Mucize

BASERET PÅ EN SAND HISTORIE!

Bagels!

Sprøde bagels!

-Bagels! -Hej. Hvordan går det?

Sprøde bagels!

Hallo! Kom tilbage!

-Skal vi ikke købe balloner, søster? -Jo, det kan vi godt.

-Må vi bede om en ballon? -Så gerne.

Værsgo.

Is!

-Hej med jer. -Is, tak.

-En eller to kugler? -En.

Tak.

Jeg vil aldrig forlade dig, Cemile.

Du skal altid være hos mig, Cemile. Jeg kan ikke leve uden dig.

Hvad med alt det?

Hold op, Cemile. Det er mit arbejde. Hvordan skal jeg ellers tjene til føden?

Lad os rejse væk med pigerne.

-Hvad taler du om? -Jeg siger, at vi skal forlade stedet.

Skal jeg tage børnene og tage med dig? Er du vanvittig?

Gå ind i det andet værelse, piger. Af sted. Dæk bord.

Cemile. Pigerne får en chance for at se andre steder.

Og du får luftforandring.

Stedet er en del af vores land. Hvad er der galt med det?

Er du gået fuldstændigt fra forstanden?

Hvad skal jeg stille op med mig selv i en fjern bjerglandsby?

Hvad skal jeg lave der? Jeg vil hellere dø, end at flytte derhen.

Du burde heller ikke tage derhen. Du skulle finde et andet arbejde.

Du kan arbejde for min far. Han skal nok tage sig af dig.

Du har ikke talt om andet end din far i årevis!

Har jeg måske brug for din fars penge?

Se på mig. Bliv her.

Se på din ægtemand. Jeg er lærer, embedsmand.

Børnene der har også brug for mig. Desuden er det alt sammen din fars skyld.

Hvis han ikke havde trukket i trådene for at få mig til at blive her,

kunne jeg have afsluttet min opgave i Østen for længst.

-Du godeste! -Jeg skal rejse. Der er soldater.

Tager jeg ikke af sted, får jeg ikke min pension, Cemile.

Mahir Yılmaz, gør, hvad du vil!

-Mahir! -Cemile!

Pas godt på dig selv og pigerne for mig.

Jeg vil altid tænke på dig. Det ved du godt, ikke?

Ja.

En kvindes plads er ved hendes mands side, men jeg kan ikke forlade børnene.

-Mahir. -Ja?

Jeg har hørt, at der er banditter derude. Pas godt på dig selv.

Bare rolig. Du skal ikke være bange, Cemile.

-Farvel. -Farvel.

-Farvel. -Vær forsigtig.

-Pas på dig selv. -God rejse, Mahir.

-Farvel, hr. lærer. -Glem ikke at skrive til os.

-Pas på banditterne. -Hav en god rejse.

Far! Pas godt på dem!

-Hav en god rejse. -Pas godt på dig selv.

-Held og lykke. -God rejse.

Jeg håber, at I snart ser hinanden igen. Kom så.

Dette er sidste stop, hr.

Men hvor er landsbyen?

Regeringen har kun anlagt vejen hertil.

De må gå resten af vejen til fods.

Men hvordan skal jeg så bære mig ad med at komme til landsbyen?

-Kan De se bjerget derovre? -Ja.

Det skal De gå over.

Bagefter skal De over endnu et bjerg.

Der kommer en fremmed.

Hvem er det?

Sig det til alle.

Sørg for, at alle er parate.

Hænderne op!

-Hænderne op! -Bliv der!

-Hvad fanden laver du her? -Rør dig ikke ud af flækken!

-Hvem er du? -Spyt ud!

Jeg er læreren.

Er du læreren?

Flyt jer.

-Hvem sagde De, at De var? -Jeg sagde, at jeg var læreren.

-Nu hørte jeg vel ikke forkert? -Nej.

Han er virkelig læreren.

Hr. lærer, De skal undervise i Zazaki, ikke sandt?

-Hvorhenne? -Zazaki.

Velkommen, hr. lærer. Vi er glade for at se Dem.

-Mange tak. -Velkommen.

Mange tak. Undskyld, men hvor ligger skolen?

Skolen? Min gode herre, regeringen har sendt en lærer,

men har ikke tænkt på at bygge en skole. Er det tilfældet?

Hvad mener De? Er der ikke nogen skole i landsbyen?

Nej.

Regeringen begår aldrig fejl. Hvordan kunne det ske?

-Det kan ske, min ven. Hør her! -Ja?

-Har vi fået en lærer? -Ja.

Så får vi sandsynligvis også en skole.

Vi får også veje, vand og elektricitet. Vi får endda en radio.

De er lidt sent på den. Det er tydeligt, at Deres regering for længst har glemt os.

-Kom, denne vej. -Den skal De ikke tænke på.

De tager Deres bagage for Dem. Kom.

Kom, min hest er derovre.

Hvad gør du nu? Få mig ikke til at komme derover!

-Kom nu. -Lad Aziz være i fred!

Krøblingen Aziz er ikke rigtigt klog.

Jeg kommer fra den ægæiske kyst, fra Izmir.

Jeg er gift og har to døtre.

Gud velsigne dem. Jeg har selv seks sønner.

Jeg har også døtre, men de tæller ikke.

-Hvorfor tæller de ikke? -Hvorfor skulle de?

Vi opfostrer dem, passer på dem, og så er de væk.

Så tilhører de andre.

Sender I pigerne i skole, hvis regeringen bygger en skole?

Nej.

Nu vi taler om skolen, hvad skal vi så gøre?

Jeg rapporterer til skoledirektøren, at der ikke er nogen skole i landsbyen.

Vi går på rådhuset i morgen og fortæller ham om vores situation.

Vor regering har sendt jer en lærer.

Det må betyde, at man vil bygge en skole. Såre enkelt.

De kan ikke gå på rådhuset i morgen.

Bussen går kun hver tredje dag.

-Hvad mener De? Er det sandt? -Ja.

Det tog dem 30 år at sende Dem til os.

Hvis vi skal vente på regeringen,

vil det tage 30 år mere at bygge skolen.

Hvor skal jeg så undervise børnene uden en skole?

Kunne et midlertidigt sted i landsbyen gøre det, hr.?

-Hvilket slags sted taler vi om? -Vi har alle sammen lader.

Min far har ret.

Vi kunne fjerne dyrene, så børnene kan være der.

Det er ikke en mulighed. Børn er ikke dyr.

I kan umuligt lave en lade om til en skole.

Regeringen skal bygge skolen.

I morgen er der atter en dag, chef.

Deres ankomst har gjort mig så glad, hr. lærer.

I morgen vil jeg have, at alle enlige mænd skal vente på mig udenfor.

Gud velsigne dig, far.

Kære Gud, Du er den Almægtige.

Tak, fordi du sender mig til en landsby uden en skole.

Jeg lover, at jeg vil bringe et offer,

hvis du også lader mig vende hjem sund og rask.

Amen.

Gud, skænk mig tålmodighed.

-Hvad er det? -Det er en talus.

Du giver den ellers aldrig væk, sønnike. Det må betyde, at han kan lide dig.

Tak.

De, som gerne vil giftes i år, træd frem.

Når det gælder arbejde, undgår de det.

Når det gælder kvinder, løber de om kap med hinanden. Jeg skal vise jer!

Hvem af jer er den ældste?

Bare se Aziz. Han bliver en anden mand, når han hører noget om kvinder.

Aziz.

Hazar. Stik øjeblikkelig ud, og find en pige til Celal.

Mange tak, far. Gud velsigne dig.

Se, Celal kommer også!

Mor!

Se, der kommer drømmeprinsen!

Celal! Løb, broder! Pas på, at din mor ikke vælger en grimrian!

Glem ikke at undersøge hendes tænder, Celal!

-Hvad er der, min dreng? -Se nøje på pigen, mor.

Sørg så vidt muligt for, at hun hverken har overskæg eller fuldskæg.

Jeg beder dig indtrængende, mor, sørg for, at hun ser godt ud.

Med gyldent hår, perfekte tænder, store bryster, en smal talje...

Og en god røv.

Var din mund, Celal! Skam dig!

Har du ikke noget at tage dig til, Celal? Lad os så gå!

Vil du ikke nok undersøge hendes tænder nøje, mor?

Du ved, at det betyder mest for mig.

Hun må ikke være lige så lavstammet som hende der.

Celal! Hold op med at gå mig på nerverne.

Se først på dig selv i spejlet, så kan du tale.

-Så er det nok. -Celal! Vi skal...

Aziz, gå hjem, min søn. Gå nu hjem.

Gå hjem.

Det er godt, mor. Vi venter på, at du vender tilbage.

Aziz.

Aziz, stop nu.

De kommer tilbage, Aziz.

Kom, vi går hjem. De kommer tilbage.

Celal! Sagde du det til hende? En smal talje og et godt tandsæt.

Sagde du til hende, Celal, at du ikke vil have et overskæg?

Ja, det gjorde jeg.

Celal! Du må nøjes lige som os andre.

Din mor vælger en, som passer til hendes smag.

Bare vent, min mor kommer med en vidunderlig pige til mig.

Hvilket jeg naturligvis fortjener.

Sig mig, hvem er den flotteste, den mest charmerende mand i landsbyen?

Hvad?

Skide være med din charme, drømmeprins!

Du ligner min behårede røv, Celal!

Han har helt ret.

Er du ikke flov over dig selv?

Skam dig.

-Goddag, hvordan går det? -Det går fint, tak.

Det er et godt tegn. Hun har ikke dårlig ånde.

Sæt dig, søde ven.

Hun har en pæn krop.

Fremsig fra Koranen...

Al-Baqarah.

Sig navnet på det 255. vers i surahen al-Baqarah.

-Ayatul Kursi. -Du godeste!

Fremsig den.

Det er godt, tak. Nu gælder det madlavning.

-Fortæl, hvordan man koger bønner. -Javel.

-Først lægges bønnerne i blød aftenen før. -Og så?

Den næste dag koger man dem i en gryde med vand.