Remarkably Bright Creatures

Hvor jeg dog savner jeg stilheden.

Intet er så stille som havbunden.

Og nu hvor min tid løber ud,

prøver jeg at huske det tydeligt.

Jeg kendte engang hver en strøm,

hver vej gennem tangen.

Og suset ved den uendelige frihed.

Der var en buffet med delikatesser,

jeg kunne tage for mig af.

Men det bedste var:

Jeg kunne være alene.

Hvor jeg dog savner freden og stiheden derhjemme.

Især under en helvedes ekskursion.

Dag 1.401 af mit fangenskab.

En flok tredjeklasse elever og deres uduelige lærer

er her for at lære om livet i havet og ødelægge min eftermiddag.

Han hedder Marcellus, og han er en kæmpestillehavsblæksprutte.

Kevin, ikke slikke på glasset.

Jeg ser ham ikke. Han er der ikke.

Det er, fordi jeg er camoufleret, Kevin. Læs skiltet.

I dette akvarium

er jeg underordnet en art, der er under mig i alle målinger.

At være dem prisgivet er ydmygende.

Den eneste forsonende kvalitet er et vægmaleri, de efterlader på min celle.

Hver enkelt er unikt.

Alle er lige så detaljerede som en månesnegl.

Af alle de mennesker har jeg nok mindst imod rengøringsdamen.

Føler du dig lidt asocial i aften?

Det kender jeg godt. Men du kan ikke gemme dig for mig.

Jeg håber, du fik friske kammuslinger i dag.

Jeg sagde til Tara, at du var træt af den frosne helleflynder.

Du skulle bare vide.

I modsætning til resten af hendes kedelige art, har vi ligheder.

Vi foretrækker natten.

Vi nyder vores ensomhed.

Hej, kære venner.

Og hun afskyr også ulveål.

For pokker da!

Og klistrede gulve.

Og vi drømmer begge to om havbunden.

Om det, vi mistede der.

LYKKEN HAR OTTE ARME

- Hvordan går det med allergien? - Fint.

Miranda Downs døjer også med det.

For hende virker en kold vaskeklud på fødderne før sengetid.

Af alle ting.

Det er hendes sag, ikke?

Jo.

Ja. Femten dollars, tak.

Ti. Fem. Okay. Værsgo.

- Perfekt. - Godnat.

Godnat, Tova.

Kør forsigtigt. Vejene er glatte derude.

Det er de altid. Jeg er stadig i ét stykke.

Du har en ny besked.

Mrs. Sullivan. Det er Bruce fra Charter Village Ældreboliger igen.

Vi er glade for, du flytter ind hos os i Bellingham.

Du skal officielt overtage din bolig, Og så kan vi tale om din indflytning.

Ring tilbage. Tak.

Nej!

Åh nej. Pis. Nej!

Det er da løgn!

Åh nej.

Og nu min telefon. Hvad fanden?

Kan jeg hjælpe dig?

Ja, med en bil med en køler, der virker.

Det er det eneste, vi ikke har.

Hvad med en telefonoplader?

- Tanner! - Ja?

Hent en oplader og en kop kaffe til vores flade mobile ven her.

Tak.

Hvad skal du her i Sowell Bay?

Jeg leder bare efter en.

- En ven? - En, der skylder mig penge.

Det bliver nok sjovt at finde ham.

Ja, og meget sjovere med en bil, der virker.

Tanner, jeg hører dig ikke bevæge dig!

- Her. - Tak.

- Ja. - Hvor vildt.

Friko. Jeg elsker dem. Vi skulle opvarme for dem.

Det blev meget politisk.

- De ville ellers gerne have os. - "Os"?

Mit band, Moth Sausage.

Hvad? Vent.

- Er du med i Moth Sausage? - Ja.

Hvordan fandt du os? Bandcamp?

- Kender du os? - Ja.

Jeg lavede bare fis.

- Og du løj bare? - Ja.

Jeg har det forfærdeligt nu.

Bare for det er morgenmaden på husets regning.

Vi laver en fantastisk sandwich. Tanner!

Du er der. Jøsses.

Lav en special til... Hvilket instrument spiller du på?

Guitar.

- Guitaristen fra Mouth Sausage. - Okay.

Og så sætter vi dig i forbindelse med Peter på autoværkstedet.

- Den er slem, ikke? - Jo.

Hans sidste kande smagte af sokker.

Og Harriet ser Carol i venteværelset.

De begynder at tale og indser, at de har de samme symptomer.

Så vidste de, Fred Murphy har sex med dem begge.

- Nej! - Du godeste.

Ligesom hvide Ruth og sorte Ruth og Charlie Simpson.

Barb, du kan ikke sige "hvide Ruth" og "sorte Ruth".

Det er deres hårfarver. Ellers bliver det forvirrende.

Har ingen af jer garn med?

Frisk fra ovnen?

Kender du Ethan fra Shop-Way?

Han ryger pot.

Jeg lugtede det sidst, da jeg købte hytteost.

Mary Ann, alle ryger pot.

Det er i smør. Det er i vingummier...

Er det i vingummier?

Tova, du er meget stille i dag. Har du det godt?

- Hun burde ikke have natarbejde. - Du burde ikke arbejde.

Jeg hader at tænke på dig på knæ med alle de kemikalier.

Jeg strikker bare. Sladder interesserer mig ikke.

Og Carol og Harriet dater den samme mand.

Selvfølgelig gør de det.

De har begge to haft det samme tapet i 30 år.

Tapetet kan jeg godt forstå, men Fred?

Sowell Bay er et akvarium.

Det plejede Will at sige.

Han sagde, han ikke kunne købe peanutbutter,

uden hele byen vidste det en time senere.

Will...

Han er en af fyrene på listen i den dagpleje for ældre, Charter Village.

De ringer til mig og vil høre mine planer.

Lige før han blev syg, skrev han os på listen.

Jeg tror, han var bekymret for, at jeg endte i det hus alene.

Will ville sælge huset.

For 30 år siden, lige efter Erik...

Efter han var væk. "Kom videre," sagde han.

"Kom videre. Sælg huset."

Det kunne jeg ikke.

Måske havde han ret.

Måske skal jeg komme videre.

Selvom hun bor i et større akvarie end jeg,

kan jeg udlede, at rengøringsdamen også ønsker at slippe fri.

Min overlegne intelligens gør mig unikt afstemt

med alle skabningers adfærd.

Og jeg tror, at det, hun har brug for at flygte fra, lurer et dybere sted.

Du godeste.

For pokker da.

Kom nu.

Det er ulækkert.

Sådan.

Okay.

Åh gud.

Marcellus?

Hvordan kom du herind?

Åh nej. Det er okay.

Det er okay. Se.

Du er filtret ind. Bare...

Okay, jeg fik den. Okay.

Sådan. Det skal nok gå. Det vil...

Marcellus.

Åh gud.

Det siges, at vi blæksprutter engang havde skaller.

Det var farligt at opgive dem.

Det udsatte os for rovdyr, men det gav os også frihed

til at trænge gennem revner og sprækker.

Til at udforske. Til at jage.

Og om nødvendigt til at flygte.

I dette fængsel skal det til for min gastronomiske tilfredsstillelse.

- Hvad i...? - Men mit mod har konsekvenser.

Hvert minut ude af vandet udtørrer huden, og mine tre hjerter slår langsommere.

I aften kostede det mig næsten livet.

Marcellus.

Hun reddede mig.

Du skræmte livet af mig.

Jeg ville ikke få hende til at falde.

Jeg trak instinktivt i hende.

Fordi jeg mærkede hullet i hendes hjerte.

Hendes skjulte lidelse.

Rengøringsdamens hjerte. Jeg må finde en måde at helbrede det på.

Det er det mindste, jeg kan gøre for at takke hende for at redde mit.

Åh gud.

Tova! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst så dig i dagslys.

Hvad med en sandwich?

Tanner.

Lav en sandwich.

Vi laver en med pølse, æg og ost, men min hemmelighed er fuldkornssennep.

- Nej, giv mig noget smertestillende. - Hvad fejler du?

Ikke noget. Jeg forstuvede anklen.

Ankler er alvorlige.

Tanner!

- Førstehjælpskassen. - Det er unødvendigt.

Te, mens jeg forbinder din fod?

For pokker da, nej.

Du bør ikke stå på benene.

Bare Terry ikke forventer, at du arbejder i nat med den fod.

Terry. Hvad sker der her?

Hej, Tova.

Det ser ud til, at Marcellus har fundet en flugtvej.

Har han?

Ja, bløddyrene i akvariet forsvinder,

og han har taget et kvart kilo på på en måned, så læg to og to sammen.

Men det er ikke hans skyld. Sådan bliver de alle til sidst.