Rodney Carrington: Here Comes The Truth

EN ORIGINAL COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

Mine damer og herrer, USAs næste præsident...

Rodney Carrington!

Hvad så?

Hej, venner!

I behøver ikke pudse brillerne.

Jeg er virkelig så fed.

Før skævede jeg til fede mennesker og tænke:

"Hvordan fanden kunne du lade dig selv blive sådan?"

Så fandt jeg selv ud af det.

Jeg blev skilt for fire år siden.

I aner ikke, hvor vigtigt det er

at have nogen tæt på sig, som ved 20- eller 21-tiden siger:

"Spis ikke det der.

Du behøver ikke en chokoladekage på denne tid."

Når man bor alene, som jeg gør, og man har en chokoladekage i køkkenet...

Når jeg ser fjernsyn om aftenen tænker jeg ikke på andet,

end at jeg har en kage i køkkenet.

"En kage i køkkenet."

Når man bor alene, behøver man ikke en tallerken, det er nok med en gaffel.

Først spiser man halvdelen og tænker "hvad fanden", og så spiser man resten.

Tre måneder senere går man klædt i joggingbukser.

Når de spørger til ens størrelse i tøjbutikken, svarer man: "42/16".

Det er capribukser til tykke kvinder.

Når man bøjer sig frem for at tage sko på, sortner det for øjnene.

Så er det på tide at se det i øjnene.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vasket mine fødder med mine hænder.

Jeg hælder shampoo på dem og gør sådan.

Jeg føler mig bare ikke så motiveret lige nu.

Når man bliver gift, får man at vide, at man ved skilsmisse

skal beholde halvdelen, men de tager jo alt.

Sådan er det her, de får det hele.

Bare så I ved det.

Ifølge mine børn mangler jeg en kæreste,

men jeg betaler jo stadigvæk af på den sidste.

Hvis jeg skulle vælge mellem fjams og makaroni med ost,

ville jeg sige: "Pis...

Makaroni med ost."

Det er så meget nemmere.

Fjams er bare så udmattende.

Eller hvad? Jeg kan godt lide dem, tro ikke andet,

men i 90% af tiden bryder jeg mig ikke om det, de sidder på.

Det var problemet med min ekskone. Jeg ville gerne, men hun var ligeglad.

Jeg bad hende om at smage på den engang i badet...

... men det ville hun ikke.

Jeg forstår det godt. Den lugter grimt og smager af and...

Ikke sandt? Det er svært at sætte fingeren på det.

"Hvad smager den af? Er det måge? Jeg ved det ikke."

Det er derfor, vi spiser dem i mørke.

Ellers ville man kunne se, at vi gør sådan her:

"For helvede! Hvor længe skal jeg blive ved med det her?"

Hun har ingen anelse... "Nu er den vel våd?", "Ja."

"Ja, for jeg sluger sgu ikke det møg."

Man trækker vejret gennem munden.

Samme teknik bruger man, når man samler hundelort op.

Eller hvad? I ved... "Føj for satan."

Det bliver et godt samtaleemne på jeres hjemvej.

"Holder du vejret, når du slikker min kusse?"

"Rodney, for fanden!"

"Holder du vejret, når du slikker min kusse?"

"Når det er midt på ugen, og jeg skal på arbejde, må jeg jo tænke på min ånde.

Men hvis jeg er stangstiv lørdag aften, kan jeg slikke dig i røven. Hul i det."

Så kører man på som en lastbilchauffør.

Så er det heldigt, at kussesaft ikke farver lilla.

Så ville man ligne en klovn.

"Har du slikket kusse? Det er smurt ud over hele dit ansigt."

Jeg er ikke så motiveret. Men det behøver jeg ikke tænke på.

Der er ikke mange kvinder, som tænker: "Ham den fede vil jeg knalde med."

Bortset fra andre fede sataner.

Som forresten er gode knald.

Efter gamle Rod har taget på, er det blevet til at par tyksakke.

Jeg var sammen med en pige, hun vejede vel omkring 80 kg. Virkelig flot.

158 cm og 80 kg.

Hun sad oven på mig, lagde hånden på min pande,

og trykkede mig ned. Jeg tænkte: "Hvad fanden?"

Så sagde hun: "Jeg skal knalde hjernen ud på dig."

"Det håber jeg da."

"Jeg flår din lille pik af med min vagina."

"Bare kom an", svarede jeg.

Så rokkede hun frem og tilbage.

Hun var helt glatbarberet, men det var et par uger siden sidst.

Ja, det føltes som et sømandsskæg dernede.

Det kradsede mod min mave, så jeg sagde:

"Ikke så hurtigt, for fanden! Der går ild i det!

Du kradser hul i min mave.

Jeg får brug for salve. Det svier så meget, at stådrengen falder.

Mine ben har sovet det sidste kvarter. Så brug da stigbøjler!

Nu henter jeg salve, og når jeg kommer tilbage, skal jeg ligge ovenpå, tyksak."

Forleden aften var jeg på druk med min kammerat.

Vi var på en af den slags barer med spejle bag bardisken.

Man ser sig selv drikke sig fuld.

En beruset kristen kvinde kom hen til mig.

Dem er der en del af her i byen.

Mange fulde kristne kvinder.

Hun gik hen til mig og præsenterede sig således: "Du!

Jeg ved, hvem du er.

Jeg håber, at du er tilfreds...

Jeg håber, at du er tilfreds med dine syge jokes,

for en skønne dag vil du møde din skaber."

Jeg vidste ikke, om hun mente det, for der er mange fulderikker i byen.

Men jeg forstod snart, at hun mente det alvorligt.

Hun sad et par stole væk og sagde, at jeg snart ville møde min skaber.

Jeg sagde, at det lød godt, for jeg havde altid troet, at jeg skulle i helvede.

Nu ville jeg få en chance for at forklare mig.

Jeg kan snakke mig ud af det meste, bare jeg får chancen.

Hun fortalte, hvor utilfreds Gud var med mig.

"Hvordan kan det være, når nu han har skabt mig?

Jeg er ikke min skyld.

Er det muligt, at Gud blev træt af at lave det samme bras hele tiden

og tænkte: "I aften vil jeg skabe noget virkelig underligt."

Da han skabte mig, anvendte han måske mange forskellige ingredienser.

Han havde gummihandsker på, og det var ved at blive sent.

Han sad inde på sit laboratorium, da nogen kom ind og forstyrrede ham: "Du, Gud..."

Så stak jeg af, og han sagde. "Fandens også!

Den har kun en halv hjerne, og jeg fik ikke sat en pik på den.

Den kommer til at hade sig selv."

Forestil jer, hvor lang køen er, når man skal møde sin skaber.

"Har den klovn slet ikke sluppet nogen ind endnu?

Jeg har stået her i fire timer, og køen har ikke rykket sig."

Det må være angstprovokerende.

At stå der og vente, du godeste!

-"Hvad er der med dig?" -"Jeg skal skide."

"Du må vente, til du kommer ind."

Så bliver det din tur til at gå gennem porten.

Så er det kun jer to.

"Hvordan går det?

Jeg har hørt meget om Dem.

Jeg hedder Rodney, og jeg må hellere spørge, hvor meget De ved."

Jeg forestiller mig, at Gud ligner Clint Eastwood.

Som han så ud i halvfjerdserne.

Han sidder tilbagelænet med en tandstikker i mundvigen

og siger: "Jeg ved alt."

Det her tager tid...

Jeg trækker bukserne ned og peger, og så siger han:

"Jeg har spekuleret på, hvor du var.

Kom her. Du var for hurtig, så jeg kunne ikke fange dig.

Nu er han her, Billy! Ham, som jeg fortalte om, som ikke har noget dernede.

Sæt ham i en sækkestol, og giv ham noget at drikke.

Sig, at vi beklager, og vis ham, hvor lokummet er."

Alt det, som vi ler ad, har Gud haft med at gøre.

Han skabte en penis og satte den på den første mand.

Han stirrede på den, grublede, spekulerede og tænkte:

"For fanden, den ser sær ud helt alene.

Jeg må hænge noget under den."

Ville I ikke gerne se de skitser, som han tegnede,

før han bestemte sig for, hvordan han ville have det?

Det må have været frygteligt for ham at nå frem til,

at en behåret godtepose var det bedste alternativ.

Han må have tænkt: "Den bliver pigerne vilde med."

Jeg har ikke mødt nogen, som har sagt: "Kan du daske hurtigere mod min hage?"

"Du er virkelig noget for dig selv!

Vi skulle måske ses igen, Darlene."

Var det ikke godt, at han placerede dem der?

Og ikke her.

-"Skal du have noget mad?" -"Nej, mine boller stinker."

Jeg er ved at kaste op, når jeg tygger. Føj!

Men jeg kan slikke dem!"

"Du må ikke slikke dine boller ved middagsbordet.

Du får jern på, og vi har gæster."

Sådan var det.

Utroligt at vi holder sammen, vi er jo så forskellige.

Jeg har tre yngre søstre, så jeg ved meget om kvinder.

I bløder 84 dage om året.

Og så stinker I.

Det er ikke for at være tarvelig, jeg siger det bare, som det er.

Jeg kan afgøre, om en kvinde har menstruation bare ved hendes lugt.

Nej, jeg har ikke bedt om min lugtesans.

Gud gav mig den. Hvem fanden ville have den? I må gerne få den.

En kvinde går forbi i supermarkedet: "Hun har menstruation."

I tror måske, at det er mundlort, men lad mig lugte til jer, så skal I se.

Sid helt stille, jeg kan stadig lugte det mellem jeres fingre.

Jeg kan lugte det op til 20 meter væk.

Jeg kan se flere her, som tænker: "Gode Gud, det sker ikke det her."

Jeg vil ikke udlevere jer.

Men der sidder nogle lige derovre...

Jeg kan straks lugte det.

I bløder 84 dage om året, og I bliver ikke engang svimle. Det er fantastisk.

Når jeg skærer mig på løghakkeren, siger jeg: "Hvad fanden..."

Vi snakker ikke om et lille snitsår i fingeren,

men om et øksehug i skrævet!

Det bløder så meget, at der skal gazebind til.

Så lægger I gazebind på og kører ud og henter ungerne.

I lægger gazebind på og går ud og handler ind.

For I er vrede, blodige soldater!

Tænk, at der ikke er flere kvinder, som siger:

"Jeg kan ikke klare det længere! Jeg bløder, jeg stinker...

Knep mig i røven i stedet."

"Ved du, hvor meget jeg elsker dig?

Jeg ved, hvor meget mod det krævede at sige det til mig.

Og jeg vil kneppe dig i røven...

... til døden os skiller.

Jeg elsker dig."

Jeg har overværet børnefødsler. Tre gange.

Endnu noget, som mænd ikke kan klare.

Det er en ligning, som ikke kan gå op.

At man kan tage sin ting, stikke den ind i hendes ting,

sprøjte ting ud af din ting

og ni måneder senere kommer der en ting ud af dåsen, som koster en million dollar.

Det tænker man ikke på.

Og når den kommer ud, er den så lang og cirka så tyk.