A Few Less Men

-Luke! -Luke! Luke!

-Hvad skete der? -Han faldt ned.

-Pludselig var han der ikke. -Han drak for meget til brylluppet.

-Luke! -Luke!

-Han faldt langt. Kan han have overlevet? -Ja, selvfølgelig.

-Alle tiders. -Én chance ud af en million er en chance.

Hallo?

-Hallo? -Det er Luke.

-Luke! -Luke!

Åh gud, du klarede den! Hvordan overlevede du det?

Træerne må have taget af for faldet.

-Er du uskadt? -Armen gør ondt, men ellers er det fint.

-Jeg er verdens heldigste mand. -Åh gud!

Nu er han helt sikkert død.

Vil I have lidt tid sammen med ham?

Det ville være dejligt.

-Jeg lader jer være alene. -Tak.

-Du godeste. -Tænk, at han er død.

Han stod og talte med os og i næste øjeblik ...

Han har massiv stådreng. Se den lige.

Lad være med at råbe.

Wow!

-Hvorfor har han ståpik? -Har dyrlægen pillet ved ham?

Jeg har hørt, at lig får rigor mortis-erektion.

Skal vi prøve at få den væk? Jag synes ikke, at alle skal se den.

-Han er da ligeglad. -Luke er vores ven, Tom. Han er lige død.

Han skal ikke ligge med en stådreng, alle kan se.

-Hvordan får vi den væk? -En af os kan måske trykke den ned.

Ja.

Jeg rører den ikke. Jeg har strenge regler for berøring af penisser.

-Især erigerede. Gør det selv. -Godt, så.

-Jeg kan ikke. -Massér rundt om den, så falder trykket.

-Så går den ned. -Godt. Af banen.

-Det ser sgu bizart ud. -Tak, Tom. Det er en stor hjælp.

-Det nytter ikke. Den bliver hårdere. -Fandens, du har ret.

-Graham, tag bogen og slå til den. -Mener du det?

Bare give den et dask?

Læg lidt kræfter i.

Pis, det dur ikke. Lad os vippe ham, så blodet løber ud af pikken.

-Hvorfor virker det ikke? -Jeg prøver med bogen.

Han har ståpik.

Vi gav ham ikke erektion, den kom af sig selv. Vi prøvede at få den væk.

-Nogen må give de pårørende besked. -Om ståpikken?

-Om dødsfaldet. -Ja, selvfølgelig. Du har ret.

Undskyld. Mine tanker ... Tom, vil du gøre det?

-Nej tak. -Hvorfor ikke?

Det er en lortetjans, og hans tante er stokdøv.

-Måske svarer Henry. -Gale fætter Henry? Endnu værre.

-Han pudser altid fængelsvennerne på mig. -Og mig.

-Han hader os. Hvem skal ringe? -Den, som stod Luke nærmest. Dig.

Vi stod ham alle nær. I havde et særligt bånd.

Det havde I faktisk. Det var Graham, der sagde, de var bedste venner.

-Da vi var yngre. Vi gled fra hinanden. -Gu gjorde I ej.

Jo, vi gjorde. Jeg kunne ikke lide ham til sidst.

Det begynder at blive pinligt. Tommel op, tommel ned. Taberen ringer.

-Jeg taber altid. -Chancen er en til tre. Kom nu.

-Godt. -En, to, tre.

En, to, tre. En, to, tre.

Pis!

En kæmpestor sten! En kæmpestor sten!

Nej! Nej, det er Graham! Nej, Graham lever! Luke er død!

Ja! Ja, din nevø er død.

Han er død. D-Ø-D! Død!

Nej, du skal ikke give Henry telefonen. Du skal ikke give ham den.

Han vil tale med dig.

David, er det sandt, hvad Graham fortalte?

Ja, det gør mig ondt. Det var det værste, der kunne ske.

-Hvordan har din mor det? -Hun er helt knust.

Hun siger, hun vil se ham. Hvor hurtigt kan I få liget til London?

-Hurtigst muligt. -Hvis skyld var det?

-Ingens. Det var et uheld. -Jeg ved, I er en flok idioter.

Jeg har sagt, han skulle skippe jer. Jeg holder dig personligt ansvarlig.

-Hvorfor lige mig? -Han var der til dit bryllup!

Du slæbte ham dertil. Du fik ham dræbt.

Og du skal bringe ham hjem i ét stykke.

-Det skal jeg nok. -Godt.

Ellers får du røven på komedie, David.

Du får røven mere på komedie, end du nogensinde har fået. Er du med?

-Ja, jeg er med. -Godt.

Luke skal til London i en fart.

-Hvordan har Mia det? -Hun har haft det bedre.

Stakkel. Hun er klar til bryllupsrejse, og så tager du til London.

-Hun er meget forstående. -Det må hun være.

Især når vi får lov til at låne hendes fars firmafly. Hvordan tog han det?

Bedre end ventet, men ikke supergodt.

Henry vil have Luke hjem i ét stykke, ellers får jeg røven på komedie.

-Hvad mener han? -Aner det ikke. Men noget jeg ikke vil.

Hjælp mig med at få Luke tilbage til tiden.

Intet problem.

Vi får den aldrig ind.

Den må ind i kabinen.

-Hvordan går det? -Hvordan kunne det ske, Graham?

Han blev ramt af en stor sten.

-Hvilket land flyver vi over nu? -Stadig Australien.

Vi har fløjet i timevis.

-Alt i orden? -Ja, det går fint. Tak.

-Tænkte du på din ven? -Hvad? Åh ja.

Tak.

-Stod I hinanden nær? -Jeg har kendt ham, siden vi var små.

-Så sørgeligt. -Ja, det er det.

Hvis du mangler noget, så bare sig til.

Det skal jeg nok.

Jeg så det her i fjernsynet. Blodet skal rundt i hele kroppen.

-Jeg vil ikke have en blodprop. -Du...

Jeg er vist heldig med stewardessen.

Jeg tror, hun vil give et trøsteknald.

-Mener du det? Hvor skulle I gøre det? -På toilettet.

-Og du synes, det er passende? -Jeg er faktisk en anelse i tvivl.

Men Lukes død har mindet mig om at udnytte livets muligheder.

-Hvad vil du have fra mig? Billigelse? -Det ville være fint.

Hvis du synes, det er passende at dyrke sex, når en død ven ligger i en kiste...

Tak, makker.

-Må jeg gerne være her? -Du blev jo ved med at spørge, så ...

-Nu er du her. -Jeg har aldrig før været i et cockpit.

Hvorfor hedder det cockpit? Er der kokke i det?

Af og til.

-Ville du ønske, du havde missiler med? -Fingrene væk. Tak.

Har du været nødt til at flyve på hovedet ligesom Denzel Washington?

-Nej, aldrig. -Har du mødt John Travolta?

Sæt, jeg var en terrorist, som gik amok nu.

-Har du altid haft overskæg? -Nej.

-Hvad gør den? -Det er brændstoffet.

-Pæn, ikke? -Pis.

Jeg har altid været vild med stewardesser.

-Jeg er flyværtinde. -Så siger vi det.

Det ville være stort, hvis vi gjorde det.

-Din døde ven ligger i den kasse. -Han hører ingenting.

-Det her er utroligt. -Ja.

-Se, fugle! -Pis! Hvad fanden laver du?

-Undskyld. -Hvad fejler du? Jeg må have ordnet det.

-Hvor går du hen? Hvad med flyet? -Autopiloten er på. Du rører ingenting.

-Glem sex. Hvad med et kys? -Ikke tale om.

Janet.

Luftwaffe!

Noget blinker.

Jeg... Skal man...

-Hallo! -Hvad fanden?

Åh gud. Vi skal sætte os ned.

-Kaptajn! -Hvad sker der?

-Hvad har du gjort? -Lampen blinkede, så jeg rørte den.

-Idiot! Vil du slå os ihjel? -Nej.

Kom så!

Kan jeg få hjælp?

-Det var ikke min skyld. -Hvis var det så? Min faster Agathas?

-Hvem? -Jeg forbød dig at pille ved noget!

Hvad skete der?

Din lallede ven ødelagde flyet og var ved at slå os ihjel. Ikke andet.

Hvad gør vi? Ringer efter hjælp?

Det er en mulighed. Eller også vi kan blive her og dø.

-Der er ingen dækning. -Vi er midt ude i ødemarken.

-Jeg agter at se, om jeg kan finde hjælpe. -Ja, vent på mig.

Vi bør gå med. Vi henter Luke senere.

Jeg går ikke fra ham. Send hjælp, når I finder noget.

-Vi bør blive sammen. -Godt, så bliver vi her.

Vent...

Sidste forsøg. Hvad er chancen for, at der bliver noget ud af det, vi talte om?

-Gå ad helvede til. -Fint.

Godt, vi bliver.

-Her stinker. -Det kan være mig.

-Jeg sked i bukserne på flyet. -Det gjorde alle. Det var frygteligt.

Jeg gjorde det rigtigt.

Graham, altså. Så skift dog tøj.

Ja. Ja.

Pis.

Hvor bliver de af? Der er gået flere timer.

-Hvad skal vi gøre? -Forlade stedet og lede efter hjælp.

Gutter?

-Vi tager Luke med. -Er du sindssyg? Vi kan ikke bære den.

Det er en af dine bedste venner. Går vi fra ham, så rådner han. Han skal på køl.

Vi kan ikke bære ham. Han er for tung.

Graham har desværre ret, David.

Det er galimatias at slæbe hans lig gennem vildmarken.

Godt, så.-Kom nu.

-Der kan I se. Den er ikke så tung. -Gu er den så.

-Vi klarer den. Der er nok en pub et sted. -Nok nærmere en krokodille.

Åh gud, jeg orker ikke mere.

-Mine fingre falder snart af. -Hold kæft, Graham.

-Min ryg gør sindssygt ondt. -Hold kæft, Graham.

-Min ende er tungere. -Hold kæft, Graham.

Nu bytter vi. Du tager denne ende.

Niks. Det er din ende. Vi har vænnet os til vores positioner.

-Det er for dumt. -Du er for dum.

-Din mor er for dum. -Din har skæg.

-Hun har hormonelle problemer. -Hold så op!

Hvis vi ikke får Luke til London, før han mugner, slår Henry os ihjel, ikke?

Det er meget muligt.

Da ham knægten tog en bid af Lukes mad, pissede Henry ham i hovedet.

Pissefjæs John Tate.

Jeg vil aldrig gå igen. Hvis vi kommer til London, anskaffer jeg en kørestol.

Jeg siger, jeg er handicappet, så nogen kan køre mig omkring.

Nej, nej, nej!

-Jeg tror, jeg kan se en vej. -Hvor?

Lige der. Det ligner faktisk en vej.

-Du sagde, der var en vej. -Det troede jeg.

Hvad gør vi nu?

-Vi må tage ved lære af det her. -Vi dør af det her.

Vi skal blive modne af den her oplevelse. Os alle sammen.

-Det er faktisk rigtigt. Især Graham. -Hvad skal det betyde?

-Også dig, Tom. Især dig -Hvorfor især mig?

Du er over 30 og opfører dig som en liderlig skoledreng.