The Emigrants (Utvandrarna)

- Købte du så noget? - Om jeg købte noget?

Hvad skulle jeg købe for?

Du fortjener bedre end den her bunke sten.

Sludder.

Du fortjener hele verden.

Hvad skal jeg med hele verden?

Engang var vi ét.

Engang vidste jeg ikke, hvor din krop sluttede og min begyndte.

Dit blod i mine årer.

En ubrudt helhed af kærlighed og smerte.

Hvad siger du til at flytte? Bare forlade det hele.

Amerika. Minnesota.

- Mener du det alvorligt? - Der er jord der.

Den mest frugtbare jord, og de giver den væk helt gratis.

Er man klar til at slide i det, bliver man sin egen herre. Og ingen sulter.

Hvis vi rejser så langt væk …

… så kommer vi vel aldrig hjem igen?

Vel?

Aldrig se mor og far igen.

Søskende, naboer, alle vi holder af.

Selv om de lever, vil de være som døde for os.

Hvad forestiller du dig?

- Om fire år må Lille-Märta ud at tjene. - Det ved vi ikke.

Medgift bliver der ikke tale om.

Så er det Annas tur, Haralds. Og så kommer flere børn.

Et liv i trældom, Kristina. Altid i andres tjeneste.

Har de skrevet fra Amerika og sagt, at der bliver Lille-Märta fin frue?

Du aner ikke, hvad Amerika er for noget. Du ved ingenting.

- Vi kunne lige så godt flytte til månen. - Det er, fordi det er ukendt.

Du var også bange for at flytte herud. Husker du det?

Skal vi dømme børnene til et liv i armod, fordi vi ikke tør tænke selv?

Jeg forstår ikke …

Beder du mig eller tvinger du mig?

- Vi må forlade os på Gud … - Gud hjælper den, der hjælper sig selv.

Karl Oskar …

Tror du virkelig, at jeg ville tvinge dig?

Jeg henter brænde.

Har I lidt kartofler eller lidt mad?

Tag en rast. Du er ikke kommet her kun for at arbejde.

- Astrakanæbler … - Jeg gemte dem til min eneste datter.

- Må vi også få? - Værsgo.

- Må jeg få et til? - Vær ikke grådig.

Kom.

Kom. Anna, kom!

Hvad er det, Kristina?

Karl Oskar taler om at rejse til Amerika …

- Er han vanvittig? - Vi får det bedre der.

Bedre? På havets bund.

Skibe går ned, Kristina. Havet er de gudløses grav.

Karl Oskar siger, at skibene er sikre.

Javel. Har han fortalt om de vilde? Om indianerne?

- Indianerne? - Ja, gudløse skabninger.

Med fjer over hele kroppen, halvt menneske, halvt dyr.

Det kan da ikke være sandt.

Man skal ikke sætte sig op imod naturen.

Ville Herren, at I skulle bo i Amerika, så havde han skabt jer som amerikanere.

- Han har bare nævnt det. - Ja.

Han er hovmodig, din mand Karl Oskar.

Ved I, at …

… i Amerika, der skal vi køre på en vej af jern.

Jernbane hedder det.

På den kører der vogne af jern.

Uden dyr.

Helt af sig selv.

Man tænder store bål i dem, og så kører de bare.

Hurtigere end hundrede heste.

- Hvad er Danmark? - Et land, din dumrian.

- Det kan du selv være. - Leg ikke med maden.

Dumrian, dumrian!

- Ikke lege med maden, siger jeg. - Pyt med det.

Vi kan ikke lade et korn gå til spilde. Der er mug og råd overalt.

- Det bliver en helvedes vinter. - Tal ikke sådan.

Vær dygtige og hjælp til.

Kommer der fremmede?

Er det hypoteksrenten?

Kristina. Mor, far! Det brænder!

- Hvad sker der? - Det brænder!

Märta … bliv der, børn.

Høsten ...!

- Satans! - Mor! Kom, Johan!

Mere vand!

Den er stadig derinde. Hveden er stadig derinde!

Den brænder op, for fanden! Det er for sent.

Thi det er Herren selv, som viser sig i prøvelsen.

Derfor skal du skatte dig lykkelig for hver ulykke, Han lægger på din vej.

Jeg ved, at der går folk i sognene og taler om Amerika.

Spreder løgne om rig muld og gratis jord.

Men lyt ikke til dem. De er kun ude efter én ting.

De er kun ude efter én ting.

At slå mønt af din ulykke.

Sæt din lid til Herren.

Vis ydmyghed i prøvelsen, så vil du blive bønhørt.

Lad os bede.

Lovet være Gud, Vor Herres …

Kære Gud, tak fordi du holder hånden over os.

Tak for børnene. Tak for Karl Oskar.

Jeg ved, at du prøver os -

-men det er svært ikke at kunne sætte mad på bordet.

Hjælp os bare igennem denne vinter.

Hvad? Jeg skulle pisse.

Kristina. Jeg har sådan tænkt på dig.

- Det er ikke meget, men … - Kære du, det er alt for meget.

Se, Karl Oskar.

- Herren velsigne dig. - Her er lidt brød og lidt kød.

Vi har slagtet i år, så vi klarer os.

- Hvad skal jeg sige ...? - Næste gang er det os.

Han skal betale det, han skylder.

Forsvind.

Hører du, din skid? Betal som en anstændig mand.

- Jeg går ikke uden pengene. - Glæden er ikke velkommen her.

Genere en god, kristen mand …!

- Men i Deres seng er jeg velkommen. - Lad godtfolk i fred.

Fogeden lader jeg gerne i fred. Du kan ikke få den op.

I kan alle sammen brænde i Helvede!

Hvad glor du på? Lille Kristina fra Duvemåla.

Tror du, at du er bedre end mig? Du spreder også ben for mad på bordet.

- Forsvind! - Slip mig!

Thi Gud står de stolte imod, men de ydmyge giver han nåde.

Nej. Anna, hold op! Det må man ikke.

Vent. Sådan.

- Hvad gør du? - Sådan. Del den.

Vil du have …?

Tag du den. Tag den lille.

Det var alt, hvad jeg fandt.

Tre kartofler. Det var alt.

Det er ikke nok.

Hvad jeg end gør.

- Det er ikke nok. - Jo, det er det.

Jeg er ikke god nok til dig.

Du …

Selvfølgelig er du det.

Vi er jo de bedste venner.

Ikke?

Hvad er et hjem?

En seng?

En gryde?

En revnet kop?

Jorden, du vokser i?

Eller jorden, du sår i?

- Er det havet? - Det holder jo aldrig op.

Jo, da. Og vi skal krydse det på et stort skib med sejl og fem høje master.

Vent bare, så skal du se.

Måske kan du få lov til at styre.

Kaptajn hedder det. Kaptajn Lille-Märta.

- Sludder! - Ja, undskyld.

Kristina, mener jeg. Kaptajn Kristina.

Du er uforbederlig.

Men … der må være noget galt. Sæt den her.

- Er det her skibet Charlotta? - Ja.

- Det skal jo have fem master. - Skal du med?

- Hvad siger du? - Skal du med eller ej? Har du kontrakt?

- Har du kontrakt? - Ja, ja.

Du skal holde fast i mor. Hold fast i mor.

Så. Märta. Märta, giv mig den der.

Gik det godt?

Stille i båden.

Nu sidder vi artigt her.

Skal jeg hjælpe dig? Her.

- Kom, Johan. - Gå bagud.

Mandfolk denne vej, kvindfolk herned.

- Vi rejser jo sammen. - Vi er en familie.

- Alle her er familier. - Har vi problemer her?

Vi klarer os, ingen problemer. Børnene og jeg går den vej.

- I går ned der. Og du går forud. - Det er fint. Tak.

- Kvindfolk og børn der. - Mandfolk denne vej.

- Nej, jeg tager den. - Jeg tager den.

- Der bliver bedre plads efterhånden. - Hvorfor det?

Du med barnet, her! Den her tager I.

- Her? - Ja. Godt.

Selveste Kristina fra Duvemåla.

Har du set et spøgelse?

Er du bange for mig? Hvad?

- Jeg har betalt for en plads om bord. - Jeg har ikke sagt noget.

- Jeg har lige så stor ret som alle andre. - Mor, lad være.

Find en ny plads, der behager fruen.

Hold kæft.

- I Amerika er alle lige. - Hellere fragte dyr end kællinger.

Hold kæft, gamle skiderik.

Jeg synes, at I skal falde ned.

Du skal ikke bestemme, hvad jeg skal, præstekælling!

Jeg vil bede for jer.

Kom, Elin.

Det er synd for hende. Gud vil straffe hende på dommedag.

Er det Deres børn?

- Jeg hedder Judit Olausson. - Kristina Nilsson.

- Og hvad hedder du? - Lille-Märta.

- Det er lille Harald. - Og lille Harald.

Du er dygtig til at passe lillebror.

Du … De skal også til Amerika?

Ja.

Jeg er gift med Petrus, som er præst.

- En præst? - Ja.

Det er da fint, at vi har en præst med om bord.

En præstefrue …

Gå ikke for langt væk.

Ingen rast, ingen ro. Har fruen børn?

Nej. Gud har andre planer for os.

Ja. Sådan kan det være.

Sådan et svin. Betale den halve gård for at blive behandlet som kvæg.

- Det er Judit. - Hr. Nilsson?