Long Shot

EN ORIGINAL DOKUMENTAR FRA NETFLIX

Vi har 27.458 betalende gæster i aften.

Livet er ét stort "hvad nu, hvis?"

Kan nogen af os mon sætte fingeren på den rolle,

vi spiller i det liv, som vi har til fælles.

I sagen mod Juan Ignacio Catalan

er det da dit navn?

Ja.

Lad os se engang...

Jeg er født i Los Angeles i 1978.

Min far købte et hus i forstæderne 25-30 kilometer nord for LA.

Min bror, Mario, begyndte at få de forkerte venner.

Jeg har altid set op til ham, fordi han er min storebror.

Og jeg kan huske, jeg så ham komme hjem

med stereoanlæg og alle mulige ting til biler.

Det var nok det, der fascinerede mig.

De brød ind i biler, og jeg kørte for dem.

Det var første gang, jeg blev anholdt.

Jeg ville aldrig nogensinde i spjældet igen efter det.

Nå, men det var 12. august 2003.

Alma og jeg var gået fra hinanden, og der var lidt knas mellem os.

Jeg ringede til hende og spurgte, om hun kunne komme og sove hos mig.

Det var nok omkring midnat...

JUANS KÆRESTE

Han spurgte, hvad jeg lavede. Jeg sagde, jeg ville sove.

Hun ville ikke, men jeg er ret insisterende.

Den aften havde jeg en underlig drøm.

Jeg drømte om ufoer eller rumvæsner eller sådan noget,

og at de ville bortføre mig.

Det passer!

Jeg vågnede, og det var en normal dag, og vi kørte på arbejde.

Klokken var nok 7:30 om morgenen.

Vi parkerede henne ved værkstedet,

og min far var der allerede, for han kommer altid som den første.

Kl. 5:00-6:00 om morgenen.

Vi kørte ind på parkeringspladsen.

Jeg så en lastbil, der holdt ret tæt på os.

Og så skete det hele.

Så snart jeg åbnede døren,

sprang han ud af bilen og lavede den her...

Jeg tænkte bare, at nu var jeg død.

Inden for 30 sekunder var jeg helt omringet.

De kom hen til mig og kylede mig ned på jorden

med ansigtet mod asfalten.

Min far åbnede døren. Jeg kan huske, han stak hovedet ud.

Jeg kan huske, jeg så på min far, og han var bare...

Han så på mig, og jeg sagde: "Far..."

Jeg sagde: "Far, se..."

Jeg sagde: "Far..."

Jeg er assistent Rodriguez, makker til kommissær Pinner, OK?

Hvad sker der? Andet vil jeg ikke vide.

Vi håber, du vil snakke med os. Vil du det?

Vil du fortælle os, hvad der sker?

Hvad sker der?

Så kom en af betjentene hjem til os.

- Hvad er dit fulde navn? - Juan Rodriguez.

BETJENT JUAN RODRIGUEZ

Han sagde: "Altså..."

Han sagde, at han var anholdt.

Og jeg sagde: "Ja, tak, men hvorfor er han anholdt?"

Han sagde: "Det drejer sig om drabet på Martha Puebla."

Og jeg sagde: "Hvad?"

Jeg mistede vist helt mælet i fem minutter.

Juan var fængslet

og sigtet for drabet den 12. maj 2003 på 16-årige Martha Puebla.

Den unge kvinde havde vidnet i en anden sag,

hvor Juans bror var en af de sigtede.

Alle kan begå en fejl.

Men nogle begår meget større fejl end andre.

Og de er ikke så lette at rette op på.

TO MÆND ANKLAGET FOR DRAB

Min bror var anholdt for drab.

ANKLAGET FOR DRAB, DRABSFORSØG OG SKYDERI

Vi var med til det indledende retsmøde.

Da vi var i retten, bad de os om vores kørekort eller legitimation.

Jeg husker én ting helt tydeligt: Martha Puebla var vidne i den sag.

Hun skulle identificere ham, der skød, i retten.

Men hun sagde ikke noget. Hun hævdede, at hun intet havde set.

Jeg tænkte ikke videre over det.

Jeg troede bare, hun vidnede helt generelt.

Sværger du, at det vidnesbyrd, du afgiver i sagen,

er sandheden og kun sandheden? Sværger du det på biblen?

Ja.

BETJENT MARTIN PINNER

Vil I ødelægge hele mit liv for det her pis?

Hvad mener du med pis? Du dræbte nogen.

Stop en halv. Det var ret voldsomt sagt.

Jeg har ikke dræbt nogen. Det ville jeg aldrig gøre.

Jeg ville aldrig gøre nogen fortræd.

Så må du overbevise os om det.

FÆNGSEL FOR MÆND LOS ANGELES

Jeg tænkte på min fætter.

Han pralede altid med den her superdygtige advokat,

som han var kontorassistent for.

Las Vegas. Alle tiders sted, når man vil have det sjovt!

Vi var der for at afsløre nogle snydere og dårlige tabere,

og vi fik hele banden på bånd.

Jeg var forsvarsadvokat, da jeg mødte Juan...

FORSVARSADVOKAT

Det havde jeg vist været de sidste ti år.

Jeg spurgte ham selvfølgelig om sagen.

Han fortalte mig en ret uventet historie.

Betjent Pinner, hvad tid blev der slået alarm,

hvad angår drabet den 12. maj?

Kl. 22:43 om aftenen.

Jeg anede intet om beviserne.

Jeg vidste ikke, hvor mange vidner de havde.

Jeg vidste intet.

Havde anklagede nogen form for skægvækst, da han blev anholdt?

- Ja. - Hvad slags skægvækst var det?

Han havde overskæg, og han var ikke nybarberet,

og han havde en lille dusk hår under underlæben.

De viste mig tegningen og sagde, at det var mig.

Latinamerikansk mand, sort hår, ikke høj,

174-180 cm høj, 19-25 år.

Tæt bygget, mellemstort overskæg...

Hår under underlæben? Jeg har aldrig haft hår under læben.

- Hvad har du så nu? - Jeg har ikke barberet mig!

OK, så den dag havde du heller ikke barberet dig.

Ville jeg så ikke barbere det af?

DRABSMISTÆNKT

Aner det ikke. Måske er du for sej til det.

Fordi du ikke troede, der var vidner.

Men der var jo vidner.

Jeg spurgte ham: "Blev dødsstraf nævnt?"

Ja, dødsstraf blev nævnt.

De havde et papir med mit billede på, og de sagde: "Ja, det er ham."

Andet sagde de ikke. "Det er ham."

Det kan I ikke gøre mod mig, mand.

Jeg sværger ved mine to døtre, som jeg elsker højt, mand,

at jeg ikke gjorde det.

Du blev genkendt. Tegningen er af dig.

HAN SKØD MIN NABO

Billederne lyver jo ikke.

Jeg havde bare en mavefornemmelse, ikke?

Det kunne bare ikke være den knægt, der havde dræbt nogen.

Det virkede helt ude af trit med hans personlighed.

Så jeg sagde til ham: "Jeg skal nok få dig ud herfra."

Efterforskede du på nogen måde Juan Catalan,

før du anholdt ham den 12. august?

Ja.

Hvad gjorde du?

Jeg ville have den kronologiske log, som politiet skal følge,

hver gang de laver noget i en sag.

Vi viste hans billede til vidnet.

Og?

Vi bekræftede, at han havde et åbenlyst motiv.

Jeg spurgte, om han kunne huske, hvor han var.

...hjem...

...for de modige...

12. maj, sagde jeg, som er omkring mors dag.

Jeg sagde: "Ved du hvad? Juan, du var til en Dodger-kamp."

Han havde købt billetter til sin mor til Dodger-kampen

velvidende, hun nok ikke ville med.

Ja, det passer.

Jeg havde billetter og ville bruge dem som en slags mors dag-gave.

Gid vi kunne bevise, at du var til den kamp,

for så er sagen jo ikke længere!

Så let var det ikke.

Jeg skulle jo slet ikke være der den kamp.

Det er os en glæde at kunne byde velkommen

til mere end 2.000 City of El Segundy- ansatte, familie og venner

her til kampen i aften.

Det var kort varsel, så hvem skulle jeg tage med?

Jeg tænkte selvfølgelig på min datter.

Hun var jo seks år.

Hun er ikke til baseball, men derfor kan hun lide at være med alligevel.

Min fætter Miguel var med, for han er også sportsfan,

og så en god ven, Ruben.

Jeg tænkte ikke meget over det. Det var jo bare en Dodger-kamp.

Ifølge øjenvidner og politirapporterne

var Martha Puebla hjemme.

Hun var gået udenfor for at tale med et par andre unge mennesker

ved 22-tiden om aftenen.

Vi har 27.458 betalende gæster i aften.

De gik frem og tilbage.

I det tidsrum, hvor de fire-fem mennesker

var lige uden for Marthas hus,

så de den Chevy Malibu køre langsomt op og ned ad gaden et par gange.

Stillingen stod lige, og vi var nået til niende inning,

så jeg tænkte: "Der sker intet!"

Eric Gagne kom på banen og overtog Mike Kinkades plads.

Ham, der kørte bilen, stod ud og gik hen til Martha.

Strike!

Han kom på, og jeg tænkte: "Nu sker der noget. Han vinder os niende inning."

Vi kommer til at slå den afgørende bold ud på banen."

Spillere på alle baser, og Giles træfsikkerhed er .355.

Martha siger: "Hej, det er Martha. Det husker du nok."

Og ham, der skyder, siger: "Nej, det gør du ikke."

Han trækker en pistol frem og skyder Martha i hovedet.

Bolden stryger hen over midtbanen! Cora kan ikke nå at blokere den!

Spillerne løber ind fra baserne.

Furcal er inde, Giles er inde, og kampen er vundet med Eric Gagne.

De gav dem bare tørt på med mindst syv spillere inde.

Uafgjort 4-4 blev til 11-4,

og jeg tænkte bare: "Nu er det slut. Lad os tage hjem."

Det eneste kronvidne havde lige set en reel likvidering,

og han tabte sin mobiltelefon

og løb så hurtigt, han kunne.

Jeg tog min datter i hånden, og vi gik mod udgangen.