X-Men '97

I tidligere afsnit:

Mordet på mutantlederen begået af tidligere NSA-agent Henry Gyrich -

har vækket sympati for mutanterne.

Teamet vil altid være vores familie, men nu, hvor den lille er på vej, -

skal vi måske overveje et liv efter X-Men.

Hvordan har I fået fat i Sentinel-teknologi?

I troede måske ikke, vi også ville udvikle os?

Jeg ved, hvem der kan finde Trask. Manden, der dræbte Charles Xavier.

Gyrich havde sagt, I var på vej.

Charles Francis Xaviers sidste vilje og testamente.

Alt, hvad han skabte, er blevet efterladt til mig, -

mine X-Men.

Redningsfolk har nu undsat alle ombordværende på nær én -

- i dette mareridt på Coney Island. Enhver bevægelse kan vælte hjulet.

Det skal nok gå, lille ven. Kom hen til mig, stille og roligt.

Mine damer og herrer ...

Art, er det ham, jeg tror, det er?

Redder han mennesker?

Hvordan dette vil påvirke forholdet mellem mutanter og mennesker, vides endnu ikke.

Men én ting er sikkert ...

Jeg forstår det ikke, Jean. Stolede professoren ikke på mig?

Måske opfatter vi det forkert. Måske gjorde han det for os.

Over hele kloden er mutanter og mennesker blevet reddet -

af den tidligere mutantterrorist, der indledte et fejlslagent mutantoprør -

efter mordet på Charles Xavier sidste år.

Verdenssamfundet holder skarpt øje med situationen.

Nogle kræver den sælsomme frelser retsforfulgt for tidligere forbrydelser.

Det her er vores hjem, dit svin. Det er alt, hvad I udyr lader os få.

Hvordan skal folk kunne sove trygt, når I dæmoner ligger på lur hernede?

I må ikke gøre Leech fortræd.

Hvor dybt kan I mennesker synke?

I nægter selv disse udstødte at leve i jeres efterladenskaber.

Elektricitet og magnetisme hænger uløseligt sammen.

Uheldigvis for jer er jeg magnetismens herre.

Din beskidte mutant!

Du er ham. Du er ...

Magneto.

Og jeg lover dig, mit barn, at du aldrig mere skal være bange.

Hvad tænkte professoren på?

"En fjende besejres bedst ved at blive hans ven." Mark Twain.

Beast har ret. Professoren havde en plan.

Jeg har set mange fremtider, men Magneto som X-Mens leder er ny.

Måske skulle vi ændre den.

Vi er mange, der har lig i lasten, der aldrig kan kastes over bord.

Måske skulle vi gøre som professoren og give Erik en chance til.

Jeg har sikret morlockerne frit lejde til mutantstaten Genosha.

Det skuffer mig, at hverken I eller Xavier selv -

overvejede at bruge hans store formue til at gøre det samme.

Men det er et af mange mutantanliggender, -

som vi kan og vil forbedre, mine X-Men.

- Og tumperne i kloakken? - Er i live, men ikke uskadte.

Det triste faktum, at jeg ikke forviste de sapienser til historiens skraldespand, -

er bevis for mit ønske om at ære Charles Xaviers drøm -

om mutanters og menneskers sameksistens.

Så bevis det. Lad Jean scanne dit sind og se dine sande planer.

- Scott, nej. - Du gjorde det da med Gyrich.

For at fremskaffe oplysninger, ikke for at vurdere hans ærlighed.

Selv hvis Magnetos hensigter er reelle, gælder det kun i dag, nu og her.

Så ser vi efter hver eneste dag.

Jeg havde fået det indtryk, at du og fruen ville forlade os.

Nul. Jeg holder øje med dig.

Scott, læs testamentet igen. Det her er professorens ønske.

Det var ikke min hensigt at skabe ufred eller splid.

Men du har været vores største fjende i årevis.

Du må bevise det, du siger.

Og Storm. Du er det tætteste på en gudinde, vi vil komme.

Det er derfor ikke for ingenting, jeg kræver, at du stoler på mig.

- Det her var Xaviers ønske. - Måske begik han en fejl.

Efter vore mange sammenstød har du omsider indset det, -

jeg indså for en evighed siden. At selv Charles Xavier kan begå fejl.

Jeg har ikke haft den gamle las på siden slaget i Månens blå område.

Jeg var besat af en kosmisk kraft, der ville fortære hele verdensaltet.

Men Scott kæmpede ved min side.

Du frygter, at han ikke vil rejse nu, hvor Magneto er kommet til.

Må jeg fortælle dig noget? Jeg har brug for at sige det, -

så døm mig ikke for hårdt. Og sig ikke noget til Scott.

Du har mit ord, Jean.

Jeg tænker af og til på barnets fremtid.

Hvis han er mutant, hvordan skal jeg så fortælle ham, han er anderledes?

At verden vil minde ham om det dagligt. At han altid skal være på vagt for ...

Du ønsker, at han skal blive født som menneske.

Jeg har selv forestillet mig, hvordan det er at være menneske.

Men det var mine mutantevner, der førte mig til dette hus, -

til denne familie, til en søster.

Tak, Storm.

Lige siden jeg var i Gyrichs sind, har jeg haft på fornemmelsen, -

at noget forfærdeligt er på vej.

Nu lyder jeg som et fjols.

Nej, Jean.

Du lyder som en mor.

Din lille peptalk gik lige så glat som ti elefanter i en glasbutik.

Jeg vil være alene, Rogue.

Du giver mig gøjseren, som du sidder der med din gamle spand.

Dengang vi var venner, kunne jeg altid fornemme Charles i mit sind.

Ikke påtrængende, men til stede. Jeg var i hans tanker, og han i mine.

Da vore veje skiltes, bildte jeg mig ind, -

at jeg havde brug for den til at beskytte mig mod hans kræfter.

Du var bange for at kunne føle hans kærlighed, -

så du ikke ville kunne gennemføre dit korstog.

Og nu står du her som noget, katten har slæbt indenfor.

Xaviers offer gjorde verden mere tolerant over for mutanter.

Jeg må ære hans sidste ønske, også selvom hans X-Men ikke stoler på mig.

Måske gør de ret deri. Min fortid er spækket med fejltagelser.

Det var min også, husker du nok, og alligevel lukkede X-Men mig ind.

Men jeg forlangte ikke deres tillid. Jeg gjorde mig fortjent til den.

Jeg frygtede, at du ville undgå at blive alene med mig, Rogue.

Mon dit team stadig ville stole på dig, hvis de vidste besked?

Det er længe siden, Erik, -

og den kat skal blive i sækken. Er du med?

Bered jer, mine X-Men.

Vi går ikke i spåner, når de gode dukker op.

Hvad var det, du sagde?

Vi skal anholde Magneto.

Tænk dig om. Vores rifler kan modstå dine magnetismekræfter.

Skulle jeg have tænkt mig om?

På befaling af FN's Kommission for Overmenneskelige Aktiviteter -

arresterer jeg dig for forbrydelser mod menneskeheden.

Du vil blive retsforfulgt i FN's hovedkvarter.

Dersom det lykkes mig at rense mit navn i det, -

jeg formoder bliver en retfærdig rettergang, har jeg da jeres tillid?

Det er sådan, det fungerer.

I så fald ...

... overgiver jeg mig.

Disse handlinger beviser uomtvisteligt Magnetos skyld -

- og hans iver efter at genoptage planen om at underlægge sig kloden, -

- hvis han bliver frikendt i dag. Retfærdighed er hårdt tiltrængt.

Noget nyt?

Cooper opremser alle ugerninger, Magneto nogensinde har begået.

Folk udenfor er vrede over, han overhovedet får en rettergang.

Har du set Scott?

Han og de andre er der for at bevogte Magneto.

- Det har han ikke sagt noget om. - Det er der meget af for tiden.

Ned med mutierne!

Folk vil huske denne dag som begyndelsen på en ny tid.

Den dag, Magneto måtte bøde.

Folket vil både se hans og FN's hoveder rulle.

Sørg for at holde ham distraheret. Jeg får kun det ene skud.

Tiltalte har ordet.

Da jeg var dreng, blev mit folks hjem brændt ned, -

fordi vi vovede at kalde Gud et andet navn.

Sidenhen jagtede mit folk mig sammen med dem, der engang havde jaget dem.

Jeg var et misfoster, født som mutant.

En vederstyggelighed i deres fejlbenævnte guders øjne.

Historiens bedrøvelige sang har et refræn.

"Tro anderledes, elsk anderledes, hav anderledes køn eller hud, -

- og du bliver straffet." Vi synger denne sang for hinanden.

De undertrykte bliver undertrykkere.