Brian and Charles

Jeg var ret langt nede.

Tingene var lidt kaotiske i mit liv, og jeg må tilstå, jeg havde det svært.

Men så tænkte jeg: "Kom nu, Brian. Du må give dig selv et spark bagi.

Kom i sving."

Så begyndte jeg at lave ting. Opfindelser kan man vel kalde dem.

Selv den mindste idé lavede jeg.

De ting jeg laver, er ikke for alle, men det har jeg det fint med.

Det ville være rart med en medhjælper en gang imellem.

En, som man kan udveksle idéer med og spille dart med og sådan.

Men man kan ikke få alt, vel?

Det er bare grådigt.

Det her er mit hjem. Ploxgreen Cottage.

Her er hoveddøren.

Den næste dør.

Her er vi så.

I køkkenet.

Det er en kålspand.

Kålen har sin egen skraldespand, fordi jeg spiser en del kål.

Det her er mit berygtede opfindelseskammer.

Det er faktisk en kostald.

En grankogletaske.

Det er faktisk bare en taske udsmykket med grankogler.

Bordtennisbold-bummelum.

En hjernevrider, som jeg har opfundet. Jeg prøvede at sælge den til Selfridges.

En kniv.

Æg.

Grønt reb.

Det er faktisk bare et bælte, som man kan putte æg i.

Det er et æggebælte. Vil nogen have smør?

Når den tændes, suger den ilten ud af hjelmen.

Te.

Er det her interessant?

Jeg sidder ofte her efter en travl dag nede i landsbyen eller i laden,

og jeg spiser min aftensmad her.

Det er mit nye projekt.

Det er et kukur.

Det er ikke et klassisk kukur. Jeg ville lave noget anderledes.

Et flyvende kukur. Når folk i byen vil vide, hvad klokken er,

kan de kigge op, og så er jeg der.

Jeg flyver rundt. "Hvad er klokken? Der er Brian. Den er halv tre.

Sådan cirka."

Jeg har aldrig fløjet noget før.

Så jeg er lidt nervøs for at afprøve denne skønhed oppe i den blå, blå himmel.

Hvis man ikke forsøger, får man aldrig succes.

Man må blive ved med at prøve.

Godt, planen er, at jeg kører den vej,

og når jeg når enden, bør jeg køre 150 km i timen,

og så letter jeg op i den blå himmel og sætter kurs mod Dummock's Hill.

Jeg får lidt at spise, kommer tilbage og drikker te.

Ved 18-tiden tror jeg. Ønsk mig held og lykke.

Kom så!

Hold afstand! Den brænder!

Den brænder! Hold afstand!

Den brænder!

Hold afstand! Kan I ikke høre mig?

De virker ikke altid, men jeg lærer noget af alle de ting, jeg bygger.

Og der er travlt heroppe. Jeg har masser af idéer, så det generer mig ikke.

Videre til den næste.

-Låget står åbent på den her, June. -Nå for søren. Vil du give mig den?

-Ja. Den bliver tør, ikke? -Ja, det gør den. Du må gerne få den.

-Nej. -Jo, det kan du tro.

-Godt. -Tag den bare.

-Tak. -Hvis du vil.

Et bæger Choccy Dunk Dunks og en NanaPop.

Okay, det bliver akkurat et pund.

-For begge to? -Ja.

Du skal ikke betale for den der. Det er fint, hvis du ikke har penge.

-Du kan altid betale. -Jeg har penge.

-Har du? -Ja.

Det er fint. Du behøver ikke betale, Brian.

Der var den.

Okay. Godt. Mange tak.

-Den kommer i lommen. -Pas på, det ikke løber ud.

Ja. Vi ses, June.

-Brian? -Ja?

Der sidder noget fast på dine fødder.

Nej, de skal være der. Ja, jeg har lavet dem.

Det er trawlnet til skoene.

-Farvel. -Farvel.

-Hej hej. -Farvel.

Skovsvin.

Det er som at finde en skat.

Den her er sjov. Den kan jeg godt få noget sjovt ud af.

Engang var jeg på jagt efter metal i sådan en bunke,

og så fandt jeg en metaldetektor.

Hejsa.

Jeg bygger en robot. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på det før.

Den ville være ekstremt praktisk.

Stærk. Hurtig. Adræt.

Den kan hjælpe mig med at løfte ting.

Jeg finder inspiration i tingene omkring mig. Det kan være hvad som helst.

Det kan være hans ankel.

Hånd.

Jeg kigger mig omkring. "Hvad kan jeg bruge?"

En navle.

HAMMERBOGEN Hvordan man bygger ting.

Jeg har altid villet bygge en. Det har altid været tillokkende.

Lokke, lokke. Som mr. Williams bliver lokket.

Hvem har ikke lyst til at bygge en? Hvem ville ikke det?

Hvad kalder de det? Kunst... Kuns...

-Hvad hedder det? -Kunstig intelligens.

Ja. Kunstig intelligens. Nemlig.

KI.

-KI. -KI? Hvad?

-KI. -KI.

KI. Kunstig intelligens.

-Ja. -Ja, det ved jeg godt.

Han ser ikke værst ud, hva'?

Ikke helt som forventet, men...

At bygge en robot er ligesom at lave en kage.

Man starter med at ville lave en sandkage og ender med en fløderand.

Det er fint nok. Jeg elsker fløderand.

Gad vide, hvad han gør, når jeg tænder ham.

Ta-da! Det har jeg aldrig gjort før.

Hans milt fungerer.

Kom så.

Aktivér.

Aktivér.

Kom nu.

Vær sød at gå i gang.

Aktivér.

Jeg gjorde et godt forsøg. Desværre gik det ikke.

Sådan er livet, ikke?

En dør lukker, en anden dør åbner. Det siger jeg altid.

Så lukker den dør, og en ny dør åbner.

Så lukker den dør, og endnu en dør åbner.

Og den dør lukker sikkert også på et tidspunkt,

og så åbner der sig forhåbentlig en ny.

Og jeg forestiller mig, at på et tidspunkt vil den dør også lukke,

og forhåbentlig, jeg krydser fingre, vil en anden...

Jeg prøver bare at sige at døre åbner og lukker. Sådan er det.

Kom så, Brian. En til 13'er. Så er det nu.

Kattens.

-Hej, Brian. -Hej, Hazel.

Hvad laver du?

Køber ind.

Jeg skal på apoteket og købe nogle ting til min mor.

Ja.

Og så skal jeg smide skrald på bålet.

-Der er lidt at gøre. -Ja.

Det bliver stort i år.

-Ja, det bliver et stort bål. -Ja.

-Okay. -Okay.

Jeg må smutte. Jeg er sent på den.

-Okay. Godt at se dig. -I lige måde.

-Farvel. -Hav det godt. Hej hej.

Så I det?

Så I det?

Hey!

Jeg ryster som et espeløv.

Læg kålen fra dig.

Jeg sagde, læg kålen fra dig.

Stop en halv.

Nej.

Du kommer med ind i huset. Ja.

Ind.

Ind med dig. Derind.

Sæt dig ned.

Der. Rør dig ikke.

Nej. Rør dig ikke.

Bliv der. Du må ikke gå. Rør dig ikke.

Nej, nej.

Du bliver der.

Det er okay.

Det her er utrolig overvældende.

Hvad?

Nej.

Godmorgen.

Godmorgen.

Er alt okay?

Urtepotte.

Hvad?

Urtepotte.

Urtepotte?

Kaffebord.

Dør. Vægge. Loft. Fjernsyn.

Gulvbrædder. Ur. Cashewnødder.

Kuglepen. Ikke sikker. Billedramme.

Tæppe. Gardiner. Gammel kartoffel. Stikkontakter.

Sko. Urtepotte.

Hvor ved du alt det fra?

ORDBOG

-Har du læst ordbogen? -Ja, det har jeg.

-Hvornår? -Mens du blundede.

Du blundede, og jeg læste.

-Alexandru. -Hvabehar?

Du hedder Alexandru.

Nej, jeg hedder ikke Alexandru. Jeg hedder Brian.

-Brian. -Brian.

-Brian, ja. -Brian.

Nej, du hedder ikke Brian. Jeg hedder Brian.

Brian.

Skal jeg finde et navn til dig?

Tony?

Han kan ikke lide Tony. Tony-robot.

Clive?

Nej.

Charles?

-Charles. -Charles.

-Charles. -Charles.