De eerste 200 regels.
Hør her, mænd! Hørhen
General Grantjog rebellerne ud af Richmond for fire dage siden.
Ifølge rygtet har Lee allerede kapituleret!
Krigen er slut!
- Her er kaptajnens papirer. - Få yankeerne af vejen i en fart.
Fjern liget, Davis. Pardee, de må ikke kunne ses.
- Kom, så går vi. - Fart på, Mike!
- Kaptajn Cagle? Jeg er major Harris. - Vi har ventet på Dem, major.
Her er fuldmagten til at hente lønningerne.
De har en lille eskorte til så mange penge.
Der er ingen rebeller i en radius af 75 km.
Hvad med Randalls guerillaer?
De stak halen mellem benene, da vi smed dem ud af Louisiana.
Lang dem ned.
- Hvor er stationsforstanderen? - Han blev syg og Iiggeri lejren.
- Hvor skal du hen? - Tilbage til toget.
Stil dig hen til det og hold mund.
Spring på, når det begynder at køre. Jeg holder øje med dig herfra.
Skriv under og kør pengene hen til lejren.
Stop dem! Det er rebeller! De har stjålet lønningerne!
- Er du okay? - Ja. Lad os komme væk.
Skyd dem. De er rebeller!
Er det ikke ulovligt at bryde de kasser op, løjtnant?
Smukt syn! Man føler sig som en kat med et helt bassin mælk foran sig.
- Ja, det er synd, det ikke er vores. - Hvor meget tror du, der er, Vance?
12.250 dollars.
Hvorfor ikke runde det ned til et pænt tal såsom 10.000 dollars?
- Så deler vi differencen. - Det ville hæren skyde os for.
- Hvem skulle sige noget? - Jeg ville i hvert fald ikke.
Se på os! En hob udsultede og fattige fugleskræmsler.
Hvad får vi ud af det her ud over ridesår?
Fristende argument. Men det er næppe lovligt.
Det er ulovligt og umoralsk. Sydstaterne har mest brug for dem.
I morgen afleverer vi dem til general Randall.
Vi gjorde da et forsøg. Lad os få noget kaffe.
- Regimentet er brudt op. - Hvor er de taget hen?
- Generalen sagde, de ville vente. - Måske er de blevet angrebet.
Eller beordret et andet sted hen.
Vi rider til CIaysville og finder ud af det.
Hvad er Deres regiment?
Det, der er tilbage af 5. Louisiana geværskytter.
Hvor er Randalls enhed?
Hele kavaleriet er blevet hjemsendt. Spredt ud for ikke at miste hestene.
I burde gøre det samme, før yankeerne konfiskerer dem.
- Hvad taler I om? Hvad er der sket? - Vil det sige, I ikke har hørt det?
General Lee kapitulerede for 4-5 dage siden i Appomattox, Virginia.
Kapitulerede? I er forrykte!
Det passer, Iøjtnant. Vi måtte afgive vore våben i mandags.
Krigen er slut. Man kan tage hjem, hvis man har et hjem at tage til.
- Hvordan finder vi generalen? - Det kan vi jo ikke.
- Vi må prøve, Vance. - Vi skal give ham pengene.
Kapitulationen ændrer sagen. Vi må finde ud af noget.
Vi kan ikke tage pengene. De tilhører ikke os.
- Hvem tilhører de så? - Konføderationens regering.
Konføderationens regering findes ikke mere.
Det er rigtigt, Brett. De hænger sikkert Jeff Davis.
Så må de stadig være føderationens ejendom.
- Vi giver dem ikke tilbage til dem! - Mit sår kommer til at koste penge.
Din egen bror var nær død i et yankeefængsel!
Vi stjal ikke pengene, Brett. Vi tog dem i kamp.
Det er krigsbytte. Ligesom når man tager en hest.
Hverken de eller vi vidste, krigen var forbi.
- Pengene er vores. - Du behøver ikke tage din andel.
Hvordan har du det med det, Ray?
Hvis vi har ret til dem, skulle vi være dumme, hvis vi ikke tog dem.
Så er det afgjort! Jeg har regnet ud, at vi får 1750 dollars hver.
Når jeg kommer hjem, køberjeg et svin, en hund og en gyngestol.
Og så skal vi sidde dér og klø os!
Vi skal have den bedste ranch i Østtexas, ikke, Vance?
Først skal jeg giftes.
Cathy har ventet i fire år. Det føles mere som fyrre.
Og i stedet for at komme tomhændet hjem har jeg pengene her.
Yankeer!
Se på dem! Nu, de har slået os, er de modige og frække.
Ikke os, min ven. Måske er Syden slået, men det er vi ikke.
Det er nok klogest, hvis vore veje skilles her.
Farvel, Mike. Kommer du til Texas, så ved du, hvor du kan finde mig.
Jeg forlader aldrig den gyngestol. Farvel, Brett. Held og lykke.
Du er ny her, ikke? Hvor er McComb?
Jeg passer butikken, til han kommer ud af hæren. Hvis han stadig lever.
- Tror du, mor vil synes om den her? - Ja, den er køn.
Se, om der er en med kniplinger og lyserøde bånd til Cathy.
Der er ikke andre. Hvem føler sig i øvrigt fri i disse tider?
Detgørhan! Han skal hjem og giftes.
Hvis vi kan få ham så ren, at hans kæreste genkender ham.
Cathy kan genkende mig på lang afstand!
Jeg ville ønske, jeg kunne give hende en ring eller et armbånd.
Det er alt, hvad jeg har af fruentimmerting bortset fra
korsettet her, som jeg har brugt som musefælde.
- Det tager vi også. - Den her er en brudgom værdig.
- Det er lige din størrelse. - Det føles rigtig lækkert.
Det er sikkert det sidste gode jakkesæt i hele staten.
- Det koster 14 dollars med bukser. - Jeg tager det.
Rigtige penge. Jeg tager ikke sydstatssedler.
- Er den her rigtig nok? - En 20-dollar nordstatsseddel!
- Jeg har ikke set en siden '63. - Dækker den det hele?
Ja. Nu skal jeg pakke det ind.
Det er lige godt pokkers! Hvis det ikke er gamle Jethro ...!
- Du er et velkomment syn! - Lever du stadig, din gamle slyngel?
- Har vi forandret os så meget? - Du virker overrasket over at se os.
- Vi hørte, De var død, mr. Vance. - Det var sgu også tæt på!
Kuglen havde stavet mit navn forkert. Ved familien ikke, jeg lever?
- Nej. Det er der ingen, der gør. - Vi rider hjem til Cathy først.
Der bor hun ikke. Hendes forældre og jeres far døde ved samme angreb.
- Hvor er hun? - Hun flyttede ind hos jeres mor.
Det er sært, som tingene udvikler sig.
Vi tager af sted og kæmper i fire år, og de kommer og dræber ham her.
- Det gamle sted ser medtaget ud. - Helt nedslidt ligesom os.
Kom, lad os ride hylende ind ligesom i gamle dage.
Mor?
De sagde, du var død!
De havde næsten ret, men her har du resterne af mig.
I er hjemme, alle tre!
Brett! Ray!
AIIe mine sønner er hjemme igen! Clint!
Clint, skynd dig!
Cathy?
Vance!
Cathy ...
Lad mig se ordentligt på dig.
Det er lige sådan, jeg har set dig nat og dag i fire lange år!
Bortset fra bukserne.
Clint! Clint!
Vance!
Du store!
Det kan da ikke være skarnsknægten!
Se, hvor stor han er blevet! Han er næsten en mand nu, ikke, Cathy?
- De sagde, du var død. - Ja, men fortæl mig nu om jer.
Jeg kan se, her er masser at lave. Det første er at få Cathy i en kjole.
Jeg har prøvet, men hun arbejder hårdere end et muldyr.
Det behøver du ikke mere. Jeg har meget at fortælle dig.
Vance.
Det kunne du ikke vide, men vi giftede os for tre måneder siden.
Giftede jer?
Det er en dag med overraskelser for alle.
Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden Cathy eller hun uden os.
Det var hårdt for os at overleve og vente på, krigen skulle slutte.
Ja, det må have været hårdt.
Tillykke, Clint. Vi ville altid gerne have Cathy i familien. Ikke, mor?
Jo, min dreng. Altid.
Cathy, se på mærkerne i Vances sabel!
- Hvor mange yankeer dræbte I tre? - Vi talte dem ikke, Clint.
De fleste stammer fra svineslagtning.
I blå uniformer med messingknapper! Bare jeg havde været med.
Det var kun med nød og næppe, jeg kunne holde ham hjemme.
Det var rigtigt af dig at blive hjemme, Clint.
Jeg er glad for kysen. Men I skulle ikke have brugtjeres penge på mig.
Det er da kun en sølle tak for alt, hvad du har givet os.
Se her! Et splinternyt søndagsjakkesæt!
Det er en gave til dig fra os tre.
Det må have kostet en formue. Hvor havde I alle de penge fra?
Vi havde sparet op. Vi har stadig nogle dollars, mor.
Det er mere, end vi har. Spis nu, mens maden er varm.
Du er vel også sulten, Clint?
Kære Gud. Jeg takker dig for at føre mine sønner hjem i god behold.
Det er dejligt at høre ham synge igen.
Ja. Nu mangler vi bare far.
- Kan du huske, vi sad her og sang? - Ja, det bringer gode minder frem.
Vance sang højest.
Det her var hans foretrukne.
Hvis vi skal arbejde ved solopgang, må vi i seng.
Ja, her er meget, der skal laves.
Hvad er det, der bekymrer dig? Du er ikke dig selv i aften.
Det er ikke noget. Jeg er vel bare lidt træt.
Vance.
Jeg ved, du og Cathy var lidt glade for hinanden før
Du bærer vel ikke nag til os?
- Mig? Nej, naturligvis ikke. - Mener du det virkelig?
- Har jeg nogen sinde løjet for dig? - Nej.
Ja, jeg syntes om Cathy, men det gjorde vi alle sammen.
Men jeg var aldrig forelsket i hende, vi var bare rigtig gode venner.
Og sådan er det stadig. Du må aldrig tro noget andet.
- Jeg er glad på jeres vegne. - Sådan håbede jeg også, det var.
Vi er så forelskede jeg kan ikke beskrive det.
Det behøver du ikke. Det står malet i dit ansigt. Og hendes.
Gå du i seng. Jeg låser lige laden af.
Der er mange omstrejfende. De kunne finde på at stjæle hestene.
Man kan ikke engang stole på en rebel længere. Vi ses i morgen.
Vance, jeg må snakke med dig.
Du har ikke sagt et 0rd til mig hele aftenen. Lad mig forklare.
- Der er ikke noget at forklare. - Jo!
Giv mig en chance til at fortælle dig
Kommer du i seng, Vance?
Hvornår tror du, vi kan fortælle dem om pengene?
Om 2-3 måneder. Vi bruger lidt ad gangen for at undgå opmærksomhed.
Vi er nødt til at købe sæd, hvis vi skal have en god høst.
Det må vente. De penge, vi har her, er meget bedre end sæd.
Din hoppe havde en løs sko. Den er sat fast nu.
Jeg har prøvet at snakke med dig under fire øjne i over en uge.
Vil du ikke prøve at forstå?
Ingen spørger, hvorfor en kvinde forelsker sig og bliver gift.
Du spørger, hver gang du ser på mig. Du må ikke tro, jeg var troløs.
Jeg ventede på dig, som jeg lovede.
Jeg tænkte på dig dagen lang og bad for dig om natten.
Da brevet om din død kom, ville jeg ikke Ieve mere.
Jeg elskede dig, Vance. Det ved du godt! Hvordan kan du tvivle på mig?
Det er det, der gør mest ondt, Cathy.
Jeg ved det, og jeg kan ikke glemme det.
Det er vi nødt til. Ellers kan vi ikke bo under samme tag.
Det ved jeg også godt. Måske ordner det sig med tiden.
No comments yet. Be the first to leave one.