Anna Karenina

I drømmen klamrer jeg mig til en gren mens døden venter mig.

Rædslen for at dø uden at have elsket var større end dødsfrygten.

Nu ved jeg at jeg ikke var alene med denne frygt.

Anna Karenina nærede samme frygt.

Det var da at en dråbe honning kom til at forsøde mit liv.

Hun var fyrstinde Jekaterina Stjerbatskaja.

Jeg vidste ikke at De var i Moskva, Konstantin Dmitrijevitj.

Jeg kom i går... I dag, mener jeg.

Jeg ville besøge Dem. De er god til at løbe på skøjter.

Elendig... Men det siges at De er en dygtig skøjteløber.

For mange år siden... Det var min store lidenskab.

Løb sammen med mig.

- Landet er vel trist om vinteren? - Jeg arbejder meget.

Mor siger at De lever som en barbar og går klædt som en bonde.

Det er lidt mere kompliceret. Særdeles videnskabeligt.

- Bliver De her længe? - Det kommer an på Dem.

Mor venter på mig.

- Må jeg besøge Dem? - Vi tager imod på torsdage.

I dag, altså!

Du ville have mit råd om et følsomt emne?

Ja, Stiva.

Jeg tror at jeg er forelsket.

Men jeg ser almindelig ud og er for gammel.

Skal hun elske mig som ægtemand, må jeg være flottere.

- Hvem er den lykkelige? - Jeg ville blive din svoger.

- Kitty...! - Tror du at jeg har en chance?

Vær nu oprigtig, for Guds skyld!

Lad mig sige dig en ting. Min hustru, Dolly, er vidunderlig.

Hun ser lige igennem folk.

Hun siger at Kitty sikkert bliver din hustru.

- Og de er jo søstre. - Har hun sagt det?

Konstantin Dmitrijevitj Levin!

Åh Gud! Han kommer tidligt!

- Jeg kommer vist for tidligt. - På ingen måde.

Men jeg ville tale med Dem alene.

- Gæsterne kan komme når som helst. - Jeg ved ikke hvor længe jeg bliver.

Jeg sagde at det kom an på Dem.

Hvad jeg mente...

Hvad jeg ville sige var...

- Gift Dem med mig. - Det kan jeg ikke.

Tilgiv mig.

Det skulle ikke gå sådan.

Jamen... Konstantin Dmitrijevitj... Bliv her og drik te.

Konstantin Dmitrijevitj! I Babylon igen!

- Har De ladet Dem korrumpere? - Tænk at De husker mine ord.

- Så gjorde de indtryk. - Jeg noterer alt hvad De siger.

Hvad er der med Levin i dag? Hvorfor ingen lange forklaringer?

Hvordan kan det være at bønderne i Kaluga bruger pengene på alkohol-

- og ikke vil betale os? De hylder jo altid bønderne.

Lad mig præsentere:

Konstantin Dmitrijevitj Levin, greve Alexej Kirillovitj Vronskij.

Konstantin Dmitrijevitj foragter byen og byboer.

Bor De på landet hele året? Om vinteren er der vel trist?

Ikke hvis man arbejder. Man kan ikke kede sig alene.

- Jeg holder af landet. - Jeg ville dø uden konversationer.

Grevinde Nordstone fortalte netop om en spiritistisk seance.

Hvor fascinerende. At se noget overnaturligt.

- Tror De på ånder? - De kender jo mit svar.

- Jeg vil gerne høre Deres mening. - Borddans...

beviser kun at dannede mennesker er som bønder og tror på ånder.

- Jeg så det med mine egne øjne. - Der må vel være noget om det?

Anerkender vi elektricitetens eksistens uden at kende til den...

- kan der også findes ukendte... - Gnider man uld og harpiks...

opstår der et særligt fænomen, men den slags hokus pokus...

Lad os forsøge nu. Ikke sandt, fyrstinde Kitty?

- Hallo! - Stival.

- Hvem skal du hente? - Min mor.

Vi savnede dig i går på "Chateau des Fleurs".

En vidunderlig pige dansede cancan.

Hos Stjerbatskijs kom jeg i så godt humør at jeg gik lige hjem.

"På øjnenes glans genkender man en forelsket ung mand."

- Hvem skal du møde? - En smuk kvinde.

- Jaså... - Skam dig. Min søster, Anna.

Karenins hustru? Jeg tror ikke vi har mødt hinanden.

Karenin har jeg hørt om. Din svoger har en høj stilling.

- En enestående mand. - Men ikke som os.

Som din ven Levin. En ulidelig type.

Du synes ikke om min Levin. I går havde han grund til trods.

Du mener vel ikke at han...?

Levin er forelsket i Kitty, og jeg har ondt af ham.

Så det var derfor.

Undskyld...

- Nå, så fik du mit telegram? Nå? - Gik rejsen godt, mor?

Anna Arkadjevna! Er din bror her ikke?

- Her, Stiva! - Er hun ikke fortryllende?

Hendes mand siger han har for travlt til at rejse med hende.

Nu har De mødt Deres søn og jeg min bror.

Undskyld, men vi har vist ikke mødt hinanden.

Sønnen, Serjozja, er otte år. De har aldrig været fra hinanden-

- og hun er meget urolig. Før eller siden skal du forlade ham, Anna.

- Farvel, grevinde. - Farvel, kære ven.

Meget henrivende...

Det er forfærdeligt.

Han er død.

- Det var et dårligt tegn. - Du er her, kun dét er vigtigt.

- Du ved at jeg regner med dig. - Jeg ved at du har skylden, Stiva.

Ni år... Mine børn... Skal jeg miste altfor et...

flygtigt fejltrin?

Men ja, det var ikke godt at hun var børnenes barnepige.

- Hvad skal jeg gøre? - Kør mig hjem og gå på arbejde.

Er det Grisja? Hvor er han vokset!

Du ser lykkelig og frisk ud.

Dolly...

Han har fortalt det. Han hentede mig på stationen.

Led efter Tanja, Grisja.

Hun er ung, naturligvis, og smuk.

Min ungdom og skønhed er borte. Han og hans børn har skylden.

- Jeg hader ham. - Jeg forsvarer ham ikke...

men hvad er det bedste nu? Stiva er flov.

- Men han har elsket med hende. - Jeg undskylder ham ikke, men...

Sådan er det jo.

Annas opgave at redde broderens familie-

- mindede om min længsel efter genforening med min bror.

Begge hungrede vi efter kærlighed.

Godaften.

Bor en Nikolaj Dmitritj Levin her?

Nikolaj Dmitritj. Der er kommet en herre.

Nikolaj!

- Kostia! Hvad vil du? - Jeg vil ingenting.

Jeg kommer for at besøge dig. Du er min bror.

Hun er min livsledsagerske, Marja Nikolajevna.

Jeg fandt hende på et bordel.

Vil man være min ven, må man respektere hende.

Så, Masja, aftensmad til tre. Med vodka... og vin.

- Deres bror drikker meget. - Hun er en luder.

- Du er en gentleman. - Drik ikke, Nikolaj.

Lad mig være. Ellers slår jeg dig.

Lav nu aftensmad.

Drik det her og hvordan du bærer dig ad.

- Hvorfor er du ikke blevet gift? - Jeg har ikke været heldig.

Jeg frastøder vel folk.

Hvorfor? For mig er alt slut.

For dig...

Tag med hjem til mig. Til landet. For dit helbreds skyld!

- For travlt. Jeg er kommunist nu. - Politiet...

De jager mig, som de jager alle andre end slynglerne.

Værsgo.

Du vil føle dig ædelmodig... Retskaffen...

Den tilfredsstillelse vil jeg give dig.

Tænk ikke alt for ilde om mig, Kostia.

- Vil De danse kvadrillen med mig? - Den har jeg lover grev Vronskijs.

- Men den anden kvadrille. - Jeg er beæret, fyrstinde.

Sig aldrig nej til ceremonimesteren.

Det glæder mig at De er præcis. Forsinkelse er en dårlig vane.

- Hvor skal jeg føre Dem hen? - Til madame Karenina.

Undskyld, mine damer og herrer...

- Du danser endda! - Fyrstinde Kitty hjælper mig.

Hun pryder salen og forøger stemningen. Må jeg?

- Jeg danser ikke. - I aften skal De.

Så lad os danse, hvis jeg er nødt til det.

Nå?

Ingenting.

De er fortryllende. Må jeg bede Dem om mazurkaen?

- Vi burde trække os tilbage. - Det begynder at blive absurd.

Bliver De hertil soupeen, Anna? Det bliver en herlig cotillion.

Nej, jeg har danset mere i aften end i hele vinteren i Petersborg.

Denne stund var som et lys som lyste op i Annas mørke liv.

Vi er standset, frue.

Jeg vil have lidt frisk luft.

- Hvad laver De her? - De ved at jeg vil være hvor De er.

Jeg kan ikke lade være.

Tilgiv mig hvis mine ord sårer Dem.

Sig ikke sådan.

Jeg beder Dem glemme det, ligesom jeg selv vil.

Ikke et eneste ord...

ikke en bevægelse...

vil jeg... kan jeg nogensinde glemme.

Lad nu være!

Her har du din hengivne mand, brændende af utålmodighed.

- Har Serjozja det godt? - Er det min belønning? Ja, fint.

- Havde De en behagelig nat? - Glimrende, tak.

Vi har mødt hinanden. Grev Vronskij.

Rejste med moren og kom tilbage med sønnen. Hvordan var deri Moskva?

- Må jeg aflægge Dem et besøg? - Vi tager imod på mandage.

Jeg vidste at det var mor!

Min ska!!

Gaver fra Tanja og Grisja. Tanja kan læse nu.

Er hun smukkere end mig?

- Du er den flotteste i verden. - Det ved jeg.

Dit besøg var altså en succes?

En mand som ham kan ikke renses, selv om han er din bror.

Men jeg er glad for at det gik godt og at du er hjemme.

- Det er trist at spise alene. - Jeg har også savnet dig.

Det er sengetid.

Jeg begynder at miste håbet, Betsy.

- Hvad kan du håbe på? - Ingenting.

- Jeg er ved at være latterlig. - Nej, slet ikke, min ven.

At jage unge kvinder er latterligt. Men at elske en gift kvinde?

Der er noget storslået over det.

Snart siger du vel at piger skal være dydige, kvinder kyske-

- mænd virile og børn skal lære at betale deres gæld.

Se på dem... Karenin...

den gyselige Lidija Ivanovna... Gammeldags og forstokkede...

Når jeg er gammel og grim bliver jeg som dem.

Men for smukke Anna er det for tidligt at kede sig sådan.

Vi må redde hende inden det er for sent.

Kom hjem til mig på lørdag.

- Gifter Vlasievs pige og Topov sig? - Ja, det er hele er vist arrangeret.

Meget overraskende. De gifter sig vist af kærlighed.

Sikke en håbløs idé! Hvem taler om kærlighed i dag?