Warriors of Love (Kärlekens krigare)

Kærlighedens Krigere

Skal vi ikke køre ud til din far med det samme?

Skal vi ikke?

Måske.

Er du ikke glad for, at du skal se ham?

Karin?

Karin?

Godmorgen, far.

Hvordan har du det?

Der er en ting, jeg godt vil spørge dig om.

Er du klar over, hvad du har gjort mod mig?

Hej, far. Kan du kende mig?

Hej, far.

Er du klar over, hvad du har gjort mod mig?

Jeg ved godt, det ikke er noget, du selv er herre over.

Men det var dig, der var voksen, og mig, der var et lille barn.

Jeg turde ikke sige noget til mor -

for du truede med, at du ville komme i fængsel -

fordi ingen andre forstod, hvad rigtig kærlighed var.

Ved du, hvad jeg har brug for nu?

At du siger undskyld.

Jeg elsker dig!

Jeg elsker dig!

Jeg elsker...

Ja? - Reklamer.

Hej, det er Ida. Indtal en besked efter bippet...

Karin!

Undskyld. Må jeg låne telefonen?

Hvor har du varet?

Hos min far.

Hvordan gik det?

Godt.

Fint.

Hvorfor måtte jeg ikke komme med?

Jeg troede, vi var sammen.

Hvad har du gang i?

Undskyld.

Karin.

Er du ikke forelsket mere?

Hvad?

Det virker, som om jeg kun er med, fordi du ikke vil rejse alene.

Nej.

Hold dog op.

Hvad er du så bange for?

Hvorfor siger du aldrig, at du elsker mig?

Hvad? Hvad er der nu?

Jeg tager hjem!

Nej!

Hvorfor ikke?

Du er bare så iskold!

Hørte du, hvad jeg lige sagde?

Nej.

Du er nødt til at sige, at du elsker mig! Er du med?

Karin!

Hvad er der galt?

Da jeg var fem -

begyndte min mor at arbejde om aftenen.

Så kom far ind på mit værelse og sagde:

"Nu skal vi rigtig hygge os, Ida."

Så læste vi eventyr og spiste slik-

og så skulle han putte mig.

Efterhånden blev hans godnatkys længere og længere.

På min seksårsfødselsdag stak han hånden ind under min natkjole.

Han sagde, det var en sarlig gave, jeg ikke måtte fortalle mor om.

"Det er noget, vi har sammen. Det forstår hun ikke," sagde han.

Jeg prøvede at fortalle mor det, da jeg var ti, men hun troede mig ikke.

Så en dag, da jeg var tolv, fik mor fri tidligt -

og kom hjem og gik ind på mit værelse.

Så så hun -

at han lå -

oven på mig.

Så forstod hun det. Samme nat flyttede han -

og siden har vi ikke set hinanden.

Da jeg kom hjem til ham i dag -

og kom ind...

Først holdt han bare om mig i lang tid.

Så fortalte han, hvor meget han har længtes efter mig.

Jeg havde håbet, han ville sige, at han var ked af det hele -

eller at han fortrød det og undskyldte.

Men han så bare glad ud.

Luk øjnene.

Hvorfor det?

Gør det nu bare.

Han var vildt lykkelig over, at jeg var kommet tilbage til ham.

"Jeg giftede mig kun for at få et barn," sagde han.

"Når vi ikke måtte vare sammen, kunne jeg lige så godt flytte."

"Jeg giftede mig kun for at få en lille elskerinde."

Ved du hvad?

Jeg elsker ham alligevel.

Ida! Jeg ved, du er derinde. Kan du ikke komme ud til mig?

Hold så op! Jeg kommer ind efter dig!

Kan vi så få ro? Forsvind!

Jeg har et brev til Ida fra hendes far.

Hvis der bliver mere ballade, må I forlade vandrerhjemmet.

Vil du ikke læse det?

Skal jeg?

"Kære Ida."

"Jeg ved godt, at du beskylder mig for alle mulige ting."

"Men tror du virkelig, jeg ville gøre sådan noget mod dig?"

"Du er min datter."

"Jeg elsker dig."

"Hvorfor melder du mig ikke, så vi kan få det ud af verden?"

"Måske er du bange for, at vi vil miste kontakten med hinanden."

"Jeg kan ikke holde ud, at der er afstand mellem os."

"Jeg vil gerne have, at du kommer, så vi kan få snakket ud om det her."

"Det tror jeg, du trænger til."

"Jeg savner dig. Far."

Er du okay?

Skal vi se, om trolden vil komme frem?

Skal vi gøre det?

Hvad for en trold?

Det bliver sjovt at se, hvor stor trolden kan blive, lille skat.

Ikke også?

Mærk ham, den lille trold.

Han kan godt lide, når du rører ved ham.

Så du det? Så snart du rørte ved ham -

blev han meget større.

Men han ser så bedrøvet ud, den lille trold.

Ved du hvorfor?

Han har ikke noget sted at bo.

Stakkels trold.

Skal vi hjælpe trolden med at finde et sted at bo?

Ja, det gør vi.

Hvad er det for et fint lille hus?

Må han komme ind og se sig omkring i det fine, lille hus?

Du skal se glad ud. Du har jo fået gæster.

Hvor er der dejligt i Idas fine, lille hus.

Trolden kan også smaddergodt lide at være der. Kan du mærke det?

Jamen... hovsa!

Nu gik trolden igen.

Hvor tror du nu, han skal hen, lille skat?

Han har fundet et andet hus.

Et lillebittebitte hus.

Hvis du vender dig om, kan vi se huset lidt bedre.

Sådan.

Det er så lille, at man næsten ikke kan komme ind i det.

Nu. Sådan.

Nu stikker trolden hovedet ind.

Kan du mærke det?

Er du ikke glad for, at trolden kommer på besøg?

Hovsa! Nu smuttede han ind.

Du skal ikke græde, min lille skat.

Må far og trolden ikke få et lille smil?

Han bliver aldrig lykkelig.

Det tror jeg, han er...

På sin egen lille perverse måde.

Han ved, at han aldrig finder en lille pige -

der bliver ved med at være en lille pige.

Han finder nye små piger.

Min mor vidste det også...

At hun aldrig ville blive lykkelig.

Pillerne hjalp ikke, så hun kunne lige så godt springe ud foran et tog.

Det burde din far også gøre.

Hvad?

Dø.

Hvad mener du?

Vi burde slå ham ihjel.

Hvad skulle det gøre godt for?

Hjælpe alle de børn, han misbruger.

Det hjælper jo ikke mig.

Vi er nødt til at gøre det.

For børnenes skyld.

Og for vores egen skyld.

Ellers kan vi lige så godt gå fra hinanden.

Vi er nødt til at slå ham ihjel.

Vi kan komme rottegift i hans kaffe.

Hvad nu, hvis han ikke drikker noget?

Vi giver ham stød. - Hvordan det?

Jeg sidder og taler med ham, og du stikker en ledning i kontakten.

I den anden ende har vi skruet stikket af.

Den sætter du ind mod hans hals.

Dør man af det?

Det ved jeg ikke.

Ved du, hvad jeg synes, vi skal gøre?

Jeg synes, vi skal fange en bi.

Så lægger vi den på ham -

og håber, han er allergisk over for bistik.

Kniv er bedst. Du taler med ham.

Jeg går på toilettet og tager den frem, og så...

Men hvad så med blodet?

Hvad nu, hvis det sprøjter ud? - Gør det det?

Aner det ikke. Jeg har ikke myrdet før.

Måske skal vi skifte tøj bagefter -

hvis det er smurt ind i blod.

Så besvimer jeg.

Det er nok lidt svært at undgå blod, hvis man skal myrde nogen.

Kniv.

Kniv.

Hvor skal man stikke den ind henne?

Her.

Og du skal blive ved. Ikke kun en gang.

Hvad nu, hvis han ikke dør?

Så slår vi ham i hovedet med noget hårdt.

Jeg bliver ved, til han...

Jeg bliver bare ved.

Kommer der nogen?

Der er bare et par politifolk. Ellers er der ikke nogen.