Shawn Mendes: In Wonder

Når man kommer op på scenen, bliver man overvældet af ego.

Så skal man bare ikke dumme sig.

Man er i centrum. Det siger alle, så ikke dumme sig.

Og når man er henne ved mikrofonen, er ens første tone altid falsk.

Men efter 30 sekunder er det mere:

"Jeg er bare en fyr, der elsker musik."

Og så slapper hele kroppen af.

Og så giver jeg slip og ser mig om og…

"Bare gør det."

"Drop egoet."

"Tid til overgivelse."

EN ORIGINAL DOKUMENTAR FRA NETFLIX

SÃO PAULO, BRASILIEN

Lige siden jeg var omkring ti år gammel…

…har jeg været besat af at være god til ting.

Min værdi var baseret på, hvad jeg gjorde.

Det kan føre til et mørkt sted.

Jeg er ved at miste stemmen hen mod slutningen af denne turné,

så jeg bruger min mobil til at tale.

I aftes mindede mig om…

…at jeg ikke er uovervindelig.

TRE MÅNEDER TIDLIGERE

BROOKLYN, NEW YORK TURNÉENS 72. KONCERT

Syng!

Højere!

Skrig!

Bliv ved med at klappe, uanset hvor hurtigt det går.

Så er det nu! Klap så, klap!

Hurtigere!

Hurtigere!

Hurtigere!

-Godt arbejde. -Tak, bror.

-Det var en rigtig god aften. -Ja.

-Mange tak. -Afgang. Ud i bilerne.

-Vi stiger ind i dem udenfor. -Jeg er ikke færdig.

Du skal dreje til venstre, når du kommer ud og passerer lyskrydset.

-Tak. -Farvel! Jeg elsker dig!

Jeg elsker dig! Jeg elsker…

Hold øje… Jeg kan ikke se monitoren for kameraet, så hold øje med optagelsen.

Hør, Cez, Jocelyn kommer. Jeg bad hende være her 11.50.

Fint.

Så det, du begyndte på i dit soveværelse med at lave vilde kærligheds-Vines.

Er det svært at beskytte uskyldigheden?

Kom så, Shawn. Så går vi ind, skat!

Op med dig.

Når man ser nogen som barn og tænker: "Det her er min drøm."

Og nogen så siger, det er en fjollet drøm.

Så tror man jo, det er en fjollet drøm.

Da jeg kom i skole.

Ms. Parker var min sanglærer, og jeg sagde: "Jeg vil være sanger.

Jeg vil være kunstner, ikke?"

Hun tøvede ikke med at tro på mig.

Mine forældre og venner…

Der var ingen, der sagde, jeg var skør.

Alle bakkede mig op.

Han lyder bedre og bedre. Han får også øvet en masse for tiden.

Hej!

-Vi elsker dig, Shawn Mendes! -Jeg er spændt!

Det er en stor sal.

Ja.

-Kan du høre det? -Nej.

Jeg ved ikke, om vagten vil filmes. Han siger lige hej.

-Hej. -Han skal ikke filmes.

-Det her vises ikke. -Fint.

Hej, mor.

Hvad siger du så? Det er helt vildt.

Selv på toilettet skal der en vagt med.

Åh gud!

Du godeste!

Jeg elsker dig!

Så du det? "Jeg elsker dig." Hold da op.

Hej!

Er du nervøs?

Ja, nu er jeg, men det er først nu.

Kan vi gå derned?

Nej, nu bliver du hos mig.

Giv en hånd til Shawn Mendes!

Er her nogen, der ikke er fra Ontario?

Hvor kommer I fra?

-Michigan. -Michigan.

Jøsses!

Vildt.

Jeg tror, jeg hørte "A Great Big World Say Something" for første gang,

og det var virkelig en god sang, så jeg googlede den.

Og et af de første søgeresultater var Shawns udgave af sangen.

Jeg blev ret forbløffet. Det var helt utroligt.

Jeg kom på FaceTime med Shawn og hans mor.

Og straks begynder Shawn at grille os med spørgsmål om,

hvordan musikbranchen fungerer, og hvad man skal med en manager.

Og jeg var ærlig, da jeg sagde, at jeg ikke vidste alt.

"Men nu vil jeg bruge al min tid på at finde ud af det med dig."

Jeg sagde altid:

"Jeg skal have et band, for jeg lyder ikke godt alene."

Men han bad mig bare gå på scenen med min guitar.

Så al min selvtillid er baseret på de første år, hvor jeg optrådte med guitar.

Jeg gik fra et lille værelse i Pickering

til på få år at spille foran flere tusinde.

Det ser så sejt ud!

Det er sådan, det er at lave dokumentarfilm. Værsgo.

Den er ikke klar til Scott endnu.

Han er her ikke.

Det stammer fra, da vi mødtes, og han havde de der solbriller.

Hvis jeg fik en førsteplads, fik jeg solbrillerne.

Det første, vi udgav, blev nummer et.

Mere melodi.

Ja, men…

Hvordan er det?

Er du med?

På mit værelse kan jeg se, hvad nummer koncert det er, og hvor vi er.

I dag er nr. 8 i København, så vi ikke i nærheden af 100.

Der står Köln, ikke København. Vi er i Köln.

Der stod Köln. Jeg sagde vist København.

Men det er vigtigt, vi husker, hvor utroligt det her er.

Jeg siger det hele tiden,

men det her er virkelig helt utroligt.

Og folk i salen oplever det hver gang for første gang.

-Uanset om det er koncert nr. 1 eller 99. -Ja.

Det er første gang for dem, så nu gør vi det.

Nu gør vi det.

Alle hopper!

Jeg så rigtig mange af mine idoler og tænkte: "Hvordan kan jeg blive sådan?

De blev født som legender."

Men det passer jo ikke.

Folk spørger, hvad jeg ellers ville have lavet?

Spørgsmålet forvirrer mig, for jeg føler, det var det her, jeg skulle lave.

Jeg deltog i en Q&A i går.

Der var en pige, der spurgte: "Hvordan bliver jeg sangskriver?"

Det spurgte jeg også min far om.

Han svarede bare: "Kan du skrive sange?"

"Det aner jeg ikke." "Så skriv en sang."

Og så sad jeg med guitaren i syv timer.

Hænderne blødte, og det gik bedre.

og jeg øvede, og jeg siger ikke, alle skal være så besatte.

Så jeg bad hende holde op med at tænke over det.

"Du er sangskriver, så skriv nogle sange."

Kom så!

New York!

Ingen sange lyder:

Du er bare for sød Dine øjne har glød

Bare hør de der trompeter.

De trompeter er da for fede, ikke?

Det føles så storslået.

Det er det, jeg tænker på i relation til det nye album.

Noget med…

Det er en følelse af total overdosis af kærlighed.

RHINEBECK, NEW YORK FØRSTE "WONDER"-INDSPILNING

Hvis du tæller baglæns fra 100, falder jeg hurtigere i søvn?

-Fedt. -Ja.

Jeg følte mig som…

-Jeg elsker ekkoet. -Ja.

Ja.

All I…

Ja.

Det er meget bedre uden.

Ja, det er bedre.

Igen.

George, hug til på "Close my eyes".

Ret sejt.

Hun har en lejlighed i West Village, så vi er der.

Og når vi vågner, er det for meget.

Vi skal vågne op og ind i hver sin SUV for at køre til det samme sted.

-Ja. -Ret fedt.

Vi skal jo begge to af sted halv ni. Så det er fint nok.

Det smager næsten af et normalt liv på den mindst normale måde.

Jeg tager tøj på og løber ned og får en americano,

men så kom I, og så skulle jeg jo på arbejde.

-Hvordan går det? -Fint.

-Så skal vi den vej. -Godt, hvad så med min arm?

Bum, så den hånd, når du træder hen… Og så herover og bum.

-Se tilbage. -Fedt.

-Så… -Ja.

Du skal over på den anden side. Al din vægt er her.

-Og du har styr på kanten, ikke? -På denne side?

Ja, jeg sørger bare for…

-Fint. Superhyggeligt. -Superhyggeligt.

Jeg elsker dig.

-Ved du det? -Jeg ved det.

Okay, klar scene. Vi starter prøven nu.

Vi er klar, når I er klar.

Camila var i Fifth Harmony, og vi skulle begge først på.

Min første turné.

Hun optrådte efter mig. Jeg var første mand på scenen.

Jeg spillede kortest tid, og så kom de på. Det er fem år siden.

Han var så…

…totalt fokuseret, så jeg så ham ikke under hele turnéen.

Han gik ind og ud af bussen, spillede guitar og skrev sange med Geoff.

Han så sød ud, men han havde jo travlt med en masse andet.

Og så for en fire-fem år siden…

Vi var til Taylor Swift-koncert.

Jeg gik ned i hans garderobe for at hilse.

Og så begyndte vi at skrive den her sang.

Og derefter tilbragte vi en masse tid sammen, fordi vi havde sangen sammen,

og vi var på Jingle Ball-turnéen sammen.

Og det var så der, hele den forpulede saga begyndte.

Jeg var vild med ham.

Han følte vist det samme, men…

Jeg ved ikke.

I de sidste fire år har vi været venner,

og vi har ikke set hinanden så tit, og nu er vi så sammen.

Hun tog sig altid af mig som et menneske.