Spencer

EN FABEL UD FRA EN SAND TRAGEDIE

JULEAFTEN

Hallo, nummer tre? Klar bane. Kom.

Brigade.

Vi må i brechen igen.

Javel!

Hvor fanden er jeg?

- Det er Diana! - Undskyld mig.

Jeg leder efter et sted.

Jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg er.

Der er ingen skilte.

Hvor er jeg?

Godt.

Halvdelen af min vægt er smykkerne.

Kan De huske, da hun sagde det?

Jeg har kun hørt om det.

Er hun kommet?

- Ikke endnu, frue. - Så kommer hun for sent.

Og han kommer for tidligt.

Og dog kommer hun for sent.

Ser man det...

Undskyld mig?

Hvad fanden laver du her, Diana? Jeg mener, Deres Kongelige Højhed.

Jeg er faret vild.

Men med dig her må jeg være tæt på.

Jo, godset ligger lige der. Men hvorfor kører De selv?

- Ingen biler kan køre uden fører. - Nej...

Men hvor er Deres chauffør? Deres sikkerhedsfolk?

Det ved jeg ikke. Jeg var på en café, hvor jeg skulle uddele gaver.

Og så fik jeg bare lyst til... at køre.

- Ved de det? - Nej. Jeg kørte bare.

Nå, men...

- Goddag igen. - Goddag, Darren.

Er de der alle sammen?

Ja, bortset fra Hendes Majestæt.

Perfekt.

Se! Naturligvis. Nu ved jeg, hvor jeg er.

Vi kaldte ham Bertie.

Det er vist min fars frakke, han har på.

Vi boede på den anden side af bakken. Far gav landmanden sit aflagte tøj.

Hvordan kan jeg fare vild, hvor jeg legede som barn?

De bør nok køre nu.

Tror du, de slår mig ihjel? Jeg må undersøge det.

Undersøge hvad? Der er sandwich om et kvarter.

Jeg er sikker på, det er fars.

Sig, at en traktor gik i stå.

Sig, at De farede vild.

Det er for sent at bortforklare.

Hendes Majestæt. Deres Kongelige Højhed.

Goddag.

Nej. Gary plejer at lade mig slippe.

Gary, Deres Kongelige Højhed?

Den sædvanlige julepage. Der er en forståelse mellem os.

Jeg plejer ikke at blive vejet. Halvdelen er alligevel smykkerne.

Som jeg plejer at sige.

Men det er bare min spøg.

Selveste Hendes Majestæt har netop siddet på vægten.

Hun insisterede på, at alle skulle følge trop.

Jeg har vist ikke set Dem før.

Det er min første gang her.

De skal sørge for, alle følger trop.

Ingen er hævet over traditionen.

Udmærket. Jeg er allerede i knibe.

Vi skal tage mindst 1,4 kilo på. Det skal bevise, vi nød julen.

- Ikke sandt? - Det er traditionen.

Indført af prins Albert i 1847.

For morskabs skyld.

Det er skam også morsomt.

Men jeg tør ikke love noget.

Jeg prøver at komme efter det.

- De er her alle sammen, ikke? - Jo.

Hvad skete der?

Der var en traktor, som gik i stå.

Jeg måtte hjælpe med at få den i gang.

- Er soveværelset koldt igen i år? - Ja.

Jeg siger det hver gang.

Frue, hvis soveværelset er koldt...

Det er det altid.

For morskabs skyld. En tradition.

Jeg sender flere tæpper op.

Hvorfor ikke bare skrue op for varmen? Jeg siger det hvert år.

- Mor? - Hvordan er det, du ser ud?

Mor, jeg fryser.

Hvem gav dig den fjollede frakke?

Den er fra magasinet. Hans Kongelige Højhed frøs sådan.

I stedet for at skrue op for varmen har de klædt dig ud som Churchill.

Deres Kongelige Højhed, familien er samlet i salonen og får sandwich.

De venter.

Sandwich.

Sandwich. Hellige sandwich.

Godt. Ind til jeres sandwich. Jeg kommer om et øjeblik.

Frue?

Tre dage.

Bare tre dage.

Maggie.

Åh gud. Fortalte de dig ikke det?

Jeg har fået dig igen.

De gav mig dig, fordi jeg insisterede.

Godt. Det giver håb.

Her er dine kjoler til hele julen.

Jeg må løbe. Hør her... Der ligger en frakke i min bil.

Du skal rense den, reparere den, hvad der skal til.

Hvor kommer den frakke fra?

En fjern fortid.

- Hvis fjerne fortid? - Spencerfamiliens.

Jeg kom altid som den sidste. Kom for sent til alt.

Jeg var hjemme en halv time efter de andre. Og alle grinede.

Jeg havde glemt fugleskræmslet indtil i dag.

Tænk, han stadig vogter over os.

Hvordan kan han se os?

Frue? De skal til at pakke gaver op.

Kommer nu.

Mor? Hvorfor skal vi åbne vores julegaver juleaften?

Hvorfor ikke om morgenen som alle andre?

- I lærer om tider i skolen, ikke? - Jo.

Der er datid, nutid og fremtid.

Her findes der kun én tid. Der er ingen fremtid.

Og datid og nutid er ét fedt.

Far har fortalt Harry, at julemanden sætter de kongelige foran de andre, -

så vi får de bedste gaver.

- Det passer! - Han tror stadig på det.

Det var faktisk mit påfund.

Jeg tror på mor.

Men far bekræftede det.

Så må det bestemt være sandt.

Ja, selvfølgelig.

I to får kul i julegave.

Kan vi ikke tage til vores gamle hus?

Det er sømmet til.

Det er åbenbart farligt.

De sagde: "Der er farligt, ved De nok," med dystre stemmer.

Som døre, der lukker i.

Har bedste bestemt det?

Frue, de andre venter.

I går ned. Jeg kommer om lidt.

Kan du godt lide at gøre dem vrede?

Ja, vanvittig meget.

Mor... Hvad er der sket?

Det er jul. Alt må vente til efter jul.

Gå nu ned.

Pis!

Der var den.

Hvad synes du?

Meget smuk, Deres Kongelige Højhed.

- Hedder du ikke Martha? - Maria, frue.

Min mand ved det ikke, men...

Jeg så et billede, hvor hun havde de præcis samme perler på.

Han købte præcis samme gave til hende. Men han ænser det ikke.

Derfor lod jeg dem ligge. Som et tegn.

De er smukke.

Det er ikke perlernes skyld, vel?

Nej, frue.

Hvis jeg gav dig dem, ville du så tage imod dem?

Nej. Det kunne hun ikke drømme om, frue.

Jeg har hørt, der er en kjole, de passer til. Alt er planlagt.

Planlagt ned til mindste detalje.

Det er, som om alt allerede er sket.

ANNE BOLEYN EN MARTYRS LIV OG DØD

Far, sagde du ikke, at vi er i familie med Anne Boleyn langt ude?

Jeg har læst alt om hende. De skrev endda et digt om hende.

"Hun giftede sig med Englands konge. Og kongen hugged' hendes hoved af.

For han mødte en anden kvinde.

Og hun var den dronning, han ville... ha'."

1. JULEDAG MORGENMAD

1. JULEDAG FROKOST

AFREJSE

- Hvem er det? - Det er Maggie.

Kom.

Der er krise.

Gudskelov, det er dig. Se.

Hvorfor er der krise? Den er smuk.

- Den passer ikke. - Har du prøvet den?

Nej, den passer ikke til mit humør.

Den burde være sort. Som kontrast til perlerne.

Ikke nok med, jeg reddede den fra et fugleskræmsel. Jeg taler med den.

Og bekræfter dermed alle rygter om mit sammenbrud.

Støvet i det her hus må indeholde død hud fra alle, der har boet her.

Det her har været dronning Victorias værelse.

Så hendes hud hvirvler rundt i luften.

Hun gik i sort i 40 år, efter hendes mand døde.

Det er ægte kærlighed, ikke?

Der er ingen grund til sort. Ingen er døde.

- Jeg har taget på. - Nej, du har tabt dig.

Det står ikke til diskussion. Kan du huske, vi har talt om det?

De fylder dine æg med prinser og rider deres vej. Det er bare fint.

Skide være med det. Jeg tager kjolen på. Med perlerne.

Godt. Det er et godt valg.

Jeg er for svag til at insistere på sort.

- Det skal nok gå. - Ja, det skal. Godt.

Du er ude i verden, sidder på en pub og morer dig.

Mens jeg står i en mark fuld af landminer.

Så stå meget stille, og smil meget.

Her i huset kan alle høre alt.

Ja, selv ens tanker.

Hvem er ham den nye? Han kan læse ens tanker.

- Ja, de tager det alvorligt nu. - Hvad?

Det med dig.

- Der er en bekymring. - Ja, en bekymring.

Det skal lyde som medfølelse.

De har god grund til bekymring. Jeg er på vej væk.