لومړۍ 200 کرښې.
- Hvor skal du hen, Violet? - Jeg skal bare plukke blomster.
Gå nu ikke for langt væk.
Jamen hej med dig.
Vil du have en?
Du spekulerer på, hvorfor jeg går med sådan en sjov hat.
Jeg har altid den her hat på.
Den er faktisk blevet en del af mit navn.
Mine mine aller-allerbedste venner kalder mig Rose Hat.
Det ligner en tryllekunstnerhat.
Det er det også.
Det er en magisk hat. Vil du se?
Ingenting i ærmerne.
Ingenting i hatten.
Det er bare min ven. Se nu tryllekunsten. Stik hånden ned.
Novra!
- Hvor er den smuk. - Den er også ganske særlig.
Og nu vi snakker om ganske særlig,
,så er du da vist også en lille tryllekunstner, hvad?
Blomsten i min hånd... Hvilken farve har den?
Lilla.
Violet.
Ligesom dig.
- Man spiser ikke blomster! - Det gør man altså.
Jamen de er jo særlige.
Skat, det er de særlige, der smager bedst.
- Jeg skal altså tilbage til min mor. - Bliv nu. Der er flere tryllekunster.
Du er en ganske særlig lille én, hvad?
Hallo. Bare rolig, Doc.
Så, så.
Sådan. Nu er du tør.
Hvad skete der?
Du er nødt til at sige noget, Danny.
Du har ikke sagt noget, siden vi rejste...
Kom nu, Doc.
Kom nu.
Nå... Du snakker altså ikke, hvad, Doc?
Du var heller ikke særlig snakkesalig, den første gang jeg mødte dig.
Kan du huske vores første rigtige snak, da jeg talte inde i dit hoved?
Det var rart, ikke også? At vide, du ikke var alene.
Det gjorde nogen også for mig.
Og en skønne dag, Danny Torrance, lærer du nogen at gøre det.
- Det gør jeg ikke. - Nå, så det gør du ikke?
Jeg shiner ikke. Ikke mere. Det er farligt.
- Ja, det er det vist sommetider. - Hun fandt mig.
Hun bliver ved med at komme tilbage, til hun får fat i mig.
Du har ret. Hotel Overlook er kondemneret. Skoddet til.
De udsultede, gamle spøgelser rækker ud efter dig.
- Og hun er ikke den sidste. -"Billeder i en bog".
Du sagde, de kun var billeder i en bog og ikke kunne gøre mig noget.
For visse væsener... mørke væsener...
...er shining som mad.
Hotel Overlook var faktisk kun billeder for mig.
Men jeg shinede heller ikke som dig.
Ingen shiner som dig.
Så på det forbandede hotel var du som et batteri på en million watt
koblet til hele systemet. Og det labbede kraften i sig.
Verden er glubsk.
De mørkeste er de mest glubske, og de fortærer det, der shiner.
Sværmer om det som myg eller igler. Det kan du ikke gøre noget ved.
Men det, du kan gøre...
...er at bruge det, de er ude efter, mod dem.
Min bedstefar...
...var en led stodder.
Mørk indeni. Det samme mørke som din fars.
Han bankede mig og min bedstemor gule og blå,
og da han døde, dansede jeg.
Men han blev ved med at komme tilbage.
Stod på mit værelse.
Jakkesættet var gråt og stank af den mug, der voksede på ham i kisten.
Så bedstemor...
...lærte mig en tryllekunst.
Forærede mig en gave.
Du skal lære det her skrin at kende ud og ind.
Du skal ikke bare se på det. Rør ved det.
- Stik næsen ned og se, om det lugter. - Hvorfor?
Fordi du skal bygge et præcis mage til i dit sind.
Et, der er endnu mere særligt.
Så næste gang den dumme kælling kommer, er du klar.
Nu skal du tilbage til mor.
Danny!
Der er du jo. Hvor blev du af?
Du gjorde mig dødbange!
Det må du ikke. Hører du?
Det må du aldrig gøre.
EFTERLYSNING
Nå, hva' så, Doc?
Hva' er der los?
Kan du holde gryden i kog?
Gryden i kog, min ven? Ja, du skal jo op i den.
- Skal jeg? - Ja.
Av! Du slår mig ihjel!
O ve og smerte!
Nuvel...
Det er jo tydeligvis ikke nogen almindelig kanin.
Derfor må jeg udtænke en lysende plan, en genial...
Er du okay, Doc?
- Hvad nu, hvis jeg lokkede ham... - Ja, mor. Jeg er okay.
- Det er for besværligt. - Ja. Men hvad nu, hvis...
- For detaljeret. - Nå ja.
- Hvad var det lige, du hed, smukke? - Dan.
Nu tager du din medicin.
Slip ham. Ud med dig.
Jeg tror sgu, du slog ham ihjel.
Hvad nu, hvis du slog ham ihjel? Det håber jeg, du gjorde.
Er du med?
Nu skal jeg kysse det væk.
Nej!
Hvad h... Nej.
Moar!
- Moar! - Så, så...
Læg dog hendes penge tilbage, Doc. Det er da det mindste, du kan gøre.
Hun tog jo mine.
Hun købte garanteret coke for dem.
Doc.
Andi?
Ja.
Du er kønnere end på billedet.
Og du er ældre.
Skal vi blive her eller gå et sted hen?
Vil du ikke se filmen?
Det er da ikke noget særligt. En chat-romance.
- Smålummert. Uinteressant. - Se nu bare. Det er interessant.
Bare det er. Hun damper altså ikke særlig meget.
Og nu slår hun til.
Er du ikke træt?
Sov.
Okay.
Vent. Nu kommer det bedste.
Jeg har set hende gøre det tre gange. Det holder stadig.
Sov tungere. Så tungt, du kan.
Smerten, du mærker, er kun en drøm.
Du kan forklare en mistet tegnebog, når din kone spørger dig.
Men du kan ikke forklare det her.
Det her kommer du til at se hver dag, når du ser dig i spejlet.
Og hver gang du ser det,
siger du højt:
"Jeg kan godt lide små piger."
Og næste gang, du går på jagt efter en lille pige på nettet...
...skal du huske den gang,
du blev bidt af en klapperslange.
Det er interessant.
Undskyld, frøken.
Frøken, du glemte noget inde i biografen.
Du holder dig væk.
Jamen hej med dig.
Du giver slip.
Næ nej, min skat.
Det gør jeg ikke.
Mor, jeg har lavet et hemmeligt kort til dig.
Tak, Abba-trold.
Er der nogen, som kender et trylleord?
Du der.
Abrakadabra.
Det er supergodt.
En, to, tre.
Abrakadabra!
Jeg kan også trylle.
Sommetider, hvis jeg...
Undskyld.
Har I set mine skeer?
- Det kan jeg også. - Fint, skat.
- De sidder på dig! - Gør de?
Hvad fanden?
Dave...
Abrakadabra.
Hovsa. Hej, din sovetryne.
Undskyld. Jeg var nødt til at give dig en ordentlig dosis.
Du er en hård én. Egenrådig. Jeg har tjekket det.
Seks mænd på tre måneder med de der små slangebidstatoveringer på kinderne.
Du har været om dig.
Slangebids-Andi. Det er jo det, du er.
Hvem er jeg så?
En sindssyg kælling, der har bortført mig.
Kun sandheden fra nu af. Du holder dig til sandheden.
Du er den smukkeste kvinde, jeg nogensinde har set.
Det virker vist lidt for godt, hvad? Nu skal du høre, Slangebids-Andi.
Du er en skubber. Du kan skubbe til folk.
Vi har ikke haft en skubber et pænt stykke tid,
så jeg giver dig et tilbud, jeg ikke har givet nogen i næsten 40 år.
Hvor gammel er du, skat?
15.
15?
Gud, en skøn alder!
En kvindes spæde vår, ikke?
Du er ikke pige længere, men du har ikke fået en skramme.
Tyngdekraften har ikke engang lagt mærke til dig. Ikke som 15-årig.
Men mændene...
Nej, nej. Du skal da ikke skamme dig.
Du har fået hævn, ikke?
Det er det, jeg tilbyder. Evig vår.
Om ti år er du stadig 15.
Om 100 er du måske 17.
Spis godt, hold dig ung, lev længe.
- Synes du, det er pænt? - Undskyld, jeg...
Det er okay. Folk kigger tit på det. Det startede på biblioteket.
Et lokalprojekt, der har fået sit helt eget liv.
Vi begyndte med rådhustårnet. Og så er det bare vokset.
- Børnene kalder det Lillerup. - Har børnene bygget alt det?
Ja, med lidt hjælp. Hvis vi bliver ved, får vi bygget hele rådhuspladsen.
Er du kommet med bus, eller har du tomlet?
No comments yet. Be the first to leave one.