Nowhere in Africa (Nirgendwo in Afrika)

Faktisk kunne jeg ikke rigtig huske Tyskland længere.

Jeg vidste, der var sne og forskellige årstider.

Og at vores familie boede dér. Alle sammen, ikke kun mor og far.

Og at det passede mig godt.

Men jeg ved også, at jeg altid var bange i Tyskland.

For de andre børn og folk på gaden. Ja, endda for hunde.

Pas på!

Kom! Kom herhen!

FORTABT I AFRIKA

I min erindring er Tyskland mørkt. Ikke så lyst og varmt som Kenya.

Et sted med store bygninger og dunkle værelser.

Tyskland er vort hjemland, Siger far altid.

Jeg tror, han først og fremmest savner sin far.

Farfar tålte ikke nøddechokolade på grund af nøddeallergi.

Han var betaget af Heinrich Heines digte. Især dem om Tyskland.

Der var to andre i familien i Tyskland, som jeg var vild med.

Moster Kathe og faster Liesel.

De to hjalp nogle gange til på farfars hotel Adler i Sorau.

Men det var i de gode tider, før nazisternes indtog.

- Vil De have en hånd? - Nej tak.

Nu er det med at komme afsted.

Nazisterne forbød far at arbejde som sagfører -

- og beslaglagde farfars hotel. Alle i familien mistede deres arbejde.

Jeg spurgte mine forældre hvorfor og fik altid det samme svar:

"Fordi vi er jøder, Regina. Derfor."

Bwana! Bwana!

Bwana! Bwana!

- Bwana! Bwana! - Ja ja! Hvad er der los?

En vigtig besked.

Walter.

Walter! Vågn op!

- Det er kinin. Det er godt for dig. - Jettel!

Vågn så op!

Kaffe.

Hurtigt!

Vågn nu op, menneske!

Walter, luk nu munden op.

Undskyld, jeg må lige åbne.

- Tante Jettel, er der mere æblemost? - Vent lige lidt, ikke?

Anna. Godt, De kunne trodse sneen. Kom indenfor, Rudolf.

- Godaften, fru Redlich. - Godaften, Johannes.

Dem skal du ikke tale med.

Hubert! Jürgen! Hold op med det!

- I futter hele huset af! - Ja ja, Klara ...

- Her, tag en bid. - Føj …!

Du må vænne dig til det. Negere spiser alt branket.

- Passer ikke. - Eller råt og blodigt.

De spiser i hvert fald hunde. Det står i geografibogen.

De spiser også græshopper. Hold hende lige.

Hvad vil du dog i Afrika? Når du ikke tør holde en gravhund?

Farfar!

- Er der nødder i? - Der var ikke andet bagværk at få.

- Klara - Så mange nødder er der nu ikke i.

- Kommer du så til at nyse? - Ja. Nødder giver nysen.

Hver eneste forbandede gang.

Jeg elsker den grønne.

En gave fra Walter til Weinbergers nytårsfest. Men den klæder mig ikke.

- Jeg synes, den er dødfiks. - Så tag den.

Du er en skat, Jettel. Tak.

- Käthelille, ingen tårer i dag, vel? - Helt ærligt, kan jeg gå med den her?

Du skal ikke skamme dig over din bagdel, Liesel.

- Mænd kan godt lide kurver. - Der er brev.

Klara, det her kan De få. En smule glimmer vil klæde Dem.

- Mange tak! - Hvad er det?

Det er fra Afrika.

Rongai, Kenya, den 2. december 1937.

Elskede Jettel. Jeg kan tænke mig den uro, -

- dette brev vil forårsage hos dig, men jeg beder dig om at være stærk.

Det jødiske samfund i Nairobi erklærede sig i sidste uge parat til -

- også at erholde gebyrerne for jeres indvandring.

Efter seks måneder kan jeg endelig lade dig og Regina følge mig hertil.

Jeg bønfalder dig om ufortøvet at henvende dig til Karl Silbermann.

Han kan være behjælpelig med billetter til skibet.

Sig, det er ligegyldigt hvilket skib, og hvorlænge det er undervejs.

Hovedsagen er, at I begge kommer med.

Jettel, vi får hårdt brug for et feskab her.

Hvis begge vore kister er fyldt op, må du kassere Rosenthalstellet.

Det er absolut uden betydning her. Skaf også et par petroleumslamper, -

- moskitonet og solide sko til dig selv og Regina.

Prøv ikke at smugle kontanter eller smykker.

Du ved, nazisterne er skånselsløse. Tai mindst muligt om jeres planer.

Man kan ikke længere nære tillid, selv ikke til forhen bedste venner.

Mit hjerte svulmer ved tanken om snart igen at holde jer i mine arme, -

- og det skærer i det at tænke på, hvor ondt dette vil gøre din mor.

Walter?

Hør efter. Du har malaria.

Du må tage kininen her. Hører du? Det er meget vigtigt!

Jeg må tilbage til farmen. Owuor tager sig af dig.

Kaffe tre gange daglig.

Med tre dråber i.

- Forstået? - Forstået.

Max, kom nu. Vi skal afsted!

Jeg hader at tage afsked og jeg bryder mig ikke om banegårde.

Om to-tre år er det her jo overstået.

Hold nu sammen, I to.

Lov mig, I overlever det sammen.

Den ene elsker altid højest. Det er det, der gør det svært.

For den, der elsker højest, er sårbar.

Min søn elsker dig.

Højt.

Jeg kommer sådan til at savne dig, Max.

Mor!

Sig farvel til hende. Vil du ikke nok?

Spis dette. Det vil drive feberen ud.

Glimrende.

Kender du Schlesisk Himmerigsmundfuld?

Kød, kartofler, flæsk, tørret frugt. Alt i én pærevælling. Herligt.

Jeg fatter ikke en lyd.

Ikke en lyd ...!

I min tidligere tilværelse var jeg sagfører, at du ved det.

Krus.

- Kikombe. - Kikombe.

Gardiner.

- Kiyo la dirisha. - Kikola di...

Dirisha la Kiyo.

- Dirisha la Kiyo. - Mange tak.

Owuor, den er til dig.

- Forærer du mig din kjortel, Bwana? - Det er ikke en kjortel. En kappe.

Du plejede mig, mens jeg var syg. Jeg er meget taknemlig, Owuor.

Jeg gik med den kappe i mit hjemland.

Mens jeg endnu ikke var Bwana, men brugte hovedet til at arbejde.

- Og her vil du ikke bære kappen? - Nej.

Det kræver klogt at bære kappe. I Rongai er du den kløgtige. Ikke jeg.

- Kappe. - Ja, kappe.

Jeg må sige det ord ofte, så jeg kan udtale det ligesom dig.

Kappe! Mange tak.

Vi sejlede seks uger med dampskib, rundt om hele Afrika.

Den 20. april 38 nåede vi Nairobi. På Førerens fødselsdag.

Regina, tag lige den her.

Mrs. Redlich!

Mr. Morrisson var ejer af den farm, hvor far arbejdede, og hentede os.

Velkommen til.

Denne vej.

Jeg kunne ikke undgå at tænke på chokolade. Mor havde sagt, -

- at vi nu var fattige, og at fattige børn ikke fik chokolade.

Og jeg havde lovet hende at tage tingene med oprejst pande.

Hov! Kom her! Hvad er det kreatur død af?

- Vi har for lidt vand. - Pis! Altid det samme!

I må grave nogle brønde. Brønde!

En vogn, Bwana! Der kommer en vogn!

Hvor?

Dérude.

- Nu er alt godt. - Elskede ...!

Velkommen.

Velkommen, lille Memsaab. Stig du blot ud.

Velkommen til Rongai.

- Regina! Kom her, min pige! - Far! Vi sejlede med skib!

Vi har været i England og Marokko og alle mulige havne!

Jeg har set rigtige delfiner. Og mor var ude at danse!

Mr. Redlich! Må jeg lige tale med Dem?

Vand.

Farmen har brug for vand!

Kvæget har endnu mere brug for vand!

Vand ude i det fri.

Jeg har sagt det for. Find vand ude i det fri!

Grav en brønd. En brønd!

- Bwana, han vil have vand. - Forstået. Jeg skal nok. En brønd.

Til arbejderne. Betal dem på mandag.

- Forklar manden hans opgaver. - Javel, Bwana.

Forbandede flygtninge

Bwana, kvæget får for lidt vand.

- Hvilke af dem? - Dem alle.

Din far tog sig af alt papirarbejdet. Flugtskatten og hele molevitten.

Vi var heldige. De åbnede en kiste, og den indeholdt kun linned.

Max sendte Troldfjeldet med til dig, men bøgerne var i den anden kiste.

Det gør mig ondt, Jettel. Jeg ved, det er ikke er, som du forventede.

Her er vidunderligt.

Men vi kan jo ikke leve her.

Ikke den. Ingenting med mønster på.

Alt det behøver vi ikke pakke ud. Vi bliver ikke her længe.

Memsaab! Sahani, sahani!

Hvis du vil tale med mig, må du se at lære tysk.

Tallerken.

- Forsigtig. - Ja.

Tallerken ./

Jettel? Mit navn er Süsskind.

Også Walter men alle siger Süsskind.

Jaså Walter viser Regina rundt på farmen.

De kommer nok lige straks.

- Vil De spise med i aften? - Det kunne være hyggeligt.

Jeg har kørt fire timer i sand hertil.

- I aften slipper De ikke for mig! - Nå …?

Jeg har taget løg med. Og sukker.

Og cigaretter.

Lovet være Du, evige Gud, -

- som skænkede os den hellige sabbat -

- i kærlighed og til erindring om Skabelsen -

- og påmindelse om Udfrielsen fra Egypten.

Lovet være Du, som holder sabbatten hellig.

Tak.

Tak.

- God sabbat. - God sabbat.

Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst hørte Kiddush-bønnen.

I min tidligere tilværelse savnede jeg aldrig Gud.

Hvis De tager kinin dagligt, bliver De blind.

- Men malariaen? - Den kan bekæmpes, -

når først De er smittet med den.

Lad os skåle på Jettele og Reginas ankomst og vores nye tilværelse.

Skål.

- Skål. - Skål.