Doctor Slump (닥터 슬럼프)

DOCTOR SLUMP

Til den næste nyhed:

En koreansk læge var involveret i en casinoarving fra Macaos

chokerende dødsfald sidste forår.

Her er Jeong Chae-hong med flere detaljer.

Det er kommet frem, at "A", en anæstesilæge og ledende figur

i et medicinalfirma, var involveret i Changs død.

Han fik aktier for at hjælpe en bande med at få heparin.

Derudover bestak han et universitetshospital.

Dette har chokeret offentligheden.

"A" døde dog i en bilulykke for tre dage siden

og kan derfor ikke sigtes.

Bilulykken…

Sluk for det. Det er noget bras.

Hvorfor?

Jeg vil gerne vide, om jeg skal trøste Ha-neul.

Så Haesung Medicin stod bag bilulykken.

De fik ham dræbt, fordi politiet åndede dem i nakken.

Ha-neul kunne have været i fare.

Det er helt underligt at se dig i normalt tøj.

Enig.

Hvad sagde lægen? Går det bedre?

Ja, det går godt. De vil se mig igen om to uger.

Det var godt.

Lad os tage hjem. Jeg har lavet suppe på kraftben.

Kør i forvejen.

Jeg har et stop på vejen.

DAEHAN UNIVERSITETSHOSPITAL

Kom ind.

Dr. Nam.

-Hvordan har De haft det? -Godt.

-Hvad med Dem? -Det samme som altid.

-Sid ned. -Okay.

Jeg sagde op ud af det blå

og ikke fik sagt farvel. Det beklager jeg.

Det skal De ikke beklage.

Som leder an anæstesiafdelingen

beklager jeg, at jeg ikke vidste, hvad der foregik.

Han tog Deres afhandling og stilling.

På en måde stjal han Deres ungdom.

Det må have været smertefuldt.

Jeg beklager dybt, dr. Nam.

Det skal De ikke.

Det er lidt sent, men kom tilbage til os.

De spillede en stor rolle i at fjerne korruptionen på hospitalet

og styre os i den rigtige retning.

Hvis De kommer tilbage, vil det hjælpe Dem selv og hospitalet

med at genvinde æren.

Er du blevet tilbudt en stilling som adjunkt?

Ha-neul!

Tillykke!

Hvad er der?

Du har altid sagt, at det var et af dine mål at blive professor.

Det føles bare,

som om jeg fjernede folk for at få stillingen.

Det er skidt.

Hvad snakker du om?

De gjorde noget forkert og blev straffet,

og du tager det tilbage, der er dit.

Det er sådan, det burde være. Du kom bare hertil ad omveje.

For at være ærlig…

Jeg er ikke sikker på,

om jeg kan gøre det godt…

…eller om jeg har det helt godt.

Det er svært.

Jeg er sulten. Hvad skal vi spise?

Kolde nudler? Kongguksu?

Vi kan stresse af med krydrede blæksprutter.

-Alt er… -"Alt er fint."

Siger man det, er man kedelig.

Vælg. Kolde nudler? Kongguksu? Blæksprutte?

Eller noget andet?

-Hallo. -Hvad er der med dig?

Jeg giver frokost!

Og kaffe!

Min kalender er egentlig tom i dag. Må jeg gå tidligt?

Ja, selvfølgelig.

Er der da noget galt?

Jeg vil gerne

selv høre, hvad der skete.

Følg venligst anvisningerne under Deres besøg.

Giv ikke de indsatte mad eller genstande udefra.

Ingen fysisk kontakt med de indsatte.

Sagen er lukket,

men jeg ville spørge dig om noget.

Hvad stod der på den seddel,

som Kyung-min gav dig?

At han havde noget at sige…

…om fejlbehandlingen.

Dengang vidste jeg ikke, Haesung var involveret.

Og det chokerede mig, at han gjorde, så jeg talte med ham.

Han foreslog en lavere dosis heparin.

Han sagde, kameraerne var i stykker,

så operationsstuen ikke blev filmet.

Han ønskede ikke, at der kom

en dødsulykke på din klinik.

MOR

Hallo.

Hvorfor tager du den ikke?

Jeg har været bekymret.

Beklager.

Jeg så nyhederne. Tænk, at du var tæt med den hund.

Det er spild af tid at være sur på ham.

Jeg har et spørgsmål.

Hvad er det?

Kyung-min tog fri, fordi han var syg før min universitetsprøve.

Vidste du,

at hans far var død?

Ja.

Men du skulle ikke distraheres.

Det var frustrerende, at det skete inden prøven.

Gudskelov, du kom ind på HNU.

Ellers var jeg også gået amok.

Har du forresten tid på lørdag?

Jeg har prøvet at finde tid til et besøg.

Din far har en konference i Seoul.

Jeg håber, vi kan mødes.

Jeg må lige ringe tilbage.

Jeg var kun på hospitalet i tre uger,

men meget havde ændret sig udenfor.

Sommeren var næsten slut.

Luften var blevet kølig.

Og nu

var Kyung-min væk.

Hop ind.

Hvad var der sket, hvis vi ikke havde mødtes den aften?

Hvis jeg havde…

…tilgivet ham dengang,

havde alt så været bedre nu?

Vores hvad-nu-hvis-spørgsmål

vil altid plage os.

-Kommer du lige fra arbejde? -Ja.

Jeg ville have ringet.

Jeg beklager, jeg ikke var der, da du kom ud.

Pyt. Jeg er ikke et barn.

Kom.

Har du haft en god dag?

Fin nok.

Hvad med din?

Fin. Ganske almindelig.

Det ville gøre ondt på hinanden,

så vi håndterede smerten hver for sig.

Det var ikke noget, vi talte om,

men foran hinanden anlagde vi en facade.

Vi vidste ikke, hvordan vi håndterede så dyb sorg.

Så vi lod, som om alt var fint.

DOCTOR SLUMP

Spis. Også dig, Jeong-woo.

Mange tak.

Din mad er altid så lækker, og jeg tager altid for mig.

Især fiskestykkerne.

Imponerende. Hvorfor er de så gode?

Det er der en grund til.

Hun havde sin egen fabrik,

men måtte lukke den, da store mærker fik monopol.

Hun finder altid de bedste.

Siden du er så vild med dem,

må jeg hellere købe en kasse i Busan i weekenden.

-Skal du til Busan i weekenden? -På lørdag.

Vi tager altid derhen på denne tid af året.

Det er knap så varmt. Vinden er kølig. Den bedste tid.

Vi spiser god mad

og besøger folk, vi savner. Det gør vi altid.

Ha-neul har som regel travlt.

Så det plejer at være os og onkel.

Jeg vil gerne med denne gang.

Nej, bliv bare her.

Dine ribben er ved at hele.

Hvad, hvis du brækker dem igen?

Pladerne holder dem på plads.

Andre patienter tager toget eller et fly hjem,

når de bliver udskrevet.

Men stadig…

Og…

Jeg vil gerne derhen igen.

Okay, så gør vi det.

Så får vi noget frisk luft.

I så fald,

må jeg også komme med?

-Også dig? -Også dig?

Sådan.

Tager du virkelig med?

Hvorfor ikke? Den er varm. Må jeg ikke det?

Jo, selvfølgelig.

Det er kun en dagstur, så du bliver træt.

Det går. Jeg vil helst heller ikke være i Seoul i weekenden.

Hvad?

Det er ikke noget.

Hvordan har Jeong-woo og Ha-neul det?

Jeg er ikke sikker.

Jeg ved ikke, om de har det fint eller spiller skuespil.

Er det ikke ret hurtigt, de er kommet på fode igen?

De var på deres værelser i dagevis efter begravelsen.

Men de er begyndt at snakke og grine.

Det virker okay.

Hvem ved, hvordan de har det?

De vil i hvert fald gerne til Busan.

De trænger til luftforandringer.

Lad os prøve at muntre dem op.

Vi kan slappe af…