The Handmaiden (아가씨)

Skrid med jer, møgunger!

Altså...!

Det burde have været mig!

Det burde have været mig, der skulle bo hos ham japseren.

Du kommer for sent til toget.

Skynd dig nu.

DEL 1

NORIAKI KOUZUKI

Læg dig til at sove igen. Vi er stadig langt fra huset.

Det er en fornøjelse at møde Dem. Jeg hedder Okju.

Her er tre bygninger. En fløj i vestlig stil tegnet af en engelsk arkitekt-

- og en traditionel japansk fløj, der udgør hovedbygningen.

Ikke engang i Japan findes der noget lignende.

Det afspejler herrens store beundring for både Japan og England.

Så er der annekset, hvor herren har sit bibliotek.

Til sidst har vi tjenestefolkenes bolig.

Som frøkenens tjenerinde skal du ikke sove her.

Du må spise hendes madrester, men kokkepigerne får tebladene.

Sæberesterne får forvalteren.

Tyveknægte bliver fyret på stedet.

Men jeg tror ikke, du er tyv, Tamako.

Fra nu af hedder du "Tamako". Det er den japanske oversættelse af Okju.

- Jeg hedder Sasaki. - Javel.

Frøkenen har faste rutiner. Hun går ture og læser højt for herren.

Blandt rigmænd er herren den største bogelsker.

Og blandt bogelskere er han den rigeste.

Hans bånd til den koloniale regering sikrer os strøm.

I et sådan hjem...

...ved du så, hvad der forventes af en tjenerinde som dig?

Lad ikke strømafbrydelserne skræmme dig.

Skal jeg sove her?

Frøken Hideko sover let på grund af sine dårlige nerver.

Ligger hun bag den dør?

Mor!

Mor! Mor!

Frøken! Er der noget galt?

Junko! Er det dig?

Junko blev fyret, frøken. Jeg er den nye pige.

De havde vist mareridt.

Har du set det store kirsebærtræ?

Min tante mistede forstanden og hængte sig i træet.

På måneløse nætter hænger hendes genfærd og dingler fra grenen.

Her, drik det her.

Når babyerne græder, giver min tante dem en skefuld sake.

Kære fugl, kære fugl

min kære, lille drossel...

hvad er det for en duft, der fylder mine næsebor?

Du tror, jeg er Tamako, en fattig koreansk tjenerinde.

Men mit rigtige navn er Nam Sookee.

Jeg er opvokset hos frøken Boksun, der er en fremragende hæler.

Da jeg var fem, kunne jeg kende rigtige mønter fra falske.

Gugai lærte mig at forfalske frimærker-

- og jeg øvede lommetyveri med Kutan-

- men sådan noget lærer de her babyer aldrig.

Deres mødre har forladt dem. Vi finder dem og passer dem-

- og så sælger vi dem til Japan. Det er meningsfuldt arbejde.

I stedet for at sulte vokser de op i fine familier.

Kutan ammer kun sit eget barn. Så nærig ville jeg aldrig være.

Hvis der var mælk i mine bryster, ville jeg amme dem alle sammen.

Det her er historien om en tolk-

- som bestak sig til at arbejde for højtstående personer i samfundet.

Han hjalp Japan med at annektere Korea og fik en guldmine for det.

Nu ville han så være rigtig japaner.

Han skiftede statsborgerskab-

- giftede sig med datteren af en falleret japansk adelsmand-

og tog hendes efternavn, Kouzuki.

Sv... Sv...

Svinet bygger en herregård og fylder den med bøger og antikviteter.

Han inviterer japanske samlere på besøg i biblioteket-

- holder oplæsninger af sjældne værker og bortauktionerer bøger.

Han elsker bøger og malerier, men er nødt til at sælge nogle af dem.

Men hvad gør han, når han nu ikke kan nænne det?

Han sælger forfalskede værker.

Han finder en specialist, der laver fine forfalskninger.

Specialisten kommer, modsat ham selv, fra en ægte japansk adelsfamilie.

Grev Fujiwara fra Nagoya.

Hvem er det her så?

Hustruen. Hans japanske hustru.

- Du forfører hende... - Er hun smuk?

Hustruen fik aldrig børn og er for længst død.

Men det er den døde hustrus niece, der udfører oplæsningerne.

- Men er hun smuk? - Hun er forældreløs. Faderen var rig.

Hun forelsker sig snart i mig, og så stikker vi af til Japan.

Når vi er gift, og jeg har fået fingre i hendes arv-

- erklærer jeg hende sindssyg og får hende buret inde på en anstalt.

Nemlig!

Sookee skal hjælpe mig. Hun skal være hendes tjenerinde og udspionere hende-

- og hun skal vække kærligheden til mig i den unge frøken.

Kærlighed? Hvad ved sådan en slyngel om kærlighed?

Hvad med formuen? Hvor rig er hun?

Hver aften, når jeg skal sove, tænker jeg på hendes aktiver.

1,5 millioner i kontanter. 300.000 i obligationer.

Onklen er bare værge. Hele formuen tilhører Hideko.

Det er derfor, Kouzuki vil giftes med pigen.

Med sin h... hustrus niece? Sikken s... syg...

Nemlig, en syg stodder.

Hvad får vi ud af det?

I får 50.000. Sookee får kjolerne og smykkerne.

Tag mig! Jeg er bedre til japansk, og jeg har været tjenerinde før!

Udover de 50.000...

...vil jeg have kjoler, smykker og 100.000 til mig selv.

Hun må være gal...

Gal? Slet ikke.

Med sådan en formue kan jeg forlade landet.

Jeg skal bare holde de her bondeknolde ud lidt endnu.

Skiderikker.

- Det her er Tamako. - Til tjeneste, frøken...

Fandens.

Han skulle have sagt, at hun var så smuk. Jeg er helt rundt på gulvet.

Min anbefaling fra fru Minami, min tidligere arbejdsgiver.

Her er brevet. Hør godt efter.

"Kære frøken Hideko Izumi."

"Grev Fujiwara har fortalt, at De har brug for en tjenerinde."

"En tjenerinde er som et par spisepinde."

"Man bemærker ikke hendes tilstedeværelse, kun hendes fravær."

Kan du lide at være her?

Solen skinner aldrig ind her. Det vil min onkel ikke have.

Sollyset får bøgerne til at falme.

Man kan aldrig blive glad for sådan et trist sted.

Du behøver ikke at lyve.

Jeg går nu.

Jeg får hovedpine før hver oplæsning.

Vil du læse det for mig?

Undskyld?

Hvor er det sødt af hende. Fru Minami skriver så pænt om mig.

Gør hun det?

De er japaner, så hvorfor taler De ikke japansk?

Jeg er træt af det. Alle de bøger, han beder mig læse op, er på japansk.

Så læs det for mig.

"Kære frøken Hideko Izumi."

"Grev Fujiwara har fortalt, at De har brug for en tjenerinde."

"En tjenerinder er som... en ske..." Nej...

"... som spisepinde..."

Er det en ske?

Jeg kan ikke læse, frøken.

Slet ikke? Ikke engang koreansk?

Det er dit navn. Kan du læse det?

Man kan lære at læse, og jeg er ligeglad med, om du bander og stjæler.

- Men lyv aldrig for mig. Forstået? - Ja, frøken.

Min mor.

Hun er smuk. Meget charmerende.

Og mig? Er jeg også "meget charmerende"?

Folk siger, at jeg ikke kan sammenlignes med min mor.

- Grev Fujiwara sagde... - Har du mødt ham?

Undskyld? Nej, jeg har aldrig mødt ham...

Min tante! Jeg hørte det fra min tante. Hun var hans barnepige.

Hvad har greven sagt om mig?

Han sagde, at Deres ansigt...

Når han går i seng om aftenen, tænker han på Deres aktiver... ansigt.

Hvorfor tænker han monstro på det i sengen?

Hvad er der med din fod?

Jeg har ingen steder at tage hen.

Jeg har boet her, siden jeg kom til Korea som femårig.

Men i nye sko føles gennemtravede stier som nye igen.

Dem herfra og dertil kan du sikkert passe.

Jeg skal øve på oplæsningen.

- Jeg går selv. - Men det regner.

Kom og bank på døren klokken 12. Lover du det?

Vi ses senere...

Vi ses senere.

Hvad har vi her?

Hvorfor skulle fruen i sådan et fint hus...?

Drev det fine hus hende til vanvid?

Min nye tjenerinde.

Slangen! Slangen!

Du må kun gå dertil.

Tag dig i agt! Slangen markerer 'kundskabens grænse'.

En slange!

Kommer greven? I dag?

Det var derfor, du insisterede på et bad.

Når min tante hørte, der kom gæster-

- smed hun alt, hvad hun havde i hænderne, og badede sin baby.

Hun blev så glad, når gæsterne roste den velduftende baby.

De er min baby, frøken.

Min tante gav babyerne slik, når de var i bad.

For at lære dem, at det er dejligt at bade.

Hvad er der galt?

Jeg har en skarp tand, som hele tiden generer mig.

Det er altså sådan, duften er.

Så er den glat.

Velkommen, herre!

Mange tak for den fine velkomst.

Tilgiv mit tøj. Jeg er blot klædt på til rejsen.

Nu er kedsomheden forbi. Jeg vil sikre, at Deres malekursus bliver interessant.

- Det må være Okju. - Til tjeneste, min herre.

Husk, det stiller mig i et dårligt lys, hvis du ikke gør det godt.

En udmærket knoglestruktur af en koreaner at være...

Udfører du dine pligter, som du skal?

Grev Fujiwara beder frøken Hideko sende Tamako-

på et ærinde hos herren.

- De ville se mig? - Kom bare ind.

De taler om dig i Eunpo. Om at du bliver en mere storslået tyv, end din mor var.

Hvem tror på en svindler?

Når jeg siger "helt moden", skal du sørge for, hun og jeg er alene.

Så spiser jeg hende helt ind til stenen.

Hun er så naiv. Hvis en mand trak hende i brystvorten-

- ville hun ikke ane, hvad han ville.

Du skal fortælle hende, at alt godt sker på grund af mig.

"Efter grevens ankomst vokser dine tånegle meget hurtigere."

Den slags, forstår du?