Omar (عمر)

Hvor er Tarek?

Hvordan kom du her?

Med eftermiddagsflyet. Morgenflyet var fyldt.

- Muren ved Qalandia. - Businessklasse?

Turistklasse, hæsligt.

Gå ug og leg. - Og du laver lektier.

Hvorfor tog du ikke muren ved al-Ram?

Du skal først imitere Brando.

- Lad os droppe det. - Nej.

- Hold nu op. - Nej.

Kom nu.

Det er nok.

- Vil du høre Brando på fransk? - Nej tak.

- Drik ud, så går vi. - Jeg tager med.

Hvorhen? Du snakker for meget. Gå ind med dig.

- "Du snakker for meget." - Gå ind, sagde jeg.

Vi er klar, gutter.

Jeg giver brigaderne besked.

Tag en dyb indånding, se ham i øjnene-

tag våbnet og fæld ham!

- Køb en pakke til. - Gør det selv.

- Sikke en oprører. - Hvad er der?

Jeg har syv søstre, ingen af dem er gift.

Jeg må forsørge dem, misforstå mig ikke, de er søde.

Må Gud velsigne dem. Men ingen af dem er smukke.

- Hvorfor fyrer du aldrig en vits af? - Jeg kender ingen.

Kom nu med en, vi lover ikke at grine.

- Jeg kender ingen, det er rigtigt. - For min og Omars skyld.

- For din skyld. - Ikke Omars?

Nej, kun for din. En fyr går hen for at købe cigaretter.

Sælgeren giver ham en pakke, og han læser, hvad der står på den.

"Rygning kan give impotens."

Så siger han: "Giv mig en, som giver cancer i stedet."

De forårsager impotens...

I skiderikker!

Jeg slog den første i maven, den anden i hovedet med albuen-

- og den tredje i ansigtet. Hans tænder lavede dybe sår i min hånd.

De var så dybe, at man kunne plante løg i dem.

Må alle mine søstre blive til aber, hvis jeg overdriver.

Er du forelsket i Nadia?

Vil du se mig død?

Jeg er vild med hende, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Ti stille. Hvis Tarek hører os, bliver han rasende.

Hun er også forelsket i mig. Men jeg gør ikke noget.

- Sværg ved dine søstres skønhed. - Rend mig, jeg har breve som bevis.

Hvad laver du her?

Elsker du mig?

- Er der en anden? - Hvad? Hvem skulle det være?

Nå, du mener Brad Pitt?

Jeg ville give dig det her.

Mød mig efter skole i morgen, så er jeg alene.

Nadia! Nadia!

Jeg savner dig allerede.

Bliv, hvor du er.

Stop der!

Læg hænderne på hovedet, rør dig ikke!

Løft op i trøjen og drej dig langsomt rundt!

Hænderne på hovedet!

Kom her!

Stop. Hvor skal du hen?

- På arbejde. - Hvor har du været?

- På kasino. - Han er en spøgefugl.

Vis dit id.

- Hvor har du været? - Hos kæresten.

En Casanova.

Hvad er det der?

Har hun revet dig?

Vend dig om. Vend dig om.

Kan du se stenen derhenne? Gå hen og stil dig på den.

Stil dig på stenen, sagde jeg!

Nu adlyder han omsider.

PlayStation, sprut, det hele...

Er den her farce ikke snart overstået?

- Slås uden våben, hvis I er ægte mænd. - Stop der!

Kan du se stenen derhenne? Gå hen og stil dig på den.

Men på et ben denne gang.

- Værsgo. - Mange tak. Farvel.

Hvorfor i aften?

Hver dag, vi venter, er endnu en med besættelse.

Sandt.

Hvad har du lavet ved næsen?

Jeg faldt på cyklen.

Det var måske rigtigt at erstatte Diarra med Karim Benzema.

Men at tage Marcelo ud var en stor fejltagelse.

Jeg forstår ikke, hvordan han blev træner, når han kun var holdets tolk.

- Hvor er du fjollet. - Pas dig selv.

Ræk mig saltet.

Tag en dyb indånding, sigt og skyd.

Kan du gøre det i stedet?

Vi har talt om det her. Omar stjal bilen, jeg planlagde det, du skyder.

- Jeg kan gøre det. - Nej. Amjad skal deltage.

Man bliver ikke frihedskæmper af at se på.

Skynd jer!

Passer den?

- Hvor er Tarek? - Hvor er Tarek?

Stadig lige alvorlig?

- Jeg gør det snart. - Du siger det samme hver uge.

Den her gang er det anderledes. Jeg taler med Tarek i dag.

- Hvor skal vi på bryllupsrejse? - Moçambique.

- Hvorfor ikke Bangladesh? - De har nok katastrofer.

Vær alvorlig.

Skal jeg være alvorlig? Jeg troede, du have rigeligt i skolen.

- Hvad har skolen med noget at gøre? - Godt, vi tager til...

- Hvad siger du til Paris? - Jeg har aldrig været i Paris.

- Har du nogensinde forladt det her hul? - Jeg var i Hebron.

Er det som Paris?

- Har du været væk fra det her hul? - Jeg behøver ikke rejse. Jeg har dig.

- Driller du mig? - Aldrig.

Jeg var vild med dit sidste brev. Er det sandt?

- Halvsandt. - Det var smukt. Det var så sørgeligt.

Du skrev glade historier før. Har jeg gjort dig ulykkelig?

En øjenvippe.

Ved du, hvordan de fanger aber i Afrika?

De lægger sukker ud, så aberne bliver afhængige.

Så graver de smalle huller og lægger sukker i dem.

Aben genkender lugten, og stikker hånden ned i hullet.

Den får fat i sukkeret.

Men den kan ikke få hånden ud, uden at slippe sukkeret.

Jægeren nærmer sig, aben ser ham komme.

Han kaster nettet, men den skide abe slipper alligevel ikke sukkeret.

- Hvad skal de med aberne? - De giver dem stipendier i Sverige.

- Du er en idiot. - Jeg ved da ikke, hvad de gør med dem.

Tarek.

Ja?

- Hvad er der? - Brødet er gammelt.

Ikke nybagt, som du er vant til.

- Jeg overvejer at gifte mig. - Hvor har du penge fra til det?

- Jeg har sparet op til at bygge et hus. - Hemmelige agenter!

Hvem havde du med dig?

Hvem havde du med dig?

Hvem var det, som skød soldaten?

Hvem havde du med dig?

Hvem var det, som skød soldaten?

Hvem var det, som skød soldaten?

Hvem?

Næse...

Hvad?

Din næse.

Jeg kan ikke høre.

Jeg hørte det ikke.

Tør dig om næsen.

Jeg med.

De slipper mig snart, de har ingen beviser.

Hold ud, vi er snart sammen.

Ehab al-Abdallah, Hamas. Hvilken gruppe er du med i?

Salam aleikum.

Hassan Ismail, al-Aqsa-martyrernes brigade.

Hvor kommer du fra?

Hvad er du anklaget for?

Jeg vil bede dig være forsigtig. Pas på.

De kommende dage bliver skæbnesvangre, som du sikkert ved.

Først sender de en stikker ind.

En fange, som arbejder for dem, som bliver din ven.

Han fortæller alle sine hemmeligheder.

Du stoler på ham og fortæller dine hemmeligheder.

Men han bærer mikrofon og optager din tilståelse.

Fortæl ikke nogen, hvad du gjorde. Så kan de ikke dømme dig.

Men hør godt efter.

Hvis du alligevel tilstår, nedbryder de dig, gør dig afhængig-

- og gør dig til en medløber. Så pas på, bliv aldrig stikker.

For der er ingen vej tilbage. Ingen udvej.

Og ingen ende.

Jeg tilstår aldrig.

Godt.

Godt.

Jeg tilstår aldrig.

- En tilståelse ifølge vores dommere. - Jeg ved ikke, hvad du snakker om.

Jo, du gør.

Tal med din advokat.

Jeg kan ikke gøre noget for dig.

Med mindre du samarbejder med os.

Tænk over det. Det haster ikke.

Ved en militærdomstol, som gælder her, kan det her anses for en tilståelse.

- Hvad er straffen? - Du får mindst 90 år.

Er der noget, man kan gøre?

Ikke så længe besættelsen varer ved.

Fortæl, Omar.

Du har en pige, ikke?

Forstår du mig?

Hvad er det, hun hedder?

Vi ved det, og vi synes, at du skal være sammen med hende.

Men hvis du ikke arbejder for os, bliver dit liv et helvede.

Din venindes også. Skyd ikke skylden på mig, jeg bad dig ikke gøre det.

Jeg forstår dig. Du har fået problemer.

Du skal vælge mellem dit og dine venners liv, det er en svær beslutning.

Men var jeg dig, ville jeg redde mig selv. Det er naturligt.

Hvad forlanger du af mig?

Vi ved, at det ikke var dig, som skød soldaten.

Hvis du giver os, hvad vi har brug for for at fange morderen-

- glemmer vi fortiden, og du kan begynde forfra.

- Hvem som dræbte soldaten? - Du ved det.

Nej, jeg gør ikke.

Godt.

Hvis du vil have det på den måde, så får du det.

Tarek Abd al-Salam.

En soldatermorder går aldrig fri, vi får ham under alle omstændigheder.

Du har en måned.

Giver du os ikke det, vi vil have, henter jeg dig tilbage igen.

Og tro mig, du vil ikke tilbage hertil.

Jeg har savnet dig.