Death of a Gentleman

Man kan ikke tale om cricket

uden at tænke på de værdier, der lå bag det.

Hele ideen om fair play, at man gik, hvis den røg til keeperen.

PRÆST

Man tog ikke bolde, der hoppede tæt på.

Det var alle ting, vi prøvede at sige, om måden vi burde behandle hinanden.

Crickets ånd. Dets integritet og ærlighed.

Det er sit eget moralske kodeks.

KOMMENTATOR

Og det virkede godt for spillet i 130-140 år.

Jeg husker, at Kofi Annan ved FN i New York engang sagde

i forbindelse med noget, der var sket i verden:

"Det er ikke cricket."

VESTINDIEN KOMMENTATOR

Kofi Annan har aldrig spillet cricket, men han ved, hvad det står for,

og hvis lederen af FN kunne bruge det udtryk,

betyder det, at cricket står for noget, og at spillet må aldrig få lov til at dø.

Hvordan kunne cricket dø?

Det er den næstmest populære sport i verden,

spillet og set af over en milliard.

Jeg hedder Sam Collins.

Dette er min ven Jarrod Kimber.

Vi er to blandt den milliard cricketfans.

Fra forskellige baggrunde og sider af Jorden,

men vi har begge altid været bidt af cricket,

hvilket til sidst førte os sammen.

Nu får vi penge for at rejse verden rundt og se det som journalister.

I 2011 satte vi os for at lave en film om det spil, vi elsker,

og om det havde en fremtid i den moderne verden.

Dengang vidste vi ikke, at vi ville falde over

den største skandale i sporten,

eller hvad vi ville lære om mændene, der skulle være spillets værger.

Cricket er i en krise.

Det vil ødelægge spillet i alle dets former.

GRUNDLÆGGER INDIAN PREMIER LEAGUE

Vi har været involveret i dyrkelse og administrering af cricket…

FORMAND ENGLAND & WALES' CRICKETBESTYRELSE

…siden altid.

Vi vil ikke skade cricket. Det er forkert.

PRÆSIDENT BESTYRELSEN FOR CRICKET I INDIEN

Selvom vi til sidst ville stå hjælpeløse,

mens 140 års historie blev begravet i Dubais urbane ørken.

Dette er vores historie.

Det er en historie om mennesker,

om grådighed, om magt, om den endeløse stræben efter mere,

og de dyrebare ting, der går tabt undervejs.

Her er Chuck Fleetwood-Smiths.

Her er Chuck Fleetwood-Smiths.

Her er Chuck Fleet… Jeg ved ikke, hvad der skete.

Jeg ville arbejde som cricketjournalist, da jeg mødte Jarrod,

en australsk blogger, der kom til London for at ruske op i miljøet.

Vi indså hurtigt, vi havde bedre chancer sammen,

så vi begyndte at lave webvideoer for crickettosser.

Vi opkaldte os efter en berømt, fuld cricketspiller,

og vores maskot Hansie efter en berygtet matchfixer.

Resultaterne var ofte skræmmende.

Vi er verdensmestre!

Men det er I jo ikke.

England er!

Vi havde to ting til fælles: Vores sans for humor…

Må jeg spørge, hvad farve dine bukser havde?

Jeg ved, hvilken farve mine bukser har.

… og en livslang kærlighed til den ældste cricket-form: Testcricket.

Testcricket er unikt,

fordi det er den eneste sport, der ikke handler om at vinde.

Det handler om, hvad man lærer i løbet af de fem lange dage.

Det kaldes testcricket, og det er en test.

Det er en test af alt. En test af evner, mod og intelligens.

For mig som slåer…

AUSTRALIEN 1964-80 KOMMENTATOR

…er testkamp det perfekte navn.

Det handler om konkurrencen, nation mod nation, bat mod bold.

Det er en skudkamp ved OK Corral.

Det er et grimt spil med en rigtig skurk.

KOMMENTATOR

Den første slåer er efter dig.

Vil du være der? For så kommer du til skade.

Det er måden, folk spiller det på.

Testcricket inkluderer store og små, tykke og tynde…

KOMMENTATOR

…grimme og smukke, langsomme og hurtige.

Det gør ingen andre sportsgrene.

Det er et misfoster af et spil. Det gør det særligt.

Det fører folk sammen.

Spillet har naturligvis aldrig været fuldkomment,

men det var vores ufuldkommenhed.

Hvor meget vi end elskede det, sagde folk, der ikke var plads i den moderne verden

til et spil med imperialistisk arv og fem dages varighed.

Hvad pakker du til?

Til Australien og Indien med Sam.

- Er Sam den anden kvinde? - Lige præcis.

Da vi var cricketjournalister,

satte vi os for at besvare spillets største spørgsmål.

Var testcricket virkelig ved at dø?

Jeg skal kun være væk et par uger. Det er da ikke så slemt.

Første stop var Jarrods hjemby, Melbourne.

Vi havde hold og kamera,

men vi anede ikke, hvad vi ledte efter.

Så vi ringede først til en cricketven,

hvis rejse skulle spejle sig i vores de næste par år.

Hele filmen afhænger grundlæggende af dig.

Det gør den. Sig, han er den menneskelige vinkel.

Ed Cowan var netop blevet valgt til sin test-debut for Australien.

Han var ikke den gængse sportsmand.

Hvis jeg skulle lave et måltid, der slog jer omkuld,

ville jeg nok lave laks med fennikel og dild på avocado og med mangosalsa.

Jeg tror, I ville nyde det.

Ed og Jarrod havde mødtes online,

da han blot var endnu en cricketspiller, der ville skabe sig et navn.

Nu havde vi overtalt Ed

til at lade os følge ham i karrierens største øjeblik.

De herrer. Der er ingen fine herrer her, drenge.

Vi håbede, hans oplevelser ville vise, hvad testcricket egentlig handlede om.

Edward ville være gerne være sit bedste.

Jeg spillede med ham tre dage om ugen…

ED COWANS FAR

…og det skulle altid bare være et hurtigt spil,

hvilket betød omtrent 400 bolde.

Eds historie var den slags, der gjorde folk forelskede i sport.

Efter flere år med en skade,

flyttede han familien helt til Tasmanien til en ny start.

Skyder og vender sig hurtigt.

Det er han tilfreds med, ligesom spilleren.

Ed Cowan, sikke en fantastisk inning.

Nu skabte han et navn for sig selv.

Han er glad. Han er klar til Tazzie.

Det føles, som om alle små øjeblikke

er blevet retfærdiggjort.

At ødelægge ens kones karriere og flytte til en isoleret ø sydpå,

bare så jeg kunne spille cricket, det er tungt.

Så det føles, som om det nu er retfærdiggjort.

Vi så blot kulminationen

på et liv dedikeret til én ting:

At spille testcricket for Australien.

Testcricket er spillet for mig.

Det er spillet, jeg dømmer cricketspillere ud fra.

At jeg pludselig er midt i det…

Jeg ved ikke, hvordan jeg håndterer det, før jeg står i det.

Boxing Day-testkamp? Debut.

Da Boxing Day kom,

mødtes 80.000 fans på Melbourne Cricket Ground

til den største dag i cricketkalenderen.

Ed var kommet ind i en helt ny verden.

Da jeg gik herover i morges, var jeg virkelig nervøs.

Da jeg så ham med sin crickethat,

blev jeg meget rørt.

Det er Eds drøm, der går i opfyldelse i dag.

ED COWANS KONE

Hans hoved må snurre helt.

Han har drømt om det, siden han var barn.

Cricket i Australien er kæmpestort. At spille testcricket er kæmpestort.

Det er noget, børn drømmer om…

AUSTRALIEN 1993-2007 TRÆNER

…og som folk stræber efter og beundrer.

Se, hvor de banker afsted.

Det er de gåsehud, man altid får på Boxing Day.

Forestil jer, hvad Cowan føler lige nu.

Han er 29 år gammel og har teknik til testcricket.

Jeg ser frem til det.

Det smukke ved cricket er,

at man har kontrol over ens handlinger, så man bliver meget fokuseret på rutiner.

Ofte bemærker man slet ikke publikum.

Det er sløret. Man ser ikke nogen i publikum.

Man hører dem, men det er som hvid støj.

AUSTRALIEN VINDER MØNTKAST VÆLGER AT SLÅ

Når man er slåer, og man ser kasteren løbe ind,

er det ikke bare fysisk, det handler om vejrtrækning,

antallet og typen af vejrtrækninger,

og det bliver næsten en meditativ tilstand,

man kommer i, når man spiller.

Der kommer 80.000 og ser, at man spiller,

og man er bare i sin egen lille verden, hvor man nyder sin testkamp.

Nu skal Cowan modstå angrebet.

Ed Cowan klar til at slå.

Nu var der 80.000 mennesker på stadion,

og millioner mere hjemme på tv,

der ville se, om Ed Cowan kunne klare det.

Han lader ofte bolden være. Han lader kasteren kaste.

Han er afsted!

Fantastisk.

Det gik først op for mig lige før frokost.

I det øjeblik tænkte jeg:

"Hvad laver alle de mennesker her?"

Jeg tænkte for mig selv: "Det her er så fedt.

Jeg morer mig. Bare fortsæt, du gør det fint."

Han har været god til at blokere angrebet i dag.

Her med en ny bold.

Kan han lave 50 i sin debut?

Der var den!

Det er starten på noget stort for Ed Cowan.

Halvtreds på Boxing Day!

Jeg anede ikke, hvor Virginia eller de andre var,

så jeg blev nok lidt opstemt og tænkte, at hvis jeg hilste på hele publikum,

ville jeg da have hilst på nogle fra familien.

VENT IKKE PÅ LYSET… GÅ NED OG TÆND LORTET SELV!

Tre dage senere havde Australien vundet spillet.

Da det var forbi, så vi Ed i omklædningsrummene.

Fantastisk!

Ed Cowan var nu testcricketspiller, og kampen havde været det værd.

Med Eds succes var det let at glemme, at vi tog hertil