Pierwsze 200 wierszy.
- Godmorgen. - Godmorgen, unge mand.
Hvem prøver du at imponere? Bed ham om at aflevere avisen ved døren.
Ind gennem munden, ud af næsen. Træk vejret nu! Og hold vejret.
Forvir kroppen. Gør den gal! Hold, hold.
Ziya, Hayrettin, Kadir. Hold stillingen. Ellers eksploderer milten!
Se på læreren Saffet. Sikke en helgen.
Han har samlet de små skønne børn og givet dem eid-tøj.
Men han ved alt om at vade midt på vejen.
- Hej, lærer! - Ismail.
I fylder hele vejen, som om I var køer.
Skal jeg piske dig på plads? Og du, der siger, at du har været i byen.
Der findes kun ét Sivas. Alt, du har brug for, finder du her.
- Hvor skal du hen? - Landsbyen.
Fint. Vi kører forbi den. Vi ses.
Det samme sker hver eid, Fikret. Du sover over dig, og vi må bede ude.
Jeg måtte pleje mine hårrødder, Ismail.
Her, mine brødre.
Har du ingen skam i livet? Det er en hellig morgen. Få mig ikke til at synde.
Det er et udenlandsk køleskabsmærke. Jeg lægger mig ikke der.
- Gud tilgive dig. - Çetin.
Skån mig bare i dag. Vend den om. Så kan du ikke se logoet.
Fikret, han taler om logoer.
Ismail, undskyld mig, mens jeg giver ham en spand lort i hovedet.
- Ikke ét eneste bedetæppe tilbage? - Çetin, Çetin!
- Hvad sker der? - Alt går godt, velsignet være Gud!
Jeg holdt en prædiken, før du kom. Om regler og dyd under eid-bønnen.
Du holder altid den samme prædiken.
Og hvad så? Han mener vel, at vi ikke har fattet pointen!
Sæt dig, Çetin! Du klynker under hver eid. Hvor mange er I?
- Tre! - Og du er kæphøj.
Undskyld. Du har fået mange almisser. Er det en synd at spørge, hvad de går til?
Aircondition og væg-til-væg-tæpper!
Klap i, lærer. Du er typen, der slår og løber i en slåskamp.
Men du taler til imamen. Vær høflig!
Ærede imam, jeg bemærker, at du ikke har ekstra tæpper.
Mine brødre må bede på det, de kan finde.
Fikret fik "til salg"-stemplet i panden under sidste eid. Annoncesiderne.
"Tre soveværelser, stue, nyt køkken i Şarkişla. 80 lira om måneden."
- Bare så du ved det! - Jeg starter. Begynd at synge.
Giv så meget, I kan. Gud belønner jer i himlen.
God eid. Her er noget kølnervand. Giv så meget, I kan.
God eid.
De her er fra fem af os, men jeg må bede om byttepenge.
- Det er byttepenge. - Så beholder jeg dem.
Giv så meget, I kan. Hjælp moskeen.
Giv så meget, I kan. Hjælp moskeen. Giv så meget, I kan.
Hvor er det dumt. Selv almissekassen er en udenlandsk blegemiddel-kasse.
- Hold nu op, Çetin. - Sørg for at få en kvittering, brødre.
Çetin, hvorfor ikke slutte fred med imamen i din landsby?
Gå til bøn der, hvis du ikke kan lide den her moske.
- Der er ikke så mange der. - Jeg er ikke i krig. Jeg protesterer.
Skrid! Sig til din far, at han skal betale sin gæld fra 2004. Og han fejrer eid!
God eid.
- Læg dem i din lomme. - Vågn op. Jeg er Fikret, gasleverandøren.
- Han er blevet gammel, Çeto. - Hvad skal du så ofre?
Tag dig sammen. Det er slutningen på Ramadanen, ikke Id al-adha.
- Gud, han er gammel. - Rolig, Fikret. Han giver meget.
God eid.
- Tarik? - Far!
Min søn! Tarik. Hvad laver du her?
- Er der noget galt? - Nej. Jeg ville overraske dig.
Så kom og få et knus. Min søn.
Saffet, hvornår kom du med? Jeg skal sidde på Tariks skød.
Jeg kan bytte med dig, Fikret. Jeg er hans gudfar. Det går nok.
- Hvad mener du? - Med mig er ægteskab udelukket.
Nazmi, hvornår sneg du dig med? Hvor skal du hen?
Kører vi forbi Yildizeli?
Tarik, engang brugte jeg en formue på at forsvinde lige så meget som Nazmi.
- Her er der for fem personer. - Han betaler også for os.
Hvad laver du, Nazmi? Skam dig!
Glem betalingen. Kom og spis frokost hos os. Jeg kører dig hjem senere.
Jeg havde ikke været der i årevis.
Det er fantastisk, når nogen bliver gal af glæde over at se dig.
Hvad sker der, mor? Det er bare mig. Hvad fantastisk er der ved det, far?
Min køre søn. Jeg ville dø for dig!
Der er mennesker her, som elsker dig over alt på jorden.
Galninge!
Du savner ikke stedet, men menneskene der.
Slå ham ikke! Han er min søn.
Kom ind. Du må være sulten.
Du får din yndlingsmad på dit yndlingssted.
Bare fordi du er kommet hjem.
Alle gør deres bedste for, at du skal føle dig hjemme.
Hvem var din far?
- Ahmet. - Ja, din far...
Han var en gevaldig skiderik! Regningen, tak.
At savne dem, du holder af, er at savne landsbyen.
Jeg kom hjem med en lille overraskelse.
Jeg er ikke en snæversynet mand.
Jeg har sgu et åbent sind. Det er sikkert og vist.
Gift dig, hvis du vil. Hvorfor skulle jeg blande mig i det?
Men giv mig information. Hvad hedder hun? Og familien?
Marika og jeg arbejdede sammen i Letland. Så...
Jeg vil ikke høre mere! Er piger i Sivas ikke gode nok?
Det er hans liv. Betyder det noget?
Jeg kan ikke engang udtale hendes navn. Hun bliver vores brud, ikke en fremmed!
- Hvilket distrikt er Letland en del af? - Der er tre timer med fly fra Istanbul.
Hovedstaden er Riga. Kystklima. Fugtigt. Hårde vintre.
- Er hun muslim, Ismail? - Hvilken forskel gør det, Fikret?
Hvis han taler sådan til Fikret, så er hun ikke muslim, gutter!
Muslim eller ej. Spiller det nogen rolle? De er forelskede!
Ismail. Hvad er det, der virkelig plager dig?
Letlands-projektet er forbi. Marika skal til Italien og jeg til Turkmenistan.
For at kunne blive i samme land skal vi giftes os.
- Om en måned? - Nej, så hurtigt som muligt.
Puf og puf. Puf og puf, Çeto. Puf og puf.
Hvis jeg havde vidst det, ville jeg have indkrævet pengene, folk skylder mig.
Og arrangeret bryllup. Det er et overraskelsesangreb.
Hvem kan vi bede om penge under eid?
Vi har alt, vi har brug for, Ismail. Vær taknemmelig.
- Gå ikke ud og tig igen. - Pis og papir!
Hvad er der galt, Ismail?
Han har arbejdet i udlandet i årevis. Han må da have penge.
- Han kan betale for brylluppet! - Hør her:
Hør her. En far sørger for at få sin søn omskåret,
sender ham i skole, i militæret og får ham gift. Det er vores skik og brug!
Landsbyen skal ikke kunne beskylde mig for ikke at give min søn et bryllup.
- Jeg vil forberede det på ti dage! - Far, vi ønsker noget enkelt.
Er det dit bryllup? Nu er det mit bryllup! Det er min opgave.
- Nu kan du fortælle om Letland. - Okay, far. Hvis det er det, du vil.
Vi skal forberede brylluppet på ti dage.
Jeg vidste, at du ville gå rundt om den varme grød og give os opgaven.
Ismail, da du sagde ti dage, troede jeg, at du havde en plan.
Det har han da! Han gav Tarik en røffel, fordi han stolede på os.
"En røffel"? Den har jeg fået på hjernen nu.
Fikret hidser sig op hurtigere end nogen, du har mødt.
Far mener, at Fikret kører på gas og kalder ham "Gasmanden".
Fikret er primært stor i kæften. Han er impulsiv.
Hallo! Ja?
Nej. Måske. Glem det!
Han handler overilet. Han har mistet to koner til kræft.
Han ville ikke giftes igen efter sin første kones død.
Men han blev snart gift igen.
Han holder altid hovedet koldt. Fikret går aldrig i panik.
Kom her, knægt. Kom her.
Kom her. Se det her sted!
Det er en lækage. Der lugter af gas.
Jeg ryger. Det går galt. Hvad er det for noget? Fej lokalet!
Vil du have, at vi ender i nyhederne?
Bünyamin. Bed din far betale det, han skylder.
Fikret var den første, der støttede min far.
Vi vil klare brylluppet, Ismail. Jeg sørger for et lokale.
- Det skal holdes på Sivas Hotel. - Stedet koster en formue!
Overlad det til mig. Hvad er jeres bidrag? Lad mig høre.
Jeg sørger for limonade, kage, skeer, brudefølget.
Og uanset hvor mange biler, der er...
Alle båndene til sidespejlene. På højre eller venstre side.
Ifølge profeten skal vi hjælpe nygifte. Jeg fikser tøjet. Mor kan lave det.
Çetin, det er fem år, siden din mor var skrædder.
Ja, men svigter hun sin søn?
Çeto, din mor er blind som en flagermus! Derfor stoppede hun.
Çetin, vi gav hende penge, så hun kunne stoppe.
Vi betaler hende hver måned.
Hvis jeg siger, at jeg ordner det, så ordner jeg det. Okay?
Okay? Okay!
Çetin sluttede sig sent til slænget.
Det var hans udvej fra et taberliv.
Han var vild som ung og opkrævede beskyttelsespenge.
Han drak som en svamp og endte i koma et par gange.
En dag var han så hønefuld, at det var morgen, da han fandt hjem.
Men ingen var hjemme. Naboerne sagde, at faderen ville tage bussen til Mekka.
Han løb for at finde sin far, men kunne knap nok stå op.
Stå op. Jeg skammer mig over dig. Du er ikke min søn.
Intet havde såret Çetin før de ord.
Hvad betød det? "Du er ikke min søn."
Den nat drømte han om en mullah.
Så din far sagde, at du ikke var hans søn?
- Så er der kun én ting at gøre. - Jeg vil gøre hvad som helst.
Én ting for mig at gøre, ikke dig. Hold den her.
Hvem ved, om han fik høvl af mullahen?
Men Çetin forandrede sig efter den nat. "Det er slut," sagde han.
Han drak aldrig igen og fik orden på sit liv.
Fattige giver alt. Rige giver kun penge. Som man siger.
Godt. Fordi Tarik er en ven, og alle er gavmilde...
Jeg vil sørge for en ægte diva. Emel Sayin.
Fint! Hun er savnet. Emel Sayin kom ikke til min første omskæring.
Og kniven smuttede. Det forklarer de fleste af mine problemer. Sæt dig!
Det er hysterisk morsomt!
De sagde, at de ville skaffe Roberto Carlos til SivasSpor.
Det var lige så morsomt. Men så gjorde de det.
- Grin ikke ad alt. - Sivas har forandret sig.
Nu må jeg slås med Roberto om en parkeringsplads.
Brylluppet er mere arabesk. Selami Şahin for eksempel.
Jaså? Jeg kan bedre lide Latif Doêgan og sangen "Jeg er fornærmet".
- Det er mere folkelig musik. - Ja, men det bliver dyrt.
Emel er familie. Spørger jeg, kommer hun. Hun er min fars tantes kusine.
Til tanten tabte jeg mit hjerte Det er svært at komme sig over den smerte
Godt. Vi går efter Emel. Og hvis vi skaffer penge nok...
Så skifter vi hende ud med en anden. Du får mig til at le.
Saffet er lærer i grundskolen. Han elsker sit job.
Han gik på gratis kostskole og føler, at han står i gæld til staten.
Hvor mange har han mon lært at læse og skrive?
Hvordan han sluttede sig til slænget er et mysterium.
Han hader at blive beskyldt for at lyve.
Hvorfor skulle jeg lyve? Hun er min tantes kusine!
Hold op. Jeg er da troværdig. Kage, limonade, bånd...
Hotelejeren var min kammerat i militæret.
Vi er som bedstefar og sønnesøn. Jeg er bedstefar. Men tantens! Forstår du?
Så ses vi her igen i morgen aften.
Far havde igen formået at overtale sine venner.
No comments yet. Be the first to leave one.