لومړۍ 181 کرښې.
Godmorgen, Helen. Sikken skøn dag.
Godmorgen, alle sammen. Vi er klar om lidt.
—Hvor er resten af folkene? —James er hos Tricki Woo.
Det er en mærkelig hund. Den er meget forkælet.
—Men den overlever. —Det er lige det, jeg mener.
—Tristan? —Han har ikke vist sig endnu.
—Det lyder som en sjælden dyrean. —Se det her.
Har Lawsons betalt? Miraklernes tid er ikke forbi.
Er han ikke kommet? Patienterne venter.
Det blev sent i går til klokkernes årlige udflugt.
Jeg tror, han sover den ud.
Godmorgen, lillebror. Det er en skøn morgen.
—Solskin og fuglesang. —Bed dem holde mund.
—Vil du tage livet af mig? —Det klarer du fint selv.
—Kom. Morgenmaden er klar. —Det harjeg ikke lyst til.
Du skal have morgenmad for at få styrke til dagens dont.
Venteværelset er proppet, og Sowerbys so skal have en indsprøjtning.
Den vrede med de mange rækker af tænder.
—Så skal en hest stikkes. —Du er hestemanden.
—Jeg skal besøge mor. —Nu igen?
—Hun var ude i går. —Hvad? Hun går aldrig nogen steder.
—Er hun syg eller hvad? —Det skal jeg finde ud af. Stå op.
—Lad mig hvile i fred. —Det kommer du aldrig til.
Din dystre skygge vil hjemsøge de mange pubber, du i dit liv besøgte.
Du hjemsøger dem i en grad, så du alene udgør deres levebrød.
—Nogen kom stoffer i min øl. —Unødvendigt efter ti fadøl.
Rejs dig, før jeg pudser hundene på dig.
Hold mund.
—Triss. —Hvad er der?
Klokkerne slog til igen. Han er døden nær.
Det er ikke godt at være hans lever.
—Hej, hvordan gik det? —Jeg glædede i hvert fald nogen.
—Hvem? —Mrs Pumphreys gartner.
Jeg sagde, at Tricki var på vej til himlens hundekennel.
—Er han det? —lkke, hvis han ikke æder sig ihjel.
Jeg vil være dig taknemmelig, hvis du kan besøge Harry Sumner.
Han har en ny tyrekalv.
Og smut ind forbi Bonds. Jeg har skrevet adressen her.
Et stort hus midt i et kloster. En syg kat. Hun arbejder for dem.
Noget i stil med Røde Kors. Hun siger: "Jeg arbejder for katte."
Hun er kattegal. Det vrimler med dem.
—Jeg har aldrig forstået det. —Hvad?
At folk absolut skal have kæledyr. Det er latterligt.
Kom nu, vovser. Kom så.
Du ligner et spøgelse.
—Jeg skal aldrig mere drikke øl. —lkke før pubben åbner.
Jeg melder mig ind i afholdsbevægelsen—
og taler om alkoholens forbandelse.
—Hjælper det med lidt kaffe? —Sort, tak.
Nogen ville gå i kirke, men det blev sent, og vi bestilte mere Whisky.
Det gik vist fint med "Den gale dirigent".
—Vil du begynde med patienterne? —Det vil jeg vel.
Hvem er først?
Godmorgen, sagde jeg.
Ja, men foråret kom i hvert fald tidligt.
—Har han kastet op igen? —Nej, og det bekymrer mig, sir.
—Han har ikke kastet op længe. —Kom du, fordi han ikke kaster op?
Jeg trak ham op af en skraldespand, og så skar han poten.
Jeg kom selv bandage på, da jeg er medlem af St. John Ambulance.
—Og nu trorjeg, den rådner. —Rådner?
Lugt selv. Det lugter frygteligt. Jeg tror, det er koldbrand.
—Han tror, det er koldbrand. —Ja, det hørte jeg godt.
—Hvad synes du? —At du bør kigge på den.
—Vil du gøre det? —Er du blevet sart?
—Nej, men koldbrand idag... —Beklager, jeg har travlt.
Det hørmer. Alle kan få kvalme af det.
Hold op, hvor det lugter.
Det går ikke. Undskyld mig, Mulligan.
Ja, ja, Mulligan. Lad mig se på ham.
Dygtig hund, Clancy. Løft poten.
—Er det koldbrand? —Nej, det heler fint.
—Hvad er så den lugt? —Hundevarianten af sure tæer.
—Hvad? —Sure tæer.
Hej, hvad har du haft gang i?
Bates. Bates. Bates.
—Tetid, Bates. Skat, skat. —Mrs Bond?
—Ja? —Herriot. Farnon bad mig komme.
—Jaså. Kom ind. —Tak.
Jeg arbejder for katte.
Et godt formål. Det bliver der ofte rakket ned på.
—Mener du det? —Alle tror, de må plage dem.
—Jeg kan bedre lide katte end folk. —Er det rigtigt?
—Dette er min mand Alfred. —Hyggeligt at træffes, mr Bond.
Det er Prunella. Hun var min første kat.
Den er flot.
Jeg spekulerer på, hvem hun var, og hvem hun er nu.
—Hvabehar? —Tror du på reinkarnation?
—Jeg ved ikke så meget om det. —Alfred tror ikke på det.
—Hvilken af dem er det? —lngen af disse. En udekat.
—Udekat? —De er næsten som vildkatte.
—Jaså, og en af dem er syg. —Boris.
Det hedder han. Han er den vildeste. Lidt af en bølle.
Har han en rift i øret? Så har vi nok mødt hinanden.
—Han sloges med en schæfer. —Jaså?
Vær forsigtig med den kat. Schæferen tabte.
Boris, Boris, Boris.
Hvor er du, Boris? Han er sikkert i træskuret.
Boris? Kom så, Boris.
Ja, der har vi ham.
Kom, Boris.
Lille skat.
Jeg tror, han var gladiator i et tidligere liv.
—Du syntes, det var sjovt. —Tøsedreng.
—Fik du fat i den til sidst? —Nej, den løb ud i skoven.
—Vi fanger ham en anden dag. —Den dag skal nok komme.
Værsgo, nyklippet og fin.
—Hvad koster det? —Kaniner er gratis.
De, som kommer med kaniner, får slik. Har du lommer?
—Nej. —Så må du hellere få en.
—Hav det godt. —Kom, jeg følger dig ud.
Er venteværelset tomt? Jeg skal have en snak med dig.
—Du skal flytte inden for 14 dage. —Hvad?
Jeg harjo set de afslørende tegn.
—Anspændtheden mellem jer. —Hvad...?
Små ting, som I ikke ser. Glimt af irritation, et såret blik.
Den slags vokser med tiden, og det kan jeg ikke lade ske.
—Spørgsmålet er: Hvorfor sker det? —Det vil du sikkert fortælle os.
I har for lidt plads i det lille rum.
—Så vi finder bare noget andet. —Vi kan bo hos far.
Svigerforældre? Nej. Det er også upraktisk for jobbet.
Hvad ellers kan vi gøre?
Følg med.
Hvad synes |? Der er mere plads end i det gamle rum.
Støvet, men det kan fjernes. Beskidt, men det kan males.
lkke ligefrem et eventyrvindue—
—ud mod et skummende, farefuldt hav og et fortabt eventyrland.
Men en brugbar udsigt over dalene. Og her...
Eget køkken og spisestue. Hvad så?
—Helen? —Det er fantastisk, Siegfried.
Jeres ansigter. Troede I, at jeg ville sige jer op?
—Du narrede os. —Jeg har en bagtanke.
Det vil gøre din talje mindre at gå op ad trappen flere gange dagligt.
Sig til, når I vil flytte, så skal Tristan nok få fri.
—Det er helt perfekt, James. —Ja.
—Jeg elsker dig. —"Afslørende tegn." Ja, absolut.
Siegfried havde ret. Vi har brug for mere plads.
—Vi skal bruge tapet og maling. —Har vi råd til det?
Jeg skal flå bankdirektøren.
—Tror du, der bliver krig? —Med Tyskland i Østrig...
Hvis der bliver krig, bliver der krig. Vi kan ikke gøre fra eller til.
Jeg skal have fat i en kost og komme i gang.
—Hvad laver du? —Bekæmper ild med ild.
Min bror er som månen: Han har sine faser.
Nu er han i en fase. Han vil tage mig på fersk gerning.
En fristende udfordring. Dette er min "Siegfriedlinje".
—Hej, hvor er folkene henne? —James er hos Sumner.
—Ja. Og Tristan? —l stuen, trorjeg.
—Leder du efter mig, Siegfried? —Ved du, hvor Helen er?
På operationsstuen, tror jeg.
—Han er flot, Harry. —Ja. Jeg købte ham i Skotland.
—Hundrede pund. Mere havde jeg ikke. —Det er meget for en kalv.
Jeg havde intet valg. Jeg skal forbedre besætningen.
Han er flot. Et røverkøb.
Prisvindende aner på begge sider og et standsmæssigt navn.
Newton Montmorency den sjette. Lille Monty til hverdag.
—Er mr Herriot her? —Nej. Kan de andre hjælpe?
—Det skal være mr Herriot. —Jeg ved ikke, hvornår han kommer.
Så venter jeg. Jeg har god tid.
—Virkede det? —Selvfølgelig.
Jeg er kommet på den forkerte hylde. Jeg er en strateg.
—Jeg burde være blevet general. —Måske får du chancen.
Der bliver ikke krig. Det har ingen råd til.
Men Adolf havde fortjent at få en på skallen.
—Helen. —Hun er derinde.
Der sidder en og venter på dig. Han ville kun tale med dig.
Lægger du et par af dem op i tasken for mig?
—Mr Dean? —Hej, mr Herriot.
—Og dette er...? —Bob.
Hej, Bob. Hvad er der galt med ham?
—Han fejler ikke noget. —Jaså?
Jeg var i minerne i mange år og hakkede kul.
Det er støvet, som knækker en. Det støv er dræbende.
Er du syg?
Jeg trænger bare til nye lunger og nyt hjerte. Nej, jeg klager ikke.
Jeg har haft et godt liv. Det bliver skønt at se konen igen.
Det er Bob, jeg er bekymret for. Jeg har ingen familie.
Jeg skal bare vide, at nogen vil tage sig af ham.
—Er du ikke lidt pessimistisk? —Du var den eneste, jeg tænkte på.
—Du skal ikke bekymre dig. —Tak.
Røg du nogensinde den cigar, jeg gav dig, mr Herriot?
Den var mit livs bedste cigar.
No comments yet. Be the first to leave one.