Tootsie

Du har det ikke så godt, vel?

Godt, godt. Vær specifikke.

Stadig lidt spænding i munden.

Godt, godt. Få hende til at arbejde udenom.

Michael... Dorsey, ikke sandt?

- Jo, det er rigtigt. - Vil du slå op på side 23, tak?

Ja, De mener vel 1. scene...

Undskyld, 2. scene, 1. akt.

- Begynd, når du er klar. - Ja, naturligvis.

"Ved du, hvordan det var at vågne i Paris og se den tomme pude?"

"Dæk dit bryst! Kevin er nedunder!"

- "Gud, hvad er du?" - "Jeg er en kvinde."

"Ikke Felicias mor, ikke Kevins kone."

Tak, mr. Dorsey. Vi skal bruge en lidt ældre.

"Mor! Far! Onkel Pete! Kom her! Jeg tror, Biscuit er død!"

Vi søger én lidt yngre.

Må jeg begynde igen? Jeg kom ikke rigtigt ind.

Det var fint. Men din højde er forkert.

- Jeg kan være højere. - Vi søger én, der er mindre.

Jeg behøver ikke være så høj. Jeg har indlæg. Jeg kan være mindre.

- Vi søger en, der er anderledes. - Jeg kan være anderledes.

En anden, okay?

Hvad føler du stærkest for?

Rollen er det vigtigste, men kærlighed kan også være det.

Nu lader du, som om du er forfatteren.

Du bestemmer, hvor man skal gå højt og lavt.

Du går måske ikke højt og lavt på de samme steder.

Du kan gå højt på "men". Du kan gå højt på "og".

"Ja, de gjorde det for penge, som alle andre gør."

"Men spørgsmålet er i sidste instans: Hvad gjorde de for penge?"

"Du og jeg dansede for penge på tre ikke-prøjsiske karrierer."

"Så da helvede brød løs, og tyskerne løb tør for sæbe -

- og ville afkoge fru Greenwald, hvem fanden standsede dem så?"

Forstyrrer jeg jeres samtale?

Spil ikke en rolle, I ikke har i jer.

I skal hverken sige "han" eller "hun", som du gjorde i "Time of Your Life".

I skal kunne rollen!

- "Skaf en præst!" - "Nej, sergent."

"De er døende, greve Tolstoj!"

"I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn befaler jeg din sjæl til Gud."

Det er super, men kan du ikke gå ud midt på scenen... og så dø?

- Hvorfor? - Salens venstre side kan ikke se dig.

Skal jeg rejse mig og gå ind midt på scenen, mens jeg er ved at dø?

Jeg ved godt, det er kejtet, men sådan skal det være.

Gør det nu bare!

- Fordi du siger det? - Ja, skat.

Ikke med mig som Tolstoj.

I skal arbejde.

Der er ingen undskyldning for ikke at arbejde.

Der er arbejdsløshed. Det var der også, da alle vi andre begyndte.

Der er 95 procent arbejdsløshed, og det ændrer sig ikke.

I er i New York. Arbejdsløse. Men I må finde arbejde.

To svinekoteletter og en gazpacho!

Kalvekoteletter, mellemstegt, to duer og en gang kylling.

Den ene due understegt. Og en bagt kartoffel.

- Hvordan gik det i dag? - Dårligt! Skrev du slutscenen om?

Jeg skrev slipsescenen. Det vil forandre hele scenen.

Vi ser på den derhjemme i aften.

- Det er min flynder. - Nej, det er min flynder.

Jeg spiser de her hver dag, så når gæsten spørger -

- om jeg spiser maden, kan jeg svare "Ja".

- Skrev du slipsescenen om? - Ja.

- Uden slipset? - Med slipset.

Med slipset? Det er slipset, der er galt!

- Fjern slipset fra dit stykke! - Hvad er der med dig?

Det er deprimerende at blive modsagt.

Depression! Det er din fødselsdag, og du har slet ikke nævnt det.

Jeg er karakterskuespiller. Alderen rører mig ikke.

- Alle tiders. - Hvordan undgår man depression?

I stedet for at være Michael Dorsey, den store skuespiller eller tjener -

kunne du være Michael Dorsey.

Jeg er Michael Dorsey. Hvad nytter det?

- Lyd overbevisende. - Jeg er Michael Dorsey!

Vent nu lige et øjeblik! Først en skål!

For Michael Dorsey, som minder os om skuespillerens lod.

Arbejdsløshed!

Skål for Michael, som har været min ven i seks år. Er det så længe?

Han er også min lærer. Fin lærer, fin skuespiller.

Han er en fin fyr, og det her er en dum tale.

Nu drikker vi os fulde. Tillykke med fødselsdagen!

Jeg er Michael. Er du skuespiller? Skønt ansigt! Hvem kom du med?

Jeg vil ikke have udsolgt i Winter Garden Theatre.

Jeg vil have 90 mennesker, der har trodset et stort skybrud.

Det er de mennesker, der er levende... indtil de tørrer ud.

Gid jeg havde et teater, der kun åbnede i regnvejr.

Strasberg sagde: Man skaber sine egne muligheder.

- Det var Uta. - Jeg er ligeglad.

Sandy og jeg skaffer 8000 dollars til at få Jeffs stykke sat op.

I kunne gøre det samme.

Se, hvem vi har her! Må jeg holde hende?

Michael! Er hun ikke kær?

Han elsker børn. Det gør han virkelig.

Jeg har lagt mærke til, at du har et skønt ansigt. Du er skuespiller.

Du var med i "Piger til søs". Du gjorde det godt.

Du har en fin sangstemme.

Jeg følte, der var et bånd mellem os. Jeg kender dig ligesom.

Jeg kan fortælle ting om dig. Du løber barfodet i sandet.

- Hvorfor er du så hektisk? - Jeg har været arbejdsløs i to år.

Det sårer mig. Hvorfor går du ikke sidst i aften?

Vi kan snakke sammen. Er du med på det?

Giv mig et knus. Tak, fordi du kan lide mig.

Jeg kan ikke lide, at folk siger: "Det var et fedt budskab, mand."

Eller: "Fedt stykke, mand. Jeg græd."

Jeg kan lide det, når folk kommer dagen eller ugen efter og siger:

"Jeg så dit stykke. Hvad gik det ud på?"

Jeg har alt under kontrol. Jeg fodrer kattene og kommer igen.

Jeg kan ikke i aften. Jeff og jeg skal skrive 3. akt.

Det er ham, der vil arbejde. Giv mig dit nummer.

Det gav jeg dig for en time siden.

Jeg snakker med ham og ringer til dig.

Kunne I ikke høre mig?

Jeg har været låst inde på toilettet i en halv time!

I morer jer, hvad?

Det må jeg huske, hvis jeg får en scene, hvor jeg er fanget.

- Det lyder godt, Michael. - Tak.

- Hvem er det? - Mallory. Hun er gift med John.

Jeg skrev et stykke om selvmord blandt indianere -

- og ingen gad at se det. Jeg synes, indianerne er lige så amerikanske -

- som John og Ethel Barrymore og Donny og Marie Osmond.

Det er sørgeligt, men når folk drømmer i vore dage -

- drømmer de ikke engang i deres eget land længere. Det er jo sygt!

Jeg morede mig, men kendte ikke halvdelen.

Jeg inviterede 10 personer, som hver især inviterede 10.

Du traf 40 nye mennesker i aften, og de kunne godt lide dig.

Tak, Jeff. Tillykke, Michael.

- Du er en af de fem, jeg kendte. - Alle tiders fest.

Undskyld, miss Right...

Godnat, Michael. Skøn fest. Min fyr skred med en anden.

- Har du en sovepille? - Kom, jeg følger dig hjem.

- Jeg morede mig faktisk. - Jeg har ikke penge til en vogn.

Det er billigere at blive rullet, og taxipriserne er sindssyge.

- Hvorfor morede du dig ikke? - Det gjorde jeg da!

- Hvad er der galt? - Ingenting.

Jo, hvad er der?

Ingenting! Jeg har det helt fint. Jeg har det bare med at græde.

- Sig det, eller jeg myrder dig! - Jeg har det mægtigt, Michael.

- Du er urolig for prøven i morgen. - Nej, for jeg får ikke rollen.

- Jeg er helt forkert til den. - Hvad slags rolle er det?

En kvinde!

"Du opfører dig som en mand."

- "Jeg er stolt af at være kvinde." - Sandy, fyren jokker på dig.

Du er kvinde, og han er overlæge, men tal til ham på hans plan.

Hvad mener du?

Sydstatsaccent? Dr. Brewster, jeg er stolt af at være kvinde!

- Jeg er ikke lige så god som dig. - Jo, bare vend bøtten. Kom nu.

"Jeg er stolt af at være kvinde." Hvad gør jeg forkert?

- Hvad spiller du? - Jeg spiller rasende.

Du sagde, jeg skulle vende bøtten. Jeg er rasende.

- Er det raseri? - Jeg har problemer med vrede.

Ja, men der er 100 andre til prøven, som ikke har problemer med vrede -

- og som ikke er blege for at give sig fuldt ud.

- Du er sur. - Du er et drys.

- Begynd så at spille! - "Nej, dr. Brewster, jeg er..."

- "Nej, dr. Brewster..." - Skal jeg slå dig?

"Jeg er stolt af at være kvinde. Og stolt af dette hospital."

- "Og før du ødelægger det..." - Hold fast i vreden!

"...sørger jeg for, du bliver fyret. Farvel, dr. Brewster!"

- Hold op med at klynke! - "Jeg sagde farvel!"

- Ikke dårligt. Det var godt. - Kunne du mærke mit had?

Hvordan får jeg det tilbage i morgen med en fremmed?

Jeg henter dig og gør dig rasende.

- Skal jeg se sådan ud? - Sådan ser du ud.

- Det er ikke morsomt! - Nu er du vred.

Ingen pailletter. Hun er til sin mands begravelse.

Jacqui, sig til, når Ron kommer.

Lester? Sandy Lester?

Her.

Hold op!

- Godmorgen, de damer. - Tag jeres papirer og følg med.

- Ønsk mig held og lykke. - Rend mig i røven. Af sted!

Gud velsigne dig.

Her er nogle figurer fra "Southwest General".

John Van Horn, som har spillet dr. Brewster -

siden første episode for 20 år siden.

Nu går vi ind i Studie B, hvor episoderne optages.

Jeg fik ikke rollen. De lod mig ikke læse.

- Hvad mener du? - Min fysik er forkert.

- Jeg er ikke skrap nok. - Jeg følger dig hjem.

- Til San Diego? - Hvabehar?

Jeg vil helt hjem. Jeg hader at være her.

Jeg er 34 år. Jeg betalte 24 dollars for de her briller.

Jeg vil være servitrice eller husmor.

- Er Terry Bishop her i dag? - Han er her ikke mere.

Mr. Bishop er ved at indstudere "The Iceman Cometh" på Broadway.

Det var min rolle! Der er en, jeg skal tale med.

- Gør ikke noget overilet. - Kommer han tilbage?

- Er George Fields her? - Ja... Du kan ikke bare gå ind!

Han er optaget. På æresord.

Vent nu lige udenfor. Jeg taler med Kysten.

New York er også en kyst.

Sy? Se, hvad du...

Margaret, få fat i ham igen. Hvad vil du, Michael?

Terry Bishop spiller "Iceman Cometh".

Lovede du mig ikke den rolle? Er du ikke min agent?

- De vil have et navn. - Er Terry Bishop det?

Nej, Michael Dorsey er et navn. I tjenerkredse.

Vent! Du får mig altid til at sige den slags. Lad mig prøve igen.

Bishop er med i en soap opera. Han er berømt.

Han ødelægger "Iceman Cometh". Jeg har spillet rollen i Minneapolis.

Pressman kan vælge, hvem han vil. Der er mange, der lever af branchen.