لومړۍ 200 کرښې.
Han siger: "Jul." Så jeg siger til ham:
"Skal vi gå ud og julehandle?"
Knægten er 16 år. Han siger: "Det er jo jul, onkel."
Hvor meget tager du af?
- Onkel Azim ... - Det er ham, jeg snakker om.
Han ser da okay ud. Hvordan går det, Ekrem?
Han ser okay ud, men han vil ikke gøre bare én lille ting for mig.
- Se her, Ekrem. Tag den. - Nej, Azim ...
Der kan du se. Vi havde en aftale, og nu bakker han ud.
Azim, lad nu knægten være.
Der er åbenbart noget psykologisk i vejen.
Tag så den skide ragekniv og gør det af med det russersvin.
- Vær sød at hjælpe mig. - Skal du have metadon?
Så skal jeg se en recept.
- Blødte hun, da I fandt hende? - Ja.
- Fik I hendes navn? - Nej.
Det skal nok gå, min ven.
Barnet er i nød. Hendes værdier er kritiske.
Fosterets hjerterytme er 60, 58, 57 ... Den falder hurtigt.
Moderkageløsning. Vi skal have barnet ud nu.
Vi har desværre mistet moderen. Sluk. Angiv tidspunktet.
Uidentificeret kvinde død den 20. december kl. 23.13.
Pige født den 20. december kl. 23.14.
- Fik du sovet? - Lidt.
Mor?
Er du okay?
Selvfølgelig er jeg ikke det. Det er jul.
Anna, hvor har du den her fra?
- Du gav ham den selv. - Jeg kan jo ikke læse russisk, vel?
Det fortalte jeg dig jo, onkel Stepan. Jeg fandt den i den døde piges taske.
- Stjæler du altid fra de døde? - Ja.
Vi gør det alle sammen. Det er et af frynsegoderne på hospitalet.
Vidste du, at din datter stjæler fra de døde?
Jeg leder efter en adresse.
Du har en onkel, der ikke stjæler fra de døde. End ikke deres hemmeligheder.
Vær nu ikke så bombastisk, Stepan. Løft armen.
Den burde komme ned i kisten. Begrav den med hendes døde kroppe.
Krop. Ental.
"Mit navn er Tatjana. Min far døde nede i minerne i min landsby -
- så han var allerede begravet, da han døde."
"Vi var alle begravet der. Begravet under Ruslands muld."
"Det var derfor, jeg rejste. For at søge et bedre liv."
Hold kæft, køter!
Nå ... Du tager hen til Azim og kører ham og hans forpulede kone herhen.
Så finder jeg på en undskyldning, så vi kan smutte.
Hvad fanden er det?
Måske har nogen sendt din far en luder i julegave.
Hold kæft, hvor er du respektløs.
Du har et job at passe. Af sted.
Vi ses.
- Vi har lukket. - Ja, det ved jeg godt.
Jeg er jordemoder.
Medmindre en af mine døtre skjuler noget for mig, er du gået forkert.
- Jeg vil gerne tale med ejeren. - "Khitrova"?
- Min far var russer. - Hvad hed han til fornavn?
- Ivan. - Så hedder du Anna Ivanovna.
Kom ind.
Fart på, fart på! Jeg må ud og røre i borsjtjen.
Familien kommer i dag. Det er min søn, Kirill. Fart på, fart på!
Kom så, fart på! Flere rødvinsglas derovre.
Mine små englebasser.
I må øve jer noget mere.
I må få violinen til at græde. Giv mig den.
Det er et gammelt visitkort. Fra før renoveringen.
Men hvis hun havde arbejdet her, ville jeg kunne huske hendes navn.
Måske spiste hun her engang.
Smag. Prøv at smage.
Den er fantastisk. Min fars borsjtj smagte præcis ligesådan.
- Fru Azim. - Tak.
Jeg er ked af, at jeg ikke kunne hjælpe. Det er trist, meget trist.
Det går nok. Jeg får hendes dagbog oversat.
- Hendes dagbog? - Ja, jeg fandt den i hendes taske.
Nu skal du høre. Kom med dagbogen, så oversætter jeg den for dig.
Og hvis vi finder navnene på noget familie, skal jeg nok ringe til dem.
- Jeg kan bare få min onkel til det. - Og næste gang får du mere borsjtj.
Som din far lavede den. Skal vi sige i morgen kl. 19?
Så er det en aftale. Men nu må du have mig undskyldt.
- Farvel, Anna. - Farvel.
Anna, arbejder du altid på Trafalgar Hospital?
Ja, altid.
Godt.
Fed kværn. Flot motorcykel.
Ural. Dem ser man ellers ikke mere.
- Det var min fars. - Hvad vil du have for den?
Den har affektionsværdi.
Affektionsværdi ... Det har jeg hørt om.
Skal du ikke med til festen? Heller ikke jeg.
Chauffører bliver ikke inviteret.
Vil du med ud og få et glas i stedet?
Anna, hvordan kan det være, at din kæreste ikke var her til at skære for?
Jeg bor ikke sammen med Oliver mere. Jeg bor her lidt.
Bliv, lige så længe du vil.
- Jeg vidste, han ville løbe fra dig. - Han løb ikke.
Du får mig til at lyde som en brændende bygning.
- Sorte mænd løber altid. - Stepan, altså ...
- Hvad? Må jeg ikke være ærlig? - Han var læge, Stepan.
Hvad har det med noget at gøre?
Det er unaturligt at blande racer.
- Derfor døde barnet inde i din mave. - Nu holder du op, Stepan!
Anna ... Du er præcis ligesom ham. Dumme, fordrukne russere!
Hallo?
- Hvad er det? - Det er en panda.
Er kysten klar? Hvad?
Nej, ikke strand. Jeg sagde "kyst". Det er en talemåde, din spade.
Det betyder ... Der er ikke noget politi?
Er du sikker? Godt.
Nej, min far er ikke med i det.
- Chaufføren skal blive hernede. - Tror du da, jeg gør den slags?
Han er ikke chauffør. Han er bedemand.
Nå? Jeg kan ikke lide ham.
Jeg har lavet rummene heroppe om til en privat klub.
Lidt hasard, lidt sprut, tobak, mad og dans.
Det har været en overraskende ...
Ekrem, fald ned. Langsomt.
Jeg har fået billetter til kampen mod Chelsea.
De sagde, der var udsolgt, men jeg har fået billetter.
Okay. Se du bare en dvd-film nu.
Af sted med dig.
Azim, han ved godt, han ikke må sige, han har set os, ikke?
Han ved ikke noget. Englene har rørt ham.
Ja, det er ham. Han var som en bror for mig.
Og nu ...
Nu ligner han kraftedeme en ispind.
Vis lidt respekt for en afdød.
Respekt?
Det her er respekt.
Så er han din, Nikolaj. Vis ham noget respekt.
Pæderast!
Har du en hårtørrer?
Blev du færdig med at klippe ham?
Du vil vel gerne have betaling.
Du må hellere brænde tegnebogen.
Nu ordner jeg hans tænder og klipper hans fingre af.
Du skulle måske gå udenfor.
Også dig.
Skal vi ikke tynge ham ned med noget?
Nej, det her er det bedste sted at skille sig af med et lig.
Kom så.
En, to, tre ...
Strømmen vil holde ham nede hen til dæmningsanlægget.
"Jeg er så glad. I går kom en ven tilbage til landsbyen -
- og fortalte om alle de steder på kortet."
"Paris, Amsterdam, London. Han har virkelig været der."
"Han siger, at fremtiden allerede er alle de steder."
Anna.
- Jeg ventede dig ikke så tidligt. - Er det okay?
Jeg kopierede det hele.
- Hvor er originalen? - Jeg beholder den.
Så kan jeg give Tatjanas datter den en dag.
Jeg får brug for mine briller og et klart hoved. Jeg drak vodka i dag.
Jeg laver oversættelsen i morgen.
Og så kommer jeg hjem til dig med den. Hvor bor du, Anna?
Ikke langt herfra. Men jeg kan bare komme forbi og hente den.
- Måske kan jeg køre dig hjem? - Nej tak, jeg har min motorcykel.
Kom så, Kirill. Ud med dig.
- Nu er vi forretningspartnere. - Ja, ja, Kirill.
Nu er vi forretningspartnere!
- Davs. - Undskyld. Nej ...
Okay ...
Hvor fanden er dine nøgler?
Vi tog hen til det kurdiske sted. De fejrer ikke engang jul.
Far! Hvad har jeg gjort? Betød det glædelig jul?
Lad ham nu være. Ikke?
Hvor vover du at sætte mig på plads?
Far ... Far?
Far ...!
Der er kommet vand i.
Vand? Hvorfor tror du det?
Det var en joke.
Postbudene i min landsby kørte på dem, da jeg var barn.
Det er en russisk kopi af en BMW-motor.
- Den samme. - Hvad?
Må jeg få lov?
Tag bussen.
Skal du langt?
Bare over på den anden side af parken.
Jeg er chauffør. Jeg kører endda i limousine.
Hvis Semjon, min chef, hører, jeg lod dig gå hjem i regnen, fyrer han mig.
Har du nogensinde mødt en pige, der hed Tatjana?
Jeg har mødt mange piger, der hed Tatjana.
Hun var gravid.
Så har jeg aldrig hørt om hende.
- Hun døde på min vagt. - Tager du dig ikke af fødsler?
Nogle gange går fødsler og dødsfald hånd i hånd.
Hun havde stikmærker op og ned ad armene. Sikkert prostitueret. 14 år.
Tror du, Semjons søn kendte hende?
Jeg er chauffør. Jeg kører bare til venstre, til højre og ligeud.
Drej til højre næste gang.
Hvor meget skylder jeg?
Julegave.
Vi tror, han er fra den russiske mafia.
Han var endda en "Vor". Stjerner på knæene betyder -
at han aldrig ville knæle for nogen.
I russiske fængsler bærer man sin livshistorie på kroppen -
i form af tatoveringer.
Uden tatoveringer eksisterer man ikke. Ham her var højtstående.
Og han er blevet håndteret af en professionel.
Der var også noget andet.
Det lå i hans jakkelomme.
- Anna. - Ja?
No comments yet. Be the first to leave one.