Da Vinci's Demons

Tidligere i Da Vinci Demons.

Mit navn er Leonardo da Vinci.

Du er excentrikeren, som Verrocchio har ansat.

Jeg er kunstner, anatomiker og ingeniør i et vist omfang.

Søg efter Bladenes Bog. Skæbnen har valgt dig.

- Hvor skal jeg starte min søgen? - Den hængte mand.

Jøden, der blev hængt, jeg vil grave hans lig op.

Min elskerinde insisterede på, at du skulle være den, der fangede hendes skønhed.

Jeg fornemmer Vatikanet bag dette.

De har brug for Deres egne våben, Deres Højhed.

Dette vil i høj grad forøge Deres kanonerers skudkraft.

Medicierne har ansat ham til at lave belejringsvåben.

- Hvordan ved du dette? - Fordi jeg har en agent -

blandt Lorenzos ansatte.

Danske tekster af: Next Generation Subbers.

- Han fortalte dig, at tid er en flod? - Han fortalte mig, at floden var cirkulær.

At en mands død baner vejen for en anden mands fødsel.

I sandhed, og mænd som os -

vi kan ændre flodens kurs.

Så er jeg som dig.

Det har jeg svært ved at tro.

Du ved ikke, hvem jeg er, gør du?

Min bror og jeg... Dine banditter, prøvede at tage min ære.

- Hvor? - Nede ad stien, til venstre.

- Skynd jer! - Denne vej, du går ind.

Okay, du burde være sikker derinde.

Kom så.

Jeg er ked af det, fjolserne låste porten.

Fjolserne er værd at bekymre sig om.

En låst port...

Knap så meget.

Der er intet i går, kan du se det?

Intet i morgen. Tiden er et eneste sammenhængende hele.

Vi har mødtes, har vi ikke?

Selvfølgelig. Vi er brødre.

Hvem er du?

Start med din hæl, rul op mod din tå.

- Jeg har allerede en maestro. - Behold da Vincis råd -

men styrk det.

Der.

Hvad er det?

De kan ikke lide, at deres grave bliver skændet -

- så de dækker dem med sand og ridser bogstaver for at alarmere dem om ballade.

- Hvad står der? - Sjovt nok...

"Taget". Jeg er en Søn af Jord og Stjernehimlen.

Jeg er tørstig.

Vær venlig -

- at give mig noget at drikke fra Hukommelsens Kilde.

Se, som jeg har set -

ind i uendeligheden -

og du vil blive en gud.

Men vid dette.

Du vil... lide.

Et lig.

Helt frisk.

Var det et mareridt, maestro?

Nej, det var noget helt andet.

Tag noter, vil du?

Jeg ser de forventede mærker efter hængning.

Knust strubehoved... Nico.

Formindsket muskulatur. Sandsynligvis fra underernæring.

Omskåret.

Jeg har aldrig set sådan en før.

Hvad er det?

Han mangler en negl på den højre pegefinger.

Leo, hvad laver du?

Tyrkeren sagde, jeg skulle starte min færd, med en hængt mand.

Mere præcist, sjælens kammer.

Det er en eufemisme for maven.

Den manglende negl.

Sært, at han har spist den.

En mands død...

Åbner døren for en anden.

Fik du den af din mand?

Det er et familiearvestykke. Fra Ceylon.

Det er en sten kaldet Serendibite.

Hvad går dig på?

Grev Riario er åbenbart på vej hertil.

- Med hvilket formål? - Intet behageligt, er jeg overbevist om.

Men uanset hvad hugormens hensigter er, forventes det, at vi opvarter ham -

- imens vi leger værter for resten af Firenzes elite.

Tager du med? Du kan underholde Riario.

- Kommer Clarice? - Selvfølgelig.

Vi kan stjæle blikke, aftenen igennem.

Jeg vil tilmed invitere den slyngel, hvis du ønsker det.

Da Vinci.

Ham, der skal forestille at male dit portræt.

Og bygge et våben til mig.

Du kommer for sent, sønnike. Kontrakten... underskrevet.

Og nu, bindende.

- Har du ikke læst den? - Vi var jo enige om vilkårene.

Men ikke forvaltningen af disse vilkår.

Jeg fortalte dig, du skulle holde dig væk. Jeg sagde, der ville være konsekvenser.

- Hvad tror du, at du har gjort? - Malet Lucrezia Donati -

- løgnagtigt ledt Medicierne til at tro, du kan levere latterlige våben.

Du blev for grådig. Så nu har jeg sørget for, at du snart er væk.

Der er ikke nogen kontrakt, som du kan udtænke, der kan holde mig tilbage.

Du er den uægte søn af en tjenestepige, som jeg spildte min sæd i.

Din arv holder dig tilbage.

Nej!

- Hvad er der galt? - Hvad har ændret sig?

Noget er anderledes med dig, siden vi sidst mødtes.

Måske er det bare dig og mig her i Lorenzos hjem.

- Føler du dig skyldig? - Jeg har jo hengivenhed for ham.

Eller måske... er jeg skyldig i at føle mig skyldig.

Det er ikke, fordi jeg ikke har hengivenhed for dig også.

Hvilken skyld foretrækker du så?

Jeg har kendt Lorenzo, siden jeg var en pige. Jeg har kendt dig en uge.

Det er ikke et svar.

Den jøde, de henrettede...

Hvad var hans forbrydelse?

Han sagde, at han var på flugt fra mordere -

og han søgte tilflugt i en boghandel.

Myndighederne mistænkte ham for at stjæle noget -

- men intet manglede, og posen han havde, var tom.

Så de hængte en mand for at stjæle noget, der ikke manglede.

Gerningsstedet kræver yderligere undersøgelser.

Gør det?

Gør hestene klar!

Jeg vil af sted med det samme.

Er du allerede færdig?

Ja. Signor da Vinci skulle af sted.

Ja. Han tester sin pistol for os.

I dag, giver han Firenze dens brod -

mens jeg viser ham min.

Det er ganske hensynsfuldt, at han gav os et øjeblik til at være alene.

Lorenzo, enhver kunne vade ind.

- Jeg har bare brug for lidt af dig. - Og du vil få det -

for det er dit alene.

- Held og lykke i dag. - Vi tager af sted.

- Held og lykke. - Den smule af dig...

- Det er ikke hans alene. - Nej... det er ikke.

Men, det vil altid være ham først.

Har du noget salpeter?

Hvad har du brug for kaliumnitrat til?

Krudt. Maestro designer et våben.

Han kalder det for rør-orgels-musketten.

Tilbageslaget vil dræbe ham.

- Du skal ikke bekymre dig. Det er løst. - Jøsses. Han har allerede smittet dig.

Derovre på tredje hylde, mellem den cinnoberrøde og den ultramarine.

Sig til ham, at jeg forventer at blive betalt i mønter -

ikke tomhjernet pral, som sidste gang.

- Kom nu. - Forsigtig, Giuliano.

For fanden også! Hvad laver vi her, i midten af ingenting?

- Hvor er han? - Måske er han bare forsinket.

Eller måske har han indset, at han foreslog mere end et flyvende fest tricks.

Jeg ville ikke være overrasket, hvis han aldrig havde tænkt sig at komme.

Jeg siger dig... manden er en galning og en kujon.

- For fanden da. - Rolig nu. Det er kun træfigurer.

Hurtigt! Soldater rykker frem mod Firenze.

Hvor vover du? Du retter våben mod Huset Medici! Grib ham!

- Stop. - Den bestod sin første prøve.

- Den har ikke gjort noget. - Nej, den har gjort en hel del faktisk.

Intimidering. Hvis I vil forsætte videre til galleriet -

- vil vi gå videre til test af våbnets mindre flygtige nytte.

Sikke en dag, du har valgt til det.

Ja. Kan du lide den? Jeg synes, det gør det mere realistisk.

Jeg betvivler selskabet, Maestro holder.

- Den mand er en kendt umoralsk person. - Skulle det forestille schweizere?

- Og du er...? - Kommandør Quattrone -

- leder af den florentinske milits. - Hans Storslåethed synes, der skulle -

en militærekspert med til testen.

For bedre at evaluere dit arbejde.

- Jeg vil ønske, jeg havde medbragt en båd. - Han har et skarpt øje.

Her ser I en repræsentation af Roms private lejesoldatsregiment.

Det er en smule teatralsk, men ofte er præsentationen mere end halvdelen af det.

Kom nu videre, da Vinci.

Imens du forsinker det hele, drukner vi.

- Hvor var jeg? - Ja. Kom.

Hurtigt! Soldater rykker frem mod Firenze!

- Ja. - Manden er gal.

Huset Medici, har investeret hundredvis af floriner i dette projekt.

Ifølge din kontrakt, er denne tingests svigt -

- det samme som bedrageri. - Mænd, før ham bort.

Op at stå, Maestro.

Stop.

Du har en uge, artista.

Lorenzo, nej. Materialerne alene vil koste yderligere 200 floriner.

- En uge. - Det lyder... ganske fornuftig.

Jeg vil have to, hvis prisen er rigtig.

Jeg skal snakke med dig, dreng.

Vi fandt fodspor på kirkegården, hvor jødens lig blev stjålet.

Et æsels, en mands og et barns.

Langtåede snabelsko, som dem du går i.

Ved du, hvem jeg er?

Jeg er Lord Girolamo Riario.

Greve og Generalkommandør af den hellige romerske kirke.

Nevø til Hans Hellighed -

Pave Sixtus IV.

Signor Morgante, har informeret os om gravrøveriet.

- Jeg ved ikke, hvad du mener. - Lad være med at fornærme os, dreng.

Vi er godt klar over, hvem din herre er.

Deres Excellence, der var spørgsmålet om betaling.

Ja, selvfølgelig, Kaptajn Grunwald.

Jesus.

Nu, da vi har anerkendt min tilbøjelighed til at være direkte -

- regner jeg med, at vores samtale vil forløbe glat.

Nuvel, vi er interesseret i, hvorfor da Vinci bad om jødens krop -

- og inden, du bliver fristet til at foregive yderligere uvidenhed -

- vil jeg demonstrere et fantastisk stykke værktøj -