Infinitely Polar Bear

Min far fik diagnosen maniodepressiv i 1967.

Han gik rundt på Cambridge med et falsk skæg-

- og kaldte sig for Jesus John Harvard.

Da han fik det bedre, begyndte han at arbejde med tv i Boston.

Der mødte han min mor.

Han gik hen til hende og tog et billede.

På deres første stævnemøde kørte de rundt i New England,-

- mens han fortalte om sine sammenbrud.

Hun var ligeglad og sagde, at det var tossede tider.

De kendte så mange med en skrue løs.

Så giftede de sig og fik mig og min søster.

Vi var lykkelige. Jeg ved godt, der altid er mere i det end det.

Far, vi skal i skole.

- Nej, i dag skal vi fejre noget. - Fejre hvad?

- Jeg er blevet fyret. - Hvad? Du var lige begyndt.

Kig dig om, skat.

Vi kan gå lige ud af huset og ud i den her smukke verden.

Men hvad med dit job?

Arbejdsplads-fnidder. Ingen ved, hvem der skubbede først.

Jeg kom op at slås med chefen, men glem det.

Lad os finde nogle svampe og lave en omelet til mor.

Ved mor godt, du er blevet fyret?

Det er magisk. Mor bliver så glad for, I ikke kom i skole.

Ind i bilen, piger.

Maggie! Hvor skal du hen? Hvad laver du?

Hvorfor de kufferter der?

Maggie! Jeg er ikke manisk. Jeg har hevet kanoen frem.

Jeg tænkte, vi kunne sejle op til Lincoln Park og sanke til en skovtur.

Er det ikke for koldt til en skovtur?

Maggie! Jeg er en mand.

Mænd kan lide at være frie.

Det er det, vi gør, Maggie! Går på jagt og formerer os.

Det er det, vi gør. Det er derfor, vi har nosser.

Det er okay.

Det skal nok gå.

Undskyld.

Han sidder på jorden kun iført badebukser.

Jeres far er meget syg. Han er ikke sig selv.

Han fryser vist.

Kig på mig, piger.

I må ikke fortælle jeres venner eller lærere om det her.

Vi ved, at far er et godt menneske, som aldrig vil gøre os noget,-

- men det er svært for folk at forstå det. Og det er meget trist.

Kære far. Jeg gik en tur i skoven i dag og sagde farvel.

Mor måtte sælge bilen, men så fik vi en is.

Jeg hader, at vi skal bo inde i byen.

Jeg fik en vanilje-isbåd med chokolade. Den var så lækker.

Mor siger, boheme-dagene er ovre. Det handler vist om at tjene penge.

Kærlig hilsen Faith Feather Stuart. - Amelia Lavender Stuart.

Mine skattepiger.

Hej.

Vil I hen til far? Løb hen til far.

Lillepigen. Store lillepigen. Jeg har det meget bedre.

Har du det? - Ja.

Din mave er rigtig stor.

Det er på grund af medicinen. Det gør ikke ondt. Slå bare.

Kom. Slå til.

Kors!

I må være forsigtige.

Ikke mens Harry Houdini kigger væk. Det var sådan, de dræbte ham.

- Hej, flotte fyr. - Jeg har blomster til dig.

Du er så smuk. Du ligner din mor.

Har du brug for hjælp?

Hvordan har du det?

- Rigtig godt. - Du så bedre ud i sidste uge.

- Justerer de medicinen? - Ja, de ville prøve noget nyt.

Jeg vil gerne sidde ned.

- Jeg vil være hos min familie. - Det kommer du til at være, far.

- Jeg elsker jer. - Vi elsker dig.

- Jeg elsker også dig, far. - Tak.

SEKS UGER SENERE

Lyset falder ind i vores værelse om natten, og så er der for lyst.

- Jeg køber et gardin. - Mor, det er kæmpe lamper.

Ligesom i fængsler.

Jeg ville også gerne være blevet, men der er ingen gode job i Sudbury.

- Dit job her er ikke særlig godt. - Jeg finder et, der er bedre.

- Hvorfor må far ikke bo her? - Jeg hader udslusningshuset.

- Næsten lige så slemt som hospitalet. - Far kommer sig stadig.

Han laver bedre mad end dig.

Faith! Hvad er det?

En blomst. Den er pæn.

Min far bor her.

Hvordan fandt du herhen? Er du kommet fra skolen?

- Hvad er planen? - Hvad planen er?

Planen er...

- Jeg skal væk herfra. - Det var en god plan.

Og så skal jeg finde et job og en lejlighed.

Og så kan I piger komme på besøg og sove hos mig.

Så laver jeg pandekager til både aftensmad og morgenmad.

Og så flytter jeg ind igen-

sammen med dig, Faithie og mor.

Hvis mor altså vil have det.

Jeg har det som Lucy, der besøger mr. Tumnus.

Det er det rareste, nogen har sagt til mig.

Mor siger, du har et alkoholproblem.

Hvis du kan holde op med at drikke,-

- og du tager din litium, vil mor nok lade dig komme hjem.

- Bør mor virkelig betro sig til dig? - Ja.

Skal vi ikke være Lucy og mr. Tumnus igen?

- De to her. - Okay.

Keller Brothers.

Det er til dig. Ingen private opkald.

- Undskyld. - Det her er en arbejdsplads.

Okay. Det må du undskylde. Undskyld.

- Hallo? - Det er mig.

Amelia besøgte mig i dag. Alt er okay. Jeg følger hende hjem.

- Hvordan kom hun derhen? - Hun gik.

Hele vejen fra skolen?

Jeg tror, vi skal finde en terapeut til hende.

- Hun er blevet så dygtig. Fantastisk. - Flot, skat.

- Hvordan går det på arbejdet? - Nå, arbejdet.

Jeg fatter ikke, jeg gør det her.

- Jeg glemte vasketøjet. - Vi henter det.

Faithie!

- Og stuvet spinat. - Jeg elsker spinat.

Stuvede ting smager godt.

- Hej. - Hej.

Går I på Lincoln? - Nej, vi går på Peabody.

Peewee er den bedste skole i byen. Vi er ikke i Peewees distrikt.

Man skal gå på Lincoln, hvis man bor her. En helt forfærdelig skole.

Medmindre du vil have din R på komedie af nogle irske børn.

- Min R skal ikke på komedie. - Det er der ingen, der synes.

Vi går altså på Peabody.

Det, I gør, er ulovligt, og det er også uretfærdigt.

- I kommer i fængsel. - Hej.

Hvad hvis nogen spørger, hvor jeg bor?

- Peabody er byens bedste skole. - Men jeg vil ikke lyve.

Det er mor, der lyver.

- De sagde, vi får bank. - Bare rolig. Jeg lærer jer at slås.

- Hvad hvis min lærer opdager det? - Du er hendes yndlingselev.

De sagde, vi ville få vores R på komedie.

- Det vil ikke... - I giver andres R et fur.

Hvis vi skal gå på Peabody, hvorfor flyttede vi så ikke til det distrikt?

Det har vi ikke råd til. Vi var heldige at få en billig lejlighed.

- Men fars familie er så rige. - Ja, men vi har ingen penge!

Jeg sender ansøgninger hver dag uden held.

Jeg har lige brugt de sidste penge. Vil I have en skidt uddannelse?

Nogen, der skal have mere?

- Tak for lækker mad, Cam. - Sådan kunne det være hver aften.

Jeg har brug for en mand, ikke en kone.

Jeg vil gerne være en mand, men jeg må ikke for min kone.

Det måtte du, hvis du gjorde det muligt for hende.

Han vil have hende som kone,-

- men hun vil være manden, der gør ham til en kone.

HARVARD BUSINESS SCHOOL ANSØGNING

- Hvad sagde han? - At vi ikke bor i Peabodys distrikt.

Og at dig og Faith må gå på Lincoln.

- Det er jeg ked af, mor. - Lad være.

Vær sød ikke at græde og sige undskyld til mig.

Han spurgte, hvor vi boede, og jeg havde intet svar.

Det var det rigtige at gøre. Du skal ikke lyve.

- Han sagde, det var ulovligt. - Ja.

Jeg tænkte mig ikke om. I skulle bare i en god skole.

Hvad hvis Faithie får bank, og det er min skyld?

Faith får ikke bank. Hun bider igen.

Soveposer, pyjamasser, bamser, bøger,-

skiftetøj. Hvad har jeg glemt?

- Tandbørster. - Det har jeg.

De kan have dem hos mig, og jeg har fundet to papkasser.

Jeg har lavet senge ud af dem.

- De er så glade. Lidt te? - Ja tak.

Og om dagen kan de vende dem om, og så bliver de til dukketeatre.

I får det så sjovt.

- Vil du have lidt brød? - Ja tak.

Nu jeg har et sted at bo, Maggie, kommer jeg gerne forbi-

- og henter ungerne. Så kan de sove hos mig.

Der er også plads til dig.

Det er gas. Ikke før du er klar til det.

Det er god te. Cam?

Jeg er kommet ind på universitetet.

Maggie Stuart, der er fut i dig.

Gid jeg havde noget af den bedsteborgerlige drivkraft.

Et stipendium til Columbia.

Du kan ikke tage pigerne med til New York.

Nej da. Jeg har ikke engang råd til en etværelses i New York.

Hvad så med pigerne?

Her er mit forslag.

Jeg kan blive færdig på halvandet år, hvis jeg tager sommerkurser.

Og Jennys mor kan leje mig et lille værelse.

Jeg tager til New York. Og du flytter ind her og tager dig af pigerne.

- Mig? - Ja, dig.

Du savner dem, og de savner dig sådan, Cam.

Jeg kan tage min MBA på halvandet år.

Så flytter jeg tilbage til Boston, finder et arbejde og flytter ind her.

- Jamen, jamen... Ja. - Ja.

Jeg ved godt, det er stort. Men lægen sagde endda, at det ville være...

Det er vel godt for mig at have noget at tage mig til.

Struktur på hverdagen. Det sagde lægen, du har brug for.

Ja. Struktur. Mad på bordet. - Ja.

Følge dem i skole om morgenen. Lægge dem i seng hver aften.

Sørge for, de børster tænder og hår to gange om dagen.

Vasketøj. Åh gud, det lyder som hårdt arbejde.

Cam. Det er det.

Men vi synker længere og længere ned i et sort hul.

Jeg er nødt til at gøre noget, Cam.

Du har ret. Deres nye skole virker lidt som en opdragelsesanstalt.

Den er styg. Og vi gik i gode skoler. Vi fik klavertimer.

- Ikke mig. - Nej, men du gik til fægtning.

- Du lærte at stå på ski. Spille skak. - Det lærte jeg derhjemme.

Vi to fik en god uddannelse, og det vil jeg give vores børn.