Better Things

DIMISSION

- Hvad er det? - En liste.

Hvorfor har vi en hver?

Fordi det er vigtigt, og jeg har tænkt det igennem og planlagt det.

- Skal vi læse højt fra listen? - Ja.

Og vær sød ikke at sige noget, før jeg gennemgår hver enkelt punkt.

- Vi får se. - Mor.

- Værsgo. Jeg er stille. - Okay.

- Scenen er din. - Okay.

Det her vil jeg have. Nummer et: en fustage øl.

Jeg ved, vi er for unge, men det vil jeg.

Det er bare en fustage øl. Paisley havde en. Adam havde to.

Bare skriv til Paisleys mor, og spørg, hvad hun gjorde.

Vi er voksne nu, mor.

Nummer to: Jeg vil have en dj.

Og ikke en af dine dumme venner, der sætter sin iPod til anlægget.

Jeg vil have en dj med mixerpult og det hele.

En rigtig dj.

Nummer tre: Jeg vil have tacos og en isbar med saucer og knas og sådan.

- Nummer fire: Jeg vil ... - Tacos er i orden.

- Der er et punkt til. - Is, tjek. Dj, tjek.

Mor, der var et punkt til.

Max, du får ikke en fustage øl i mit hus.

Men hvis vi ikke har øl, køber folk det ulovligt og tager det med.

Okay. Det er fint med mig.

Hvis jeg har en fustage og serverer øl -

- til 17-18-årige, så ryger jeg i fængsel.

Men hvis folk tager det med selv, er det deres forældres problem. Okay?

- Hvad med det sidste punkt? - Det vil jeg ikke diskutere.

Nej, du ignorerer det. Læs det nu.

- Nej, jeg vil ikke diskutere det. - Du behøver ikke være her, mor.

Jeg skal med til din dimissionsfest. Okay?

Jeg ser frem til den. Jeg glæder mig.

Og måske møder jeg en dreng der.

Max, sidste gang du holdt fest, og jeg ikke var her -

- fik Frankie vandpiberøg i ansigtet, og der blev brændt hul i sofaen.

Vil du vide, hvorfor jeg ved, der var en vandpibe?

Fordi nogen viste mig Facebook-fotos, før du slettede dem.

Ja, det er rigtigt. Jeg kommer til din fest.

Og jeg må sige, at det sårer mig, at du ikke vil have mig med.

- Det handler ikke om dig. - Det siger jeg heller ikke.

Jo, det har du lige gjort.

Mor, vil du ikke nok høre efter. Tag en indånding, og lyt.

- Jeg lytter. - Okay.

Den her fest handler om mig og mine venner, og jeg beder bare om det her.

Og ja, det lyder, som om jeg kræver, fordi jeg er bange for dit afslag.

Jeg prøver at ...

Jeg ved godt, det er dit hus. Du behøver ikke at gøre det -

men vil du ikke nok føje mig?

Ingen fustage. Fint. Jeg vil ikke såre dig, men ...

Tak for maden og dj'en, men vær sød ikke at være her.

Og der er en ting til. Det handler ikke om festen.

Jeg ved ikke, Max. Jeg er rimelig opslidt. Hvad er det?

Jeg har talt med min far. Han kommer jo til min dimission.

- Har han sagt det til dig? - Hvad ... Fortæl, hvad du vil have.

Min far og jeg har planlagt, at jeg klæder mig på her -

- og så vil han køre mig til dimissionsprøven -

- og så snupper vi noget mad inden ceremonien -

- og så sætter han mig af her til familiearrangementet bagefter.

- Har I planlagt det? - Ja, nu behøver du ikke gøre det.

Er der andet, jeg ikke skal gøre?

Skal jeg forsvinde ud i den blå luft, men stadig betale for alt?

Mor ...

Okay, skat, det må du undskylde. Kom her.

Kom herhen.

Jeg elsker dig.

Du får det, som du vil have det. Det er din store dag.

Ingen fustage. Ingen stoffer. Jeg holder mig ovre hos mormor.

Din far må gerne køre dig. Jeg elsker dig.

Du får det, som du vil have det. Ingen fustage. Ingen mig.

- Tak. Jeg elsker dig. - Okay.

- Mor, kan du huske min dimission? - Nej.

- Mine venner. - Hej. Max. Hej.

Mor, det er voksne mænd. Det er fuldvoksne mænd.

Hun er jo også voksen nu. Hun bliver sikkert snart gravid.

Mor, duk dig. Hun kigger.

Hvordan vil du gribe det her an?

I morgen er det den store dag, og dit hus vil være et bombet lokum.

Max. Kom nu.

Tid til at vågne.

- Kom nu. - Du godeste.

- Ja! - Hvad er klokken?

Den er 11.00. Folk begynder at komme klokken 14.00.

Drik det her, og spis det her løg. Du er nødt til at begynde at vågne.

Skal jeg spise det her løg?

Skat, din mor har styr på det.

Det er tid til, at du lærer hemmelighederne.

Drik det her først. Hurtigt.

Godt. Bid så i det der. Seriøst.

For pokker da!

- Hvordan skal det hjælpe? - Det gør det ikke.

Helt ærligt, mor!

- Men du skal gnide det på fødderne. - Virkelig?

- Frankie, åbn døren! Frankie, åbn! - Lige der.

Frankie, hvorfor ignorerer du mig?

Fordi du råber.

Det ringer på døren. Nu skal jeg åbne.

- Jeg ved det godt. Lad være med det. - Ikke nuttet. Mord.

Mord er altid grufuldt. Det er ulovligt.

- Ja, jeg er glad for dem. - Og de matcher din kjole.

- Ja, og de dufter godt. - Det gør de. Du har dimission!

- Min far følger mig til prøven. - Hvor herligt.

Max, du skal klæde om.

Det er hemmeligt, hvor vi skal spise frokost.

Hvor morsomt.

Hallo! Hallo?

- Brormand. Tak, fordi du kom. - Hej, søster.

- Hvad? Du krammer stadig. Okay. - Undskyld.

- Det var pænt af dig. - Jeg savnede dig nok.

Vent lidt. Græder du? Hold op. Det er klamt.

Hej, Dormin. Verdens største jøde som 19-årig.

Giv din tante et kram. Hvordan har du det?

Fint. Det er første år på Stanford, så det kræver lidt tilvænning.

- Imponerende. - Dormin! Tak, fordi du kom.

- Det er godt at se dig. - I lige måde.

- Hej, Marion. Hvordan går det? - Hej, søde.

- Godt at se dig. Her er din gave. - Tak.

Det er en statsobligation. Den kan først indløses i 2031 -

hvor du sikkert sidder i problemer.

- Hvorfor? Er det mit dødsår? - Nej.

Der får hun jo alle dine penge. Sig, du ikke har inviteret Rich.

Hold da kæft, Rich! Tager du mig på røven?

- Lidt. - Okay.