Instinct

Nicoline.

- Nicoline, kan du høre mig? - Gå væk, røvhul.

For din sikkerheds skyld tager vi dig i isolation. Vil du samarbejde?

Hun vil ikke samarbejde. Vi går ind.

- Ned på gulvet. - Møgsvin.

Hold hende nede.

Få hende ind, nu.

Hør efter, Nicoline. Vi forlader cellen en efter en.

Rejs dig ikke, før døren er lukket. Forstået?

Ja. Vil jeg så være alene? - Ja.

Tak, tak.

Det gik jo godt.

Bumps.

- Du kom ikke noget til? - Nej, slet ikke.

Men en ting, drenge.

I er dumpet i kropsvisitering.

Kom nu...

Tak.

Jeg plejer at fortælle nye kolleger lidt om stedet...

og de specielle omstændigheder her.

Men det virker lidt overflødigt med din ekspertise og erfaring.

- Vi vil gerne give dig et permanent job. - Jeg ønsker absolut ikke sådan et.

Fordi du vil fortsætte med at tilbyde træning?

Nej, det er også midlertidigt.

Hvis du nu synes virkelig godt om det her...

Det vil jeg helt sikkert. Det er ikke problemet.

Men?

Jeg vil bare virkelig gerne...

rejse.

- Rejse? - Ja.

Især bjerge og den slags.

Skal du ikke gøre noget nu?

- Falsk alarm. Ind igen. - Kommer du?

- Hallo. - Hej.

- Marieke. - Nicoline.

Bare lad døren stå åben.

- Vil du have døren åben? - Vi holder den altid åben.

- Foretrækker du det? - Det er jeg vant til.

- Men hvad ønsker du? - At I skal føle jer trygge.

- Nicoline Marbus. - Idris van Leeuwen. Med fornøjelse.

- Jeg overtager jo efter Boogers. - Også hans praktikant?

Ja.

- Hvordan har han det? - Hvem? Hr. Boogers?

- Udbrændthed, ikke? - Ja.

Hvordan har han det?

Hvis du ønsker det, kan jeg spørge mig for.

Meget gerne.

Godt.

Jeg ser, du er godt på vej i din rehabiliteringsplan.

- Ja. - Det er godt.

- Går det godt? - Ja, det tror jeg. Jeg...

Stadig ledsaget, men uledsaget udgang er blevet godkendt.

Uledsaget skal bare skemalægges.

- Så har du vel ikke brug for mig mere. - Det tror jeg helt sikkert.

Kunne du fortælle mig med egne ord, hvorfor du er her?

- Mine forbrydelser, mener du? - Ja.

Det gør vi i vores præsentationer.

Men du kan vel også fortælle mig det nu?

Gentagne seksuelle overgreb af en ekstremt voldelig karakter.

Eller var du ikke kommet dertil?

Det er præcis det, der står i din sag.

Men det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om...

-om du med egne ord kan fortælle, hvorfor du er her.

Hvis en ven spurgte, hvad ville du så sige?

Du er ret direkte.

- Synes du det? - Ja.

Det er ikke noget, man plejer at tage op ved...

første møde.

- Men jeg ved, hvorfor du er her. - Ja, men...

-det er lidt anderledes, hvis jeg skal fortælle dig det.

- Ja, men derfor spurgte jeg. - Næste gang, er det okay?

Plejer du altid at bestemme vilkårene her?

Mor.

- Det er sent, mor. - Ja.

Og?

Jeg overnatter. Rart, ikke?

- Men jeg skal tidligt op. - Jeg laver morgenmad.

Så du ikke glemmer at spise.

Nicoline?

- Det er dit navn, ikke? - Ja.

Jeg så en hund på nettet, som kan give førstehjælp.

Den hedder Deril. En italiensk hund.

Nicoline, hører du efter?

Du kan tjekke det: D-E-R-I-L. Italiensk hund.

Vil du tjekke?

- Ja. - Ja? Okay, tak.

Hvorfor diskutere det, hvis det allerede er godkendt?

Jeg mener, uledsaget udgang er absurd.

- Du tror ikke på ham? - Ikke det fjerneste.

- Hvorfor ikke? - Han er ekstremt manipulerende.

Han er en af de mest samarbejdsvillige nogensinde.

Og han har udviklet sig meget, det må jeg sige.

Hvis du ser på, hvor han kommer fra: Voldelig far, ekstremt seksuelt misbrug.

- Jeg tror, hun har læst hans sag. - Så ved hun, hvor godt han gør det.

Ja, det vil han have jer til at tro.

Beklager, han har været her i fem år. Hun træder ind og...

Jeg har været her to dage og han har allerede været involveret i en hændelse.

Det slagsmål med kaninen. Men han var ikke involveret, vel?

- Jo, han var. - Han rørte ikke ved nogen.

Hans reaktion bekymrer mig.

Hvad var det? Hvad gjorde han?

Man kan ikke straffe nogen for at mangle følelser.

Og han siger: 'Se ikke på de forbrydelser, jeg har begået...

men på dem, jeg ikke har begået.'

- Han har unægteligt en sans for humor. - Seriøst.

- Det lyder som en joke. - Det var ikke en joke.

- Kom nu, han driller dig. - Måske har jeg ikke sans for humor.

Måske skal du bare lære ham at kende.

Han har en psykopatiscore på 30, ikke?

- Vent lidt, den test er fem år... - Det skulle blive bedre med alderen.

- I 60'erne, ikke når man er i 30'erne. - Præcis.

Og man kan fortolke det på en anden måde.

Det ses sjældnere i 60'erne, fordi de fleste psykopater ikke lever så længe.

Ja, det er en god pointe.

- Uledsaget udgang lyder mærkeligt. - Vi har arbejdet hen imod det længe.

- Lad os håbe, jeg tager fejl. - Ja, det håber vi.

- Lad os tale om John. - Ja, John...

- Er du okay? - Alex, hvordan går det med John?

Jeg forstår din tvivl...

men giv det lidt tid med Idris.

Alle gør virkelig deres bedste.

Vidste du, at der er en hund, der kan give førstehjælp?

En italiensk hund. Deril.

Men seriøst, vil du tage det med ro?

- Jos? - Ja.

Kylling...

- Er du okay, Jos? - Jeg kan klare det.

Jeg klarer det.

- Hey, venner. - Nej, jeg kan tage det.

Han kan klare det.

- Idris, vil du komme med mig? - Klart.

Nicoline, du ville observere. Jeg talte om det med Idris, det er okay med ham.

Ja, tak.

Undskyld, jeg græder nemt. Det betyder intet.

Lad hende være.

- Skrid med jer. - Der sker ikke noget.

Hvad har du gang i? De er mine venner.

Ja, også hjælpe ham lidt, med lektier...

og også med Lego.

Hjælpe ham med at bygge pæne ting, fordi han er meget alene.

Og fordi du udvikler et bånd-

-bemærker du, at der begynder at udvikle sig noget mere.

Og så sagde han: 'Skal vi gå ovenpå, til soveværelset?' Han foreslog det selv.

Hvordan kan du tro, en 10-årig dreng ville invitere en med op på sit værelse?

Det tænkte jeg også selv over. Det var ikke første gang, han gjorde det.

Beskidte børneknepper, jeg slår dig ihjel.

Er det din?

Tak.

Idris, jeg ville gerne vide, det som interesserer mig, -

-hvorfor bruger du flere uger på at forføre en kvinde-

-for så til sidst alligevel at tage hende voldeligt.

- Gør jeg det? - Det gjorde du.

Natasja. Hvordan tror du, det var for hende?

- Skulle jeg vide, hvad hun tænker? - Det spørger jeg dig om.

- Fortæl mig det. - Nej, du må fortælle mig det.

Jeg vil gerne tale om dig.

Om hende eller mig?

Jeg stillede dig et spørgsmål, og du må meget gerne svare.

- Har jeg gjort noget forkert? - Nej, jeg spørger dig bare om noget.

Marieke, vil du hente kaffe?

- Hvorfor sender du hende væk? - Fordi du er distraheret.

- Er du jaloux? - Jeg stillede et spørgsmål.

Undskyld, hvad var det nu?

Spørgsmålet var: Hvordan tror du, det var for hende?

Ville du skrige?

Skreg hun ikke?

- Ved du, jeg har en hund? - Hvordan tror du, det var for hende?

Jeg ved ikke.

Nu vil du skrive, jeg mangler empati, og så kommer jeg aldrig ud herfra.

Eller jeg siger: Frygteligt, det må have været virkelig forfærdeligt for hende.

Hvad foretrækker du?

Skal jeg være ærlig eller give korrekte svar?

Så du ved det ikke? Er det svaret?

Så noterer jeg det.

Mor... hvad er der?

I er alle så smukke.

Det gør mig så lykkelig og får mig til at græde.

Men det er vel ingen grund til at græde?

- Vil du have noget at drikke? - Ja...

- Ja? - Hvad har du?

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Kaffen er klar. - Tak.

Er det ikke bedre, hvis jeg får en anden behandler?

- Hvorfor? - Jeg tror ikke...

Dig og mig, det føles ikke godt.

- Det føles ikke godt? - Nej.

Jeg har ikke noget imod, at du giver mig til en anden.

- Hvad føler du? - Ved ikke...

Ved ikke, hvad jeg får frem i dig, men det virker... personligt.

Interessant.

Du finder mig attraktiv? Er det det?

Det er muligt, ikke? Du kan bare indrømme det.

Hvis det er det, bør jeg anmode om en anden behandler.

Anmode? Vælger man sin egen behandler her?

Vil du gerne have børn?

- Tror du, alle kvinder vil formere sig? - Jeg spørger ikke alle, jeg spørger dig.

Hvor gammel er du?

- Jeg skal gå nu. - Vi kan diskutere som voksne mennesker?

- Om hvad? - At jeg ønsker en anden behandler.

Du får ikke en anden.