Room 104

- Kopper. Hvad med is? - Nej.

Jeg har aldrig leveret en fustage uden kopper og is.

- Tak for det. Du har vel travlt. - Okay.

- Okay ... - Døren er lige der.

Skynd jer nu. Han kommer om lidt. Tak, fordi I kom.

Jeg ved, det er tys tys, men jeg lover, det er det hele værd.

- Okay, hør her ... - Jeg er allerede lidt fuld.

Hold så kæft, for helvede!

Jeg har fundet ham.

- Hvem? - Graham Husker.

- Selveste Graham Husker? - Ja.

Er han begravet her?

- Nej. Han er i live. - Hvor?

Hold dog op. Det er ikke sjovt.

Nej, fordi det er sandt.

- Han har været væk i 20 år. - 24.

Hvad taler vi om?

Det er i 1993, og U2 vinder igen en Grammy for "Bedste album".

Bono går op på scenen og siger:

"Det bedste album i år er lavet af en 16-årig ved navn Graham Husker.

Albummet hedder 'The Murderer'".

Folk går amok, for ingen kender ham.

Dagen efter stormer folk pladebutikkerne uden held.

- Og det her er før internettet. - Så dukker piratkopierne op.

- Og det breder sig. - Min far fik fat i en.

Det var der, jeg hørte den. Det var den her rå akustiske sang.

En rockopera på guitar om en dreng, der elskede sin mor så højt ...

Hun elskede ham, og det gik galt.

For i historien slår sønnen sgu sin mor ihjel.

- Så fedt! - Totalt dystert.

Han kan ikke klare presset. Han ender som en skør enspænder.

Og i 1996 finder de hans bil -

- totalt smadret på en bro, der fører over en frådende flod.

Og der er intet spor af ham.

Der ligger kun en besked, hvor der står:

"Jeg er ikke musiker."

- I er jo helt oppe at køre. - Ja!

Jeg var henne på The Turtle. Og så kommer han og optræder -

men under navnet Gary Horton.

Gary Horton? Graham Husker?

Han ser helt anderledes ud.

Men for helvede, den ... Den stemme.

Den var ikke til at tage fejl af.

Så da jeg havde fået styr på mig selv, gik jeg derop.

Og han benægtede det selvfølgelig.

Men så så jeg ham i øjnene og sagde:

"Din musik har betydet så meget for mig. Det skal du vide."

- Fedt! - Men han afviste mig.

Men hør så her.

Jeg gik ud til min bil, og så kom han løbende.

Og så siger han: "Du skal finde fire andre ud over dig selv.

Hverken mere eller mindre. Du skal skaffe en fustage Keystone Light.

Og så vil jeg spille albummet for jer. Live. I aften."

Hvis du tager pis på os ...

Mr. Husker. Det er en stor ære ...

Det er virkelig en stor ære, at du vil optræde for os i aften.

Vi er alle sammen kæmpe fans.

- Alle sammen? - Ja, selvfølgelig.

Mobiler.

Ingen optagelser. Ned i tasken.

Tænk, at du skal høre det for første gang.

Jeg mangler et plekter.

- Jeg har tabt mit plekter. - Har I nogen plektre?

Værsgo.

Den her sang hedder "Vug mig".

Vug mig, vug mig

I dine kærlige arme

Vug mig, vug mig

Der går ikke lang tid

Før jeg bliver for stor

For når jeg bliver for stor

Så vil det knuse mit hjerte

Altid at skulle skjule mig om natten

Og jeg ved ikke, hvor jeg skal hen

Jeg kalder altid på dig, mor Vil du tage min hånd?

Åh, mor

Hvor blev du af?

Et øjeblik.

Hvor er det vildt!

Det er både værre og bedre, end jeg håbede.

Og det er kun os fem, der ser det. Hvad fanden?

- Skal vi ikke lige se til ham? - Hallo! Ingen mobiler!

Ja, men jeg er bare nødt til at filme det her.

Hvis han ser dig ...

- Hygger I jer? - Helt sikkert!

Det er bare så fedt!

- Hvad med dig? - Jeg forstår ikke det her.

"Hold om mig".

Jeg vil stikke hånden ind i din brystkasse

Hold om mig

Jeg vil flå dit bankende hjerte ud

Hold om mig

Åh, mor! Åh, mor!

Åh, mor! Åh, mor!

Hvorfor ligner dit hjerte

Ikke mit?

Hvordan ser det ud?

Det lyder virkelig fedt.

- Må jeg se det? - Se hvad?

Hov! Lort ...

- Mr. Husker, jeg synes bare ... - Mobil.

Det her er for vigtigt til, at der kun er fem, der ser det.

Hele verden skal opleve det, du har ...

Må jeg lige tale med dig?

Undskyld.

Jeg tror, at det her var en fejl.

Folk tror, at de ved, hvad sangene handler om ...

De ved det ikke.

De drenge derude, de ...

Det føles forkert. De er ikke andet end ...

Gribbe?

Ja.

- Det føles, som om de vil æde mig. - Det vil de også.

Du er virkelig flink.

Er alt i orden?

Noget at drikke, tak.

Tak.

Du kan jo gå, hvis du vil.

Det kan du også.

Må jeg spille en sidste sang?

Der er egentlig kun én god sang tilbage.

- Du behøver ikke spille den. - Må jeg gøre det for min egen skyld?

Så får jeg det bedre.