Redux Redux

Dagens ret står på tavlen, skat.

Lad mig hente en menu til dig.

Skat?

Undskyld.

Lad mig give dig et tips.

Vælg noget fra forsiden.

De smarte ting på bagsiden ser ikke ud som på billederne.

Jeg skal ikke have noget fra køkkenet.

Jeg må nok hellere gå.

Lad mig lave en lille madpakke til turen.

Du ser ud til at trænge til det.

Tak, Deb.

Hvor er hendes lig?

Hvem fanden er du?

Nummer tolv. Ønsker du at overleve det her?

Fortæl mig noget om hende.

Hvad hedder hun?

Hvordan så hun ud?

Hvor er hun?

Hun hed Anna.

Hun levede hele sit liv på kun 14 år.

Hvorfor? Bare for at møde dig?

- For at blive smidt i en grøft som affald? - Ve... Vent lidt.

Hvor er hun? Kan du det overhovedet huske det?

Lad nu være!

Sådan noget pis.

Har du brug for lidt mere tid til at kigge på menuen, skat?

Hvem arbejder i køkkenet i dag?

Jeg ved det ikke. Øh, Gustavo og Marvin.

Leder du efter nogen?

Deb! Kan du tage den?

Er Neville her ikke?

Der var et hår i min burger, det er for klamt.

Jeg vil have pengene tilbage.

Hun... Hun spiste det hele.

Jeg er sikker på hun puttede det i med vilje. Jeg kan blive syg...

Fløde og sukker?

Bliv der!

Rør dig ikke! Rør dig ikke!

Vent! Vent!

Hej, kan jeg hjælpe med noget?

Nej, det er fint, tak!

Jeg skal se lejekontrakten for den der, tak.

Stop bilen, tak!

Jeg må bede dig om at stige ud af bilen, okay?

Stop! Stop!

- Flyt røven! - Åh, shit!

Følger efter mistænkte.

Pis!

For fanden...

For fanden da.

Pis.

Stop! Stop!

Bliv der!

Kom ud derfra!

Åbn døren!

Jeg sagde, åben døren!

Kom ud for fanden!

Afbryd, afbryd, afbryd!

- Har I nogle dobbeltværelser! - Nej.

Eller to værelser ved siden af hinanden med en ekstra seng?

Jeg kan putte jer i lokale 12 og 13.

Undskyld mig, hej.

Må jeg tage det værelse?

Hvad sagde du?

Undskyld, jeg ved det er underligt, det er bare...

Døren var allerede åben, så...

Mine ting er allerede derinde.

Hej, der. Hej.

Oj, hej.

Du har vel ikke en lighter, vel?

Jeg... Havde du spurgt for to uger siden, havde jeg haft det,

men jeg er lige holdt op.

Beklager.

Pokkers. Er du sikker på du har stoppet?

Ikke bare en lille pause?

Ja, jeg er ret sikker.

Har det ikke, men jeg har... nikotintyggegummi.

Øh...

Det er lidt svedigt.

Hvordan skulle jeg kunne modstå det?

Er du ny her?

Det er ikke så skræmmende, når først man kommer derned.

Ja, jeg har nu været på noget lignende.

Ærligt talt så føles det

som om et par ølaftener ville passe mig fint.

Ja. Jeg føler det samme.

Hvad synes du?

Om, øh... en øl? At drikke en øl?

Bare os to?

Ja.

Hvis ikke du også er stoppet med det.

Men, øh, jeg kan altså ikke gå derned.

Lad mig byde dig på en øl. Eller en Seven and Seven.

Tja, det er min yndlingsdrink.

Mit første møde, var en måneds tid efter, at min kone gik bort,

og jeg, øh, havde det rigtigt skidt...

Det var... Det var virkelig hårdt.

Jeg kom sent og undskyldte til alle,

gik ind og satte mig... og den der gut fortalte en historie

om hvordan han fik et tilbagefald og smadrede sin bil på en betalingsvej.

Og den næste kvinde begyndte at tale om at fremstille methamphetamin...

Jeg indså jeg var til det forkerte møde.

Ja. Og alle fortæller deres historier,

og jeg havde ikke fattet, at man ikke behøvede at dele sin historie,

når man kom til mødet.

Så jeg blev skidebange for, om de ville kalde mig stikker,

hvis jeg ikke fortalte en lige så forfærdelig historie.

Så jeg prøvede at finde på... Jeg har aldrig før set hårde stoffer,

men jeg prøver at finde på noget.

Som at jeg tog metamfetamin og oplevede mit livs lavpunkt,

som da jeg opløste en fyr i et badekar.

Det var Breaking Bad. Jeg tænkte på hvert afsnit af...

Jeg prøvede at huske det.

Men da det blev min tur, undskyldte jeg med,

og det var mit første møde.

Øh. Jeg tilbragte mit første møde med at prøve...

at samle mod til at tale om min datter,

og en 20-årig gut, nærmest teenager,

sidder i hjørnet og er et følelsesmæssigt vrag.

Ligesom storhulkende og det hele.

Så jeg afbrød for at lade ham tage ordet i den tro,

at han lige var blevet forældreløs.

Ja.

Men det viste sig,

at det bare var hans kæreste der havde droppet ham.

Kom nu knægt, bliv voksen.

Har du mistet din datter?

Det er længe siden.

Undskyld, må vi bede om regningen?

Skal vi gå herfra?

Åh, ja, bestemt.

Bor du tæt på?

Åh! Ja, bestemt.

Irene?

Jeg ved ikke om du kan huske mig. Jeg er fru Baker.

Jeg havde dig i algebra i niende.

Jeg tror du forveksler mig med en anden.

Irene... Kelly?

- Mor, det er ikke hende. - Hvad?

Det er ikke hende. Hun er her ikke længere, mor.

De fandt hende efter hendes datter døde.

Herregud, lige det.

I må undskylde. Hun var en af mine gamle elever.

Du ligner hende på en prik.

Ved du hvad, jeg er nødt til at gå nu.

Åh.

Hallo.

Undskyld, det her er latterligt.

Nej, slet ikke. Det var helt vildt.

- Er du okay? - Ja, jeg ved ikke rigtigt.

Hende der, den kvinde der, forvekslede mig med en anden,

og det skræmte mig, tror jeg.

Det føles bare som jeg ikke burde være her.

Er det fordi hun kendte dit navn...

Sagde de havde fundet dig efter din datter døde...?

Det er... Kan vi bare blive enige om, at det var ret mærkeligt...

Jeg... Jeg prøver bare at forstå, okay?

Jeg er glad for du holdt op med at ryge.

Jeg tror du er på rette vej.

Det sidste du har brug for er, at jeg ødelægger det hele for dig.

Du ser godt ud, Jonathan.

Må jeg fortælle dig noget?

Ja, selvfølgelig.

Vi har mødtes før.

Hvornår?

I sidste uge.

Og ugen før det.

Og ugen før det.

Så går vi til værtshuset...

...og bagefter knepper vi i din bil.

Okay?

Det er det tætteste jeg har været på et monogamt forhold.

Stopper du PCP i dem her, eller...?

Hvad snakker du om?

Jeg har villet fortælle dig det her i rigtigt lang tid.

Vi har mødtes, og kneppet hundredvis af gange

i forskellige parallelle universer.

Jeg har rejst gennem dem.

Jeg, øh...

Jeg blev i et univers med dig i to måneder.

Hvad er det her?

Hvornår gjorde du det?

Vær ikke bange.

Jeg... Jeg har rejst igennem dem

og ledt efter min datter.

Hun ledte efter en verden, hvor hun aldrig blev bortført og myrdet.

Men hver eneste univers er som det forgående.

Alle er ens.

Det er så små forskelle, at man knap nok lægger mærke til dem.

Hun har været død i hver eneste af dem.

Så jeg fortsætter med, at dræbe det uhyre, der gjorde det mod hende.

Om, og om, og om igen.

Jeg kan ikke stoppe. Jeg kan ikke stoppe.

Han har taget alt fra mig.

Jeg ved ikke engang, hvad jeg er længere.

Hvad skal det være, søde?

Arbejder Neville i aften?

Han har sygemeldt sig.

Er I venner?