Frasier

ARBEJDET

Hør lige dig selv, Bob.

Du udspionerer hende, smuglytter, åbner hendes post.

Da du begyndte på det, var jeres forhold slut.

Tak, fordi du ringede.

- Vi kan lige nå en til, Roz. - Ja, det er Russell fra Kirkland.

Det er dr. Frasier Crane. Jeg lytter.

Jeg har følt mig så deprimeret her på det sidste.

Der sker ikke noget i mit liv. Så slemt er det heller ikke.

Jeg bor bare i samme lejlighed, har det samme arbejde...

Vi skal til at slutte. Lad mig bruge mig selv som eksempel.

For et halvt år siden boede jeg i Boston.

Min kone havde forladt mig,

og det var virkelig svært.

Så kom hun tilbage til mig, og det var rædselsfuldt.

Oven i det hele var min praksis gået helt i stå.

Og mit sociale liv bestod af

at hænge i barer hver eneste aften.

Jeg klamrede mig til et liv, som ikke fungerede.

Og jeg måtte gøre noget.

Så brød jeg ud af mit ægteskab og flyttede tilbage til Seattle.

Kom så, Seahawks!

Jeg handlede, Russell, og det kan du også gøre.

Flyt, gør noget nyt, og hvis det ikke hjælper, så gør noget helt tredje.

Vil du gøre det, Russell?

Vil du?

Russell? Vi har vist mistet ham.

Nej, nyhederne tog over for 30 sekunder siden.

Helt ærlig! Her sidder jeg og krænger mit inderste ud

mens de lytter til Chopper Daves Nyhedsresumé!

Resten af programmet var da godt. Det var et godt program, ikke?

Din bror har ringet.

Det kaldes "berøringsangst". Lad være med at skifte emne.

Ved du, hvad den knap er til?

Jeg er ikke lavet af porcelæn. Jeg kan klare kritik. Hvordan gik det?

Du sprang to reklamer over, havde 28 sekunders tavshed

spildte yoghurt på konsollen

og kaldte Jerry med identitetskrisen "Jeff".

Sagde du, at min bror havde ringet?

BROREN

Så sagde jeg til min gartner: "Jeg vil ikke have en zen-have."

"Hvis jeg ville rive grus for indre harmoni, flyttede jeg til Yokohama."

Han blev fornærmet og rev Maris' præmiekameliaer op.

Jeg gik direkte ind i stuen og låste døren, til han havde hidset sig ned.

Ville du have handlet anderledes?

- Undskyld. Var du færdig? - Du hørte slet ikke efter!

Du er selv psykiater. Du ved, hvordan det er, når folk bare knevrer løs.

Den sad. Det minder mig om, at jeg hørte dit program i dag.

- Og? - Du ved, hvad jeg mener om det.

Ja, og om alt andet. Hvornår har du sidst undladt at lufte din mening?

Det gør jeg lige nu.

- Vil I bestille? - To café latte supremos.

Nej tak.

Og hvordan klarer du dig så alene?

Helt fint. Jeg elsker mit nye liv.

Jeg elsker ensomheden. Jeg savner selvfølgelig Frederick.

Han er målmand på lilleput-holdet.

Han slægter mig på.

- Du hadede sport. - Det gør han også!

Han har godt af frisk luft.

Det har været hyggeligt, men vi har et problem, som vi bør tale om.

- Er det far? - En af hans politivenner ringede.

Han fandt ham liggende på gulvet.

- Du godeste! - Der er ikke sket noget.

Er det hans hofte igen?

Jeg tror ikke, han kan bo alene mere.

- Hvad kan vi gøre? - Tja...

Ingen af os ønsker det her

men jeg har kontaktet nogle plejehjem.

Han er stadig ung.

Du kan ikke tage dig af ham. Du er ved at få styr på dit liv.

Og desuden er vi ikke tæt knyttet.

- Jeg kan ikke tage mig af ham. - Selvfølgelig ikke.

- Hvorfor ikke? - Far bryder sig ikke om Maris.

- Hvem gør det? - Jeg troede, du kunne lide Maris.

Jeg kan lide hende på afstand. Ligesom man kan lide solen.

Maris er ligesom solen. Bare uden varme.

Så er vi enige om, hvad der skal ske med far.

"Solhjemmet. Vi befrier dig for din byrde."

- Står der det? - Det kunne der lige så godt.

- Jeg reder op i gæsteværelset. - Du er en god søn, Frasier.

Det må du nok sige!

- To café supremos. Noget at spise? - Nej, jeg har mistet appetitten.

Et stort stykke cheesecake, tak.

FAREN

- Hej! - Så nåede vi endelig frem.

Velkommen til dit nye hjem, far.

- Du ser godt ud. - Vrøvl. Jeg ser ikke godt ud.

Jeg lå en dag på badeværelset. Jeg har stadig mærker efter fliserne.

Det viser lidt om, hvilken tur vi havde herhen.

Her er vi så.

Køleskabet er fyldt med din yndlingsøl, Ballantine...

Vi har coleslaw, og jeg har lejet en Charles Bronson-film...

Drop det. Vi ved alle, hvorfor jeg er her.

Jeg falder på røven hele tiden, så Frasier blev tvunget til at tage mig.

Nej, nej!

Vi kan lære hinanden at kende igen.

Det lyder, som om vi har har kendt hinanden engang.

Jeg bærer fars ting ind i hans nye ungkarlehybel

så I slyngler kan planlægge noget sjov i gaden.

Hans kone driver ham til vanvid.

Brødrene Crane forstår at vælge de rette kvinder.

Nu skal jeg hente en øl, far.

Hvad synes du om min indretning?

Jeg har udvalgt alt omhyggeligt. Det er en Corbu-lampe og en Eames-stol.

Sofaen er en kopi af den, Coco Chanel havde i sit atelier i Paris.

- Intet passer sammen. - Det er en "eklektisk" stil.

Hvis man har virkelig fine møbler, behøver de ikke passe sammen.

- De fungerer sammen. - Det er dine egne penge.

Se, der ligger Space Needle.

Tak. Jeg er født og opvokset her og ville aldrig have gættet det.

- Den er til Martin Crane. - Jeg er her.

Undskyld mig. Vent et øjeblik!

- Hvor? - Hvor er tv'et?

- I den credenza - Vend den den vej.

- Hvad med den stol? - Den flytter jeg.

Pas på! Det er en Wassily.

Jeg ved, du holder af den, men den passer ikke sammen med noget her.

Nej. Den er eklektisk.

Niles, gider du lige hjælpe mig?

Jeg har brug for en forlængerledning til massagefunktionen.

Det vil virkelig være prikken over i'et.

Jeg må løbe. Jeg skal til et seminar om dysfunktionelle familier.

Har du nævnt Eddie endnu, far?

- Farvel. - Nej, far. ikke Eddie!

- Han er min bedste ven. Hent min øl. - Han er underlig.

Han er uhyggelig. Han stirrer på mig.

Der er noget, du bilder dig ind.

Nej, jeg siger fra. Eddie flytter ikke ind her.

Undskyld, jeg kommer for sent.

Far forsøgte at lave frokost i skæret fra et mindre bål.

Den her uge med far har været et helvede.

Mit territorium er blevet invaderet, og jeg frygter det værste.

Mine nerver er flossede. Jeg må slappe af. En dobbelt espresso.

Har du stadig brochurerne fra de der plejehjem?

Selvfølgelig. Maris er jo fem år ældre end mig.

Er der virkelig nødvendigt?

Ja. Jeg har ikke noget liv længere.

Jeg har opgivet at gå i teatret og til koncert...

- Og operaen på fredag? - Her.

Niles, du tror vel ikke, at du og Maris kunne...

Maris og jeg har diskuteret det her.

Vi burde dele det her ansvar.

- Kan han bo hos jer? - Du godeste, nej!

Men vi skal nok være med til at betale for en hjemmehjælper.

En, der kan lave mad, gøre rent og hjælpe med fars træning.