The Sense of an Ending

Jeg er ikke videre interesseret i min skoletid. Jeg er ikke nostalgisk.

Men jeg kan godt huske 3. g.

NÅR NOGET SLUTTER

Godmorgen og velkommen til det nye semester.

Dengang følte vi, vi stod i en fold i venten på at blive sat ud i livet.

Godt, det ikke var os.

Når det skete, ville vi gå på universitetet.

Lidet anede vi, at vores liv allerede var begyndt.

At vi blot blev sat ud i en større fold.

Og med tiden ud i en endnu større fold.

Når man er ung, vil man have, at ens følelser er som dem, man læser om.

De skal vende op og ned på ens liv og skabe en ny virkelighed.

Men i takt med, at den store viser går hurtigere -

- og tiden alt for hurtigt gør os midaldrende og så gamle -

- vil man i stedet for have noget lidt mere roligt, ikke sandt?

Ens følelser skal underbygge det liv, man har nu.

De skal fortælle en, at det nok skal gå alt sammen.

Er der noget galt i det?

Ifølge Deres seneste undersøgelse betragter 95 % af britiske bilister -

- sig selv som bedre bilister end gennemsnittet.

Men ifølge definitionen på gennemsnit er størstedelen af os vel netop det?

Anthony Webster. London.

- God timing. - Undskyld?

Sikke en dejlig morgen, ikke?

Mange tak.

- Kan jeg hjælpe Dem? - Jeg kigger bare.

Manner...

Hvor er de flotte.

Hvor meget koster det der?

2399 pund.

- 2000? - Det er en meget sjælden model.

- Men det virker stadig? - Naturligvis.

- Hvordan finder De dem? På internettet? - Vi er gamle Leica-forhandlere.

- Vi? Er det ikke kun Dem? - Søger De noget, kan jeg nok hjælpe.

Har De noget billigere?

- Nogle Leica III'ere. 500. - 500?

Noget af det bedste inden for kameraer. Man køber dem, fordi man elsker dem.

Men som man siger: "Uden min børneflok, havde jeg penge nok."

- Har De børn? - Hvabehar?

Jeg har to småpiger.

Jeg har en datter.

Fædre og døtre... Det er noget særligt.

Godt. Jeg kontakter Dem, når børnene er flyttet hjemmefra.

- Tony Webster. - Hav en dejlig dag.

Hej, Margaret.

Husk, du skal til fødselsforberedelse med din elskede datter i aften.

- I aften? Undskyld, den dutter ikke. - Du ville skrive det i kalenderen.

Susie regner med dig. Jeg kan ikke med den her tingest på foden.

- Jeg tager gas på dig. - Der er nok nogen, der morer sig.

Husk at tage noget løstsiddende på.

Lycra. En ud-i-et-dragt. Meget klædelig.

Hvad skal du i aften?

- Arbejde, hvad ellers? - Skal du?

- Du må aflægge fuld rapport i morgen. - Hvordan går det med foden?

Farvel, Tony.

Charmerende.

- Ja? - Det er mig.

- Kommer mor ikke? - Nej, hun sendte mig.

Din geriatriske ridder på den hvide hest.

- Lige et øjeblik. - Må jeg komme ind?

Tak.

- Godt, far, lad os komme af sted. - Har du set det her?

Ja, det er ham den rablende ovenpå.

- Hvad skete der? - Badekarret flød vel over.

- Hvor er det tåbeligt. - Ja. Kommer du?

- Jeg skriver til dem. - Ingen skriver breve mere, far.

Jeg vil lige advare dig om, at der nok vil være nogle lesbiske i aften.

Jeg har da kendt en god del lesbiske i min tid.

- Kunstigt inseminerede lesbiske. - Jeg har kendt en pasteuriseret en.

Prøv at undgå at lyde alt for gak.

Hende, der står for det, tager det meget alvorligt.

Uden tvivl.

Jeg hedder Tony. Jeg er stand-in-mor. Stand-in for moderen til moderen.

I skal rokke frem og tilbage. I finder en rytme.

- Bare rolig, jeg er steriliseret. - Du er aftenens erfarne stemme.

Nu kommer der en ve... Sæt jer op, der kommer en ve.

Hej, jeg hedder Susie. Det er mit første.

Jeg venter en dreng. I oktober.

Du hviler i armene på din beskytter. Dit barn skal nok klare sig.

- Jeg tror, han skal hedde Joshua. - Virkelig?

Nu er anden bølge af veer begyndt.

Er alt i orden, farmand?

Det er nok bedre, hvis du kommer længere ned. Sådan.

Uanset om jeres partner er adræt eller ej -

- gælder det om at finde en stilling, der er bekvem for jer begge to.

...utroligt, det var dødsjovt.

- Vent lige. Jeg har noget til dig. - Fint.

Ups!

- Her. - Hvad er det?

Du skal ind i det 21. århundrede. Jeg kælver snart, og mor er invalid.

- Du er mit eneste håb. Farvel, far. - Farvel.

- Godmorgen. - Knap og nap.

Godt så. Der og der. Så skal De bare lige...

Så skal De bare lige... Næ. Undskyld. Der.

Godt. Hav en god...

Kære Tony. Det virker mest rigtigt, at du får det vedlagte.

Adrian talte altid så pænt om dig.

Måske vil det være et interessant, omend smerteligt memento.

Jeg efterlader dig også lidt penge.

Det virker nok besynderligt. Jeg er heller ikke helt klar over mit motiv.

Men jeg ønsker dig alt godt fra hinsides graven.

Din Sarah Ford.

Det lyder nok sært, men jeg tror, han var lykkelig de sidste måneder.

Mr. Webster?

"Kære Tony. Det virker mest rigtigt, at du får vedlagte."

"Adrian talte altid så pænt om dig."

"Måske vil det være et interessant, omend smerteligt memento."

Det er det hersens vedlagte, som der refereres til, som mangler.

- Vi har den ikke på nuværende tidspunkt. - Hvabehar?

Vi har den ikke på nuværende tidspunkt.

Hvor er den?

Den er hos mrs. Fords bobestyrer. Hendes datter.

Veronica? Jeg formoder, at I har bedt om den?

Korrekt.

- Har hun sagt, hvorfor hun beholder den? - Jeg ved det desværre ikke.

Undskyld, men hvad ved De? Hvad er det? Har De set den?

Nej. Det har jeg ikke, men jeg kan slå det op, hvis De vil have det?

Ja tak.

Mrs. Fords testamente nævner en genstand...

- Det er en dagbog. - En dagbog? Som tilhørte mrs. Ford?

Det fremgår desværre ikke.

- Vil De give mig Veronicas adresse? - Det må vi ikke uden tilladelse.

Veronica og jeg kender hinanden. Eller gjorde... for længe siden.

Jeg er nødt til at have hendes samtykke.

Vil De så bede om hendes samtykke?

- Det gør jeg. - Tak.

Selv tak.

- Det var rart at møde Dem, mr. Webster. - Farvel.

Jeg bør nok fortælle Dem, at min ekskone er højesteretssagfører.

- Det ser fint nok ud. - Så hun har altså dagbogen?

- Undskyld, men hvem har den? - De er altså ikke sunde.

- Du får bare slim i munden. - Undskyld, dr. Webster.

Jeg vidste ikke, vi var her for at tale om mit indtag af brødpinde.

Jeg får det bedre, når vi får noget mad. Hvis vi ellers kunne bestille.

- Goddag. - Carbonara, tak.

Penne con salsa di pomodoro e basilico.

Tak.

Fortæl, fortæl.

Kan du ikke lide festen?

Det er ikke lige min kop te.

Jeg er maniodepressiv.

Ikke en til.

Clifton-hængebroen. Jeg har bestemt mig.

Færdig.

Nå...

Det var hyggeligt at møde dig.

- Tony... - Tony.

Gad vide, hvor langt ned der er?

Der er 75 meter.

Altså ikke så langt.

Hvorfor har du uret omvendt på?

Har jeg det? Det ved jeg ikke.

Hvad læser du?

Le français.

- Qui. - Parlez-vous français?

Qui.

Bougez pas.

Maqnifique.

- Skål. - Skål.

Du har stadig ikke sagt, hvad du hedder.

Jeg anser det for uhensigtsmæssigt -

- at sige mit navn til fremmede mænd, jeg lige har mødt.

- Hun var vist en skør kule hende Sarah. - Veronica, hun hedder Veronica.

Sagde du ikke, det var Sarahs dagbog?

Dagbogen, ja. Den efterlod Sarah Ford mig.

- Hvem er det? - Veronicas mor.

Gik du i seng med Veronica eller Sarah?

Rent teknisk ingen af dem. Desværre.

Veronica og jeg var sammen.

- En pige og hendes fyr. - Ja, vi var kærester.

- Det var... - Sådan du lærte Sarah at kende.

- Ja. - Godt. Så nu nærmer vi os noget.

Han overvejer vist at flytte ind.

Er du nervøs? Det er min far.

- Tony. - David.

Vi har hørt meget om dig, Tony. Lad os få jer to turtelduer hjem.

Du kan bare tisse i vasken om natten, hvis du vil.

Ikke ringe, vel?

- Jack. Jeg er storebroderen. - Tony.

Vi har hørt meget om dig, Tony.

- Hvordan skal dit lam være, Tony? - Hvabehar?

- Vi skal have lam i aften. - Nå. På den måde.

Glimrende.

Jeg foretrækker mit kød lidt råt.

Jeg vil lade dig pakke ud.

- Så er der ovnstegte kartofler, Tony. - Tak.

- Tak, mrs. Ford. Det ser dejligt ud. - Hørt. Istemmer.

Jeg vil også gerne have, mor.

- Tak. - Hvor mange?

- En til, tak. - Send dem videre.

Bare gå i gang.

En af mine venner læser ved Cambridge.

Adrian Finn.

- Er det en, jeg burde kende? - Han læser filosofi.

Jeg føler med ham.

- Hvad med dig, Tony? Hvad læser du? - Engelsk litteratur.

Hvad vil du gerne bruge et bifag i engelsk litteratur til?

Altså... Jeg vil gerne skrive.

- Skrive? - Ja. Digte. Lyrik.

En digter.