Two Thousand Maniacs!

ILLINOIS LAND OF LINCOLN

AUGUSTA, GEORGIA 177 KM

OMKØRSEL

OMKØRSEL

PLEASANT VALLEY 100 ÅR APRIL 1865 - APRIL 1965

POKKERS YANKEE'ER

GEORGIA

OMKØRSEL

OMKØRSEL

-Hvad betyder det her? -Omkørsel. Sikken skidt vej.

Jeg kan ikke lide det. Der står ikke, hvor lang vejen er.

Vil De have, jeg skal køre? Jeg er mere end bare en blaffer.

Jeg er en skolelærer med bilproblemer.

Det var heldigt for mig.

Så længe jeg ikke fortryder, jeg samlede dig op.

Som det ser ud, ender De nok med at blive glad for det.

PLEASANT VALLEY BEBOERANTAL 2.000

Få dem herned. Kom her med dem.

Få dem herned, midt i Pleasant Valley.

Kom nu. Kom nu.

Ja, kom så.

Gå en smule bagud. Bagud en smule.

Tilbage med jer.

Pokkers yankee'er!

-Smut, snotunge. -Forsvind, Billy.

Jeg er Earl Buckman, borgmester i Pleasant Valley.

-Er I en familie? -Hvad da? Vi er på vej til Florida.

Er I på ferie?

Er vi anholdt eller hvad? Hvad handler det her om?

Behold bare bukserne på. I er ikke anholdt.

I er midt i Pleasant Valley.

-Ikke sandt? -Jo!

Jeg kan sige så meget, at vi har ventet for jer. Ikke?

-Har I ventet på os? -Søde yankeepige...

Jeg sagde ikke "ventet på". Jeg sagde "ventet for".

Hvad foregår der?

Jeg må hellere komme til sagen. Sådan her ligger landet:

Vi her i Pleasant Valley fejrer et hundredårsjubilæum. Det gør vi.

I er vores hædersgæster. Hvad siger I til det?

-Jeg forstår det ikke, mr Buckman. -Lyt godt efter denne gang.

Vi fejrer noget, der skete for 100 år siden. En stor ting.

Som en del af festen indbyder vi fremmede nordfra.

I får alt gratis. Det er en ære, for pokker. Kom ud af bilen.

Der kommer én til!

Velkommen til Pleasant Valley!

Nu har vi gæster til festen. Nu er der seks i alt.

Sig til Lester og Rufe, at vi har de gæster, vi behøver.

Hip, hip, hurra!, Hip, hip, hurra!

-Hvad er der galt? -Intet, miss. Alt er fint.

-Flere yankee'er til jubilæet? -Det stemmer.

-De og Deres mand... -Han er ikke min mand.

Han er en fremmed ved navn Tom White.

-Nuvel, miss... -Adams. Terry Adams.

Miss Adams, hvis De ved, hvad han hedder, er han vel ingen fremmed.

Jeg hedder John Miller. Jeg tager mig gerne af blafferen.

Jeg er Bea Miller, gift med det svin. De kan altid blaffe med mig.

Vores gæster er lede som bare pokker.

Er jeg dum, hvis jeg spørger, hvad det handler om?

Jeg hedder David Wells. Dette er min kone Beverly.

-Vi er vist hædersgæster. -Os? Hvorfor er vi hædersgæster?

Jeg kan ikke forestille mig en flottere hædersgæst end Dem.

Flotte yankee.

De rødmer. Hvorfor ikke slappe af og nyde det?

Fint. Jeg gør det, hvis De gør det.

Vil hædersgæsterne komme her?

Nogle af gæsterne har endnu ikke forstået, hvad det handler om...

-...så vi må komme i gang. -Ja!

Ja da.

Der er gået 100 år, men det er ikke vigtigt, hvad vi fejrer.

Vi skal bruge hædersgæster, og det er I.

De næste to dage er I vores hædersgæster.

I får det bedste hotelværelse, mad og underholdning-

-og alting er gratis. Nu er I vores gæster.

Vi vil vise, hvad gæstfrihed i Syden indebærer.

Det bliver en fest, I vil mindes resten af livet.

-Ikke? -Jo!

Jeg skal præsentere to gutter.

Dette er Rufus Tate.

Det her er Lester MacDonald.

Rufus leder festen. Han er formand for festkomitéen.

Lester er formand for programkomitéen.

De kommer til at lære dem godt at kende, ikke?

Vi har fundet nogle gode eksemplarer, må jeg sige.

Vi holder grillfest i aften.

Earl, skal vi ikke vise gæsterne til hotellet-

-så de kan forberede sig til grillfesten?

God idé. Lad os tjekke dem ind.

-Mr Buckman. -Ja. Hvad da?

Vi vil gerne blive til festen, men miss Adams og jeg må videre.

En blaffer og en lyseslukker.

Vil I væk herfra? Det må I ikke.

Selvfølgelig ikke. Det er bare to dage. I kommer til at more jer.

-De skal vel ikke rejse? -Naturligvis ikke.

Skal I være et andet sted?

Ja, jeg skal på lærerkonference i Atlanta.

Det var besværligt at få jer hertil. Vi giver ikke op så let.

Send et telegram og fortæl, at I kommer om et par dage.

-Vi betaler for telegrammet. -Ja!

Rufe. Burde vi tage ud og skaffe nogle særlige hædersgæster?

Vi har seks stykker. Det er den rigtige mængde.

Du kender reglerne. Vi har seks yankee'er.

Vores jubilæum ville gøre selveste Robert E. Lee stolt.

Ja, men vi kan hente flere til vores eget jubilæum.

Du er en værre en.

Måske kan vi skaffe vores egne gæster.

Drenge, I kender reglerne for jubilæet.

Det ville ikke se godt ud, hvis formændene ragede til sig.

Vi skal bruge seks gæster, og det har vi. Det er fint for alle.

Grillfesten kræver en hædersgæst.

Hvem af dem skal vi tage?

-Lad os tage en af pigerne. -Ja!

Den store blondine er perfekt.

Lester, du ordner det i aften. Jeg har et forslag.

Pigen lader til at kunne lide Harper Alexander-

-og hendes mand kan lide Betsy Gunther.

Få Betsy til at underholde ham-

-så Harper kan tage pigen med ud på en gåtur.

Det bliver godt.

Hvor er det underligt. Næsten som Halloween.

Det er bedre end Halloween.

Det er en sydstatsversion af "guf eller ballade".

Ja. Vi står for balladen, og de sørger for guffet.

Det er det underligste, vi har været med til.

For os to er alt, der sker, underligt.

Vi får alt det her. Og vi er hædersgæsterne.

Og det er gratis.

Ja. Endda dette luksusværelse.

Skat, jeg tør vædde på...

Gamle Johnny Boy så på, da ham bondeknolden klemte dig på benet.

Hvem, tror han, han er? Stonewall Jacksons barberbladssælger?

Ellers troede han måske, du var en hvalp, der skulle klappes?

Han hed Harper, og af en skovhugger at være har han bløde hænder.

Hvad med dig og hende den opblæste Daisy Mae?

De blikke plejer at få gang i dig.

Johnny Boy ved, hvordan man gør.

Skat, du ved, du er min eneste ene.

Du mener, jeg ikke har indhentet dig endnu.

Nuvel. Kom til mor.

Det er nok Jack Davis.

-General Grants hovedkvarter. -Lad være.

Jeg driller bare. Der er John Miller.

Ja. Hvem?

En ung dame vil tale med Dem. Et øjeblik.

Gør det ordentligt.

Hallo? Mr Miller? Det er Betsy Gunther.

Vi mødtes i eftermiddags.

Deres kone er måske træt, men jeg kan vise Dem byen.

-Vil De det? -Hvad?

Ja. Ja, det lyder godt.

God idé. Hvornår?

Med det samme?

Hvis han vil ses med mig...

Nej, han skal ikke vente.

Ja.

Sig, jeg kommer med det samme. Fint.

Det var borgmesteren, ham der Buckman. Han vil se mig.

Han skal ikke vente.

Er du sikker på, det ikke var en bekendt?

Hvem er du? J. Edgar Hoover?

Nej. Mrs Johnny Boy Casanova, som vil have sin dreng-

-med alt du kan, kan jeg gøre bedre.

Det er derfor, jeg holder mig til dig.

Hej.

Jeg tænkte på noget.

Hvis vi skal se på byen, kan vi vel begynde ved Lover's Lane.

Mr Miller, hvor er De snedig.

Harper. Du kommer til at more dig mere-

end en beagle på vaskebjørnejagt.

Du må hellere ringe.

Er der nogen, der vil vædde?

-Ring op til værelset. -Ja, Harper.

Mrs Miller? Et øjeblik. Jeg har en samtale til Dem.

Værsgo, Harper.

Hallo? Er det mrs Miller?

Det er Harper Alexander. Vi mødtes tidligere i dag.

De lærer hinanden bedre at kende.

Jeg er smigret over, at De husker mig.

Det var kun et øjeblik, men jeg husker Dem.

De var den flotte pige.

Hvad?

Jeg kan godt kalde dig Bea. Jeg hedder Harper.

Hvis du sidder i velkomstkomitéen er det vel...

Johnny er væk i nogle timer.

Ja... Men Harper...

Du skal ikke tabe ansigt over for velkomstkomitéen.

Er jeg hjemme i tide til grillfesten?

Søde, du går ikke glip af grillfesten.

Jeg garanterer dig for, at du kommer til at være med.

Fem minutter? Vi ses i lobbyen.

-Hvad sagde hun? -Hun vil ikke gå glip af grillfesten.

Men hvis hun ikke er der, er der ingen grillfest.

Flot klaret.

Wow. Drenge fra landet ved, hvad de laver.

Bea, du er den flotteste pige, jeg nogensinde har set.

Sig mig, Harper. Hvad laver I, når I ikke holder jubilæum?

Lad mig vise dig noget.

Mærk på bladet.

-Hvorfor, søde? -Mærk, hvor skarpt det er. Mærk.

Av! Du... Din dumme landsbytosse!

Jeg bløder!