When Marnie Was There (Omoide no Marnie / 思い出のマーニー)

Tekstet af BRUNO, juli 2015. (Japansk tale)

I denne verden, er der en usynlig magisk cirkel.

Cirklen har en inderside og yderside.

Indfang øjeblikket.

Det er svært.

Lad mig se. Nej, ikke kigge.

Disse mennesker er indenfor.

Og jeg er udenfor.

Men jeg er ligeglad.

Går det fremad?

Nej, det går ikke så godt.

Lad mig se det.

Åh nej. Er du uskadt?

Jamen dog...

Jeg...

Jeg hader mig selv.

Anna...

Alt er som det skal være.

Åh, det er godt at høre. Tak, doktor.

Anna, har du det bedre nu?

Jeg har det fint.

Det så ret slemt ud.

Havde du ikke din inhalator?

Nu har jeg kostet dig penge igen.

Hvorfor siger du sådan?

Der kan man bare se.

Her er Anna's tasker. Hendes tegneblok er der også.

Jamen, tak.

Vi bor lige i nærheden, så det var ingen ulejlighed.

Vent...

Kommer i godt ud af det, med Anna?

Hun fortæller mig ikke noget om skolen.

Hun er god nok.

Men hun er meget stille.

Stille? Jeg ville sige...

Hold mund.

Vi er nok bare lidt højrøstet.

I må have det godt.

Hun er altid bekymret, din mor.

Mor...?

Det tyder på, at hun er ensom i skolen.

Problemer kan godt forværre hendes astma.

Det gør det nok ikke bedre, at min mand er på forretnings-rejse.

Måske er min mand og jeg også en del af problemet.

Hun er 12 år. Det er ikke en nem alder.

Har du observeret noget særligt ved hende?

Hendes ansigt er ret udtryksløst.

Udtryksløst?

Undskyld.

Det virker, som om hun ikke vil vise sine følelser.

Før i tiden, var hun mere udtryksfuld.

Men nu, virker hun næsten som en fremmed.

Det skyldes måske, at jeg ikke er hendes biologiske mor.

Det ville sikkert hjælpe hende, hvis hun kom lidt væk herfra.

Afgang mod Kushiro 7:03.

Hør, Anna...

Husker du onkel og tante Oiwa?

Der hvor de bor, er luften meget ren.

Det skulle være godt for dig, at tilbringe lidt tid der.

Jeg kan ikke tage med dig, men de vil passe godt på dig.

Vær en god pige, og spis godt. Så bliver du snart frisk igen.

Åh, alt hendes jamren.

DA MARNIE VAR DER

Der er hun.

Anna!

Kan du huske os?

Nej, men min Tante har fortalt mig om jer.

Jeg er Anna Sasaki.

Jeg håber ikke, jeg er til ulejlighed. Tak for at jeg måtte komme.

Det er os en fornøjelse.

Tante?

Hun mener Yoriko.

Hop du ind. Jeg beklager, men vores bil er ikke særlig bekvem.

Der er desværre ikke så meget plads.

Det gør ikke noget.

Meget er forandret, siden jeg sidst var på togstationen. Der er mange nye forretninger.

Det område vi bor i, er smukt og dejligt.

Men efter hovedvejen kom, er området ikke særlig besøgt.

Har de ikke repareret det hul i vejen endnu!

Jeg hører at du har astma?

Ja.

Luften her, skal nok gøre dig godt.

Pænt sted, ikke? Det vil du sikkert gerne vise din Tante.

Hvad er det, derover?

På klippen.

Nå, det er en silo. Det er et foderlager til husdyr.

Men den bliver ikke brugt længere.

Nu bruger landsbyens børn den som legeplads.

Det siges, at der er spøgelser.

Hold så op!

Han elsker at fortælle den slags historier.

Det er nok bedst, at holde sig fra den.

Se, det er vores hus derhenne.

Her, tager du den med ind?

Mere chokolade.

Det går altså ikke.

Vi kan ikke spise alt det chokolade.

Han får ofte chokolade forærende.

Alle vores børn er voksne, og er flyttet hjemmefra.

Du skal bare føle dig hjemme.

Tak.

Okay, de skal herind...

Du synes sikkert, det er et underligt hus.

Nej, det er et dejligt hjem.

Du behøver ikke være så beskeden.

Dit værelse er deroppe.

Det var min datters værelse.

Det ville være trist, med et tomt værelse, så jeg har ladet det hele stå, som det var.

Aha.

Hun er yoga-lærer i Tokyo nu.

Jeg overvejer at prøve det.

Du skal bare indrette dig som du har lyst.

Tak.

'Fortæl mig om hvordan det går. Skriv lige så tit du vil. Yoriko'

Så du har postkort med. Du skulle skrive til hende.

Kommer du lige?

Ja!

Han kan blive meget insisterende.

Vi ses senere.

Her virker lidt indelukket.

Det føles godt.

Jeg ankom i god behold. Her er ganske dejligt.

Hr. og fru Oiwa er meget flinke.

Til Yoriko Sasaki

Skal du ikke have en? Nej, jeg arbejder lige nu.

Jeg går hen og poster et postkort.

Ja, gør du bare det.

Skal du ikke smage?

Senere.

Så gemmer jeg dem som dessert.

Der er en genvej ved bilen.

Tak.

GENVEJ

Man kan dårlig se den.

Drenge driver mig til vanvid!

Det er krævende, at være klasse-formand.

Et øjeblik, jeg skal lige poste et brev.

Hey, hvem er det?

Det er underligt...

Det hus virker bekendt.

Gad vide, om der bor nogen her.

Sikke et kæmpe hus.

Der bor ingen her.

Åh nej!

Mange tak.

Han er en bjørn, eller en søløve.

Det var lidt af et eventyr!

Det hele er forandret når det er højvande.

Det skyldes månens tiltrækningskraft.

Men tænk dig lige, Toichi sejlede en pige hjem.

Han er faktisk en flink fyr. Han siger bare ikke så meget.

Du skulle bede ham om en sejltur igen.

Bed ham om en sejltur.

Okay.

Men du må hellere holde dig fra marsk-huset.

Hvorfor?

Spøgelser.

Hold så op!

Jeg henter noget vin.

Marsk-huset virker forladt.

Ja, det er det.

Nogle fremmede brugte det som sommerhus.

Sidenhen er det blevet solgt et par gange.

Men det har stået tomt et stykke tid nu.

Aha.

Der er nogen.

Er du blevet færdig med dem?

Det du skulle lave til fru Kadoya.

Ja... Næsten.

Hej, Anna. Skal du ud?

Ja.

Se nu at blive færdig...

Jeg går ud og tegner. Ja, gør du bare det.

Tak.

Yoriko var bekymret for hende, men hun ser ud til at trives.

Så længe hun har det sjovt og spiser godt.

Det har du ret i.

Al opsamlet affald skal afleveres her.

Hørte I det?

Så begynder vi!

Se, der er Toichi.

Stumme Toichi!

Han taler kun hvert tiende år!

Hey, hvad laver I? Vi går den vej senere!

Vi kiggede bare!

Vi ses!

Find på noget at sige, til vi kommer igen!

Jeg går en tur.

Vent, Anna.

Jeg skal et ærinde, så vent lige på mig.

Okay.

Han skulle faktisk selv levere dem, men han kan ikke snuppe hende.

Nå men, fru Kadoya vil gerne hilse på dig.

Deres datter Nobuko, er et år ældre end dig.

Nobuko er i terpe-skole i dag.

Åh, det var ærgerligt.

Du må være Anna. Hyggeligt at møde dig.

Øh... Goddag.

Du har en tegneblok. Så du tegner? Må jeg se?

Nej, de er ikke så gode.