The Edge of Love (The Best Time of Our Lives)

BESKYTTELSESRUM I LONDON UNDER BLITZEN 1940

Vort land ligger i krig med Tyskland.

Jeg står her på den berømte station under Piccadilly Circus.

Mange er blevet bombet fra hus og hjem.

I dag evakueres alle Londons skolebørn.

- Du er da ingen kryster. - Jeg har ikke lyst til at dø.

Hvorfor skulle nogen have lyst til det?

Men du vil da ikke ønske at slutte fred nu.

- Det ville du vel ikke støtte. - Vi har kun dette ene liv, Anita.

Dylan? Er det dig?

Dylan Thomas, det er jo dig.

- Du kunne godt have løftet sløret. - Elsker du mig stadig?

Løft det elendige slør, Vera.

Hvor er du dog smuk.

- Du er ikke blevet hvervet? - Jeg er bare ikke i uniform.

Jeg synger på fabrikker og i undergrundsbanen.

Jeg har altid elsket din stemme. Og resten af dig.

- Kom ikke for godt i gang. - Du har ikke forandret dig.

Det må du aldrig gøre. Det tillader jeg dig ikke.

Jeg hørte dig i radioen.

Det var som at komme hjem igen at høre dine digte.

- Hvor er den snobbede accent fra? - Du burde have opsøgt mig.

Hvis jeg kan få hver af mine venner til at donere fem pund, -

- så behøver jeg ikke prostituere mig og skrive propagandafilm.

- Så kan jeg skrive digte. - Du skal da i hæren.

Jeg er helbredsgrad tre. Mine lunger er hærgede som en havneluder.

Så lån mig fem pund.

Du kan få en smøg, Dylan Thomas. Andet får du ikke af mig.

- Sølv er for de ensomme. - Hvem siger, jeg er ensom?

Hvor er manden, der giver dig guld? Vi to har altid delt alting.

- Du har aldrig haft noget at dele. - Hvis jeg havde, delte jeg med dig.

Der er intet som folk hjemmefra. Og folk, man er vokset op med.

De er de allerbedste.

- Du vinder. - Skønt.

For evigt og altid.

Du må ikke gøre det. Gå hen og forsvinde igen.

jeg har længtes efter at komme væk fra den hvæsende forslidte løgn

og rædslens uafladelige skrig

der stiger i gru mens dagen synker bag bakken og ned i det dybe hav

jeg har længtes efter at komme væk fra de evindelige salutter

for der er spøgelser omkring mig og spøgelser som ekkoer på papir

De hørte Dylan Thomas for BBC Home Service.

Hej, smukke.

Fortælleren skal opfordre kvinder til at melde sig til ballonkorpset.

"Knald en tysker, og De får et knald af en flyver."

- Dit talent går rent til spilde her. - Skal vi gå ud og få os et glas?

- Selvfølgelig. - Jeg er sgu ikke nogen hund.

Det er hende brunetten, ikke?

Jeg havde en dejlig barndom, Anita, og nu er den dukket op igen.

Jeg kan ikke lade en dejlig barndom gå min næse forbi.

Fortællerteksten, Dylan.

vi de sørgende sørger i gaderne

brændt til utrættelig død

en nyfødt med søgende mund

ligger forkullet ved gravens sorte bryst

med flammer i sin favn

Ikke al den tragik. Jeg skal bruge noget, der indgyder håb.

det forlød om en dame fra Bække at hun godt ville gøre det frække

med egnens bude når manden var ude så i haven stod cykler på række

Jeg skal bruge den tekst. Dylan!

- Caitlin? - Du kan jo ikke undvære mig.

- Hvor er vores søn? - Hakket i småstykker i min taske.

- Så må politiet være efter dig. - Du vil jo ikke vide af ham.

Du vil ikke vide af ham, så derfor har jeg ikke taget ham med.

Jeg har aldrig været far før. Det er altså ikke så nemt.

- Er jeg stadig dit livs lys? - Er han i New Forest?

Du ved udmærket godt, at vores søn er hos min mor.

- Jeg elsker dig, Caitlin. - Så giv en smøg.

Jeg har sgu ikke flere. Klø mig i hovedet, så er du sød.

- Hvor bor vi? - Ingen steder. Pas dog på!

- Du kan fandeme klø dig selv! - Kom her. Kys mig.

Undskyld, De tabte Deres lommetørklæde.

- Nej, det gjorde jeg ikke. - Jo, lige der.

Det er ikke mit.

Tag det nu, så jeg kan præsentere mig og byde Dem på et glas.

Jeg har ikke lyst til et glas.

- Men godt forsøg. - Jeg har aldrig gjort det her før.

De er bare aldrig blevet afvist før.

Dav, snut.

Rend mig i røven.

- Man er vist kræsen. - Du kommer for sent.

Det er hendes skyld.

Hvem er din veninde?

Irlands dronning, mit livs kærlighed og mor til mit barn, Caitlin Thomas.

Din kone?

Den eneste ene.

- Dig har han aldrig nævnt. - Det ville også ligne ham dårligt.

Den har du selv lavet, ikke?

Dig kunne jeg godt komme til at synes om. Eller måske ikke.

Så afventer jeg din beslutning.

Men ikke i åndeløs spænding.

- Har du et sted, vi kan bo? - Vi er to hjemløse gadebørn.

- Jeg har kun et værelse. - Så må vi bo hos hendes søster.

Tak, matros.

Så havde du lige en kone?

- Intet skal skille os to ad. - I guder ...

- Vi to vil altid være sjælefrænder. - Hold op.

Nu skal I ikke bagtale mig.

Der er telefon på gangen, der hvor jeg bor.

Hvis I vil mig noget, har han mit nummer.

Hvad betyder det, når hun smiler?

Det har jeg aldrig fundet ud af.

Gud nåde os, det er visigoterne fra Wales. Din søster er her.

Er du færdig med at kværke tyskere?

Du har overladt det til de andre drenge at rende og lege med pistoler.

- Er det det, du kalder poesi? - Giv os en seng, så skal I få fred.

Jeg kan godt sidde over en øl en hel aften. Men kun sjældent.

Jeg bestiller, men du betaler, Vera. Du må støtte den sultende digter.

Du er sgu ikke digter. Du lever af at skrive film om spærreballoner.

- Vi ligger i krig. - Du har forandret dig.

Jeg slog vejrmøller iført korset i et butiksvindue, da jeg sultede.

Du har altid haft en mand til at brødføde dig.

Jeg var demonstratrice. Det kan du garanteret ikke slå.

Han følger efter mig.

Du er vel nok heldig. Se her.

- Du laver rav i den. - Hvad skal man dog med trusser?

Har du lyst til at hygge lidt om et par showgirls?

- Tre mere. Værsgo, drenge. - Så er rivalerne beskæftiget.

William Killick.

Vera Phillips. Det glæder hende at møde dig.

Rom til alle? Fire rom, tak.

- Slår du også vejrmøller? - På stranden, måske.

- Så tager jeg dig med til stranden. - Du har vist andet at se til.

Jeg kunne godt klare lidt havluft.

- Jeg vil godt til stranden med dig. - Forstår du ikke en afvisning?

- Har du smøger? - Jeg nød din optræden.

- Gjorde du det? - Ja.

- Hey ... - Klap lige hesten.

Vil du ride med?

Førhen, når man sang på en station, kom strisserne og smed en væk.

Jeg kommer gerne og hører dig igen.

Det er et frit land.

Hvad bliver det til med den rom? Vi risikerer at dø af tørst.

Jeg dåner bare ikke ved synet af en uniform. Og det rager ikke dig.

Jeg spurgte jo bare.

Jeg kunne også have spurgt, om du gerne vil slå kloen i min mand.

Et bristet hjerte, det ser jeg i en uniform.

- Jeg vil ikke miste den, jeg elsker. - Elsker? Bliver du aldrig ensom?

- Jeg har nok i mit arbejde. - Jeg ville så gerne være danserinde.

Du er en af den slags.

Nej da.

- Det ved gud jeg ikke er. - Ikke en af "den slags".

En af dem, der aldrig har lagt sin første kærlighed bag sig.

Det er jeg nemlig.

- Har du ingen manerer? - Jeg sagde bare ...

At du godt kan gå selv.

- Pas på din dyd, har jeg lært. - Jeg rører dig ikke.

- Du skal heller ikke kigge på mig. - Udmærket.

Nej, lad være!

Hvad har du imod mig, Vera Phillips?

- Du kunne gå hen og dø i morgen. - Man skal leve livet, mens man kan.

- Får jeg dig aldrig at se igen? - Selvfølgelig ikke.

Jeg vil godt have min lommelygte tilbage.

Værsgo.

- Du må ikke lukke lyset ud. - Dit livs lys.

Den skal tørre fødderne, inden den bliver lukket ind.

Cat?

- Den lille hund skal lette ben. - Gå hen og gø et andet sted.

Kom nu, Catty ...

Har du et digt til mig?

Du skylder stadig for det forrige.

Jeg er sgu ikke noget depot, Dylan.

Hvad tror du, det her er?

Det kunne være krimskrams. Eller en åndssvag limerick.

Det kunne det godt være.

blandt de døde den morgen var en mand på hundrede år

- Er det et opløftende digt? - Vil du høre det?

Vil du?

Vil du høre det?

Du er tung.

da dagen gryede over krigen

klædte han sig på trådte udenfor og døde

eksplosionen blæste låsene op på vid gab

han faldt om hvor han elskede ...

- "Levede". - Hvad?

Nej, der står "elskede".

Du kan ikke engang læse din egen håndskrift.

Han er 100 år. Han kan ikke huske at have elsket.

Det er sgu mig, der har skrevet det. "Han faldt om, hvor han elskede."

Det er til mig, ikke?

Det, du skriver.

Alle mine ord. Og hvert et hjerteslag.

- Det er alt sammen til dig. - Til mig?

Så kom her.

Kom så.

Ud af sengen, og kom og se, hvad han nu har gjort!

Dylan, din uartige hund.

Ved du, hvad det er?

Det er dyrisk, er det.

Nicolette, jeg ...

- Er Vera Phillips hjemme? Øjeblik.

- Hej, søde ven. Dylan?

der var en ung helt ved navn Killick

der kørte en tur i sin billick

da det pludselig sved på hans hem'lige sted

så han smurte Brylcreme på sin pillick

- Hvad er en "pillick"? - Nu er du dum.

- William har sikkert en flot en. - Selvom du ikke skal se ham igen.

Kom her, Vera Bera.

Kom og put med mig.