First Reformed

FØRSTE REFORMERTE KIRKE I SNOWBRIDGE, NEW YORK

OPRETTET 1767

BYGGET 1801 AF NYBYGGERE -

- ANFØRT AF DOMINIE GIDEON WORTENDYK

Jeg har besluttet at føre dagbog.

Ikke i et Word-program eller som digital fil, men håndskrevet.

Jeg skriver hvert et ord ud, så alle skrivekunstens toner -

hvert et valgt ord -

- jeg streger ud og reviderer, er dokumenteret.

TAG OG LÆS

For at skrive alle tanker og små begivenheder -

nøgternt og uden at skjule noget.

Når man skriver om sig selv, bør man ikke udvise nåde.

Jeg vil skrive denne dagbog i et år, 12 måneder.

Og når den tid er ovre, bliver den tilintetgjort.

Makuleret og så brændt.

Eksperimentet vil være overstået.

I bedes rejse jer.

"Hvad er din eneste trøst i livet og i døden?"

"At jeg både med legeme og sjæl, i livet og døden -

- ikke er min egen, men tilhører min trofaste frelser Jesus Kristus -

der til fuldkommenhed..."

Disse tanker adskiller sig ikke -

fra dem, jeg betror Gud hver morgen.

Når jeg kan.

Når Han lytter.

Dette er Jesu Kristi legeme og blod.

Dette er Jesu Kristi legeme og blod.

Dette er Jesu Kristi legeme og blod.

Denne dagbog er en form for tale.

En form for kommunikation fra en til en anden.

En kommunikation, der kan opnås på enkel vis -

- og i fred og ro uden knæfald eller selvfornægtelse.

Den er en form for bøn.

Dette er Jesu Kristi legeme og blod.

Der er en lækage på herretoilettet.

- Det ordnede jeg. - Nej, jeg var der lige.

Det lækker stadig under den varme hane.

- Hvad med dametoilettet? - Det er fint.

- Skal jeg ringe til blikkenslageren? - Jeg prøver igen.

Jeg hader at genere dem med ekstra udgifter.

De er ligeglade. Du overholder budgettet.

Jeg har stadig ikke lyst.

Er prædikenen lagt op?

Ja, det gjorde jeg i morges.

- Pastor? - Ja. Det var Mary, ikke?

- Mary Mensana. - Godt at se dig igen.

Kan jeg tale med dig?

Ja, ja. Kom ind. Jeg kommer tilbage om lidt.

Hvad kan jeg gøre?

Vil du tale med min mand Michael?

- Ja da. - Ikke nu.

Han skal på arbejde som vikar hos isenkræmmeren.

Mary?

- Hvad er der? - Jeg er bekymret for ham.

Han er med i Den Grønne Planet. Det er en aktivistgruppe.

Han sad i fængsel i Canada.

Han blev løsladt for nylig.

Han sidder bare derhjemme. Han går ikke ud.

Jeg fik ham til at udfylde en vikarblanket til isenkræmmeren.

- Okay. - Så det er godt.

Vil du ikke hen til Liv i Overflod?

De har et helt hold af rådgivere derovre.

Han vil ikke. Han synes, det er et firma frem for en kirke.

Han sagde, han ville tale med dig.

Fint. I morgen?

Efter frokost?

Godt. Jeg skal bare bruge adressen.

Kan du sige lidt mere?

Han søgte prøveløsladelse, da han hørte det.

Han kom ud før tid.

- Vent. Hørte hvad? - At jeg var gravid.

- Tillykke. - Tak.

Han mener, det er forkert at bringe et barn ind i denne verden.

Han vil dræbe vores barn.

I søndags hjalp jeg ungdomsgruppen i Liv i Overflod.

De unge var så begejstrede og fulde af liv.

De havde åbne sind og modtog nadveren.

BIBELEN

Jeg burde være ligeglad med, om jeg er vellidt.

Bekymrede Jesus sig om det?

Jeg ser på mine sidste linjer med foragt.

12 måneder. Kan jeg holde ved i en øvelse så længe?

Jeg ser ikke sandhed, men hovmod i disse ord.

Bare jeg ikke havde brugt ordet "hovmod" -

men jeg kan ikke strege det ud.

Hvis bare jeg kunne bede.

- Hej, pastor. - Hej.

- Er Michael her? - Ja. Kom ind.

Godt.

- Hej. Godt at se dig. - Godt at se dig.

- Kunne du tænke dig noget kaffe? - Ja, men...

Jeg tror, vi har noget te.

Det ville være bedre, tak.

Lad mig tage din frakke.

Nej, det er fint. Jeg klarer det.

Kom indenfor.

- Jeg ved ikke, hvorfor... - Du behøver ikke undskylde.

Hun fortalte, at du har været i Canada.

Ja. Fort Providence.

Det ligger i Mackenzie-deltaet helt oppe nordpå.

- Der må være smukt. - Ja, det er der.

Mary sagde, at tingene har trykket?

Ja, tingene. Det kan man godt sige.

Tusind tak.

- Den er varm. - Godt.

Tak.

Mary er jo gravid.

- Ja. Hvor langt henne er hun? - 20 uge.

- Tillykke. - Tak.

Hvor gammel er du?

Jeg er 46 år.

33.

Så gammel vil vores barn være i 2050.

Det er to år ældre, end jeg er lige nu.

- Du vil være 81. - Ja.

Ved du, hvordan verden vil se ud i 2050?

Det er svært at forestille sig.

Pastor...

Verden ændrer sig så hurtigt og lige for øjnene af os.

En tredjedel af den naturlige verden -

er blevet ødelagt i din levetid.

Jordens temperatur vil være tre grader celsius højere.

Fire er grænsen.

Du ved, "alvorlige, vidt udbredte og uoprettelige konsekvenser".

Og når videnskabsmænd siger sådan noget...

National Center for Atmospheric Research.

Lawrence Livermore, Potsdam-instituttet...

Han fortsatte sådan i noget tid.

I 2050 vil havoverfladen stå 60 cm højere på østkysten.

Lavtliggende områder under vand verden over.

Bangladesh, 20% landmasse mistes.

Centralafrika, 50% nedsættelse af afgrøder grundet tørke.

Reservoirer udtørrer.

Klimaforandringer. Flygtninge. Epidemier.

Altså...

Hårde tider er på vej -

- og derfra bevæger alt sig meget hurtigt.

Vores sociale struktur kan ikke holde til presset fra flere kriser.

Sygdomme. Undtagelsestilstand. Vendepunktet.

Og det er ikke i en fjern fremtid.

Du vil nå at opleve det.

Mine børn vil opleve denne ulidelighed, denne...

Undskyld. Det er bare...

Jeg troede, det kunne ændre sig.

Jeg troede, at folk ville lytte.

Tænker du på at gøre dig selv fortræd?

Nej. Hvorfor? Sagde Mary noget i den stil?

Nej.

Jeg er ikke bekymret på mine egne vegne.

Verden bliver, hvad den bliver.

Men må jeg stille et spørgsmål?

Hvordan kan man forsvare at bringe en lille pige...

For diskussionens skyld -

- lad os så sige, at Marys og mit barn er en lille pige.

Bringe et barn så fuld af håb...

...og naiv tro -

- ind i en verden, hvor den lille pige...

Hun vokser op og bliver en ung kvinde, og hun ser dig i øjnene -

- og siger: "Du vidste det hele tiden, ikke?"

Forstår du, den...

Hvad skal man så sige?

Noget vokser inde i Mary.

Noget, der må være lige så levende som et træ.

Som en truet art.

Noget lige så fuld af naturens skønhed og gådefuldhed.

Du sagde forsvare?

Synes du, at Mary skal få en abort?

Er denne fødsel din ret? Er det din beslutning?

Har du spurgt, hvad Mary synes?

Hør, det her... Det handler ikke om dit barn.

Det handler ikke om Mary.

Det handler om dig og din fortvivlelse. Din mangel på håb.

Folk er til alle tider -

- vågnet midt om natten og blevet mødt af mørket.

Fornemmelsen af, at livet er meningsløst.

- "Sygdom til døden". - Men det her er anderledes.

Menneskehedens store bedrifter har ført os til dette sted -

- hvor liv, som vi kender det, måske vil ophøre i den nære fremtid.

Det er nyt, ja.

Men mørket?

Nej. Vi er videnskabelige. Vi vil finde løsninger.

Vi vil have rationelle svar, ikke?

Og hvis menneskeheden ikke kan se ud over dens umiddelbare interesser -

- og sikre sin overlevelse, har du ret.

Den rationelle reaktion er fortvivlelse.

Men tror du, der findes en eksistens ud over denne?

- Denne, nu og her? - Ja.

- Nemlig. Før os. Efter os. - Ja.

- Ja. - Lige et øjeblik.

Taler du om den næste levealder?

Du er bare...

Jeg følte mig som Jakob, der kæmpede med englen hele natten.

Jeg sloges i dens omfavnelse.

Hver sætning, hvert spørgsmål, hvert svar var en dødelig kamp.

Det var berusende.

- Tror du på martyrdøden? - Jeg er ikke sikker på, hvad du mener.

Troende kristne.

De tidlige kristne, der ikke ville forsage deres tro.

Missionærerne der blev angrebet.