Blown Away

Smid sand, limsten og soda

ind i en 1.100 grader var ovn,

og så får man flydende glas.

Dygtige glaspustere samler den smeltede blanding ved hjælp af hule rør.

Og så puster glasset op til en boble, de kan forme.

Værktøjet og teknikken stammer helt fra romertiden.

Men nu skruer vi op for varmen.

Vi er tilbage i Nordamerikas største glaspusteri

for at se ti fantastiske kunstnere bekæmpe ild med ild.

Man har kun én chance.

Man kan røre et stykke, og så knækker det.

Det er en del af glaspustning.

Og med stor risiko…

Åh gud!

...kommer stor belønning.

Hvis de kan overleve den fyrige dyst,

vinder de en livsforandrende præmiepakke,

der vil slå dem fast som den bedste glaspuster i verden.

Jeg er Nick Uhas. Gør klar...

...til at blive Blown Away.

Jeg er Chris Taylor.

Nogle kalder mig arrogant, andre kalder mig en vovehals.

KUNSTNER / FOREDRAGSHOLDER

Jeg er begge.

Jeg repræsenterer alle kvinderne med talent,

som ikke altid får chancen for at vise det.

Jeg er Elliot Walker. Jeg har pustet glas i 12 år.

Jeg er "ham den britiske".

SKULPTØR

Det er meget vigtigt for mig at repræsentere Storbritannien.

Jeg er blevet udfordret i mit liv, men jeg har kæmpet for det.

Jeg er her nu, fordi jeg har arbejdet hårdt.

Jeg er Tegan og er fra Australien.

Lige nu er jeg personlig træner.

Min glasdrøm er at lave min kunst, kun min kunst,

og puste glas, som jeg vil.

Jeg vil ikke prale, jeg vil puste glas.

Jeg er i høj grad kunstner.

Glaspusteriet er som mit andet hjem.

Jeg har aldrig studeret glaspustning.

Jeg vil og skal bare være her. For mig er der ingen forskel.

Jeg hedder Nao.

Glas gør mig gladere end noget andet i verden.

Jeg er kendt for flammearbejde.

Jeg er den undertippede.

Velkommen til glaspusteriet.

Jeg har aldrig set så mange ovne på ét sted i mit liv.

Hundredvis af glaspustere fra hele verden ville gerne være her lige nu.

I ti har slået dem. Så lykønsk jer selv.

Men se jer omkring.

Ni andre kunstnere står i vejen for, at I kan blive Blown Away-mester.

Jeg er den stille dræber. Ingen ved, hvad jeg kan.

Prisen er livsforandrende.

Praleretten, rampelyset

og den internationale scene i en pakke til en værdi af 60.000 dollars.

Jeg tjener kun håndører hvert år.

Jeg ikke engang bare set 60.000 dollars før.

Det inkluderer et kunstnerophold

på et af de mest anerkendte glasmuseer i verden,

Corning Museum of Glass.

Det vil jeg have.

Jeg kan måske vinde den her pris.

Nu græder jeg.

Hvad venter jer? Ti udfordringer på tid,

som skal udfordre jeres kreative og tekniske evner.

Til sidst i hver udfordring forventer vi at se

et stykke glaskunst, der blæser os omkuld.

Formår I ikke det, må I forlade glaspusteriet.

Hver gang skal I imponere vores faste dommer,

Katherine Grey.

Katherine Gray er en berømt glaskunstner

og en indflydelsesrig kurator og underviser.

Katherine er sej. Jeg er lidt bange.

Hun er nærmest virtuos.

Hun er et ikon.

I løbet af konkurrencen bliver I varme, trætte og frustrerede.

Glas vil blive knust, sammen med nogle af jeres drømme.

Jeg har ofret meget.

Jeg har ofret forhold for dette håndværk. Jeg har aldrig villet andet.

Vi har alt, hvad I skal bruge.

Glassmelteovne til at tage smeltet glas fra.

Piber til at puste glasset op med.

Og punteler til at håndtere det.

Værktøj til at skære, forme og sno.

Egne indvarmningsovne til at holde glasset varmt.

Og afspændingsovne til at afkøle glasset langsomt, så det ikke revner.

Til hver udfordring kommer en særlig gæstedommer.

I dag er den person...

...Alexander Rosenberg.

Alexander er en lidenskabelig kunstner og glasinstruktør.

Men endnu vigtigere, i sidste sæson stod han præcis, hvor I står.

Alexander var min yndlingsperson i forrige sæson.

Det er som at se en berømthed, ikke?

Den tager jeg æren for. Alex er en af mine tidligere elever.

Jeg ved selv, hvad I føler lige nu.

Denne konkurrence vil udfordre jer på måder, I ikke troede muligt.

Til den første udfordring har vi sat spejle ved jeres arbejdsplads.

I skal bruge spejlene til at vise, ikke hvordan verden ser jer,

men hvordan I ser jer selv.

Kun I ved, hvad der findes under overfladen.

Særhederne, usikkerhederne og oplevelserne,

der har gjort jer til den, I er i dag.

Vi vil lære jer at kende.

Så mit råd er at skabe noget dybt personligt.

I har fem timer til at designe, skabe

og præsentere et originalt stykke glaskunst.

I bliver bedømt på koncept, kreativitet og jeres tekniske evner.

Jeres tid til selvrefleksion begynder...

...nu.

Okay. Det bliver interessant.

Hvem er jeg? Det er dagens spørgsmål.

Det er er svært at svare på.

Når jeg ser mit spejlbillede,

ser jeg lyset og mørket sammen.

Jeg ser en person, der har brugt tid og kræfter på at komme hertil.

Jeg tænker på amorfe forme, der flyder,

hvilket repræsenterer min forandring og udvikling som menneske.

Spiralen bliver min hovedform,

der skal oversættes som mine følelser.

Jeg vil lave en række bløde organformer,

der repræsenterer sindets transcendens fra kroppen.

Det er en solidt formet bamse,

der holder et pudehjerte, som er al min kærlighed.

Jeg har to figurer,

den ene er det, jeg gerne vil, den anden er, hvad jeg var.

Der er en boble, og jeg ved ikke, om den holder ting ude eller inde.

Der er ingen plan B.

Jeg vil lykkes med at lave det her.

SKAB

Lad os gå i gang.

-Lad os gøre det. -Find farve.

Okay.

Jeg skal bruge farve, og der er ti folk, der kæmper for at få, hvad de skal bruge.

Undskyld.

Jeg er lidt overvældet. Det er kaotisk.

Jeg vil ikke klokke i det.

I den første udfordring skal man presse sig selv.

Ikke spille sikkert.

Måske virker det.

Måske ender det som en hundelort, men måske bliver det fantastisk.

Så skal der varmes!

OVNTEMPERATUR 1.100 GRADER CELSIUS

Man har kun én chance.

Alexander, hvordan føles det at være tilbage i Blown Away-pusteriet?

Det er surrealistisk at være på den anden side.

Al aktiviteten herinde. Alt det, der foregår.

Man kender usikkerheden og angsten ved at komme til et nyt sted.

Godt jeg ikke er dernede.

Hvor svært er det at skabe noget, der er næsten helt selvreflekterende?

Det er en stor risiko at vise den sårbarhed og oprigtighed

og fremstille det som ens værk.

Man sætter sig selv på spil.

Hvis det bliver kritiseret, så er det direkte på en selv.

-Man blev selv kritiseret. -Præcis.

Men denne første udfordring sætter virkelig niveauet.

Folk får en fornemmelse af konkurrenterne.

Man ser, hvad andre laver.

Hvem man skal passe på.

Ja.

Hvem har mest erfaring?

Jeg vil tro, at Chris Taylor og Andi er de mest erfarne.

Men selv nogle af dem med mindre erfaring er meget dygtige.

Chris, hvor længe har du pustet glas?

Længe.

Chris Taylor var min lærer. Så det bliver interessant at se.

Chris er ham, jeg skal vinde over. Sig det ikke til ham.

Sikke en ære at konkurrere mod Chris Taylor.

Jeg vil ikke være for selvsikker, men jeg vinder konkurrencen.

Smukt.

Smukt.

Jeg prøver noget, der hedder "hot popping"

for at hakke små stykker glas af.

Mit værk handler om idéen om tab.

Det, der er tilbage, når glasset tages væk.

Som et pletaftryk, der er tilbage, når man flytter et glas fra bordet.

Jeg vil ikke stoppe med at puste glas.

Det er nærmest mit livs længste forhold.

Må jeg få et pust luft? Sådan.

Pust hårdt.

-Stop. -De arbejder med assistenter.

Det er assistenter fra Sheridan College.

De skal hurtigt udvikle et forhold og lære, hvordan den anden arbejder

for at kunne realisere idéerne.

Rens toppen.

-Du skal vende den. Undskyld. -Bare rolig.

Jeg er nok en af de mere afslappede glaspustere at arbejde med.

For når man skynder sig, så går tingene galt.

Jeg ved, jeg er den med mindst erfaring.

Jeg sparer ikke på noget fra start.

Hvis jeg gør det rigtigt, skræmmer jeg alle.

Gør jeg det forkert, ryger jeg hjem.

Glaspustning er så sjovt.

Se lige materialet. Det er bare sejt.

Da jeg hørte udfordringen, tænkte jeg straks "bamse."

Den skal på tur.

En stor del af mit liv har jeg ikke lukket folk ind.

Bamsen repræsenterer en følelsesmæssig sårbarhed.

Det kører for os.

Pust, pust. Så hårdt, som du kan.

Det er første gang, vi har internationale kunstnere.