Young Sherlock Holmes

Kom så.

Kastanjer! Dejlige, varme kastanjer!

Værsgo, mr. Bobster. Deres livret.

Mr. Bobster, er alt i orden, sir?

DENNE HISTORIE ER ORIGINAL -

OG BYGGER IKKE SPECIFIKT -

- PÅ SHERLOCK HOLMES' BEDRIFTER SOM BESKREVET -

- I SIR ARTHUR CONAN DOYLES VÆRKER.

Det var en kold snevejrsdag tidligt i december.

Mangel på midler tvang min gamle skole til at lukke.

Jeg var på vej til en ny midt i semestret

Jeg var vant til åbne landskaber, -

- og pludselig befandt jeg mig midt i det victorianske London.

Gaderne sydede af enhver tænkelig aktivitet.

Jeg var betaget af det, jeg så.

Da jeg trådte ud af min vogn, -

- fyldte synet af min nye skole mig med ængstelse.

Og samtidig blev jeg overmandet af en bølge af nysgerrighed.

Men intet kunne forberede mig på det eventyr, der lå forude, -

- eller på det usædvanlige menneske, der skulle ændre mit liv.

Værsgo, sir.

Stop! Er den ikke værdifuld?

Hvad er det vigtigste, dens værdi eller min forstand?

Jeg burde mestre den nu.

- Hvor længe har du spillet? - Tre dage.

- Måske kræver det tålmodighed. - Du er den nye dreng.

Ja, jeg er blevet overflyttet. Jeg hedder …

Vent. Lad mig.

Du hedder James Watson. Du kommer nordfra.

Din far er læge, du skriver en del, -

- og så holder du af kager med creme. Er det korrekt?

- Jeg hedder ikke James, men John. - Hvad er forskellen?

- Den er stor. - Godt, så hedder du John.

- Hvordan klarede jeg resten? - Du havde ret.

I hver eneste ting. Hvordan gør du? Er det en slags tryllekunst?

Det er ikke magi, Watson. Jeg drager bare mine slutninger.

På navneskiltet på madrassen står der "J. Watson".

Jeg valgte det mest almindelige navn med J.

- John var det næste på listen. - Naturligvis.

Dine sko er ikke lavet i byen.

Jeg har set den type under et besøg i Nordengland.

Der er hård hud på din midterste finger. Det får man af at skrive.

Du bar en medicinsk bog, der ikke kan købes af almindelige mennesker, -

- men kun af læger. Og da du ikke har læst medicin, -

- må du have fået den af en ældre person.

En, der er bekymret for dit helbred. Din far, lægen.

- Og kagerne med creme? - Enkelt.

Du har en cremeplet på frakkeopslaget, -

- og din figur overbeviste mig om, at du spiser meget af den slags.

- Du behøver ikke være grov. - Kom nu.

- Hvor skal vi hen? - Vil du komme for sent til kemi?

- Hvad hedder du for resten? - Holmes, Sherlock Holmes.

Det deduktive sind er aldrig i ro.

Det er som et fint stemt instrument. Det kræver øvelse.

Hvordan stemmer man sit sind?

Med logisk problemløsning, matematiske ligninger, gåder.

For eksempel: Du befinder dig i et værelse kun med sydvendt udsigt.

En bjørn går forbi vinduet. Hvilken farve er den?

- Bjørnen er rød. - Hvorfor skulle den være det?

Den sydlige sol er meget varm. Bjørnen er solskoldet.

Det er det mest absurde svar, jeg nogensinde har hørt.

For med held at afslutte eksperimentet …

… eksperimentet.

For at gentage eksperiment 14.

Læg et lille stykke kalium i lidt vand.

Væsken vil hastigt nedbrydes, -

- og reaktionen vil være så voldsom, at lysmængden …

Tak. Han er særlig kedelig i dag.

… frembringelsen af kaliumalkyl, som vil opløses …

- Det var en pige. - Glimrende observeret, Watson.

Hvem er hun? Hvad laver hun på en drengeskole?

Hun hedder Elizabeth.

Da hendes far døde, kom hun hertil for at bo hos sin onkel, -

der er pensioneret lærer.

… som blev modificeret af …

Elizabeth beundrede lige mit nye ur. Vil du se det?

- Meget interessant. - Alle elegante herrer bærer dem.

- Dyrt? - Fra Bond Street.

- Det tvivler jeg på. - Hvabehar?

Havde du betragtet skiven, ville du have bemærket, at stilen er fransk.

Dog er urkassen ifølge inskriptionen lavet i Schweiz.

Min mistanke var korrekt. Værket er italiensk.

Tillykke, Dudley. Dit ur er en kopi.

Hold din mening for dig selv, Holmes.

Jeg ser frem til en fortsættelse af samtalen …

… under mere private forhold.

- Hvorfor gjorde du det? - Dudley er en opblæst nar.

- Han er meget sød. - Er han?

Er det derfor, du stod så tæt på ham og flirtede med ham?

Aner jeg en smule jalousi?

Holmes, jaloux? Det ord kender jeg slet ikke.

- Heller ikke ordet punktlighed. - Du er vred over min forsinkelse.

- Som altid. - Undskyld. Der er en forklaring.

- Du havde noget vigtigere … - Hvordan kan du sige det?

Jeg var … Tilgiv mig.

Elizabeth, tillad mig at præsentere dig for min nye ven, -

den højtærede, men klodsede Watson.

- Den stige er lidt usikker. - Goddag.

Elizabeth! Holmes! Jeg tror, jeg har løst problemerne!

- Hvem er det? - Min onkel.

Rupert T. Waxflatter, pensioneret skolelærer.

Doktor i kemi og biologi. Velbevandret i filosofi, matematik og fysik.

- Forfatter af 27 bøger. - Utroligt.

- De fleste mener, han er tosset. - Hvorfor?

Åh gud.

Et meget lovende tegn.

Meget lovende.

Lad mig se, det bliver seks. Seks fejlslagne forsøg.

Ikke desto mindre lader vi os ikke slå ud. Det skal nok lykkes.

Jeg har besluttet mig. Jeg kan erobre himmelrummet.

Har han gjort det seks gange?

Jeg bor her sammen med onkel.

Da han trak sig tilbage, gav skolen ham loftet.

Det er utroligt.

Jeg har tilbragt mange lykkelige timer her.

Han har lært mig mere end 10 skolelærere tilsammen.

- Uncas, sig goddag til Watson. - Sig goddag, Uncas.

Watson, det er ikke en papegøje.

- Har De fundet fejlen, sir? - Vingematerialet er ikke godt nok.

Hele maskinen skal bygges om.

Hele maskinen? Bliver det ikke svært.

Elementært, min kære Holmes. Elementært.

Nu må I have mig undskyldt.

REVISOR BOBSTER BEGÅR SELVMORD

Kom nu, kom nu.

- Jeg har det. Bjørnen er sort. - Hvad siger du, gamle ven?

- Bjørnen i gåden er sort. - Forkert igen.

Forstyr mig ikke, når jeg koncentrerer mig om undervisningen.

- Er alt i orden? - Jeg har forstuvet ankelen.

Tager De Dem af det, mrs. Dribb?

De herrer, der er ikke plads til huller i koncentrationen.

Vi må arbejde på teknik, rytme og balance.

Og ingen kan illustrere form og teknik bedre end Holmes.

Se på vores holdning, vores bevægelser og vores stil.

En garde.

Touché.

Touché.

Jeg vandt, Holmes.

Nuvel, de herrer …

Mr. Holmes tabte på grund af en vigtig faktor.

Følelserne løb af med ham. Han så bort fra disciplinen.

Erstat aldrig disciplin med følelser.

Godt kæmpet, Holmes.

- Jeg vil i hæren. Være general. - Generaler tjener ingen penge.

- Jeg vil være forfatter. - Forfattere tjener ingen penge.

- Jeg vil være advokat. - Advokater tjener penge.

Jeg vil være læge.

- Ingen har spurgt dig. - Undskyld.

Holmes, hvad vil du være, når du bliver voksen?

Jeg vil aldrig være alene.

Hvorfor gjorde du det? Du lod mig være helt alene.

Kom så.

Hallo? Er der nogen?

Af vejen!

Holmes vil opklare forbrydelsen!

- Holmes vil opklare forbrydelsen. - Hvad sagde han?

- Af sted! - Har I hørt, at Holmes opklarer det?

Det var min anden uge på Brompton.

For hver dag, der gik, voksede min fascination af Holmes.

Ved denne lejlighed sydede skolen af spænding.

Dudley udfordrede Holmes til prøve på opfindsomhed og opfattelse.

Dudley havde stjålet fægtepokalen og gemt den et hemmeligt sted.

Han gav Holmes 60 minutter til at finde pokalen.

Holmes accepterede selvsikkert.

- Spillet er i gang! - Hurra!

Held og lykke, Holmes.

Der er han!

Det er jo foragteligt.

En elev, der opfører sig som en chimpanse.

Han morer sig blot, mr. Snelgrove.

- De husker vel, hvordan det var? - Morer sig!

Denne Holmes er alt for gammelklog og egoistisk.

Han finder aldrig den pokal.

- Jeg satser en Guinea på ham. - Fint.

Undskyld mig.

Du har kun et minut, Holmes.

Du har kun …

Jeg hørte dig første gang. Kan du ikke se, jeg koncentrerer mig?

Der er kun få sekunder tilbage. Jeg antager, at du giver op.

Man skal aldrig antage noget.

Men Holmes, jeg ser intet spor af pokalen.

Men det gør jeg.

Stop, Holmes! Er du vanvittig? Det er en antikvitet!

Hurra!

Det var et vidunderligt øjeblik for Holmes.

Han anede ikke, at hans evner snart skulle komme på en alvorlig prøve.

En prøve, der antog skræmmende og dødbringende proportioner.

Jeg kom gennem loftsvinduet ned i køkkenet og skræmte dem.

Jeg bemærkede partikler af friskbrændt keramik under ovnen.

Underligt i et køkken, der tilbereder mad.

Så sporene var: Rød og grøn maling, keramik.

Mens jeg tænkte over det, sparkede jeg sneen af min sko.

Sneen faldt af og afslørede min sko, og det slog en streng an.

- Hørte du musik? - Altså, Watson!

Jeg drog en parallel mellem min fod, der var dækket af sne, -

- og pokalen, der var dækket af keramik. En krukke eller en vase.

- Malet i røde og grønne farver. - Nemlig, Watson.

Holmes!

Holmes! Denne gang har jeg helt sikkert løst problemet.

Han vil flyve igen.