.
Skatter!
Lillemor!
Hej, Charlie. Hej, drenge.
Hvorfor passer du ikke på, hvor du går?
Hej, Gokke. Se, vi er kun to mil fra byen.
Det klarer jeg aldrig.
Jeg har en fod i graven nu.
Hej, gå hen og stop ham. Måske kan vi få et lift
Jeg tager mit tøj på. Skynd dig.
Okay, hr., vi er på.
- Kom nu, Dinah. - Ja, kom nu!
Skal De til Brushwood Gulch?
Det skal vi også.
Meget vejr, vi har haft på det seneste.
Smukt.
Der er kun fire måneder til jul.
- Tror De på julemanden? - Nej.
Har De noget imod, hvis jeg lægger min hånd lige der?
Jeg så hende først. Kom.
Sådanner.
Skat!
Ikke dig!
Jeg mente min mand.
God tur, skat?
Dejligt.
Indtil disse to kom ombord.
Og de har ikke gjort andet end at irritere mig hele vejen.
Løb du hjem.
Farvel.
Ballademagere, hva'?
Vi kan ikke lide jeres slags heromkring og der er én ting, vi ikke tillader,
og det er at rode med vores kvinder.
Hvis I vil forblive sunde, må I hellere tage den næste vogn ud af byen.
Hvorfor, ja, sir, det vil vi mægtigt gerne.
Lige så snart vi er færdige med vores ærinde.
Og hvis I ikke er med den næste vogn...
så kører I ud af byen med en rustvogn.
- Forsat god dag, fremmede. - God dag, sir.
- Farvel! - Lad godt nok være.
Hej, mine herrer. Hvad skulle det være?
Ved du tilfældigvis, hvor en ung dame ved navn Mary Roberts befinder sig?
Selvfølgelig. Hun er her et sted.
Jeg er Miss Roberts' værge. Hvorfor vil I se hende?
Vi har nogle meget vigtige nyheder til hende.
Hvad drejer det sig om?
Jeg beklager, men det må vi ikke diskutere med andre end hende.
Ja, ser du, det er privat.
Hendes far døde og efterlod en guldmine og vi må ikke fortælle det til andre.
- Er det ikke rigtigt, Gokke? - En guldmine?
- Det er den største på denne side... - Nu hvor De er indviet i hemmeligheden...
De kan vel lige så godt høre resten.
Vi har skødet og det er meningen, at vi skal give hende det personligt.
Hvad?
Jeg sagde, at vi har skødet på ejendommen, og...
Sig, du må hellere vise ham det, måske tror han ikke på os.
Det er sandheden.
- Den største... - Sig, gav jeg dig skødet?
Åh, jeg ved, hvor det er. Undskyld mig.
Se? Mary Roberts.
Kom her.
Har I nogensinde set denne Mary Roberts?
Godt.
Jeg går ud og finder hende, men fortæl ikke en sjæl om det, før jeg er tilbage.
- Det gør vi ikke. - Tak.
Det er godt, vi fandt hende.
Lola!
Lola, vi har en formue lige i vores hule hånd.
Hvad mener du?
Der er et par ørkenrotter nedenunder, der leder efter Mary Roberts.
Hvad så?
De har et skøde på en meget værdifuld guldmine, efterladt af hendes far,
og de er her for at levere det til hende personligt.
Jamen, er det ikke bare fantastisk.
Det ville det være, hvis du var Mary Roberts.
Jeg har forstået det, men jeg ville aldrig slippe afsted med det.
Selvfølgelig ville du det. De har aldrig set Mary Roberts.
Så er det jo så godt som klaret!
Tag den sko ordentligt på.
Hvad er der i vejen med den?
Jeg kan ikke spise det kød!
Det er lige så hårdt som skolæder!
- Tror du, du kan klare det? - Om jeg kan.
For en guldmine kunne jeg være Cleopatra.
Det er min pige!
- Bring dem herop. - Det gør jeg.
Hej!
Hvis I kommer ovenpå, vil jeg præsentere jer for Mary Roberts.
Med det samme, sir.
Kaldte De, hr. Finn?
Nej. Gå tilbage i køkkenet, hvor du hører til. Afsted!
Denne vej, mine herrer. Denne vej.
Denne vej, mine herrer.
Bare sæt jer ned, så henter jeg Lola, jeg mener Mary, til jer.
Jeg har allerede fortalt hende nyheden, og hun er frygtelig chokeret.
Lola, de er her!
Det er herligt, knægt.
Læg dem i dine arme.
Mary, det er herrerne jeg fortalte dig om.
Fortæl mig om min kære, kære far.
- Er det rigtigt, at han er død? - Det håber vi han er, de begravede ham.
Åh, det kan ikke være sandt.
Hvad døde han af?
Jeg tror, han døde af en tirsdag.
Eller var det onsdag?
Kan du huske det?
Jeg skal nok klare denne følsomme situation.
Lille frøken, De har hørt det værste. Forbered Dem nu på det bedste.
Op med humøret. Smil.
Sådan. Husk, at der altid er sol bag skyerne.
Det er rigtigt.
Enhver fugl kan bygge en rede, men det er ikke alle, der kan lægge et æg, vel, Gokke?
Det er sandt.
Er du klar over, at du ejer en af de rigeste guldminer i verden?
Og din far efterlod dig det hele.
Og han gav mig æren af at præsentere dig med skødet.
- Åh, er det ikke vidunderligt, onkel Finn? - Ja, min kære.
- Hvem er det? - Mary.
- Mary hvem? - Mary, Mariehøne.
Undskyld mig, hr. Finn, en af disse herrer tabte dette ved foden af trappen.
Åh, tak, lille frøken. Du ved ikke, hvad du har gjort!
- Tak. - Okay, okay, okay.
Der er du, underskrevet, forseglet, og nu leveret.
- Mange tak. - Ingen årsag.
- Kom, Gøg, vi må hellere gå. - Hør, hvad med medaljonen?
- Det er rigtigt! - Vi har noget andet til dig.
Jeg glemte det næsten.
Og udover det...
efterlod Deres far Dem dette familiearvestykke.
Åh, ja, jeg husker det godt.
Hjælp mig med at få det af, Gøg.
- Gør det ondt? - Nej.
- Bare et øjeblik. - Det varer ikke længe.
- Måske skal jeg prøve at åbne den igen. - Det tror jeg.
Den gled.
- Måske må du hellere tage frakken af. - Undskyld mig lige et øjeblik.
Vi finder den lige om et øjeblik.
Vi fandt den.
Vi går ind og skifter.
Undskyld os...
- Sig, Gokke? - Hvad?
Nu hvor du har fået tøjet af, hvorfor går du så ikke i bad?
Vil du have noget imod at forlade rummet? Kan man aldrig få lidt privatliv?
Jeg prøvede bare at slå to fluer med ét smæk.
Og jeg vil tage mig af de to tumper og få dem ud af byen.
Bare rolig, overlad alt til mig. Jeg har gjort det ret godt indtil videre, ikke?
Det har du bestemt. Jeg ville ønske du var i mine sko.
- Åh, hvad med en drink på husets regning? - Det passer mig fint.
- Hvordan blev du klædt så hurtigt på? - Det rager ikke dig.
Farvel, Miss Roberts, og tak for brugen af Deres boudoir.
- De er meget velkommen. - Farvel.
Nu hvor du har minen, vil jeg vædde på, at du bliver en mægtig guldgraver.
Hvorfor lod du dem alene?
Jeg sender hende op. Få hende til at overdrage skødet til os.
Det skal du ikke bekymre dig om, få de fyre ud af byen i en fart.
Okay.
Det var så let!
- Giv herrerne det bedste i huset. - Javel, sir.
Jeg er tilbage om et øjeblik.
Det er fint.
Miss Lola, hvad er det her for noget?
Nå, hvad vi end gør på dine vegne er nu lovligt.
No comments yet. Be the first to leave one.