The Grand Tour

DETROIT USA

DET CARIBISKE HAV - VENEZUELA GUYANA - BOGOTA - COLOMBIA - PERU

BEIJING - KINA - CHONGQING

ULAANBAATAR MONGOLIET

DET KASPISKE HAV - GEORGIEN - TBILISI ASERBAJDSJAN - BAKU

PARIS - FRANKRIG - BOURG-ST-MAURICE

SKOTLAND

SVERIGE - OSLO - STOCKHOLM

Hejsa.

Goddag, allesammen.

Goddag!

Goddag.

Tak.

Tak. Og snart i dette uforglemmelige program...

Richard bruger en kølle.

James nynner i en bil.

Og jeg parkerer uden for en katedral.

Mange tak.

Dette er...

Dette er lidt af et Ford-baseret program,

fordi vi var paf over at høre, at de overvejer at droppe

Mondeoen.

Det er enormt store nyheder. At miste Mondeoen i Storbritannien

er lidt som at miste kongefamilien.

Ja, og hvis det skete,

ville nogen lave en dokumentarfilm om dem.

Og derfor har vi i denne uge besluttet, at The Grand Tour skal lave en dokumentar

om bortgangen af Fords mellemstore familie-sedan.

Det er spændende.

Mondeoens historie begyndte faktisk helt tilbage, da verden var sort og hvid,

med den her, Ford Cortina.

Dette er Skabelsesberetningen.

Det første kapitel i den uden tvivl vigtigste bog

i britisk bilhistorie.

Den kom til i 1962, og bortset fra CND-baglygterne,

var den ikke noget særligt.

Den var ikke revolutionær som Minien, den var bare en almindelig familie-sedan.

Ford besluttede derfor, at for at gøre den kendt,

ville de angribe verdens racerbaner,

hvilket krævede en højtydende version.

Verdens første hurtige Ford.

Og det er det her, de fandt på.

Det bliver ikke meget bedre end det her.

Cadwell Park, solskin,

Mk-1 Lotus Cortina.

Den er vildt fed.

Den havde en revolutionær 1,6 liters motor med dobbelte knastaksler,

og den lyder som en flok vrede bier.

Dens omdrejninger gik helt i top, helt op til 8.000 omdrejninger per minut,

og den ydede 105 heste.

Resultatet var en spektakulær ydeevne.

Gadeversionerne kunne nå op på 174 kilometer i timen,

og i racerudgaven

gik farten op til 230.

Det var nærmest et rumskib dengang.

Og bedst af alt, hvis man virkelig var god,

lettede forhjulet i svingene.

Ulempen var, at den ikke rigtig kunne stoppe,

og der var kun meget lidt vejgreb.

Så den var vild med at overstyre.

Den var også utroligt skrøbelig.

Bladet Autocar kørte én i et år, 47.000 kilometer,

og i den tid fik den brug for seks bagaksler

og tre sæt bagaffjedringer,

og sikkert en masse nye drivaksler,

eftersom de var lavet af chokolade.

Men det var lige meget,

fordi Lotus Cortina var ikke designet til at holde hele livet.

Den var designet til at holde cirka 40 minutter.

For så længe varede et motorløb.

Tilbage i tresserne var sedan-løb i Storbritannien

den mest spændende motorsport, verden havde set.

De kæmpestore amerikanske Forder brølede på de lige strækninger, og i svingene

indhentede hæren af Minier dem.

Det var et smukt, snerrende kaos.

Men da støvet lagde sig, var det Lotus Cortina,

der stod for sejrene.

Den vandt faktisk mesterskabet i 1964,

og den brillerede ikke kun på banen.

I 1966 vandt den RAC's Rally of Britain.

De kørte endda én ned ad bobslædebanen

på det italienske feriested, som Cortina var opkaldt efter.

Sådan så det berømte bobslædeløb ud

fra førersædet af den verdensberømte Cortina.

På det tidspunkt i historien var rationering

kun lige blevet erstattet af Rolling Stones.

Skørterne blev kortere, og der skete en masse fede ting.

Og den glamourøse Cortina fangede tidens stemning perfekt.

Den var spændende.

Det var den første bil, der fik normale familiefædre til at føle sig specielle,

som om de ikke blot var et nedslidt tandhjul.

Og det var den samme historie med Mk-2 Cortina og Mk-3.

Resultatet var spektakulært.

Hver tredje solgte bil i Storbritannien var en Ford,

og hver tiende var en Cortina.

Alle, som jeg har talt med, mens jeg forberedte den her film,

har sagt det samme: "Ja. Min far havde sådan en."

På holdet her, hvis far havde en Cortina?

Se bare. Det er alle på nær instruktøren, selvfølgelig,

der har to efternavne, så hans far havde en Range Rover.

Men pointen er,

at det var de bedst sælgende biler, Storbritannien nogensinde havde set.

DET ER ALTID GODT INDENFOR.

Det var nu ikke kun løssluppen mands- chauvinisme og morsomme køregenskaber,

som Ford brugte til at skabe et navn for deres familiesedan.

Der var også vigtige forretninger.

Sidst i 1960'erne i Storbritannien, hvis man tjent 3.000 pund om året,

tog regeringen 41 procent i skat.

Så for at omgå det problem, betalte mange virksomheder de ansatte

lidt mindre, men for at opveje forskellen, gav de dem en bil.

Og den blev slet ikke beskattet.

CORTINA HAR ALLE SVARENE

Det fik Ford færten af

og fandt på udstyrspakker, der passer til den typiske ledelsesstruktur.

Der var basismodellen til sælgeren

og L-serien til salgschefen.

Og så er der XL med ur og handskerum med lås

til salgsdirektøren.

Og den kraftige GT til den administrerende direktør.

Fords mærkepolitik ændrede bogstaveligt talt klassesystemet.

For vi plejede at bedømme folk på, hvordan de holdt deres kniv og gaffel,

eller om de sagde "toilet" eller "wc."

Men efter Cortinaen kom til,

var alt baseret på, hvad der stod på dit bagklap.

Vores fædre forstod, hvad disse mærker betød,

og det gjorde vi sørme også.

I er hos mig i Doncaster uden for min gamle skole.

Og jeg husker tydeligt, at jeg kom ud af den dør en eftermiddag i 1969

og løbe denne vej og rundt om den her hegnspæl,

hvor jeg så, at parkeret derovre holdt der en 1600 E.

En ravgul E som den der.

Og i den sad min far.

Og det var umuligt.

E-modellen var den absolutte konge.

Der sad fire instrumenter i træinstrumentbrættet.

Den havde et rat i læder og aluminium,

og på ydersiden var der metalfælge og tågelygter.

Den var smuk og vidunderlig

og mere spændende, end ord kan udtrykke.

Jeg husker stadig

livagtigt, hvad jeg følte.

Mine knæ gav faktisk efter.

Mine nakkehår rejser sig på præcis samme måde,

som de gjorde den efterårsdag for 50 år siden.

Jeg husker også det kæmpe kram, jeg gav min far,

fordi jeg var så stolt af ham.

Han havde jo en E-model.

Og "E" var direktørmodellen.

Min far havde en 1600E.

Det betød, at han var bedre end hertugen af Edinburgh.

Nogle få år senere i det sydlige Wales

oplevede en ung dreng ved navn James May præcis det samme.

Jeg var hos min ven Andrew Jones, der boede på vores vej,

da hans far kom ind og sagde, at min far lige var kommet hjem,

og at han havde fået en ny bil.

Så jeg gik udenfor,

og der holdt

en spritny Cortina GXL.

Og jeg tænkte: "Det kan ikke være min fars nye bil."

Men det var det.

Det var den spritnye Mk-3 Cortina.

Og fordi det var GXL-modellen, havde den kromstriber på kølergitteret,

et vinyltag

og fire ekstra instrumenter, der var vinklet mod føreren.

Den havde en omdrejningstæller, og sådan en havde jeg aldrig set før.

Men da jeg så den,

blev jeg pludselig klar over, at min krop kunne producere sæd.

Desværre var ikke alle børn i Storbritannien så heldige.

Fordi nogle af dem var født i Birmingham.

Og man kunne ikke have en Ford her,

fordi det var British Leylands hjem.

Jeg voksede op på denne gade.

Og jeg husker den dag, min far kom hjem med vores nye bil.

Jeg bad for, at det var en Cortina, bogstaveligt talt.

Men det var det ikke.

Det var en slukøret sæk skuffelser

ved navn Austin Allegro stationcar.

Den havde ikke engang fire døre!

Hvad tænkte min far på?

Hvorfor gjorde han det imod os? Jeg faldt på mine barneknæ,

kastede hovedet bagover og hylede mod himlen.

Fuglene i hele Birmingham lettede.

Hjortene i Stratford-upon-Avon så op. Så stor var min gru.

Det var højdepunktet.

Det var det her.

Det var det bedste, som vi, familien Hammond, kunne præstere.

Vi boede i forstæderne. Folk kører konstant forbi.

De ser éns bil. De dømmer dig, hvis du har en ønskebrønd eller en låge.

Den her stod i vores indkørsel, hvor folk kunne se den.

Fordi min far havde GXL'en,

fik han bremseservo med generator i standardpakken.

Undskyld, at jeg ævler om GXL'en, men min ven Lonnie,

hans far havde kun en XL.

Så han var en taber.

Jeg gik hjem fra skole. Ikke fordi jeg ville have motion,

men fordi jeg hellere ville gå, hoppe eller kravle 50 kilometer

end at blive set i den!

Det er biler som den her...

Det er mørke hemmeligheder som den her i folks fortid,

der skaber seriemordere og psykopater.