Bird

"Der er intet ekstranummer i amerikanske liv." F. Scott Fitzgerald

Kom så, Bird!

Du er vågen.

Jeg er glad.

Gæt, hvem der dukkede op halvvejs inde i andet sæt?

Mit mavesår.

Jeg gav det noget smertestillende, men det ville ikke gå væk.

Hvad skete der ellers?

Strygerne startede med introen til "Easy to Love"-

og jeg begyndte at spille-

"If I Should Lose You."

Det passede ikke sammen.

Ikke engang selvom jeg prøvede.

Det ville bare ikke passe sammen.

Ingen ville have opdaget det udover måske-

Dizzy Gillespie, men...

...Dizzy Gillespie er ude på turné et eller andet sted, tror jeg nok.

Men han ville have skældt mig ud.

Er det alt?

Nej.

Jeg er taknemmelig over, du ikke låste døren.

Jeg forventede, at jeg ville blive nødt til-

at tale mig herind igen.

Fik du min seddel? Jeg hængte den på køleskabet.

Hvad skete der ellers?

Hvad ellers?

Alt det, man ville forvente.

Steinberg...

...han fik en af kamerapigerne-

til at tage et billede af mig...

...midt i al forvirringen.

Noget at vise fagforeningen.

Jeg sagde:

"Hvis du ikke giver mig det negativ-

arbejder jeg her ikke mere."

Så jeg arbejder der ikke mere.

Til helvede med dem. Jeg er sulten.

Hvad med dig?

Vi har besluttet at føje ham-

denne aften.

Hvis han siger, han har smerter pga. sit mavesår-

-så skide være med, vi ikke tror på det!

Jeg tror på det.

Kør den psykologi på ham.

Han er bare et voksent barn.

Han er farlig, når han siges imod-

men stadig barnlig.

Gud, hvor er du underlig.

Gud, hvor er jeg underlig?

Siger de sådan i Westchester?

Jeg hørte, at Steinberg-

bor i Westchester.

"Til helvede med dem?"

Hvorfor kan du ikke forsvare dit eget folk? Hjælp dog nogen!

Det er ved at blive grimt igen. Måske skulle jeg have låst døren.

Jeg vil ikke ødelægge dine planer. Jeg låser døren.

Jeg har ham.

Jeg har ham.

- Jeg skal nok! - Rør ham ikke!

Hvorfor slår du mig? Hvad troede du, jeg ville gøre?

Ikke noget.

Undskyld.

Undskyld.

Vi har lige lagt et barn i graven.

Lad nu være.

Hvad troede du, jeg ville gøre?

Tilgiv mig. Jeg føjede dig bare.

Undskyld.

Det er okay. Det er okay.

- Ved du, hvad jeg gjorde i går? - Hvad?

Jeg tog hen til advokaterne-

og fik lavet et testamente.

Og jeg efterlader alt til dig.

Det skader ikke at få styr på sine sager.

Jeg vil ikke høre om det testamente.

Jeg kan ikke gøre noget rigtigt længere.

Har vi noget Gelusil?

Ja da. Der står en helt ny bøtte ude på badeværelset.

Kom, fyld koppen

Og i forårets brand

Dit vintertøj bliver forvandlet

Og tidens fugl Har kun lidt plads at flagre på

Og fuglen flyver af sted

JOD GIFT

Chan, jeg elsker dig Tænk over det

Det var dumt.

Nu må jeg ringe efter en ambulance.

Sagsnummer 1540:

Patient indlagt på psykiatrisk afdeling-

-efter et selvmordsforsøg ved indtagelse af jod.

Tid: Kl. 5, 1. september, 1954.

Patient har en historie med: "nervøs sammenbrud"-

-hvilket han blev indlagt med i Californien i otte måneder.

Hustruen siger, forsøget er relateret til depression-

over deres datters dødsfald-

og modgang i hans "karriere."

Han er åbenbart musiker.

- Hvor ligger han? - PQ-3. Han er en anelse sindsoprevet.

- Hvad anbefaler du? - Hans kone kommer i eftermiddag.

Hvad forventer du, jeg anbefaler?

Charlie Parker.

Lad mig være! Slip!

Slip mig!

Undskyld mig.

Det er for tidligt, og du ved det.

Så du det?

Jeg spurgte den...

...vildledte, nidkære unge kvinde-

-om hun ville give mig min paraldehyd-

og hun tøvede.

Tøvede.

Jeg er ikke et forsøgsdyr. Jeg har store smerter.

Kan hun ikke se det?

Fortæl en anden om dine problemer.

Hvorfor? Du er perfekt.

Sygepasser! Sygepasser!

Okay, fald så til ro!

Kom så. Kom så.

Slip ham. Slip ham så.

Hvad fejler I? Kan I ikke se, jeg har smerter?

Når alt andet slår fejl, vil han provokere nogen til at slås.

Har han ikke råd til at blive fuld, vælger han smerten.

Det får ham til at tænke på noget andet i lidt tid.

Der var engang, hvor han kunne nøjes med samtaler-

-men ikke siden mavesåret begyndte at bløde.

Har du et job?

Nej. Nej, men han sørger fint for os.

Jeg danser-

på natklubber en gang imellem.

Næsten slet ikke mere.

Jeg har to børn derhjemme.

Jeg hentyder til det økonomiske problem.

Han har brug for behandling.

Ikke psykologisk.

Hvorfor ringede du så til os?

Charles Christopher Parker, Jr.

29. august, 1920.

Du var en let levering. Tænd lige lyset for mig.

Nu skal du hilse på nogen.

Det er dig, mester.

Han døde af det. Blev ældre, end du bliver, for du startede tidligere.

Så jeg giver dig 18 år, 20 højest.

Jeg er værre end en profet.

Jeg har ikke kun min tro. Jeg har set det.

Du har hørt fra min mor.

Tror du mig eller ej?

Hvorfor skulle jeg ikke det?

Vil du så gøre noget ved det?

Hvad skulle jeg gøre ved det?

Hvad skulle jeg gøre ved det?

Ikke noget. Bare signer den.

Jeg har aldrig gjort sådan noget før.

Strygere.

Ja, men jeg har dem alle.

- Gu' har du ej. - Gu' fanden har jeg så.

Jeg har en pladesamling, der er så høj.

Er det dødens dør?

Halvdelen af byen tror, du er helt i hundene, og du skriver autografer.

Det troede du nok ikke.

Hver gang jeg vender mig, burde du være væk.

Du begraver os alle og tager vor kvinder med dig.

Hvad har du der?

Whitmans ckokolade.

Og måske lidt godt nyt.

Må han spise dem?

Lad mig hellere prøve en først.

For det første...

Leighton vil betale $100 for fem sange skrevet til saxofon-

og før du går amok på mig-

-har jeg sagt, det er alt for lille et beløb.

Værsgo.

Mange tak, mr. Parker.

Hvad er det andet?

Det er lidt mere langsigtet.

Jeg mødte Chummy Morello i går.

Chummy.

Han overvejer at forlade Woody, og de sender ham på turné.

Det bliver ikke før først på året.

Det er jo om tre måneder, Bernie.

Det ved jeg, men stadigvæk...

Jeg behøver vel ikke sige, det ville være en ære for ham at have dig med.

Hvis jeg er stoffri.

Vi er alle bekymrede for dig.

Du har tre måneder til...

Jeg prøver. Det er et godt tilbud.

Tænk over det.

Spillekonkurrence Buster Franklin vs. dig!

Vil du have et stykke chokolade, doktor?

Jeg må lige...

...spænde dig fast igen.

Prøv at få lidt søvn.

Vil du ikke sige "sov sødt", doktor?

Et psykiatrisk hospital ville gøre ham godt.

Og chokbehandling.

Måske lyder det koldblodigt for dig.

Nej, du lyder koldblodig.

Okay, fint.

Men hvis det var min bror, ville jeg give ham chokbehandling.

Ville du det? Hvad laver din bror?

Jeg har ingen bror.