My Salinger Year

Jeg voksede op i en lille by nord for New York.

Min far og jeg kørte tit ind og spiste kage på Waldorf eller Plaza.

Folk omkring os så ud til at have spændende liv.

Jeg ville være som dem. Jeg ville skrive romaner og tale fem sprog.

Jeg ville ikke være ordinær. Jeg ville være ekstraordinær.

Minderne vendte tilbage, da jeg besøgte min ven i New York.

Efter et par dage skulle jeg tilbage til Berkeley

hvor min kæreste ventede.

Men tingene ændrede sig.

- Jeg bliver i New York i noget tid. - Hvad mener du med 'noget tid'?

Jeg vil ikke analysere andres værker, jeg vil skrive.

- I New York? - Ja.

I New York. Var det ikke det, forfattere gjorde?

Boede i billige lejligheder og sad og skrev?

Jeg ved det, men det var det, jeg havde lyst til.

New York, efterår 1995.

Min chef vil ikke bruge papir. Kun e-mails. Vanvittigt.

Alle skriver om intetsigende ting. 'Det var så lidt.'

Min kollega spørger mig om frokost på e-mail. Bare det snart går over.

Jeg savner dine svadaer. Alle på Berkeley er så alvorlige.

- De jogger og går i sandaler. - Sandaler!

Jeg er en sky af ironi hen over Californien.

- Som forvandler alt til aske. - Sådan er jeg.

Har Karl det på samme måde?

Det er anderledes for ham, for han har været der et par år.

Han er en stjerne på uni.

- Jamen... - Jenny...

Jeg ved ikke, hvor længe jeg bliver her.

Bare lad, som om du er hjemme. Maden er til fri afbenyttelse.

Fint.

Kandidat i litteraturvidenskab.

Det gør dig mere interessant for nogle forlag, mindre for andre.

Du har fået udgivet digte.

Ja, i Paris Review. Jeg vandt en elevkonkurrence.

Udelad det. Forlæggere vil ikke have forfattere.

Men det er det, jeg gerne vil være.

Nu ved jeg det.

Ikke et forlag, men hvad med et litterært agentur?

- Fint. - New Yorks ældste. Skrivemaskine?

Jeg skrev på skrivemaskine i syvende.

Hvad svarer du, når hun spørger dig om det? Ja.

Tres ord i minuttet?

Men kan du skrive på skrivemaskine?

Det er anderledes end at skrive på computer.

Ja.

Hvad kan du lide at læse?

Alt muligt. Lurie, Hammet, Donald Westlake.

Jeg har lige læst 'Følelsernes opdragelse'. Den var skøn.

Fint, men i den her branche skal du læse forfattere, som lever.

- Jeg elsker Flaubert. - Jeg kan lide Westlake. Han er sjov.

Du kan starte efter jul. Så taler vi med Jerry.

- Jerry... - Du har nok hørt, han er senil.

Misantrop. Men han er ikke problemet.

Det er de folk, der vil have hans adresse.

De vil i kontakt med ham eller med mig.

Journalister, studerende, producenter.

De kan være overbevisende.

Men du må aldrig videregive hans adresse. Forstår du det?

- Ja, jeg forstår. - Godt.

Husk, mange universitetsstuderende vil gerne have det her job.

Vær klar på lange arbejdsdage. Du får en nøgle af Pam.

Pam. Fint. Tusind tak. Jeg er utrolig beæret.

Ikke beæret. Måske henrykt. Den effekt har Margaret på en.

Jeg hedder Daniel.

Hej, Jerry.

Jeg vidste intet om litterære agenturer

men jeg følte mig tættere på forfatterne.

Jeg ville være omgivet af store litterære navne.

Deres nærhed ville nok påvirke mig.

Tillykke med dit nye job.

Her er en nøgle. Pas nu godt på den.

Vi forventer, at du møder præcis kl. 8 den 8. Januar.

Jeg tog aldrig tilbage til Berkeley. New York var mit nye hjem.

- Hej! - Hej. Kom og sæt dig.

- Hej. - Det er Joanna. Det er Mark og Lisa.

- De er lige blevet forlovet. - Hold da op. Tillykke.

Sid ned.

Kontoret er helt utroligt. Intet har forandret sig siden 1927.

- Gæt, hvem min chef repræsenterer. - Anne Rice?

- J.D. Salinger. - Lever han stadig?

Han bor afsondret i New Hampshire. Journalister forsøger at finde ham.

Jeg elsker 'Franny og Zooey'.

Min ven arbejdede til sent på et forlag en nat. Omkring kl. 01.

Telefonen ringer, og hun tager den. En person råber.

Manuskriptet er intakt! Jeg reddede det fra branden!

- Salinger? - Hans hus brændte.

Han ringede midt om natten og formodede, der var nogen.

- Han vil ikke udgive. - Det at skrive gør en til forfatter.

Det siger han i tilfælde af, han aldrig får udgivet noget.

- Hvis du altså bliver færdig. - Ja.

Nu handler det om Joannas rejse mod boghandlerne.

- Skål. - Tak.

Jeg mødte Don et par dage forinden i en socialistisk boghandel.

Dig har jeg ikke set før. Er du praktikant hos The New Yorker?

Don var imod materialisme, men glad for boksning, Norman Mailer og...

- Jeg skriver på en roman. - Han var forfatter.

- Jeg beundrede hans selvtillid. - Kender du Panama Café?

- Ja. Der er... - Poesioplæsning.

Kærligheden er svær at finde. Kærligheden ved alt om dig.

Kærligheden fodrer din sjæl. Kærligheden kender dig.

Der er mange måder at holde hende oppe eller nede på.

Kan hun klare sig selv? Kan hun holde vejret?

Hvor har du været? Klip græsset i dag, ellers sælger jeg din bil.

Kære, hr. Salinger. Jeg har læst 'Griberen i rugen' tre gange.

Det er et mesterværk. Jeg håber, at du er stolt. Det bør du være.

Det meste, der skrives i dag er uinteressant.

Meget få skriver noget oprigtigt.

Dermed ikke sagt, at alle, som læser din bog, forstår den.

Jeg kan give dig mange eksempler, men jeg lader være.

De sidder nok og skraldgriner nu, men jeg forstår den.

Eller måske ikke.

- Nå, du er her. - Det er jeg.

Du kan skrive på skrivemaskine, men har du før brugt diktafon?

Det er svært i starten, men det lærer du hurtigt.

Afspil, spol og de der styrer vist hastigheden. Hugh hjælper dig.

Du kan begynde med dem her.

Det her er vores teknologi-afdeling. Alt er nyt.

Kopimaskinen til mine korrespondancer.

Det her er vist kopiknappen.

- Nævnte hun den onde digitale æra? - Max, Joanna, min nye assistent.

Hej, Joanna. Hyggeligt at møde dig.

- Ingen computere? - Det bruger vi ikke.

De giver blot mere arbejde, og det er spild af tid.

Som du kan se, er her en afslappet og varm atmosfære.

Vi vil ikke have, at du er iført jeans, sneakers og hættetrøjer.

Ingen sandaler, men lange bukser er fint.

Og det er helt fint at have bare ben om sommeren.

Hvis Jerry ringer, siger du: 'Jeg giver min chef besked.'

- Jerry Salinger. - Selvfølgelig.

- Du må aldrig ringe til ham. - Hvorfor skulle jeg det?

Fortæl ikke, at du elsker 'Griberen i rugen' eller at du skriver.

- Jeg skriver ikke. - Forfattere er ringe assistenter.

Kom i gang.

Ejerskabet overdrages til forlæggeren...

Fra aftalte dato.

- Hugh. Du må være Joanna. - Ja. Godt at møde dig.

Sig til, hvis du mangler noget. Jeg tager mig af kontrakter.

Alt det sjove.

Salingers fanbreve.

Du skal besvare dem ved hjælp af disse.

En til hver forespørgsel: Bearbejdning, selvbiografi

autograf, interview... Kendisauktion.

'Hr. Salinger ønsker ikke fanbreve. Vi kan ikke give ham brevet.'

- 1963? - Da stoppede han med at svare.

Du skal skrive svaret ordret, som det står her.

- Får Salinger ingen af brevene? - Nej, makulér dem.

Du skal altid læse dem. For en sikkerheds skyld.

Vi er forsigtige efter det med Mark David Chapman.

John Lennons morder. Da politiet ankom

sad Chapman og læste 'Griberen i rugen'.

Han sagde, en stor del af ham var Holden Caulfield.

Og en lille del af ham var

djævelen.

- Skrev Chapman til Salinger? - Aner det ikke. Vi smider brevene ud.

Læs det hele grundigt. Brug din sunde fornuft.

Jeg tænker tit på Holden. Så får jeg et smørret grin på læberne.

Jeg tænker på, hvor morsom han er.

Men så bliver jeg deprimeret.

Jeg tænker på Holden, når jeg er sentimental.

Jeg bliver ret sentimental.

'Jeg bliver ret sentimental.'

- Han er meget ærlig. - Han er en kæmpe taber.

Det er han da ikke. Det er sødt.

Han er pudsig, men det er sødt. Jeg kan ikke svare:

'Hr. Salinger er ligeglad, så skrid ad helvede til.'

Det her er fra Holland.

'Vi fulgte i Holdens fodspor. Ænderne i Central Park overvintrer der.'

De er jo galninge, der er besatte.

Jeg har ikke læst 'Griberen i rugen'.

Jeg har ikke læst noget af Salinger.

- Alle har læst 'Griberen'. - Altså...

Det er stadig forfattere, jeg ikke har læst.

Jeg er chokeret. Den her pige er klar til at have sex med ham.

- Han er vist 70. - Hold nu op.

God litteratur er et afrodisiakum.

Vi læste ikke Salinger i skolen.

Jeg var interesseret i sværere bøger.

- Hej, skat. - Jenny er her ikke.

Jeg bliver i køkkenet.

Jeg forestiller mig, at Salingers bøger er lidt for rare og letlæste.

Jeg ville ikke underholdes, men provokeres.

Alle de manuskripter er tunge at bære.

- Hej, Joanna. - Hej.

Jeg fandt en forfatter i Max' mødding. Fantastiske historier.

- Hvad er møddingen? - Møddingen?

Det er manuskripter, som ingen vil læse.

Det er dem, som skriver til agenter, uden henvisning.

99 procent af det er forrykt, men noget af det er morsomt.

Men nogle gange finder man noget helt fantastisk.

Må du ikke læse for din chef?

Jeg kan læse manuskripter. Jeg kan gøre det derhjemme.

Manuskripter?

Nej.

Tastefejl, marginer og egennavne er forkerte. Det meste er forkert.

Lav det om i dag. Som en bonus får du dagens diktater.

Du kan starte med at gøre det rigtigt.

- Er den tændt? - Nej.

Jeg mener, at computere skaber mere arbejde

men jeg er gået med til at afprøve en her.

Fordi den kunne fås i sort.