Gordon Ramsay: Uncharted

CONNEMARA-KYSTEN, IRLAND

Utroligt.

Se klipperne. Du godeste!

Det er utroligt.

Klipperne får en til at forstå Atlantens kraft.

Jeg er ikke glad for små fly.

Næste gang svømmer jeg.

Jeg er i det vestlige Irland for at udforske Connemaras kyst.

Men min rejse begynder her på den mindste af Aranøerne: Inisheer.

Jeg fik at vide, at den tidløse ø legemliggør ånden i Irland

og var den perfekte begyndelse på mit eventyr.

Her skal jeg møde Anna Haugh, en talentfuld kok.

Hun havde en god lærer: mig. Hun begyndte i et af mine køkkener.

Siden da er hun blevet en af de mest anerkendte irske kokke i verden.

Hun sagde: "Mød mig ved vraget."

Jeg håber, min dag bliver bedre end den kaptajns.

- Anna! - Gordon!

- Hvordan gik flyveturen? - Det var et lille fly.

Men det er den bedste måde at se landskabet på.

Anna er fra Irland, men blev oplært af nogle af Europas bedste kokke,

før hun åbnede restauranten Myrtle i London,

hvor hun serverer irsk mad,

som fremviser hendes hjemlands ingredienser.

- Hvordan har du haft det? - Utroligt. Se, hvor vi er.

Tillykke med restauranten. Jeg vidste, du havde det i dig.

Det er fantastisk at se.

Nu er jeg i din baghave, og det dufter skønt.

- En bid mad? - Gerne!

- Det er kulmule. - Det er flot.

Den er stegt i brunet irsk smør.

Nogle gange blander man lidt kærlighed og de rigtige ingredienser og får...

Hold da op! Det er lækkert. Det er sødt og salt.

Lokal kulmule fanget få meter fra klippen

og bare overøset med en sauce af brunet smør.

Enkelt og elegant, men pragtfuldt. Det er Anna Haugh.

Er vejret så godt, bare fordi jeg er her?

Sådan er det året rundt. Irland er kendt for solskin, ikke?

Din accent er blevet stærkere og stærkere med alderen.

- Den var ikke så stærk før. - Jo, men jeg talte mindre.

Da jeg arbejdede for dig, havde jeg for travlt med at lave mad.

Min skotske accent var det første, jeg ville af med.

Jeg ved, du har opbygget dit brand på det her utrolige land.

Men er det bedre end andre øer? Virkelig?

Jeg ved kun, hvad der er i mit hjerte, blod og dna. Det er irsk mad.

Hvad er så specielt ved kysten?

Hvis du ser dig omkring, Gordon, får du svar på alle dine spørgsmål.

Det er en perfekt kombination af moder natur og mennesker.

Gode landbrugsteknikker og god jord giver en dejlig smag.

Hvis du er lidt tørstig, har jeg måske en dråbe whisky.

Skotsk whisky? For vi opfandt den.

Det er ikke engang sjovt. Jeg smider dig i havet.

Irerne opfandt whisky. I staver det ikke rigtigt.

Pinligt. Hvis I stjæler, så stav det i det mindste rigtigt.

Whisky kommer fra Skotlands vestkyst.

- Virkelig? - Jeg vil ikke engang diskutere det.

Men jeg har også en dråbe Poitín til dig.

- Brændevin? - Modermælk for irerne.

Ja, det er irsk brændevin. Det giver hår på brystet.

Du får brug for det til den sidste madlavningskonkurrence.

Kan du se Cliffs of Moher derovre?

- Der skal vi lave mad. - Deroppe? Hvorfor så højt oppe?

- Man er tæt på guderne. - Er du klar til det niveau?

- Du er på mit territorium nu. - Sandt.

Jeg har stadig mit konkurrencegen trods min alder.

Jeg lover dig, at gløden stadig er der.

Jeg ved, at gløden er der.

- Jeg kan se den i dine øjne. - Vi ses sidst på ugen.

Lækker fisk forresten. Hun har fastlagt opgaven.

Kør hårdt på. Og vigtigst af alt så skal vi mødes oppe på klipperne.

Hun sætter en høj standard.

Jeg ved ikke, hvad der skræmmer mig mest? Højden eller Annas evner?

Jeg er tilbage på fastlandet for at finde min første ingrediens,

og det er en, jeg virkelig ser frem til.

Krabber er intet nyt for mig,

men én art er sjælden andre steder: taskekrabbe.

Den krabbe er unik på grund af dens sødme og konsistens,

men frem for alt er den svær at få fat i.

Jeg håber, jeg kan skaffe den delikatesse,

for den er et højdepunkt på spisebordet.

- Stevie! - Hej, Gordon.

- Godmorgen. - Hvordan går det?

Den lokale guide Stevie samlede ingredienser ved kysten

med sin mor og bedstemor til familiemåltider.

Der er uberørte strande, barsk kystlinje, grotter, klipper, krabber.

- Taskekrabber? - Ja, forhåbentlig rigtig gode.

Vi blander lidt kystvandring med at samle ingredienser.

Vi går ned her og snuser rundt i små sprækker og huller

og finder nok noget god mad.

Er krabberne besværet værd?

Jeg spiser, hvad jeg fanger, og jeg kom helt herud, fordi de er det værd.

- Våddragt eller badebukser? - Våddragt.

Badebukser, hvis du vil solbrændes. Lad os tage våddragt på.

Våddragt, hjelm og action.

Jeg leder efter tre slags krabber: Taskekrabber, som vi er ude efter.

Her er også store edderkopkrabber og skræmmende fløjlssvømmekrabber.

De har røde øjne som djævelen.

- Virkelig? - De er hurtige og har skarpe kløer.

Hvis de fanger en, giver de ikke slip.

Jeg viser dig, hvor du skal hoppe hen.

- Er det dybt nok til mig? - Du kan lave en maveplasker.

- Okay, jeg er klar. - Jeg følger dig.

Hold da op!

Virkelig?

Vi skræmte lige krabberne væk.

Kan du se den sten? Bevæg dig over mod den.

Vi kan se taskekrabber i det fri, hvis vi er heldige. De er langsomme.

Men vær på vagt over for fløjlssvømmekrabberne, jeg nævnte.

Eftersøgningen er begyndt.

Jeg lader ikke en ond krabbe forhindre mig i at fange en lækker en.

Gordon? Den her vej!

Jeg kan se en.

- Hvor er den? - Se den orange, der sniger sig derind.

- Prøv at se. - Ja. Hold da op!

Hvordan fandt du den?

De er så svære at se, for krabbens farve er samme farve som stenen.

Det er som en nål i en høstak, så heldigvis var Stevie her.

- Ja, prøv at se. Flot. - Sikke en skønhed. Og stor.

De kan godt blive større.

Bliver de større end den? Flot. Som kok er det rart at fange mad selv.

Lad os lægge den i Bennys waders indtil videre.

Nej!

De kan lide at kile sig fast, så intet kan få fat i dem.

Da jeg forstod, hvor og hvordan jeg skulle lede efter dem...

...var jeg fast besluttet på at finde flere.

Stevie? Her er en.

Taskekrabberne lå gemt under stenene.

Pludselig så man de enorme kløer. De skulle kunne knuse ens fingre.

Vær klog. Gå ind bagfra, hold den stille og træk den ud.

- Sådan! - Se den skønhed.

Den er storslået.

- Sikke en skønhed. Se farven. - Og kløerne er store.

- Flot. Vi lægger den i spanden. - Læg den i spanden.

Jeg skal bruge mindst én krabbe mere,

og Stevie fører mig længere ind i klipperne og hulerne.

Klipperne er som en skøjtebane. Hold da op!

Vi bruger hjelm, for man kan glide og få kraniebrud.

Her er hjælpen langt væk. Det ville ikke være en god dag.

- Kan du se, at den er kilet ind? - Hele vejen dernede?

Det er vildt. Jeg kan kun se bagenden.

Jeg ser ingen øjne, der viser, hvad det handler om.

Jeg kan ikke lide tanken om blindt at stikke hånden ind i sprækken.

Kan du se den til højre? Se farven. Vær hurtig.

Man tror, det er en sten,

men når man kommer ind i revnerne, kan man vriste dem af.

Den bliver svær at få ud. Vrist den fri.

- Har du den? Den er stor. - Sikke en skønhed.

- Han sad fast derinde. - Ja.

Jeg har taskekrabben.

Prøv at se.

Med den flotte krabbe i arsenalet er jeg et skridt tættere på sejren.

Vi fik en god fangst.

Det er fantastisk. Tak. Gode sager.

Der er en usædvanlig ingrediens i Irland, som kun findes i Connemara:

Abaloner. De er truede i naturen.

Efterspørgslen har gjort, at bestanden er faldet drastisk.

Men jeg skal møde en mor og datter, der opdrætter dem bæredygtigt.

Pas på, Anna, for jeg tager det tunge skyts frem.

- Sinead! - Hej, Gordon.

- Hvordan går det? - Godt, tak.

- Flot sted. - Og en dejlig dag.

- Du godeste. Hvad er det? - Det er kelp, som jeg har samlet.

- Vi fodrer abalonerne med det. - Jeg har hørt så meget om det.

- Jeg vil gerne se abalonerne. - Kom med.

- Så det er her, de er? - Ja.

- Godmorgen. - Det er min mor, Cindy.

- Hvordan går det? - Fint. Velkommen.

Mange tak. For det første er det en god idé.

- Og de er fra Japan? - Ja.

Ja. De blev bragt hertil sidst i 70'erne, og vi opdrætter afkommet.

- Ja. - De starter som en prik, en larve.

- Hvor gammel er den nu? - Lad os se. Den er 7,5, næsten 8.

Det er en 4-4,5 år gammel abalone.

- Det er en lang proces. - Ja, men det er som østers.

- En østers tager også fire år. - De er ret sjældne, ikke?

- Vi har Irlands eneste abalonefarm. - I hele Irland?

- Ja. - I naturen bliver de sjældnere.

Miljøændringer, såsom havforsuring og stigende havtemperaturer

skaber globale problemer.

De ville ikke overleve i naturen, men her opdrættes de bæredygtigt.

Jeg er overrasket over, hvor tunge de er.

Protein fra to abaloner på syv til otte centimeter

svarer til en bøf på 170 gram.

Jeg vil gerne smage.

- Vil du hjælpe mig med tangen? - Du har noget der.

Det ved jeg, men alle de her tanke skal fyldes op.

- Hvilken slags kelp leder vi efter? - Den hedder laminaria digitata.

- Hvad? - Laminaria digitata.

Nu det er ebbe, håber jeg, vi finder noget her.

- Her er virkelig flot vejr. - Ja, det er dejligt.

- Jeg kan faktisk se havspaghetti. - Kan man spise det?

Ja, man kan bruge det som grøntsager, hvis man sauterer det med lidt smør.

Godt fundet.

Her er kelp. Her er noget.

- Forstået. - Det er det, abalonerne vil have.

- Det er det, der giver abaloner smag. - Er det ikke flot?

Så du har kun et par timer til at samle hver dag?

Ja, tidevandet venter ikke. Så man må vente på lavvande.

Nu forstår jeg, hvorfor Anna mødte mig ved vraget.

Havets kraft, kelpen, tangen,

som de områder trives ved, hvad de producerer, er ulig noget andet.