Our Little Sister (海街diary)

Ringer de efter dig så tidligt? - Ja, men det er ikke vigtigt.

Undskyld, at vi ikke kan spise morgenmad sammen.

Jeg betaler dig tilbage, så snart jeg får løn.

Det haster ikke.

SØSTRE

Godmorgen. - Hvor er Sachi?

Hun har vist ikke sovet ret meget i nat.

Kan du ikke sige, når du sover ude? - Det skete bare.

Skete bare? - Sådan er det med mænd.

Hvor er du klog. - Hvorfor kommer du altid for sent?

Hej, hører du efter? - Ja, ja, ja ...

Chika, bliver du bare liggende? - Ups!

Yamagata? - Ja.

Far arbejdede åbenbart på et hotel ved de varme kilder.

Det lyder som en tv-serie. - Mord ved de varme kilder, ikke?

Han blev ikke myrdet. - Var det hans dame, der ringede?

Så vidt jeg ved, er 'den dame' død.

Chika, lad være med at skovle.

Han boede med sin nye kone i Yamagata.

Så hun er nummer tre. Han gik til den.

Du får højt blodtryk af de pickles. - De er da ikke særlig salte.

Det er netop kunsten.

Det lader til, at der er en datter.

Er hun så vores lillesøster? - Det er hun vel.

Hvad så med fars begravelse? - Jeg skal på arbejde.

Skal du? - Det er jo ikke vigtigt.

Kunne du ikke tage med? Sammen med Chika.

Jeg orker det ikke.

Selvom han var vores far, har jeg ikke set ham i 15 år.

Han var sød, ikke?

Han tog os da med i zoologisk have.

Men de skændtes altid om natten.

Jeg har set storesøster trøste mor så mange gange.

Jeg kan knap nok huske noget. - Du var så lille.

En lillesøster?

Du har altid drømt om en lillesøster. - Da jeg var lille.

Det er lidt sent nu.

Det har du ret i.

Hvorfor flyttede han dog hertil? - Hvad siger du?

Det her er virkelig ude på bøhlandet.

Er I Koda-søstrene? Jeg hedder Suzu Asano.

Jamen så ... - I må være trætte efter rejsen.

Det går lidt opad, men det er en genvej.

Det er jo et kæmpestort bjerg.

Helt ærligt.

Det er der.

Hun siger, at det er dernede. - Hvor er det flot.

Så er vi her.

Velkommen til. - Mange tak.

Tak, fordi vi måtte komme. - Min mor kommer og hilser på jer.

Tak, fordi du hentede os. - Ja, mange tak.

Hun virker så moden. - I hvert fald mere end os to.

Denne vej. - Hvor er her dejlig køligt.

Øl! Jeg trænger til en øl. - Hvor smukt! Floden er lige nedenfor.

Måske kan man fiske herfra. - Jeg vil bare have en øl.

Yoko-san, kan du klare det?

Du skal være stille.

Du nåede det. - Efter din nattevagt.

En af mine venner kørte mig hertil.

Er det hende?

Goddag, jeg hedder Sachi Koda.

Jeg hedder Suzu Asano.

Er det din lillebror? - Ja.

Men det er min stedmors barn. - Jaså.

Undskyld ...

Goddag, jeg hedder Koda.

Så De er den ældste? - Ja.

Jeg var Asanos kone. Tak, fordi De kunne komme.

Tak, fordi De har taget Dem af vores far.

Det var faktisk Deres far, der tog sig af mig.

Før begravelsen kan gå i gang-

- må De meget gerne sige nogle ord til gæsterne.

Kan du klare det?

Jeg kan ikke klare det. Vil du ikke nok?

Jeg ved ikke ...

Hvad med Suzu-chan?

God idé! Hun er trods alt hans datter.

Det går altså ikke. - Hun er meget moden af sin alder.

Det kan Suzu-chan godt klare. Hun er en klog pige.

Nej, det er en voksens opgave.

Jeg kunne eventuelt gøre det. Altså byde velkommen.

Jeg har fattet det. Jeg gør det.

Er du sikker, Yoko?

Jeg skal nok klare det. Jeg var hans kone.

Se, der kommer røg.

Ja, der gør.

Røg fra et krematorium. Så gammeldags.

Far må have været lykkelig her.

Der er kommet mange mennesker.

Alle siger jo også, at han var sådan et godt menneske.

Han var god, men svag.

Han kautionerede for en vens lån og kom i dyb gæld.

Han var fascineret af kvinder og kunne ikke holde sig fra dem.

Hende der Yoko ligner virkelig mor, ikke?

Vi må bare være taknemmelige for, at hun tog sig så godt af ham.

Det har du ret i.

Jeg tror knap nok, at hun besøgte ham på hospitalet.

Og så kun de ti minutter, det tager at aflevere noget rent tøj.

Men hun føler selv, at hun var der for ham.

Kun en sygeplejerske ... - Undskyld.

Hvad er der? - Jeg har noget til jer.

Jeg fandt dem her ...

... i fars skrivebordsskuffe.

Det er da dig, storesøster.

Det er til fyrværkeri i Kamakura.

Jeg kan godt huske turen til Enoshima. - Ja, du blev væk for os.

Og du kunne ikke holde dig på turistkontoret.

Jamen så ...

Vent!

Har du tid?

Ja.

Hvilket sted her i byen kan du bedst lide?

Mon det er i orden? - Hvad?

At hun er sammen med os.

Hun er jo ikke Yokos rigtige datter.

Sikke en smuk udsigt.

Jeg kom tit her med far.

Hør ... ligner det ikke?

Hvis havet havde været derude, ville det være Kamakura.

Ja, jeg får helt hjemve.

Suzu-chan ...

Det var dig, der passede far. Var det ikke?

Det var han helt sikkert meget glad for.

Tusind tak.

Tak. - Ja, mange tak.

Kan du godt lide byen her?

Det ved jeg ikke. Jeg har ikke boet her så længe.

Nå nej ...

Men ...

... nu tror jeg, at jeg forstår, hvorfor far gerne ville bo her.

Det kommer.

Vi ses. - Pas på dig selv.

Tak i lige måde.

Suzu-chan, hvorfor kommer du ikke til Kamakura?

Hvad? - Så kunne vi bo sammen alle fire.

Vores hus er oldgammelt, men det er stort.

Vi har alle arbejde, så vi kan godt tage os af dig.

Men ... - Du behøver ikke at svare nu.

Tænk over det. - Farvel så længe.

Det vil jeg gerne.

Storesøster, hun er kommet. - Jeg kommer.

Pas på der. - Ja.

Sådan ...

Velkommen! - Er du træt efter rejsen?

Jeg har det fint. - Dit værelse er ovenpå.

Det er ved siden af mit. - Tak, fordi jeg må bo her.

Kom med ... denne vej.

Yoshino, hjælper du med maden? - Bestiller vi ikke?

Nudler skal være hjemmelavede. - Med lotusrod og aubergine.

Vi har aubergine. - Jeg kan godt hjælpe til.

Nej, du skal pakke ud, Suzu. Du ved jo bedst hvordan.

Ja.

Og nu hvor du er vores lillesøster, hedder du Suzu uden-chan.

Yo-chans værelse ligger bagerst. Det her var Sachis værelse.

Ups ... Det er jo ikke så stort, men det vender mod syd.

Wauw ...

Mon skrivebordet kan være her? Der er ikke meget plads.

Suzu?

Ja ...

Det er mormor og morfar. De var begge to skolelærere.

Hun ligner Sachi. - Det skal du nok ikke sige til hende.

Nej? - Det sagde mor, når de var uvenner.

Goddag! - Der kom han.

Det hele er ordnet.

Pas på, det er varmt.

Så varmt. - Han er chef i Max Sportswear.

Tror du, de er kærester? - Jeg vil ikke tænke på det.

Jeg fatter ikke hendes smag i mænd.

Var du på fodboldholdet? - Ja, dengang vi boede i Sendai.

Så skulle du prøve at komme på Octopus-holdet.

Det er det lokale drengehold. Piger må spille med indtil 9. klasse.

Vi er trofaste fans. - Nykogte nudler.

Mange tak. Jeg har jo slet ikke gjort noget.

Men du er altid sød ved Chika. - Dine pickles er de bedste.

Er de salte nok? - De er helt perfekte.

Har du selv spillet fodbold, Hamada? - Jeg har vandret lidt i bjergene.

Ikke kun lidt. For syv år siden var han med på Manaslu-ekspeditionen.

Er det sandt?

Men derefter for jeg vild på Mount Everest.

Og mistede seks tæer. - Seks tæer?

Vil du se? - Nej tak.

Vil du ikke se? Du kan også prøve at røre.

Eller tage et billede? - Nej tak.

Kom nu på plads. Sæt jer ned.

Jeg kommer fra Yamagata Mellemskole.

Jeg hedder Suzu Asano.

Og så klapper vi.

Sæt dig derned.

Yamagata ligger oppe nordpå. Ved I, hvor det er?

Og så må I endelig spørge frøken Azano om, hvordan der er.

Og husk at fortælle, hvordan vi gør tingene her.

Hvad lavede du i fritiden? - Spillede fodbold.

Fodbold? Hvor vildt.

Jeg spiller basket. - Også mig.

Asano. Hr. Hamada bad mig give dig en indmeldelsesblanket til Octopus.

Dine forældre skal skrive under her.

Jeg har kun mine storesøstre. - Det er helt i orden.

Mange tak.

Melder du dig ind? - Hvis jeg består optagelsesprøven.

De ser lækre ud. - Suzu er jo ikke et kæledyr.