The Ruthless (Lo spietato)

NETFLIX PRÆSENTERER

- Hej! - Der er du jo!

Hvad så?

- Hvordan går det så? - Helt fint.

- Er alt vel? - Smukt.

- Den ankom fra London i går. - Fantastisk.

- Plastik? - Hold op, det er hærdet glas.

- Tænk, hvis min finger smutter? - Så bliver jeg sur.

- Hvad er det? - Jeg fikser det da.

Hør her...

- Du minder mig om nogen. - Hvem?

I er helt ens.

Hvem er det?

Dustin Hoffman fra Rain Man.

Hvad er det?

- Du ved, den hvor han... - Hvor han hvad?

- Hvad gør han? - Han er retarderet.

- Rend mig! - Bare tag den.

- Ja, men bare pas på. - Rolig nu.

- Men pas på. - Tag den nu.

Hallo?

Gianni...

Kemal vil tale med dig.

Hej, Kemal. Er alt vel?

Vent, jeg ringer tilbage.

Han spiller en stor international rolle.

Han ved, at den slags kan ske. Jeg beklager.

Er vi enige?

Nej, vi er ikke enige.

Du kan ikke tale dig ud af det som en svans.

Hvem er du?

Jeg kender dig ikke engang. Kemal leverer råvarer.

- Så... - Det er altså også mit, narrøv.

Sært, det vidste jeg ikke. Hvad er problemet?

At du skal betale for varerne.

Eller du får min pistol i munden

og får blæst hjernen ud.

Forstået, Gianni?

Du får en uge.

Vi ved, hvor du er.

Der var ikke meget at sige.

De skulle alle dø.

Ça va sans dire.

Hvorfor skulle de alle sammen dø?

Jeg må hellere starte fra begyndelsen.

Jeg husker stadig, da vi forlod Platì i Calabrien.

Jeg, min mor og min bror, Luigi.

Vi kørte i tog hele dagen og hele natten.

Milano føltes stadigvæk gådefuld.

Jeg troede, det var et usædvanligt sted.

Men den morgen så jeg næsten intet af byens centrum.

Min far var flyttet dertil før os.

Han fandt en bolig uden for byen.

I Buccinasco.

Dengang hed det Romano Banco.

Kun et par huse, næsten som i Platì,

Til forskel var der hundekoldt.

Nej... Jeg indså hurtigt, at det ikke var en ny verden.

Min far var hyrde i Platì.

I Buccinasco blev han murer.

- Vil du have noget? - Nej.

Du skal spise noget.

Min far var en mand af fortiden.

Han åbnede kun munden for at spise og bande.

Han var indblandet i mafiaen i Platì.

Men efter en fejltagelse blev han udstødt.

Derfor flyttede han.

Mænd er blevet myrdet for mindre.

Mario, husk leveren til fru Barzagli, ellers får hun et anfald.

Ja, far.

Se, hvordan jeg hidser ham op.

Du, bonderøv.

Sig mig,

kan du gå i bad, når du dyrker basilikum i badekarret?

Skrid med dig, Barbieri!

Hold da op, hørte I det? Det er et mirakel!

Bonderøvenes oprør!

Det var ikke min plan at blive kriminel.

Men jeg passerede ofte den lokale bar, Saloon.

Der så jeg dem, de virkelig kriminelle.

Røvere og mordere,

mens jeg bragte kød ud.

Jeg så fætrene Gaetani.

De var altid sammen.

Var den ene der, var den anden der også.

Barens ejer var der også. Spadafora.

De lå i toppen af fødekæden.

De var fars drenge.

Vejen var banet til mafiaen på grund af deres rige familier.

Ikke som mig, mærket af min fars vanry.

De var respekteret af alle uden at gøre noget for det.

Santo!

Du skal møde Mariangela og hendes forældre.

- En fornøjelse. - De er også fra Platì.

- De er lige flyttet hertil. - Mario!

Vi skal holde nytårsaften sammen i morgen.

Så kan I to lære hinanden at kende.

Se hende!

Hørte du din mor?

Laver du ged i den, så hold dig væk, forstået?

Af sted!

31. DECEMBER 1967

Atten.

"Blod".

Treogtres.

"Bruden".

Otteogtredive.

"Stokkeslag".

Bingo!

Slip mig.

Det er din skyld. Han skulle være her.

I har ingen respekt!

Det har vi jo blondinen!

Nå, vil I have selskab i aften?

Hvor er I på vej hen?

Hvor skal I hen?

Syv, seks...

Fem, fire, tre, to, en...

Godt nytår!

Godt nytår.

Godt nytår.

I dag kaldes det karma.

Dengang var det bare modgang.

De anholdt os på grund af scooteren, Barbieri og mig.

Den var stjålet, og de troede, at det var os.

Politiet sendte os til Beccaria, ungdomsfængslet.

Det var dog kun midlertidigt.

Derfor bad de vores forældre om at komme og hente os.

Ja?

Nej, jeg kender ingen Santo Russo.

De sendte mig kun til Beccaria, fordi min far ikke ville se mig mere.

Fire måneder for ingenting. Jeg havde intet gjort.

Intet...

Besynderligt, men sandt. Det er registreret.

Min cellekammerats rigtige navn var Salvatore Mammone,

men alle kaldte ham Slim.

Selvom han ikke var mager.

Det var dog snarere René og hans slæng, der bød mig velkommen.

Bedre end San Pellegrino, ikke?

Rend mig i røven!

Hvem lærte dig milanesisk? Don Backy?

Hvad er der sket?

Ikke noget. Jeg faldt ned af en trappe.

Bed med mig.

Fadervor,

du som er i himlene.

Helliget vorde dit navn.

Komme dit rige, ske din vilje...

...som i himlen således på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød...

...og forlad os vor skyld...

...som også vi forlader vore skyldnere.

Led os ikke i...

Led os ikke i fristelse...

Led os ikke i fristelse...

Men...

...fri os fra det onde.

Amen.

- River du den af? - Er det et problem?

Du er et fjols.

Rend mig i røven.

Du er fra Calabrien. Du taler i søvne.

Det er jeg kun, når jeg sover.

Skammer du dig?

Slim var fra Taurianova, tæt på Platì.

Men rent antropologisk tilhørte vi hver sin art.

Han var dømt for røveri og vold i en bar i Lambrate.

Han var stærk. Meget stærk.

Men han var god nok.

Vi blev straks venner.

Når to syditalienere enes,

er festen slut for alle andre.

Bedre end San Pellegrino, ikke?

- Det er nok! - Skal du ikke sige undskyld?

Undskyld!

Kom så.

- Rør jer ikke! - Hold jer i ro, og ingen kommer til skade.

Læg pengene i posen.

Gør pengene klar!

Gør pengene klar.

Læg dem i posen.

Alle sammen!

Læg jer ned, for fanden!

Der sker jer ikke noget.

Tøm den så!

Flyt dig!

Læg pengene i den.

Hvad fanden laver du?

Kom så, kom så.

Kom så. Pas på.

Kom så!

Vi kommer for sent i kirke!

D'herrer, Bertha og Olga, direkte fra Østtyskland og Polen.

Og endelig, dagens specialitet,

direkte fra swinging London, Jane.

Hvorfor er hun en specialitet?

Du er en værre luder, hvad?

Du godeste, se der!

- Hvad er klokken? - Den er seks. Vi laver kaffe.

Nej, hold op.