Il Trovatore

Trubaduren, G. Verdi, MET, 2012, BD, 1'ste del (akt=1 & 2), stream=00007.m2ts, 1080i,

Hej, jeg er Renée Fleming.

En legendarisk sanger og producer sagde engang,

at det er let at sætte Trubaduren op.

Han sagde: "Alt, hvad Du behøver,

er verdens fire største sangere!"

Naturligvis var han selv én af dem.

Det er sandt, at kun få operaer

tilbyder så mange vokale gys,

som Verdis Trubaduren.

Og hvis Du har en bred interesse for dét,

vil det være en fordel.

Marcello Álvarez er Manrico, Trubaduren, Tigeren.

Sondra Radvanovsky er Leonora, kvinden han elsker.

Dmitri Hvorostovsky er Grev Di Luna, Manricos fjende i krig og rival.

Og Dolora Zajick er Azucena, en sigøjnerske.

Jeg står i kulisen til sigøjnersken Azucenas lejr i bjergene.

Dette er amboltene, som sigøjnerne hamrer på

i Trubadurens berømte ambolt-kor.

Trubaduren har en meget dramatisk og temmelig indviklet handling,

som inkluderer kidnapning, kærlighed, opofrelse og hævnfulde sigøjnere.

Men David McVikars levende produktion

er bemærkelsesværdig for klarheden i historiens linie,

så alle trådene, vil snart være redt ud!

Marco Armiliato er vor dirigent i dag

og han er klar til at starte forestillingen.

Så vær klar! Her kommer TRUBADUREN

Vågn op dér!

Greven forventer, at vi er vagtsomme.

Ofte står han selv vagt hele natten ved hans elskedes vindue.

Han er ramt af jalousiens plager.

Den trubadur, der synger serenader for hende, er den rival han frygter.

Og med rette.

Vi kan ikke døse, når vi er på vagt.

Fortæl os historien om Garcia, grevens lillebror.

Det vil jeg.

Saml Jer rundt om mig.

Gamle Grev di Luna var velsignet med to sønner.

Deres barnepige sov altid ved den yngste drengs vugge.

En tidlig morgen, da hun slog øjnene op,...

...hvem fandt hun stående over vuggen?

Hvem? Hvem var det?

Det var en sigøjnerkælling, iført alle sine heksesmykker.

Hun kastede sit onde øje på den sovende dreng.

Overvældet af rædsel, skreg barnepigen om hjælp.

Tjenerne kom løbende og brasede ind i værelset.

Og med trusler og forbandelser, smed de sigøjneren ud.

De gav heksen, hvad hun fortjente!

Hun hævdede, at hun var kommet, for at spå om barnets fremtid.

Den løgner!

Snart efter blev den stakkels dreng syg med feber.

Bleg og svag, sov drengen uroligt.

Han stønnede ynkeligt.

Hun havde forhekset ham!

De fangede og fordømte hende. Hun blev brændt på bålet.

Men hun efterlod en datter og den forbandede pige hævnede hende.

Hun tog en frygtelig hævn.

Grevens skrantende søn forsvandt.

Og på det selv samme sted, hvor heksen blev brændt,...

...på en bunke gløder,...

...fandt de et barns skelet, halvt brændt, hvor knoglerne stadig røg.

Onde kvinde! Hvordan kunne hun gøre det?

Og faderen?

Den stakkels mand døde kort efter.

Til det sidste, var han overbevist om, at hans søn ikke i virkeligheden var død.

Han fik sin anden søn, vores herre, til at sværge på, altid at lede efter ham.

Det viste sig forgæves.

Og sigøjnerens datter?

Hun forsvandt. Hvis bare jeg kunne finde hende!

Ville Du kunne genkende hende?

Selv nu, tror jeg, jeg kunne.

Det er på høje tid, vi får hende til at slutte sig til hendes mor nede i helvede.

Nede i helvede?

Nogle siger, heksens onde ånd stadig vandrer blandt os her på jord.

Og at hun i nattens mørke optræder i forskellige forklædninger.

Det er sandt. Vi har hørt det.

Hun er set på hustage, som en ravn eller en ugle.

Hun flyver altid væk før daggry.

Da hun viste sig for en tjener, der engang havde slået hende...

...døde han af skræk.

Hun havde taget skikkelse af en ugle og skreg efter ham...

...ligesom det blev midnat.

Forbandet være heksen og alle hendes helvedes slags!

Hvorfor bliver Du hængende?

Det er sent og Hendes Højhed har kaldt på Dig.

Endnu en nat uden at se ham!

Din kærlighed er farlig.

Fortæl mig, hvordan den opstod?

En fremmed, helt i sort, deltog i de kongelige kampe.

Han sejrede i alle konkurrencerne.

Og jeg tildelte ham selv laurbærrene.

Men da krigen brød ud, forsvandt han.

Og alligevel stod mindet om ham tilbage, husket med glæde.

Der gik en lang tid.

Og så...

Hvad skete der?

Hør nu bare.

Det var en rolig og dejlig aften.

Fuldmånen kastede sit sølvfarvede skær.

Pludselig brød en lyd midnattens stilhed.

Trist flydende gennem luften, hørtes en luts søde toner.

Og med dem kom en trubadurs sørgelige sang.

Hans sang var, som en ydmyg anmodning, en bøn til Gud i himlen.

Men ordet han blev ved at gentage, igen og igen, var mit navn.

Så, løb jeg ud på min altan og så ham stå nedenfor.

Jeg mærkede den glæde, som engle føler, glæden ingen dødelig nogensinde kan få.

Mit hjerte og min sjæl fandt, i ekstase, paradis på jorden.

Mit hjerte og min sjæl fandt, i ekstase, paradis på jorden.

Ja, paradis på jorden!

At høre Din historie gør mig urolig.

Jeg frygter ukendte farer.

Denne fremmede vækker tvivl og betænkeligheder i mig.

Prøv at glemme ham!

Lyt til et råd fra én, der elsker Dig.

Og glemme ham?

Det er ord, mit hjerte aldrig vil kunne forstå.

Ord kan ikke udtrykke den lidenskab, jeg føler.

Den sætter mit hjerte i brand.

Min skæbne og hans er den samme, evigt forenet...

... Og hvis jeg ikke kan leve for ham, vil jeg dø for ham i stedet.

Må Gud beskytte Din kærlighed mod hjertesorg og anger!

Ord kan ikke udtrykke den lidenskab, jeg føler.

Den sætter mit hjerte i brand.

Min skæbne og hans er den samme, evigt forenet...

... Og hvis jeg ikke kan leve for ham, vil jeg dø for ham i stedet.

Hvor er natten stille!

Hendes Højhed sover nu.

Men ikke den dame, som overvåger hende.

Leonora, lyset i Dit vindue siger mig, at Du stadig er vågen.

Lidenskabens rasende flammer opsluger mig!

Jeg må se Dig! Og Du skal høre mig.

Dette er den time, hvor skæbnen vil forene os.

Den trubadur!

Fanden tage ham!

"Af verden forladt i al evighed, altid i krig med skæbnen"...

..."trubadurens eneste håb ligger i én kvindes hjerte"

Han synger om hende!

Den galning!

"Men hvis han vinder hendes hjerte og alt dets kyske hengivenhed,"...

..."vil trubaduren få mere magt end nogen konge".

Hun kommer for at møde ham.

"Åh, mit hjertes glæde"!

Så sent Du er i aften!

Mit hjerte tæller hvert øjeblik.

Men nu omsider, er Du her sammen med mig!

Forræderi!

Mørket bedrager mig.

Mine ord var til Dig.

Det er Dig alene, jeg længes efter.

Mit hjerte er Dit for evigt, Dit alene.

Jeg brænder af vrede! Fanden tage ham!

Hvis Du tør, så sig hvem Du er.

Tal! Hvem er De, min herre?

Du kender mig! Mit navn er Manrico.

Galning!

Du er en forræder, en tilhænger af rebellen Prins Urgel.

Og alligevel vover Du at komme her?

Hvorfor kalder Du ikke på Dine vagter?

Send Din rival i døden ved bødlens hånd!

Du vil dø endnu hurtigere ved mit sværd!

Jeg vil tage Dit liv, som et offer for min hævn!

- Kom og kæmp! - Kom an!

Hør på mig!

Jalousien tænder en brand i mig.

Ikke engang blod kan slukke branden.

Tåbelige kvinde, indrømmer Du elsker ham!

Du vovede at sige disse ord.

Den tilståelse vil Du fortryde.

Din kærlighed har forseglet hans undergang.

Herre, dæmp Dit raseri.

Hans trusler er værdiløse.

Straf mig, min herre, ikke ham.

Han vil falde for mit sværd.

Ikke engang blod kan slukke branden inden i mig.

Tåbelige kvinde, Du sagde, Du elsker ham og derfor kan han ikke leve.

- Straf mig, min herre, ikke ham. - Han vil falde for mit sværd.

Din kærlighed til ham besegler hans skæbne!

Se, hvordan himlen kaster nattens mørke bort.

Ligesom en enke smider sit tøj ud af sorg.

Lad os gå på arbejde nu!

Med ambolte!

Og hamre!

Hvem gør en sigøjners dag lysere end solen?

Hvem gør den lysere?

En sigøjners kæreste!

Kom, fyld vore krus.

Vin styrker vort mod.

Se, hvordan daggryets lys funkler i hvert bæger.

Nu til arbejdet!

Hvem gør en sigøjners dag lysere end solen?

Hvem gør den lysere?

En sigøjners kæreste!

Voldsomt raser flammerne.

Den forrykte hob kommer løbende.

Deres glade råb giver genlyd.

Vagterne fører en kvinde frem.

Skæret oplyser deres fortrukne ansigter.

Højere og højere, stiger flammerne mod himlen.

Voldsomt er flammernes raseri. Offeret nærmer sig...

... Klædt helt i sort, barfodet og forpjusket.