Score: A Film Music Documentary

Klaveret i filmen "The Homesman"...

Problemet er, at det står udendørs, så det falder fra hinanden.

Men det er en værdig død for et klaver.

Vinden har en vigtig rolle i filmen, så vi ville stemme vinden.

Det lyder helt fantastisk.

Det sjove ved at eksperimentere er at komme på den slags her.

Interessant nok bevæger lyden sig hurtigere gennem strengen end luften-

- så der opstår et baglæns ekko, uden at man skal bruge lydeffekter.

Det kan høres helt nede i dalen. Jeg vil ikke bare gøre noget fedt og nyt.

Det er helt enkelt sjovere. Samuraien dør her på bjerget.

Når man hører "Rocky"...

...så ved hele publikum, hvad der sker.

Komponisten er en historiefortæller.

Musik kan forme, ændre og undergrave det, som filmskaberen kommunikerer.

- Musikken er filmens hjerte og sjæl. - Den kan gøre scener mere spændende.

Man kan skabe præcis de følelser, man vil.

Den kan kommunikere på en niveau, som ikke er muligt med billeder.

God filmmusik kan give et løft.

Musik og film har altid hørt sammen-

- helt siden 1895, da brødrene Lumière eksperimenterede.

I starten blev musik brugt til at skjule lyden fra projektoren.

Stumfilm var aldrig stumme.

Alle biografer havde en pianist-

- og ofte var broen mellem dem et biograforgel.

Mange byggede biograforgler, men de fleste-

og de bedste kom fra Wurlitzer.

De viste, hvordan man kunne få liv i film, som ellers var tavse.

De indspillede skreven filmmusik...

...eller de skabte musikken selv.

De blev en del af biografoplevelsen.

Flere legede med tanken om filmmusik.

Max Steiners "King Kong" -musik 1933 blev en milepæl.

Da "King Kong" udkom... "Vent, orkestermusik i en film?"

Han måtte gøre det, fordi filmen ikke var skræmmende.

Den så kitschet og fjollet ud. Men da han lagde musikken på...

Det forandrede filmen totalt. Den blev skræmmende.

Det var den første filmmusik-

som viste musikkens kraft i film.

Alfred Newman er et ikon i filmmusikkens historie.

Horn og træblæseinstrumenter dominerer.

Min far var Alfred Newman. I 1930 kom han til Los Angeles.

Han arbejdede hos 20th Century Fox i 20 år. Deres verdenskendte fanfare-

- blev skrevet til Goldwyn. De ville ikke have den, så den blev Fox'.

Orkesteret var unikt. Rubato betyder, at man sænker og hæver tempoet-

- på en udtryksfuld måde. Man siger ikke: "Jeg gik på markedet i dag."

"Jeg gik på markedet i dag." Man har en fraseringsstruktur.

Det er utrolig vigtigt. De blev eksperter i at gøre det musikalsk.

Det definerede den klassiske Hollywood-lyd.

Ved spottingen ser vi filmen sammen-

og afgør, hvor musikken skal være.

De første 20 minutter er langsomme, fordi vi laver forarbejdet-

så musikken må ikke være for vild.

Man får en dialog med komponisten, som man nok har udskudt.

Designet er færdigt, rollerne er besat, alt er filmet.

De smukke billeder er i kassen, og alt er klippet.

Nu skal jeg formidle, hvad jeg har hørt i hovedet.

Der står "Open Road Pictures". Så klipper vi nok ikke til yderdøren-

- men et billede før yderdøren, som viser huset.

Spottingen viser, hvad instruktøren ser, og hvad han er ude efter.

Noget oplivende, og så sætter vi farten ned her.

Man samarbejder. De skal føle, at en anden filmskaber nu deltager.

Jeg er specialist i det, de har svært ved.

Man prøver at lave musik, som bidrager uden at forstyrre.

Man prøver at fordybe sig i baggrunden.

Filmkomponisten er med til at fortælle.

- Skal vi spole frem til næste nummer? - Slutter det her?

Jeg prøver få en fornemmelse af, hvad de er usikre på.

De fleste instruktører ved ikke, hvordan følelser omsættes til musik.

Så komponisten bliver en "terapeut"-

som prøver at tolke instruktøren.

- Kunne vi måske bare tone ned der? - Uden at give ham musik?

Vi har måske ingen musik, men bare en lille overgang, som fortsætter.

Måske noget i den stil? Vi forstår, hvad du mener.

Den første samtale giver mig en forsmag.

Næsten alle projekter starter med, at nogen siger: "Jeg har en fed idé".

De fortæller om idéen, og den lyder spændende.

Man bliver smigret, bare fordi man bliver spurgt.

Så forlader de rummet, om man tænker:

"Hvordan skal jeg gøre det her? Du godeste!"

Så får man lyst til at ringe til dem.

"Ring til John Williams i stedet."

Jeg har ingen anelse om, hvor musikken kommer fra-

- så jeg frygter altid, at der ikke kommer noget.

Jeg har arbejdet med "Race" i en uge, så jeg er kun i starten af processen.

Jeg tror, at den skal starte her.

Den kommer ind meget stille.

Scenen tager en ny drejning-

- og det markerer ofte, hvor musikken skal komme ind.

At se film er ikke som at se teater. Der er kameravinkler og klip.

Det er et meget kunstlet medie, som slet ikke ligner virkeligheden.

Vi skal komme på finurlige måder at præsentere noget bekendt.

Motiver er toner, som sammenfatter musikken-

som i "Nærkontakt af tredje grad".

Beethoven var en af de første, som brugte temaer eller motiver-

på en omfattende måde.

Beethovens femte symfoni er bygget helt op om den rytme.

Enkle "hooks", præcis som i en popsang, bruges på flere måder.

Motiver hjælper én til at forstå relationerne i fortællingen.

Kære Bilbo...

Man kobler et særligt motiv til noget.

Det hjælper faktisk én til at følge med i fortællingen.

Når man spiller musikken i alt dens pragt til sidst-

så genkender publikum den allerede.

Vi bygger alt op imod den finale.

Instruktøren er ikke særlig glad for kun orkestrale elementer.

Buck og jeg arbejder med en film, som hedder "The Gunman".

Vi har lidt travlt, og det er stressende.

Vi har blandt andet arbejdet med de her kalimbaer.

Et enkelt afrikansk instrument. Næste uge bliver lang.

Jeg er tager det roligt, men ikke Buck. Vi mangler stadig meget.

Det der er kalimbaen. Musikken skal have et element af spænding.

Vi løste problemet ret hurtigt.

Da film "modnedes" i forhold til emner, og hvad de ville opnå-

- så forandredes filmmusikken. Den blev mere moderne og jazzet.

"Omstigning til Paradis" var Alex Norths debut.

Han havde skrevet balletter og koncertværker-

- og fik skrevet tidernes mest revolutionerende filmmusik.

Det var den første filmmusik, som brugte jazz.

Jerry Goldsmith indså, at filmmusik aldrig ville blive det samme igen.

Bond. James Bond.

John Barry havde sit eget band.

Deres musik lød som tidlig James Bond-musik.

Da han skrev James Bond-musikken, gav han film en "bandfølelse".

Bigbandmusik var fedt, og det swingede.

Man fik fornemmelsen af, at han kunne alt.

Der er ikke én eneste spion-eller agentfilm uden referencer til Bond.

Det hører sammen på samme måde som Morricone og spaghettiwesterns.

Hans musik får ingen til at tænke: "Hvilket instrument er det der?"

Men melodien fanger én.

Det er et ikonisk stykke musik.

Han placerede den der guitarlyd i det der westernmiljø.

Sådan lyder spaghettiwesterns stadig 50-60 år senere.

1960'erne var en fantastisk tid-

med utroligt veluddannede musikere.

Bernard Herrmann lavede radioteater.

Hans evne til at bruge en lyd-

- og skabe et unikt orkester, som var tilpasset den enkelte film...

...var banebrydende.

Temaet i "En kvinde skygges" er det perfekte eksempel.

Musikken siger: "Et mysterium! Her foregår et eller andet."

"Hold dig væk! Men skynd dig at komme..."

Det var anderledes. Det er ikke melodiske idéer-

- men i stedet små fraser med en slags cirkulært vanvid...

...som passede rigtig godt til Hitchcock-film.

De lod til at drive fremad-

- på en sygelig, uundgåelig og katastrofal måde.

Bernard Herrmann var meget modig. Tag nu badescenen i "Psycho".

Den er ikke så uhyggelig uden musik.

Man lægger mærke til klippene, men når man lægger musikken på...

Man bliver fanget i den gale morders tanker.

Hvis man ikke kender filmen, tænker man nok bare, at det er larm.

Men det var så effektivt, at man troede, at man så meget mere vold-

end hvad der faktisk var.

Hvis en bog beskriver "en stor skov", så ser alle en skov for sig.

Ingen af de skove er ens.

Musik fungerer præcis på samme måde.

Hvis femten komponister læser samme manus, får alle hver deres idé.

Filmmusik føles så befriende-

- fordi alle instrumenter kan bruges, hvis de bare gør filmen bedre.

Jeg har fem lagerlokaler med musikudstyr.

Når det begynder at ligne et loppemarked-

- laver de andre en intervention og fjerner det hele.

Og så begynder jeg at samle igen.

Jeg købte klaveret her i en legetøjsbutik.

Jeg spillede temaet til "Rollinger". Legetøjsklaveret virkede unødvendigt.

Det kostede omkring 60 dollar, hvilket virkede dyrt.

Jeg indspillede musikken og leverede det tilbage.

Nu spekulerer jeg over, hvor det legetøjsklaver er blevet af.

Starten til musikken er ofte, at jeg spiller noget andet. Ikke computeren.

Det her er stemte bjælder. De er meget sjældne.

Der er musik i alt. Pludselig siger en elevatordør...

"Hvad var det?" Siden prøver man at genskabe lyden i studiet.

Jeg prøver altid at destillere verdens lyde om til musik.

Intet er forkert. Man prøver, til det forkerte bliver rigtigt.

Det er en uddød dinosaur, som gav ophavet til violinen og guitaren.

Den her har to bordunstrenge og en melodistreng.

Den ser en smule fræk ud.

Det lyder lidt, som når en sæl spiller med båthorn i cirkus.

Den har jeg ikke spillet i årevis!

Nu, hvor jeg har fundet "rillen", kan jeg forestille mig...

...hvordan melodien kunne lyde.

Det er et paradis.

Jeg prøver at finde den generelle rytme i scenen.

Det tog syv måneder at lave musikken til "Mad Max".

Jeg testede det ene og det andet. Forskellige trommer.

Trommer, som er indspillet kun til "Mad Max"... Her er en.

Hvis man kombinerer alle lydsporene-

- kan man få en interessant kvalitet...

...med trommer, som spiller sammen på en meget aggressiv måde.

En stor forskel. Nogle instruktører vil have musik i takt med billederne.

Andre vil have lange stykker musik, som spænder over flere scener.

Den slags ting kæmper man konstant med.

Hvis jeg laver musik, skal den give mig gåsehud.

Hvis jeg ikke synes, at det er et rigtig godt stykke musik-

- kan jeg ikke forvente, at publikum synes det.

Hvis jeg får gåsehud, får andre det nok også.

Alle får gåsehud af de samme årsager.

Når det gælder følelser og andre reaktioner på musik-

- er hjernens strukturer involveret. Musikken er meget mangefacetteret.

Musik bearbejdes af forskellige systemer i hjernen.